”Fantastisk,” ”Sjældent sent” og ”historisk.”
Det skorter ikke på positive adjektiver, når ngo’er som Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, DRC Dansk Flygtningehjælp og Planbørnefonden sætter ord på den opbakning, som de danske fonde har udvist, siden Rusland invaderede Ukraine for over en måned siden.
”Det er sjældent, at vi ser så samlet en opbakning fra de danske fonde, og at de træder til så stærkt, som de har gjort her. Det kan jeg ikke huske, at jeg har set før. Og jeg har trods alt arbejdet med det her i 20 år,” lyder det fra Morten Purup Jørgensen.
Situationen i Ukraine kan være med til at åbne for fondenes internationale mandat
Birgitte Qvist-Sørensen – Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
Han er fundraisingchef hos Dansk Røde Kors, og så er han imponeret over den velvilje, som de danske fonde har udvist hjælpeorganisationerne og deres arbejde i forbindelse med krigen i Ukraine. Det gælder også fonde, som ikke tidligere har beskæftiget sig med nødhjælp.
”Vi oplever nogle meget store bevillinger fra nogle af de fonde, som vi samarbejder med i forvejen. Vi oplever også, at fonde, der ikke før har givet til velgørenhed, træder til og pludselig engagerer sig i den her sag. Det er ret unikt,” forklarer Morten Purup Jørgensen.
HjælpeorganisationerneRøde Kors arbejder i verdens brændpunkter, når der udbryder krig, opstår jordskælv, tørke, orkaner og epidemier. Røde Kors har et stort netværk af frivillige, som hjælper flygtninge i Danmark.Folkekirkens Nødhjælp giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne som Afrikas Horn.DRC Dansk Flygtningehjælps arbejde med flygtninge og internt fordrevne personer spænder fra nødhjælp til genopbyging og til at hjælpe flygtninge med at vende hjem.PlanBørnefonden arbejder i verdens mest skrøbelige og udsatte områder for at sikre børn og unges rettigheder og skabe lige muligheder uanset køn.
Øget udsyn
Det giver håb for fremtidigt samarbejde, at fonde, der ikke tidligere har beskæftiget sig med nødhjælp, og som heller ikke tidligere har været engageret i arbejde udenfor Danmarks grænser, pludselig bliver det.
Sådan lyder vurderingen fra blandt andre Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens nødhjælp.
”For flere fonde er det nyt at støtte arbejde udenfor Danmarks grænser. Situationen i Ukraine kan være med til at åbne for fondenes internationale mandat. Jeg er forsigtig optimist på den front,” siger Birgitte Qvist Sørensen.
Hos Planbørnefonden tror vicedirektør Anne Smith Petersen, ligeledes på, at krigen i Ukraine kan bidrage til fondenes øgede opmærksomhed på arbejdet udenfor Danmarks grænser.
”Jeg oplever generelt i det danske samfund, at vores internationale udsyn er på vej op. Covid-19-krisen har været med til at vise, at det er vigtigt, at vi arbejder internationalt, og det gælder helt klart også med Ukraine,” fortæller Anne Smith Petersen.
Morten Purup Jørgensen håber på, at de fonde, der nu for første gang har bevilget penge til udlandet, vil fortsætte engagementet, men han finder det endnu for tidligt at spå om.
”Vi vil selvfølgelig gøre alt for at bevare relationerne til de nye fonde, der er trådt til i den her situation,” fortæller han.
Samme melding kommer fra Janet Ravn, der er strategisk rådgiver for fonde og partnerskaber i DRC Dansk Flygtningehjælp.
”For nogle fonde vil deres støtte til Ukraine være en hel ekstraordinær hjælp, de har givet. Andre fonde vil fortsætte. Vi vil altid sikre, at der er en dialog, og vi vil orientere fondene om, hvordan deres bidrag har hjulpet vores arbejde,” fortæller Janet Ravn.
Sultkatastrofe lurer i horisonten
Meget snart kan fondenes internationale udsyn skulle stå sin prøve, for krigen i Ukraine medfører allerede nu katastrofale tilstande andre steder på kloden.
Flere afrikanske lande er dybt afhængige af ukrainsk hvede, og de mærker konsekvenserne af, at landet er i krig.
Jo hurtigere vi kan være med til at hjælpe Ukraine, jo bedre er det for hele verden
Anne Smith Petersen – Vicedirektør, Planbørnefonden
”Vi ser en alvorlig sultkatastrofe i Afrika med voldsomme stigninger på fødevarer, som for eksempel hvede, der er steget med over 80 procent det seneste år. Det er fuldstændig umuligt for fattige familier at overkomme sådan en prisstigning, og derfor kommer vi til at se en sultkatastrofe,” forklarer Birgitte Qvist-Sørensen.
Anne Smith Petersen stemmer i:
”Afrikas fødevareforsyning er afhængig af stabiliteten i Europa. Vi er endnu ikke ude af covid-19-krisen i flere lande, og allerede nu stiger fødevarepriserne. Det rammer særligt Sahel-regionen og Afrikas Horn. Jo hurtigere vi kan være med til at hjælpe Ukraine, jo bedre er det for hele verden,” siger Anne Smith Petersen.
Fremtidsudsigten for Afrikas fattigste er dyster, men Birgitte Qvist-Sørensen er optimist, når det kommer til fondenes indsats.
”Jeg tror, at fondene kan være med til at løse den sultkatastrofe, vi får, som følge af krigen i Ukraine. Det er jeg helt overbevist om,” fortæller Birgitte Qvist-Sørensen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at fondenes udbetalte midler til internationale humanitære formål er steget fra 723 millioner kroner i 2016 til 1.664 millioner kroner i 2020.