Civilstyrelsen har taget stilling til Rockwool Fondens formålsfortolkning og lukket kontrolsagen uden bemærkninger.
Det fremgår af Civilstyrelsens brev af 27. september til Rockwool Fonden, som Fundats har fået indsigt i.
Ifølge fondens direktør har skiftende fondsbestyrelser i årtier negligeret uddelinger til det kunstformål, som blev skrevet ind i formålsbestemmelsen ved etableringen i 1981.
Men da bestyrelsen ikke betragter uddelingsformålene som ligestillede, og da det desuden fremgår af vedtægtens formålsbestemmelse, at uddelinger skal foretages efter fondsbestyrelsens nærmere beslutning, er det ifølge fonden fuldt ud lovligt at undlade uddelinger til kunstformålet.
Det forklarede fondsdirektør Elin Schmidt her i Fundats. Overfor fondsmyndigheden har fondens bestyrelse i september måned i en redegørelse fastholdt, at de nævnte uddelingsformål ikke er ligestillede, hvorfor bestyrelsen ikke har pligt til at uddele til dem alle.
På baggrund af fondsmyndighedens afslutning af sagen oplever fondsledelsen nu opbakning til synspunktet om, at vedtægterne overlader det til den enhver tid siddende bestyrelse frit at prioritere mellem formålene, samt at det ikke er i strid med fondsretten, at fonden i en årrække helt har undladt at uddele til kunstformålet.
Det fortæller fondens direktør i et skriftligt e-mailsvar på baggrund af sagens endelige afslutning.
Fonden er derfor helt betrygget i, at fondsmyndigheden er fuldstændig enig med os i, at fonden ikke har ligestillede formål, og at fondens uddelingspraksis både nu og igennem årene har været helt i overensstemmelse med det fundatsbestemte formål
Elin Schmidt – fondsdirektør, Rockwool Fonden
”I forbindelse med Civilstyrelsens regnskabskontrol af fonden, anmodede styrelsen om en redegørelse fra fondens bestyrelse, herunder specifikt bestyrelsens fortolkning af fondens formål. Fondens bestyrelse fremlagde alle relevante oplysninger og materiale for fondsmyndigheden i den sammenhæng, og det fremgår helt utvetydigt af styrelsens afgørelse, at styrelsen er indforstået med redegørelsen og ikke har fundet anledning til at foretage sig yderligere i relation til fondens uddelingspraksis," skriver fondsdirektør Elin Schmidt, der opfatter sagsafslutningen som en legitimering af fondens årelange negligering af kunstformålet.
"Fonden er derfor helt betrygget i, at fondsmyndigheden er fuldstændig enig med os i, at fonden ikke har ligestillede formål, og at fondens uddelingspraksis både nu og igennem årene har været helt i overensstemmelse med det fundatsbestemte formål og dermed stifternes vilje.”
Civilstyrelsens afsluttende brev forholder sig ikke konkret til argumenterne i fondens formålsredegørelse, og fondsmyndigheden forklarer ikke hvilke forhold, den har lagt vægt på i forbindelse med beslutningen om at lukke sagen uden bemærkninger.
Vi har derfor spurgt Civilstyrelsen om afslutningen af sagen er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og om det er rigtig forstået, at Rockwool Fondens bestyrelses formålsfortolkning, bl.a. om spørgsmålet om ligestillede formål, er i overensstemmelse med fondsretten og praksis, herunder principperne i Højesterets afgørelse i sagen om Det Nissenske Familiefond.
Civilstyrelsen har således ikke fundet grundlag for at tilsidesætte bestyrelsens fortolkning af fondens formål i den konkrete sag
Erich Erichsen – Kontorchef, Civilstyrelsen, Kontrol & Regres
”Brevet af 27. september 2022 med overskriften ’Afslutning af regnskabssag uden bemærkninger’, er afslutningen af Civilstyrelsens rutinemæssige stikprøvekontrol af fonden, hvor vi orienterer fonden om, at regnskabskontrollen er afsluttet, og at Civilstyrelsen ikke har bemærkninger til fondens regnskab, herunder uddelingerne. Civilstyrelsen har således ikke fundet grundlag for at tilsidesætte bestyrelsens fortolkning af fondens formål i den konkrete sag,” skriver kontorchef i Civilstyrelsens afdeling for Kontrol og Regres, Erich Erichsen.
Med Civilstyrelsens lukning af sagen bliver der nu lagt endnu et lag af uklarhed over hele spørgsmålet om de fondsretlige problemstillinger omkring ordlydsfortolkning af formålsparagraffer samt spørgsmålet om ligestillede uddelingsformål, som ifølge fondsekspert Mark Ørberg fortsat giver anledning til forvirring på trods af Højesterets ret klare afgørelse fra april 2019 om Det Nissenske Familiefond.
Kontrolsag og formålsredegørelse
Fondsmyndigheden åbnede sagen om regnskabskontrol den 9. marts i år, og uafhængigt af kontrolsagen kunne Fundats to måneder senere fortælle, at Rockwool Fonden i en årrække helt har undladt at uddele penge til et af fondens seks vedtægtsbestemte uddelingsformål - nemlig kunst.
