Danske fonde bevilgede 3 mia. kr. til kulturområdet i 2019, og heraf gik mere end 1,2 mia. kr. til museerne. Og fondenes store betydning for museumslandskabet er netop udgangspunktet i en ny række podcasts med titlen Samfundets museer.
Bag serien står museumsdirektør Jane Sandberg. I den seneste sæson af podcasten interviewer hun fem fondsdirektører for at undersøge deres idéer og indspark til, hvordan samfundets museer skal se ud i fremtiden.
Især nøgleordet ‘samfundsbevidsthed’ går igen på tværs af de fem direktørers syn på fremtidens museer, fortæller Jane Sandberg.
“Det er samlende for de fem fonde, at de har et stort engagement i museumsverdenen. Det kalder på mange måder også på en stor samfundsbevidsthed. Og den samfundsbevidsthed har jeg været rigtig glad for at notere mig hos alle fondsdirektørerne,” siger Jane Sandberg.
Hun står som museumsdirektør netop nu over for at skulle redefinere Enigma, som er museum for post, tele og kommunikation. Det er ikke mindst i dén anledning, at hun har sat direktører fra Velux Fonden, A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet og Egmont Fonden i stævne.
Stærke holdninger
I podcasten kommer de fem fondsdirektører med deres bud på, hvilke veje landets museer kan gå i fremtiden.
“Jeg synes, de har nogle fine indspark og idéer. Der er tale om fem fondsdirektører, som på hver sin måde og med udgangspunkt i deres fundatser har stærke holdninger til, hvilken retning museerne kan folde sig mere ud i, og hvordan museerne i højere grad taler ind i en samfundsdebat,” siger Jane Sandberg.
Vores opgave er i høj grad – også ved hjælp af fondsmidler – at blive dygtigere til at formidle bredere
Jane Sandberg – direktør, Enigma - Museum for post, tele og kommunikation
Hun giver som eksempel Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration og desuden tidligere næstformand i Slots- og Kulturstyrelsens rådgivende organ ‘Det strategiske panel på museumsområdet’ gennem seks år fra 2013 til 2019.
“Alle direktørerne er opmærksomme på samfundsdebatten. Nogle er mere udtalte end andre. En direktør som Henriette Christiansen efterlyser f.eks. mere schwung i museumsverdenen – og måske også en større risikovillighed i forhold til at bruge museernes rammer som rum for samfundssamtaler. Også nogle af de svære,” siger Jane Sandberg.
Museumsfaglig oprustning
Et grundlæggende udgangspunkt for de fem interviews er fondenes øgede professionalisering, også på det museumsfaglige område, gennem de senere år. Her har fondene skruet op for de museumsfaglige kompetencer i deres sekretariater.
Det betyder ifølge Jane Sandberg, at fondene i højere grad end tidligere nu spiller en rolle som faglige sparringspartnere for museerne. Og den udvikling har betydning for museernes arbejde på flere planer, fortæller hun.
“Hele evalueringsdelen fylder mere. Kravene er blevet større til, hvordan fondene evaluerer på den indsats, som de har finansieret. Videndeling fylder også mere. Hvis man som fond giver midler til ét museum i en forventning om, at et projekt bliver forløst, så gør man sig nogle erfaringer, gode som dårlige, og de erfaringer er fondene blevet langt mere generøse i at dele med os andre, så vi ikke kommer til at begå de samme fejl,” siger Jane Sandberg og fortsætter:
“Der er også en ret høj grad af transparens, som også er en ny måde at arbejde på. Jeg har været i museumsverdenen i mange år, og jeg kan godt huske dengang, man satte sig ned ved sit tastatur, skrev en ansøgning, krydsede fingre og håbede på, at der kom en kuvert med et venligt svar tilbage. Sådan er det ikke mere. I dag er det langt mere dialogbaseret, og det er faktisk en voldsom kvalificering af det arbejde, vi laver på museerne,” siger Jane Sandberg.
– Men hvordan påvirker fondenes krav så museernes produkter?
“Man har fået et større fokus på brugeroplevelsen. Og måske også på at inkludere nogle af dem, som ikke kan klassificeres som typiske museumsgængere. Der er større bevidsthed om, at museerne skal arbejde på mange planer for at være tilgængelige og relevante for flere,” siger Jane Sandberg og uddyber:
“Den siddende regering har en kulturpolitik, der meget udtalt handler om at få flere til at bruge kulturen. Og dét har jeg også været nysgerrig på, om fondene har samme stærke engagement i. Og det har flere af dem bekræftet. Der er en større bevidsthed om, at museerne også skal lægge sig i selen for at blive relevante for flere, end de er i dag,” siger Jane Sandberg.
– At lægge sig i selen for at blive relevant for flere lyder umiddelbart som en god ting, men nogle ville måske frygte, at den tænkning fører til en fordummende udvikling på museerne – at museerne bliver til underholdningsattraktioner frem for at være dannende?
“Det har været en diskussion, som har fyldt, og den er relevant. Men efter mine samtaler og også baseret på mine egne erfaringer med at hente fondsmidler, så synes jeg jo, at det er dér, museerne skal sætte ind. Vi skal kvalificere formidlingen, så vi netop ikke forfalder til ‘tivolisering’, som vi kaldte det for 10-15 år siden. Vores arbejde handler meget om at blive dygtigere til at nå mange. Og måderne hvorpå vi gør det skal jo så være funderet i den viden og den metodik, som vi bruger på museerne. Så vores opgave er i høj grad – også ved hjælp af fondsmidler – at blive dygtigere til at formidle bredere,” siger Jane Sandberg.
– Fondene spiller en stor rolle, men hvor stor bør fondenes rolle egentlig være, når det kommer til at bestemme udviklingen af fremtidens museer – kan der ikke være en risiko for, at fondene får for stor indflydelse?
“Det var fuldstændig mit eget udgangspunkt, men der har jeg så bare måttet ændre min antagelse, efter jeg har talt med fondene. Der er en ret fin forståelse blandt fondene for, at den viden, der er indlejret i de museale organisationer, skal have lov at folde sig ud. Som jeg hører dem, så har fondene ikke lyst til at bedrive ‘Danmarks kulturpolitik’. Det er slet ikke dét ærinde, de er ude i. De er lyttende, har stor respekt for museernes faglighed og vil gerne, som Frank Rechendorff fra Augustinus Fonden siger, støtte de dygtige og nytænkende initiativer. Men selvfølgelig er de bevidste om, at de med deres mange, mange midler balancerer på en knivsæg. For det er svært. Jeg har som tidligere administrerende direktør i Arkitektforeningen for ti år siden hørt mange diskussioner om, hvorvidt Realdania egentlig bedrev statslig arkitekturpolitik. Men fondene er altså meget bevidste om deres rolle,” siger Jane Sandberg.
Jane Sandberg planlægger at udvide podcastrækken med en ny sæson, hvor Folketingets kulturordførere fortæller om blandt andet deres syn på fondenes rolle i udviklingen af fremtidens museer og snitfladen mellem fonde og politikere.
