For mange diabetikere spiller August og Marie Krogh en afgørende rolle. I 1922 kom ægteparret Krogh hjem til Danmark efter et ophold i Amerika, og med sig i kufferten havde de blandt andet rettighederne til at producere insulin til de skandinaviske lande.
I en ny biografi om Marie og August Krogh, som den erhvervsdrivende fond Novo Nordisk Fonden støtter med 1.468.000 kroner, ønsker forfatteren og journalisten Hanne Sindbæk at kaste nyt lys over de to personer, som affødte starten på en ny, afgørende industri i Danmark og gav et markant løft til dansk forskning.
Fysiologen August Krogh var en af Danmarks største videnskabsfolk. Mens han levede, fik han alle de æresbevisninger, en videnskabsmand kunne få, herunder æresdoktorater ved flere prestigefyldte universiteter og som juvelen i samlingen Nobelprisen i 1920 for opdagelsen af, hvordan kroppens mindste blodkar, kapillærerne, fungerer.
”August og Marie Krogh var så moderne internationalt orienteret et ægtepar, at man skulle tro, det var i 2000-tallet, ikke 1900-tallet, de havde deres storhedstid. Man kan sige, at de var med på allerførste bølge af feminismen, som jo i bund og grund var en kamp for humanisme. De var ikke blot suveræne videnskabsfolk, de var mennesker af stort format. Alt, hvad de gjorde, gjorde de med samfundsnytte for øje. Selv Nobelprismedaljen, der var af det pure guld, blev foræret væk i en god sags tjeneste, nemlig for at skaffe hjælp til finnerne under Vinterkrigen i 1939,” fortæller Hanne Sindbæk i en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden.
Prestigen ved Nobelprisen brugte de ikke mindst til at skaffe opskriften på insulin til Danmark. De var i 1922 på en forelæsningsturne i USA, hvor universiteter stod i kø for at hædre August Krogh. Marie, der selv led af sukkersyge, hørte om canadiske forskeres mirakuløse resultater med det nye stof insulin, og hun fik August til at skrive til dr. Macleod ved Torontos Universitet.
”Her introducerede han sig selv ret så ydmygt og spurgte, om han måtte komme på besøg og høre noget mere om det nye middel mod diabetes. Og der var ikke noget, man hellere ville i Toronto, end have besøg af en Nobelpristager. Resultatet blev, at August og Marie fik grundopskriften til insulin med hjem, og så snart de havde fødderne på dansk grund, gik de sammen med diabeteslægen H.C. Hagedorn i gang med at udvikle en brugbar insulin og en produktionsmetode. Så snart, det var på skinner, og dét, der senere blev til virksomheden Novo Nordisk, var skabt, vendte August imidlertid selv tilbage til sin forskning i fysiologi,” beretter Hanne Sindbæk.
Levede i videnskabelig og kunstnerisk guldalder
Forfatteren mener, at biografien samtidig bliver et stykke danmarkshistorie.
”De to var ikke bare frontfigurer i en oplysningstid, men var også ægte levende mennesker i en videnskabelig og kunstnerisk guldalder i Danmark. Det var en tid, hvor navne som Georg Brandes, Agnes Henningsen og Johannes V. Jensen huserede. Skagensmalerne, J.F. Willumsen og Bindesbøll var fremtrædende. Politisk var der statskup, påskekrise og to verdenskrige. August og Maries produktive år faldt sammen med den dannende periode i det moderne Danmarks historie,” siger forfatteren.
Biografien om Marie og August Krogh udgives på Politikens Forlag. Hanne Sindbæk har tidligere skrevet bøger om Saxo Bank, Anders Samuelsen, Herman Salling og senest i 2019 bogen ‘De renfærdige’ om Novo Nordisk.