Fondens administrerende direktør, Elin Schmidt, fortalte ved den lejlighed, at alle uddelingsformål kom i betragtning i fondens første leveår, men at bestyrelsen kun seks år efter stiftelsen ændrede kurs for fonden og i 1987 etablerede en forskningsenhed. I 2007 etablerede fonden desuden en interventionsenhed.
Fondsbestyrelsens fokus på at påvirke samfundsudviklingen gennem videnskabelige og sociale indsatser betød samtidig, at bestyrelsen stort set ikke har uddelt penge til kunstformålet og kun i mindre grad til humanitære indsatser.
Netop den prioritering af uddelingsformålene blev også i bekræftet i den bevillingsliste, som fonden indsendte til Civilstyrelsens kontor for Kontrol & Regres i forbindelse med den rutinemæssige kontrol af årsregnskabet for 2020.
Det skete, efter Civilstyrelsen den 9. maj udbad sig yderligere regnskabsoplysninger på baggrund af fondens første besvarelse i kontrolsagen.
Lars Nørby Johansen bekræfter, at det igennem alle årene har været opfattelsen i bestyrelsen, at fondsbestyrelsen var 100 pct. frit stillet i relation til fondens almennyttige uddelinger
Advokat Lars Bunch – i Rockwool Fondens redegørelse for formålsfortolkningen
Af uddelingsoversigten fremgår det, at fonden i 2020 uddelte nul kroner til tre ud af seks formål, nemlig til kunstformål, det humanitære formål og miljøformålet. Årets uddelinger på 125 millioner var fordelt på det videnskabelige, det sociale samt formålet om forbedring af samfundsudviklingen.
Efter at have tygget på sagen over sommerferien bad Civilstyrelsen den 23. august fonden om at fremsende en redegørelse for bestyrelsens formålsfortolkning samt eventuelle fortolkningsbidrag i stiftelsesgrundlaget eller på anden vis.
Både redegørelsen og de bilag, som ifølge fondens advokat regnes for fortolkningsbidrag, vil for fondsretseksperter være interessant læsning, fordi en del af argumenterne på det principielle plan står i kontrast til flere af de forhold, som Højesteret afviste som gyldige fortolkningskilder i forbindelse med højesteretssagen om Det Nissenske familiefond (læs Rockwool Fondens formålsredegørelse s 7 og Civilstyrelsens afgørelse samt Bilag og fortolkningsbidrag til Rockwool Fondens bestyrelses redegødelse for formålsfortolkning).
I afgørelsen understreger Højesteret flere gange pointen om, at det, der står i vedtægten ved stiftelsen, er gældende fra det øjeblik, blækket er tørt. Og hvad stifter eller andre sidenhen måtte mene eller ønske på fondens vegne er irrelevant for fortolkningen. Kun ordlyden af vedtægten gælder.
Nulevende stifter og tidligere formand
Et gennemgående argument i bestyrelsens redegørelse er, at de seks uddelingsformål ikke er ligestillede, og at fem af formålene mere har karakter af eksemplificeringer af det sjette formål - nemlig at bidrage til samfundsudviklingen. Desuden har det været vigtigt for stifterne, at de kommende bestyrelser selv skulle kunne bestemme, hvordan pengene skal fordeles.
Rockwool Fondens formålFundats for Rockwool Fonden, § 4:
Fondens formål er, alt efter fondsbestyrelsens nærmere beslutning, at støtte videnskabelige, humanitære, kunstneriske eller sociale formål, samt at bidrage til forbedring af miljø og samfundsudvikling.
”Det var imidlertid på ingen måde stifternes intention at pålægge den til enhver tid siddende bestyrelse en forpligtelse til, at samtlige de opregnede eksempelområder skulle støttes. Der er dermed ikke tale om ’ligestillede formål’, og fundatsen kan hverken læses, forstås eller fortolkes i den retning,” fremgår det af den redegørelse om formålsfortolkning, som fondens advokat Lars Bunch fra advokatfirmaet Plesner indsendte til Civilstyrelsen den 19. september i år.
For at understøtte dette argument har bestyrelsen talt med den eneste af de seks stiftere, som fortsat er i live, nemlig Dorrit Kähler som til brug for bestyrelsens redegørelse her 41 år efter stiftelsen har afgivet en erklæring om, hvordan vedtægterne skal fortolkes.
”Endvidere bekræfter Dorrit Kähler, at det var samtlige stifteres ønske at opregne visse mulige brede almennyttige områder, som fonden kunne støtte, men at det samtidig skulle være helt op til fondens til enhver tid siddende bestyrelse at beslutte hvilke almennyttige formål, fonden skulle uddele til eller ikke uddele til,” fremgår det af bestyrelsens redegørelse.
