Under et år efter, at repræsentantskabet i Velliv Foreningen i juni 2021 vedtog en ny strategi frem til 2024 med titlen ’Fælles overskud i livet’, er den unge filantropiske forening nu klar med en række tilpasninger af strategien.
Velliv Foreningen, der blev stiftet i august 2015 ved en opdeling af Tryghedsgruppen, har netop startet seks nye indsatsområder for blandt andet at give Danmarks små og mellemstore virksomheder nye adgange til at søge om midler til initiativer og projekter, som styrker trivsel, samarbejde og arbejdsfællesskab.
Og som én af de mest markante ændringer har foreningen besluttet, at den på forskningsområdet, der fremover årligt vil blive tilgodeset med cirka 25 millioner kroner, kun vil støtte anvendelsesorienteret forskning.
”Processen har været i gang i tre og et halvt år, hvor vi løbende i hver eneste runde har kigget på, hvad det egentlig er, ansøgerne skriver og konkret søger om penge til. Og i forbindelse med, at vi skulle i gang med lave strategien for foreningen for 2021-2024, tænkte vi, at det er en god anledning til at foretage en grundig gennemgang af alle vores indsatsområder. Resultatet er blandt andet blevet, at man forhåbentlig fremover vil opleve, at vores indsatser hænger betydeligt bedre sammen – lige fra konkrete projekter på enkeltarbejdspladser over større, tværgående projekter i brancher eller lokalområder til de forskningsprojekter, vi støtter,” siger programchef for almennyttige aktiviteter og kommunikation i Velliv Foreningen Lars Bo Pedersen.
Resultatet af processen er blevet det, Lars Bo Pedersen betegner som ’Velliv Foreningen 2.0 med en skærpet profil og mere fokus på at hjælpe og guide vores ansøgere’.
Det væsentligste for os er at styrke effekten af vores uddelinger og opnå større synlighed omkring mental sundhed
Lars Bo Pedersen – Programchef for almennyttige aktiviteter, Velliv Foreningen
”Det væsentligste for os er at styrke effekten af vores uddelinger og opnå større synlighed omkring mental sundhed og behovet for at forebygge indenfor dette område,” understreger Lars Bo Pedersen.
Det uddelingsmæssige fokus i Velliv Foreningen er fortsat at bruge de 20 procent af overskuddet, som er dedikeret almennyttige indsatser, til initiativer, der fremmer den mentale sundhed på jobbet, især på private arbejdspladser.
”Og vi holder også fast i de fire målgrupper, som vi hele tiden har haft: Unge førstegangsansatte, seniorer i overgangen til senior- og pensionistliv, lederne på arbejdspladserne med særligt fokus på ledernes egen stress og som nummer fire hele arbejdspladsen som en organisme. Hvis man skal tage fat dér, hvor skoen virkelig trykker på de danske arbejdspladser, så er det især inden for disse fire målgrupper, at der skal sættes ind med tiltag inden for mentale sundhedstemaer som stress, angst, depression og søvnløshed,” siger Lars Bo Pedersen.
Forskning har været for elfenbenstårnsagtig
Den filantropiske forenings forskningsindsats har nu fået overskriften ”Anvendelsesorienteret forskning”, og hovedkriteriet for tildeling af støtte er, at der skal ske en stor grad af inddragelse af arbejdspladser både undervejs og efter projekterne.
Ifølge Lars Bo Pedersen handler det om at slå en tyk streg under, at Velliv Foreningen fremover kun støtter anvendelsesorienteret forskning med udgangspunkt i arbejdspladserne og deres virkelighed.
Det har, erkender programchefen, principielt været tanken lige fra starten af uddelingerne for tre et halvt år siden, men virkeligheden har været, at foreningen har fået rigtig mange ansøgninger om støtte til projekter, hvor vurderingen har været, at de pågældende projekter ville have vanskeligt ved nogensinde at blive anvendelsesorienterede.
