Eksperter: Der er gået inflation i brug af fondspriser

Lund­beck­fon­den ud­de­ler The Brain Prize. Bi­ku­ben­fon­den står bag Kron­prin­s­par­rets år­li­ge tv-trans­mit­te­re­de pris­ud­de­ling. No­vo Nor­disk Fon­den ud­de­ler blandt man­ge an­dre pri­ser No­vo Nor­disk Pri­sen. Og Ot­to Møn­steds Fond be­løn­ner Den Ly­se Idé.

Den dan­ske fonds­sek­tor bli­ver sta­dig me­re og me­re glad for at sky­de tid og pen­ge ind i pris­ud­de­lin­ger. Uge ef­ter uge og år ef­ter år ud­sen­der fon­de­nes kom­mu­ni­ka­tions­ansvar­li­ge pres­se­med­del­el­ser og fo­tos af smi­len­de pris­mod­ta­ge­re, som er ble­vet be­løn­net med ra­re kon­tan­te til­ken­de­gi­vel­ser svin­gen­de fra få tu­sin­de og op til 10 mil­li­o­ner kroner.

Og det er ik­ke kun de sto­re fon­de, der ud­de­ler pri­ser i fon­dens navn. Og­så blandt de mel­lem­sto­re og små fon­de, ek­sem­pel­vis Bo­dil Pe­der­sen Fon­den el­ler Kir­sten og Fred­dy Jo­han­sens Fond, er pris­ud­de­lin­ger over­or­dent­lig udbredt.

Men spør­ger man to eks­per­ter med ind­gå­en­de kend­skab til fonds­sek­to­ren, er det ud­byt­te, fon­de­ne får af pris­ud­de­lin­ger­ne, yderst begrænset.

Sel­ve ef­fek­ten af, hvad de får ud af pen­ge­ne, er la­ve­re, end når de støt­ter kon­kre­te projekter

Las­se Mar­ker – CEO, for­fat­ter og kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert, Why Consulting

Hår­dest ly­der kri­tik­ken af pris­reg­nen fra CEO, for­fat­ter og kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert Las­se Mar­ker, som ejer rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Why Con­sul­ting. Ud over at væ­re en flit­tig de­bat­tør, har Las­se Mar­ker spe­ci­a­li­se­ret sig i at hjæl­pe kul­tur­li­vets ak­tø­rer med blandt an­det at på­vir­ke po­li­ti­ske be­slut­nin­ger og kom­me i medierne.

”Der er gå­et in­f­la­tion i fonds­sek­to­rens brug af pris­ud­de­lin­ger, og sam­men­lig­net med de øv­ri­ge mu­lig­he­der, der er i den filan­tro­pisk værk­tøjskas­se, er vær­di­en af pri­ser­ne be­græn­set. Pris­ud­de­lin­ger­ne har først og frem­mest en kom­mu­ni­ka­tions­mæs­sig vær­di og kan bru­ges til at skær­pe fon­de­nes pro­fil, men sel­ve ef­fek­ten af, hvad de får ud af pen­ge­ne, er la­ve­re, end når de støt­ter kon­kre­te pro­jek­ter," si­ger Las­se Mar­ker til Fundats.

Las­se Mar­ker me­ner, at når vær­di­en af fond­spri­ser­ne er be­græn­set, hæn­ger det blandt an­det sam­men med, at det sam­le­de an­tal af pris­ud­de­lin­ger bå­de i og uden­for fonds­sek­to­ren er vok­set så markant.

”Det be­ty­der, at der ik­ke læn­ge­re føl­ger den sam­me an­er­ken­del­se med. Man­ge pri­ser er i dag blot en pen­ge­over­før­sel og en præ­mie," fast­slår Las­se Marker.

Prisuddelinger sker per automatik

Ph.d. Tor­ben Bund­gaard Vad er part­ner og be­sty­rel­ses­for­mand i ana­ly­se­fir­ma­et Damvad, som hjæl­per blandt an­dre fon­de med via da­ta­mo­del­ler at få ind­sigt i de­res ind­fly­del­se og fremad­ret­te­de muligheder.

Tor­ben Bund­gaard Vad har på linje med Las­se Mar­ker no­te­ret sig, at der i et sam­fund med en ge­ne­rel stig­ning i an­tal­let af pris­ud­de­lin­ger på tværs af al­le sek­to­rer, bran­cher og fag­om­rå­der og­så blandt fon­de­ne er kom­met ”fle­re og stør­re prisuddelinger”.