Bestyrelsen har også talt med en af de tidligere bestyrelsesformænd, Lars Nørby Johansen, som ifølge redegørelsen ”bekræfter, at det igennem alle årene har været opfattelsen i bestyrelsen (uanset dens sammensætning), at fondsbestyrelsen var 100 pct. frit stillet i relation til fondens almennyttige uddelinger, herunder i forhold til de nævnte eksempler på mulige uddelingsområder, og at det således var fuldstændig op til bestyrelsen at beslutte, om der skulle ske uddeling inden for et af de eksemplificerede områder og i givet fald størrelsen af den enkelte uddeling.”
Pligten til at uddele til formålene
På flere måder står Rockwool Fondens redegørelse i kontrast til både Højesterets uddelingsafgørelse og Civilstyrelsens egen praksis.
I forhold til spørgsmålet om ligestillede uddelingsformål er det fortsat Civilstyrelsens praksis, at hvis ikke formålene er prioriterede, så er de ligestillede. Men i redegørelsen forklarer Rockwool Fondens bestyrelse ikke, hvordan formålene er prioriterede.
Derimod understreger bestyrelsen igen og igen, at der er tale om et helt frit skøn for bestyrelsen.
I Højesterets afgørelse om Det Nissenske Familiefond skriver dommerne om hjemmelsgrundlaget (§ 29 i fondsloven).
”Det fremgår af forarbejderne (betænkning nr. 970/1982, s. 68), at bestemmelsen fastslår den principielle uddelingspligt, og at uddeling kun må ske til de formål, der er nævnt i fundatsen (vedtægten). Bestemmelsen indeholder ifølge forarbejderne imidlertid tillige et direktiv til bestyrelsen om, at der i fonde med flere formål ikke bør ske en ensidig begunstigelse over en årrække af et formål.”
I Rockwool Fondens fortolkningsredegørelse lægger bestyrelsen stor vægt på helt aktuelle udsagn fra blandt andet Dorrit Kähler og Lars Nørby Johansen. Desuden bruger advokaten en del krudt på et sæt uddelingspolitiske guidelines, som blev formuleret et år efter stiftelsen af fonden og dermed længe efter blækket på vedtægterne var tørt.
Også dette står i modstrid til læringspunkterne fra højesteretsdommen, hvilket igen understreges i afgørelsens afsnit om fortolkningsgrundlaget i ’Højesterets begrundelse og resultat’.
Fondsstifters ønsker med fonden må komme til udtryk i forbindelse med affattelsen af fundatsen (vedtægten) eller dokumenter, der knytter sig hertil
Forarbejderne til fondslovens § 1, stk. 2 – jf. begrundelsen i Højesterets uddelingsdom
”Det er et grundlæggende fondsretligt princip, at stifter uigenkaldeligt har udskilt fondens midler fra sin egen formue, jf. herved nu udtrykkeligt fondslovens § 1, stk. 2. Som anført i forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 2013-14 tillæg A, lovforslag nr. L114, s. 15) indebærer dette bl.a., at fondsstifters ønsker med fonden må komme til udtryk i forbindelse med affattelsen af fundatsen (vedtægten) eller dokumenter, der knytter sig hertil,” skriver Højesteret i uddelingsdommen.
Fundats har på baggrund af Rockwool Fondens redegørelse om formålsfortolkningen spurgt advokat Lars Bunch, bestyrelsesformand Merete Eldrup og fondsdirektør Elin Schmidt om baggrunden for vægtningen i argumenterne.
- Hvad er årsagen til, at der i bestyrelsens redegørelse er lagt så relativ stor vægt på argumenter, som fondsretligt set betragtes som usaglige eller uvedkommende?
”Et af de mest grundlæggende fondsretlige principper, der findes, er, at det er fondsbestyrelsen, der har retten og pligten til at fortolke fondens formål. Rockwool Fonden har igennem alle årene ført en uddelingspraksis – herunder gennem en årrække under ledelse af bestyrelser, hvor fondens stiftere har haft sæde – der er i overensstemmelse med og fremmer fondens brede og almennyttige formål, således som fondens stiftere havde til hensigt,” skriver fondsdirektør Elin Schmidt i et e-mailsvar og uddyber:
”Stifters vilje er rammesættende for en fonds virke og uddelinger, og det er derfor også klart, at fondsbestyrelsens redegørelse skulle adressere stifternes vilje. Hvis ikke bestyrelsens redegørelse aktivt havde adresseret stifternes vilje, og hvorledes stifterne selv fortolkede den af dem formulerede fundats, ville redegørelsen i bedste fald have været mangelfuld. Styrelsen efterspurgte konkret ’fortolkningsbidrag i stiftelsesgrundlaget eller på anden vis,’” skriver Elin Schmidt.
Udover spørgsmålet om uddelinger, har Civilstyrelsen behandlet oplysninger om seks andre forhold i tilsynssagen. Blandt andet spurgte Civilstyrelsen ind til begrundelsen for, at fonden havde disponible midler svarende til 1,5 gang fondens årlige afkast.
Alle syv kontrolpunkter blev afsluttet af Civilstyrelsen ”uden bemærkninger.”