”Det har simpelthen hidtil været svært for os at få forskningsprojekter med tydeligt fokus på, at de skulle generere viden, som bagefter skulle anvendes i den konkrete virkelighed på de danske arbejdspladser,” siger Lars Bo Pedersen.
Konklusionen er, som Lars Bo Pedersen udtrykker det med henvisning til de hidtidige forskningsbevillinger, at de har været spredt ud over et for stort felt.
Uden at ville slå alle over én kam må jeg sige, at meget af den hidtidige forskning, vi har støttet, har været for elfenbenstårnsagtig og ikke tilstrækkelig praksisnær
Lars Bo Pedersen – Programchef for almennyttige aktiviteter, Velliv Foreningen
”Vi forventer, at resultaterne af forskningen dermed kommer nærmere noget, der konkret kan bruges fremover og ikke bare står og fylder på en reol eller i nogle databaser, ligesom meget af den hidtidige forskning har gjort. Selvfølgelig har vi også tidligere støttet meget god og spændende forskning, men uden at ville slå alle over én kam må jeg sige, at meget af den hidtidige forskning, vi har støttet, har været for elfenbenstårnsagtig og ikke tilstrækkelig praksisnær,” siger Lars Bo Pedersen.
Vil bringe brancher og forskere tættere sammen
Håbet er, at der kan blive skabt en tværgående synergi mellem foreningens puljer, så der for eksempel kan blive mere dialog mellem forskningsmiljøerne og enkeltarbejdspladser.
”Og det mener vi, at vi har en forpligtelse til at løfte, gerne ved hjælp af nye og unge kræfter, for eksempel ph.d.’er. Der er virkelig et behov for nyt forskningsmæssigt fokus på hele det mentale sundhedsområde,” mener Lars Bo Pedersen.
Og for at sætte yderligere skub i dialogen mellem forskningen og de danske arbejdspladser vil foreningen i det kommende års tid påtage sig en mere katalytisk rolle og ikke kun foretage uddelinger på baggrund af de ansøgninger, der tikker ind.
”Vi vil gerne etablere flere netværksaktiviteter, for eksempel webinarer og konferencer, for at bringe brancher og forskere tættere sammen. Det mener vi, kunne være givtigt og spændende at prøve af, og det er en rolle, vi gerne vil se os selv i. Det handler også om, at vi blandt fonde og filantropiske foreninger nu er den, der giver flest penge til forskning inden for mental sundhed. Vi kommer til at dele omkring 25 millioner kroner ud om året fremover til forskning på dette område, og det er noget mere end Arbejdsmiljøforskningsfonden, der giver cirka 10-15 millioner kroner om året til psykisk arbejdsmiljø,” pointerer Lars Bo Pedersen.
Mere hjælp til ansøgere
Et andet resultat af den grundige gennemgang af foreningens processer er, at ansøgerne i fremtiden vil blive tilbudt mere målrettet hjælp til at udforme ansøgninger. Samtidig er foreningens ansøgningsskemaer blevet forenklet.
Lars Bo Pedersen afviser i den forbindelse ikke, at det hidtil har været for vanskeligt at søge om midler i Velliv Foreningen.
”Ansøgerne har i hvert fald haft brug for mere hjælp i processen, end vi hidtil har kunnet give. Noget af det, vi tydeligt har kunnet se, er, at når enkeltvirksomheder med måske 50-100 ansatte har søgt om penge hos os til et mentalt sundhedsprojekt, har de nogle gange nærmest følt sig på bar bund i ansøgningsprocessen. Derfor har vi besluttet at afsætte flere ressourcer til at rådgive og hjælpe ansøgerne især blandt de mindre enkeltvirksomheder, der har lidt eller slet ingen erfaring med at udforme ansøgninger. Men vi holder stadig fast i, at man ikke kan få en bevilling uden at have udfyldt et skema, hvor man beskriver, hvad projektet går ud på, hvad det koster, og hvilke tanker har man gjort sig,” siger Lars Bo Pedersen.