”Det vir­ker som om, man­ge pri­ser i fonds­sek­to­ren bli­ver ud­delt per au­to­ma­tik og for­di det er ble­vet en tra­di­tion, der ik­ke sæt­tes spørgs­måls­tegn ved. Men dét, at en pris bli­ver delt ud hvert år, er ik­ke ens­be­ty­den­de med, at pri­sen bi­dra­ger til at ska­be en for­an­dring og har en re­el be­tyd­ning for den per­son el­ler or­ga­ni­sa­tion, som mod­ta­ger pri­sen,” si­ger Tor­ben Bund­gaard Vad.

”Der­for er det rig­tig vig­tigt, at man eva­lu­e­rer sin pris­ud­de­ling og må­ler på, hvil­ken ef­fekt pri­sen har haft bå­de for fon­den, om­rå­det og for pris­mod­ta­ge­ren. Det sker næ­sten ik­ke hos de fon­de, som de­ler pri­ser ud, og der er ik­ke nød­ven­dig­vis en sam­men­hæng mel­lem på den ene si­de pri­sens og fon­dens stør­rel­se og på den an­den si­de vilj­en til at eva­lu­e­re ef­fek­ten af pri­sen,” fast­slår Tor­ben Bund­gaard Vad.

Dét, at en pris bli­ver delt ud hvert år, er ik­ke ens­be­ty­den­de med, at pri­sen bi­dra­ger til at ska­be en for­an­dring og har en re­el be­tyd­ning for den per­son el­ler or­ga­ni­sa­tion, som mod­ta­ger prisen

Tor­ben Bund­gaard Vad – Part­ner og be­sty­rel­ses­for­mand, ana­ly­se­fir­ma­et Damvad

Han op­for­drer fon­de­ne til, in­den de over­ho­ve­det be­gyn­der at de­le pri­ser ud, at stil­le sig det spørgs­mål, hvad det er for en for­an­dring, fon­den øn­sker at ska­be med pri­sen som virkemiddel.

”Min vur­de­ring er, at alt for få fon­de for­hol­der sig til, hvor­når og ik­ke mindst hvor­dan det kan væ­re en god idé at de­le en pris ud. Og uan­set, om man øn­sker at frem­hæ­ve ex­cel­lent forsk­ning el­ler no­gen, der har gjort no­get fan­ta­stisk in­den for kul­tur el­ler ar­ki­tek­tur, skal man som fond over­ve­je, om en pris­ud­de­ling er det bed­ste vir­ke­mid­del til at ska­be den for­an­dring, man øn­sker, el­ler om man kan gø­re en stør­re for­skel med an­dre filan­tro­pi­ske vir­ke­mid­ler,” si­ger Tor­ben Bund­gaard Vad.

Og ef­ter, at en pris er ble­vet delt ud, er det iføl­ge Tor­ben Bund­gaard Vad vig­tigt at ana­ly­se­re, om det på­gæl­den­de ud­de­lings­om­rå­de i fon­den på bag­grund af pri­sen får øget opmærksomhed.

”Får man for ek­sem­pel nu fle­re kva­li­fi­ce­re­de an­sø­ge­re, ef­ter at man har ud­delt en pris til en ex­cel­lent for­sker på et kon­kret om­rå­de? Og får man og­så fle­re an­sø­ge­re in­den for an­dre om­rå­der, for­di fon­den via pris­ud­de­lin­gen er ble­vet me­re kendt? Be­gyn­der me­di­er­ne at skri­ve me­re po­si­tivt om det på­gæl­den­de om­rå­de?” ly­der nog­le af de spørgs­mål, som Tor­ben Bund­gaard Vad me­ner, fon­de­ne bør stil­le sig selv.

Er gået væk fra hattedameprincippet

Når fon­de­ne i sti­gen­de grad har ka­stet de­res kær­lig­hed på pris­ud­de­lin­ger, er der iføl­ge Las­se Mar­ker to pri­mæ­re årsager.

”Dels har vi de se­ne­ste år set man­ge af de sto­re fon­de gå bort fra hat­te­da­me­prin­cip­pet om at gi­ve til al­le for i ste­det at ar­bej­de langt me­re stra­te­gisk og ha­ve fo­kus på spe­ci­fik­ke om­rå­der. I dét lys kan pri­ser­ne væ­re et ef­fek­tivt værk­tøj til ty­de­ligt at vi­se den en­kel­te fonds fo­kus. Dels har man­ge af de sto­re fon­de tid­li­ge­re væ­ret me­get til­ba­ge­hol­den­de med at kom­mu­ni­ke­re, hvad de støt­ter, og hvor­for de støt­ter. Der er en po­si­tiv og klar be­væ­gel­se i ret­ning af, at fon­de­ne pri­o­ri­te­rer me­re syn­lig kom­mu­ni­ka­tion, og en ud­de­ling af en pris er jo en ty­de­lig må­de at kom­mu­ni­ke­re fonds­støt­te på,” si­ger Las­se Marker.

