En lang række fonde melder sig nu blandt kritikerne af det aktuelle lovforslag om beskatning ved overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde.
Det nuværende lovforslag strider nemlig imod intentionen i den politiske aftale bag lovforslaget om at gøre det mere attraktivt at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond, skriver de 23 fonde i et høringssvar til Skatteministeriet.
“Desværre er der inden for de seneste årtier kun blevet etableret et fåtal nye større erhvervsdrivende fonde i Danmark. Nye skatteregler kan måske ændre på det. Det aktuelle lovforslag rummer dog i sin nuværende form flere uhensigtsmæssige elementer,” skriver fondene.
Lovforslaget er en del af en politisk aftale fra 28. december 2018 mellem den daværende regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance og dertil Socialdemokratiet og Radikale Venstre:
“Regeringen er sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre enige om at følge Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fondes anbefaling om en ny model for beskatning af overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde. Modellen gør det mere attraktivt at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde og skaber dermed incitament til flere fondsstiftelser,” skrev regeringen dengang i en pressemeddelelse.
Fonde: Afskaffelse af holding-modellen strider imod politisk aftale
Men det nye lovforslag strider imod den politiske aftale om at følge anbefalingerne fra Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde, skriver fondene i deres høringssvar.
For lovforslaget vil nemlig afskaffe den såkaldte holding-model, som – under visse forudsætninger – gør det muligt at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond skattefrit.
“Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe den nuværende skattefri stiftelse, også kaldet
holding-modellen, som allerede fungerer udmærket i dag. Afskaffelsen af holding-modellen vil gøre det mindre attraktivt at etablere nye erhvervsdrivende fonde, hvilket er stik imod den
politiske intention med lovforslaget. Det fremgår også af lovforslaget, at Arbejdsgruppen om
succession til erhvervsdrivende fonde ikke har anbefalet, at holding-modellen skulle afskaffes. Dette bør derfor ikke være en del af lovforslaget,” skriver fondene.
Fonde: Skab ikke unødige begrænsninger
Udover afskaffelsen af holding-modellen kritiserer fondene også lovforslaget for at skabe “unødige begrænsninger for, hvilken type virksomhed der kan overdrages til en erhvervsdrivende fond.”
Én sådan begrænsning er lovforslagets betingelse om, at det overdragne selskab skal være en ‘reel erhvervsvirksomhed’ og ikke en såkaldt ‘pengetank’.
Fonde bag høringssvar
- Direktør Henrik Lehmann Andersen, Nordea-fonden
- Formand Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet
- Adm. direktør John Goodwin, Lego Fonden
- Direktør Lars Hansen, Villum Fonden
- Adm. direktør Per Have og formand Peter M. Clausen, Bitten og Mads Clausens Fond
- Direktør Ane Hendriksen, Velux Fonden
- Direktør Henrik Amand Holtegaard, KV Fonden
- Direktør Hanne Jervild, Helsefonden
- Formand Morten Kyndrup, Ny Carlsbergfondet
- Direktør Søren Kaare-Andersen, Bikubenfonden
- Adm. direktør Peter Lindegaard, Elsass Fonden
- Direktør Jesper Mailind, Leo Fondet
- Finansdirektør Niels Mazanti, C.L. Davids Fond og Samling
- Direktør Kristian May, BRFfonden
- Direktør Michael Bjørn Nellemann, Det Obelske Familiefond
- Direktør Steffen Nørgaard, Spar Nord Fonden
- Næstformand Marianne Philip, Novo Nordisk Fonden
- Adm. direktør Bo Rygaard, Dreyers Fond
- Formand Sten Scheibye, Knud Højgaards Fond
- Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Poul Due Jensens Fond
- Adm. direktør Lene Skole, Lundbeckfonden
- CEO Tommy Thomsen, Lauritzen Fonden
- Direktør Henrik Tvarnø, A.P. Møller Fonden
“Dette medfører eksempelvis, at et ejendomsselskab og andre selskaber med en væsentlig investeringsportefølje ikke opfylder betingelserne for at anvende de nye regler. Vi kan ikke se, at der er et samfundsmæssigt rationale i at lægge begrænsninger for, at pengetanke kan blive fondsejede, da det også vil være en fordel for det danske samfund, at disse bliver fondsejede med den konsekvens, at afkastet vil kunne benyttes til uddelinger til det omgivende samfund,” skriver fondene.
Desuden mindsker lovforslaget nye fondes incitament til at uddele midler, skriver fondene. Det sker, fordi lovforslaget pålægger fonde stiftet efter den foreslåede model en fondsskat på 22 pct., der forfalder helt eller delvis, hvis fonden sælger aktiver eller fondens virksomhed udbetaler udbytte.
“Vi er enige i, at den i lovforslaget foreslåede model indeholder et incitament til dette, men det er vores opfattelse, at incitamentet ikke er tilstrækkeligt,” skriver fondene således.
“Det er en stor og irreversibel beslutning at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond.Derfor er der behov for regler, som gør det nemt, smidigt og attraktivt. Ellers vil det ikke ske. Det er afgørende, at lovforslaget er tro mod intentionen om at gøre det mere attraktivt at etablere nye erhvervsdrivende fonde, og at man fjerner de ovenfor nævnte elementer, som gør det mindre attraktivt,” slutter fondene deres høringssvar.