En anden konkret måde, Velliv Foreningen fremover tager sine ansøgere mere i hånden på, er ved brug af videoer.
”Vi har fået produceret 14 forskellige videoer, som segmenteret går ind på vores forskellige puljer og på en nem måde forklarer de potentielle ansøgere, hvad man søge til, og hvordan man gør det. Dermed kan man som ansøger fremover starte med at se videoer i stedet for at skulle læse en masse lange tekster på hjemmesiden,” forklarer programchefen.
Ansøgerne har i hvert fald haft brug for mere hjælp i processen, end vi hidtil har kunnet give
Lars Bo Pedersen – Programchef for almennyttige aktiviteter, Velliv Foreningen
Parallelt med mere hjælp til at udarbejde ansøgninger og udfylde ansøgningsskemaer, kommer nogle af Velliv Foreningens ansøgere samtidig til at opleve, at der stilles flere og større krav med hensyn til blandt andet definition af målsætning og målgrupper.
”På dette område kører vi en differentieret tankegang. I små puljer, hvor enkeltvirksomheder kan søge op til 250.000 kroner, gør vi så lidt som muligt for at komplicere processen og har enkle ansøgningsskemaer, få formelle krav, og vi beder ikke om store evalueringsopfølgninger. De skal have en god oplevelse og opleve succes med at ændre adfærd inden for den mentale sundhed i virksomheden på baggrund af nogle konkrete projekter. Men i store branche- og forskningsprojekter går vi fremover ind og stiller flere krav til, at de på forhånd skal belyse problemstillinger, målsætning og målgrupper mere tydeligt, end vi hidtil har bedt om,” siger Lars Bo Pedersen.
Uddelinger vokser til 100 millioner om året
Velliv Foreningens nye initiativer betegnes på foreningens hjemmeside som ’et led i styrkelsen af den almennyttige indsats fra Velliv Foreningen’. Og ifølge Lars Bo Pedersen ligger der også heri en forventning om fremover at have større økonomiske muskler til foreningens almennyttige aktiviteter.
”Vores overskud kommer jo dels af vores investeringer og dels af overskuddet af ejerskabet af Velliv Pension, og heldigvis ser det ud til at give flere penge fremover. Vi har fået etableret os som forening og har dygtige folk til at varetage vores investeringer. Men ’styrkelse af den almennyttige indsats’ handler i første omgang om at få mest mulig effekt og synlighed ud af vores penge, og her kigger vi – ligesom i en cykelkæde – på hvert eneste led i processen, lige fra den første dialog med ansøgerne over udfyldelsen af ansøgningsskemaer til processerne, når det måske ender med en bevilling,” siger Lars Bo Pedersen.
Ultimo marts offentliggøres Velliv Foreningens årsrapport for 2021. Da repræsentantskabet i Velliv Foreningen for et år siden blåstemplede årsrapporten for 2020, viste bundlinjen et overskud på 348 millioner kroner. Det førte til, at der blev udbetalt 280 millioner kroner i medlemsbonus, og der blev afsat 70 millioner kroner til almennyttige uddelinger.
Ifølge Lars Bo Pedersen er uddelingerne i år og i 2023 på vej til at blive trecifrede.
”Mit bedste bud er, at vi i 2022 og 2023 kommer til at have cirka 100 millioner kroner om året at dele ud af. Det er en markant udvikling, fra da vi startede med en forestilling om at skulle dele 40-60 millioner kroner ud årligt. Hvad vi endte på i 2021, kommer til at fremgå af årsrapporten ultimo marts, men det er ingen hemmelighed, at vi ligesom i 2020 også fik et rigtig godt resultat i 2021. Og det er blandt andet på baggrund af dét, at jeg kan sige, vi formentlig ender på cirka 100 millioner kroner årligt til at dele ud det næste par år,” siger Lars Bo Pedersen.