Der er ty­de­lig­vis en form for af­smit­ten­de ef­fekt: Når først én stor fond har en pris, vil de an­dre og­så ha­ve en

Las­se Mar­ker – CEO, for­fat­ter og kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert, Why Consulting

Ud over de to væ­sent­lig­ste be­væg­grun­de for at ud­de­le pri­ser, pe­ger Las­se Mar­ker på yder­li­ge­re to år­sa­ger til udviklingen.

”Der er ty­de­lig­vis en form for af­smit­ten­de ef­fekt: Når først én stor fond har en pris, vil de an­dre og­så ha­ve en. Og selv­om det næp­pe er den væ­sent­lig­ste be­væg­grund for no­gen fond, skal man hel­ler ik­ke un­der­vur­de­re den per­son­li­ge glæ­de, som en be­sty­rel­se kan ha­ve ved at skul­le over­ræk­ke en pris til en spæn­den­de per­son,” po­in­te­r­er Las­se Marker.

Brug for rollemodeller

In­ge Grøn­vold, der er di­rek­tør i den er­hvervs­dri­ven­de fond Lauritzen Fon­den, kan ik­ke gen­ken­de syns­punk­ter­ne om, at an­tal­let af pris­ud­de­lin­ger har ta­get over­hånd, og at vær­di­en af pri­ser­ne er begrænset.

”Jeg op­le­ver ik­ke, at der er gå­et in­f­la­tion i fon­de­nes pris­ud­de­lin­ger,” si­ger In­ge Grønvold.

Si­den 1993 har Lauritzen Fon­den hvert år ud­delt Lauritzen-pri­sen til bå­de en mand­lig og kvin­de­lig sku­e­spil­ler, og før stod fon­den bag Hen­kel-pri­sen til kvin­de­li­ge sku­e­spil­le­re. Fon­dens øko­no­mi­ske an­er­ken­del­se af sku­e­spil­le­re er gen­nem åre­ne vok­set fra 50.000 til 250.000 kro­ner til hver prismodtager.

Der er brug for rol­lemo­del­ler i vo­res sam­fund, og vi glæ­der os over med pri­sen hvert år at be­løn­ne flot­te sku­e­spil­ler­præ­sta­tio­ner, på linje med at an­dre fon­de med de­res pri­ser sæt­ter fo­kus på blandt an­det forsk­nings­re­sul­ta­ter el­ler det so­ci­a­le område

In­ge Grøn­vold – Di­rek­tør, Lauritzen Fonden

På sin hjem­mesi­de bryster fon­den sig af, at Lauritzen-pri­sen er ”én af de ab­so­lut stør­ste sku­e­spil­ler­pri­ser her­hjem­me”. De se­ne­re år har ho­ved­pri­sen få­et føl­ge­skab af fem min­dre pri­ser til un­ge spi­ren­de sku­e­spil­ler­ta­len­ter, vi­sio­næ­re sce­ne­folk, uven­te­de og over­ra­sken­de sku­e­spil­præ­sta­tio­ner, fol­ke­ne bag ka­me­ra­et el­ler tæp­pet samt dem, der har bør­ne- og un­ge­må­l­grup­pen i fo­kus i de­res produktioner.

”Vi er stol­te af vo­res pris, som vi me­ner med­vir­ker til at sæt­te fo­kus på kul­tur og der­i­gen­nem sti­mu­le­re til nys­ger­rig­hed og kre­a­ti­vi­tet, og vi har in­gen nu­væ­ren­de pla­ner om at stop­pe med at de­le den ud. Der er brug for rol­lemo­del­ler i vo­res sam­fund, og vi glæ­der os over med pri­sen hvert år at be­løn­ne flot­te sku­e­spil­ler­præ­sta­tio­ner, på linje med at an­dre fon­de med de­res pri­ser sæt­ter fo­kus på blandt an­det forsk­nings­re­sul­ta­ter el­ler det so­ci­a­le om­rå­de,” si­ger In­ge Grønvold.

Ét blandt mange filantropiske værktøjer

Bi­ku­ben­fon­den er blandt de fon­de i Dan­mark, der ka­ster flest res­sour­cer ind i pris­ud­de­lin­ger. Hvert år fi­nan­si­e­rer Bi­ku­ben­fon­den Kron­prin­s­par­rets fi­re pri­ser og Ud­stil­lings­pri­sen Vi­sion, og i 21 år frem til 2018 stod fon­den bag sce­ne­kunst­bran­chens ud­de­lin­ger af Årets Reumert.

Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Bi­ku­ben­fon­den, har tid­li­ge­re i et in­ter­view med Fun­dats un­der­stre­get, at i hans op­tik er en fond­spris ét blandt man­ge filan­tro­pi­ske værk­tø­jer, som man kan bru­ge til at nå sin stra­te­gi og op­fyl­de fon­dens formål.

Fonds­sek­to­rens priser

• Den dan­ske fonds­sek­tor står bag en lang ræk­ke år­ligt til­ba­ge­ven­den­de pris­ud­de­lin­ger. Blandt de pris­ud­de­len­de fon­de er:
• Lund­beck­fon­den: The Brain Prize (10 mio. kr.)
• No­vo Nor­disk Fon­den: Bl.a. No­vo Nor­disk Pri­sen (5 mio. kr.), Ja­co­bæus Pri­sen (1,5 mio. kr.), Ma­rie og Au­gust Krogh Pri­sen (1,5 mio. kr.) og Fo­re­læs­nings­pris (600.000 kr.)
• Ot­to Møn­steds Fond: Den ly­se Idé (se­ne­st 600.000 kr. til tre forskere)
• Bi­ku­ben­fon­den: Kron­prin­s­par­rets Pri­ser (to pri­ser på 500.000 kr. og to på 100.000 kr.) og Ud­stil­lings­pri­sen Vi­sion (op til 5 mio. kr.)
• El­sass Fon­den: He­le­ne El­sass-pri­sen (150.000 kr.)
• Lauritzen Fon­den: Lauritzen-pri­sen (to gan­ge 250.000 kr.) og fem min­dre pri­ser (til­sam­men 255.000 kr.)
• Beck­ett-Fon­den: Pe­ter Var­m­ings Min­de­pris (25.000 kr.) og nog­le år Beck­ett-Fon­dens Hæ­der­spris (1 mio. kr.)
• Fre­de­riks­berg Fon­den: Fre­de­riks­berg­pri­sen (100.000 kr.) og hæ­der­spris (50.000 kr.)
• Van­fø­re­fon­den: For­sker­pris (100.000 kr.) og Op­mun­trings­pris (25.000 kr.)

”Men hvis man som fond skal ha­ve en pris, skal man væ­re fuld­stæn­dig spids på, hvad for­må­let med pri­sen er. Hvad vil man som fond op­nå med pri­sen? Hvis for­må­let er at ska­be op­mærk­som­hed om et spe­ci­fikt fag­om­rå­de el­ler ska­be lo­kalt en­ga­ge­ment, er det fint med en pris. Men man ta­ger gru­e­ligt fejl, hvis man tror, at en lands­dæk­ken­de pris på et stør­re be­løb au­to­ma­tisk gi­ver op­mærk­som­hed og op­fyl­der fon­dens for­mål. Det er nemt nok at indstif­te en pris, for det er jo ba­re at gi­ve nog­le pen­ge, men awa­re­ness – det at få op­mærk­som­hed – er ble­vet langt svæ­re­re de se­ne­ste år, for­di der er man­ge pri­ser og me­get støj fra al­le mu­li­ge me­di­e­ka­na­ler. Så man skal nø­je over­ve­je, om en pris nu og­så er det ret­te værk­tøj,” sag­de Sø­ren Kaa­re-An­der­sen i en tid­li­ge­re ar­ti­kel om fondspriser.

Og­så In­ge Grøn­vold be­to­ner, at hun be­trag­ter Lauritzen-pri­sen som ”ét blandt fle­re ele­men­ter i fonds­værk­tøjskas­sen på linje med do­na­tio­ner, vi­den og netværk”.

”Og vi for­sø­ger at få vo­res ud­de­lin­ger til at sup­ple­re hin­an­den. Der­for gør vi det, at når vi ud­de­ler Lauritzen-pri­sen, præ­sen­te­rer vi sam­ti­dig gæ­ster­ne for nog­le af vo­res so­ci­a­le ind­sat­ser,” si­ger In­ge Grønvold.

Hun tviv­ler på, at den år­li­ge ud­de­ling af pen­ge til sku­e­spil­le­re gør, at fle­re dan­ske­re har få­et øj­ne­ne op for, at der fin­des en fond ved navn Lauritzen Fonden.

”Vi må­ler på kend­ska­bet til fon­den, men vi har al­drig må­lt iso­le­ret på, om Lauritzen-pri­sen har en ef­fekt i for­hold til be­folk­nin­gens kend­skab til fon­den. Umid­del­bart tror jeg ik­ke, at det er til­fæl­det,” si­ger In­ge Grønvold.