“Nogle fonde sidder meget stille – for stille”

Bør fon­de­ne sø­ge pej­ling fra det po­li­ti­ske sy­stem un­der cor­ona­kri­sen for at få en ef­fek­tiv filan­tro­pisk for­ank­ring? El­ler ri­si­ke­rer po­li­tisk ind­blan­ding at væ­re be­gyn­del­sen på en­den for fon­de­nes uaf­hæn­gig­hed? Dét de­bat­te­rer Kim Nøhr Skib­sted, di­rek­tør i Po­ul Due Jen­sens Fond, og Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, net­op af­gå­et be­sty­rel­ses­for­mand for Lund­beck­fon­den i det­te sto­re dob­bel­tin­ter­view.

Jørgen Huno Rasmussen og Kim Nøhr Skibsted
Har fon­de­ne brug for pej­ling fra po­li­ti­ke­re og em­beds­mænd, når de ar­bej­der al­men­nyt­tigt un­der cor­ona­kri­sen? Det de­bat­te­rer Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen (tv.), net­op af­gå­et be­sty­rel­ses­for­mand for Lund­beck­fon­den, og Kim Nøhr Skib­sted (th.), di­rek­tør i Po­ul Due Jen­sens Fond.

For præ­cis to må­ne­der si­den våg­ne­de Dan­mark den 12. marts 2020 op til et luk­ket land og en lang ræk­ke åb­ne spørgs­mål. Af­te­nen før hav­de stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen (S) flan­ke­ret af sund­hedsmyn­dig­he­der­ne sat sto­re de­le af sam­fun­det og øko­no­mi­en på pau­se.

Si­den har ik­ke mindst Dan­marks sto­re fon­de måt­tet ta­ge be­stik af de­res an­svar og for­plig­tel­ser un­der cor­ona­kri­sen. Men hvor­dan ser det an­svar egent­lig ud?

I sid­ste uge vak­te det op­sigt, da Kim Nøhr Skib­sted, di­rek­tør i Po­ul Due Jen­sens Fond, ef­ter­ly­ste tæt­te­re di­a­log mel­lem re­ge­ring, Fol­ke­tin­get, myn­dig­he­der og fon­de om sam­fun­dets aku­t­te be­hov:

“Jeg ef­ter­ly­ser en ny sam­fund­s­kon­trakt mel­lem fon­de­ne og sta­ten, så vi får me­re pej­ling på, hvor der er brug for hjælp. Hvis re­ge­rin­gen si­ger, det er her, vi har brug for de sto­re fon­de, så skal fon­de­ne bø­je nak­ken og si­ge, så gør vi det. No­get for no­get,” sag­de Kim Nøhr Skib­sted, i Jyl­lands-Po­­­sten.

Ud­mel­din­gen fra Kim Nøhr Skib­sted blev mod­ta­get med stor skep­sis fra Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, som net­op er trå­dt til­ba­ge som be­sty­rel­ses­for­mand for Lund­beck­fon­den på grund af fon­dens an­cien­ni­tets­græn­se.

For hvis fon­de­ne in­vi­te­rer po­li­ti­ker­ne for langt ind i det al­men­nyt­ti­ge ar­bej­de, så ri­si­ke­rer fon­de­ne at mi­ste de­res uaf­hæn­gig­hed, ad­va­re­de han på Lin­ke­din, hvor han kald­te Skib­steds op­for­dring for ‘øde­læg­gen­de’.

Bør fon­de­ne sø­ge pej­ling fra det po­li­ti­ske sy­stem un­der cor­ona­kri­sen for at få en ef­fek­tiv filan­tro­pisk for­ank­ring? El­ler ri­si­ke­rer po­li­tisk ind­blan­ding tvær­ti­mod at væ­re be­gyn­del­sen på en­den for fon­de­nes uaf­hæn­gig­hed?

Fun­dats har in­vi­te­ret Kim Nøhr Skib­sted og Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen til vi­deo­mø­de for at få ud­dy­bet de­res syns­punk­ter.

Ny samfundskontrakt

Po­ul Due Jen­sens Fond er én af de fon­de, der ef­ter ned­luk­nin­gen af lan­det re­so­lut meld­te ud, at cor­ona­kri­sen vil­le få en gen­nem­gri­ben­de ind­fly­del­se på fon­dens al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter.

– Men Kim Nøhr Skib­sted, hvad me­ner du med, at fon­de­ne har brug for en ny sam­fund­s­kon­trakt?

Kim Nøhr Skib­sted: “Vi fon­de må om­stil­le os til den vir­ke­lig­hed, vi nu er en del af. Ver­den er re­elt i en und­ta­gel­ses­til­stand, hvor pla­ner, del­vis lov­giv­ning og mar­kedskræf­ter er sat ud af kraft. Det bli­ver vi nødt til at for­hol­de os til.”

“Jeg sy­nes, at fon­de­ne skal ræk­ke ud til di­a­log, så vi ved, hvor be­ho­vet for as­si­stan­ce er størst. Un­der kri­sen har jeg be­skæf­ti­get mig me­get med forsk­nings­om­rå­det, det hu­ma­ni­tæ­re om­rå­de og del­vis det so­ci­a­le om­rå­de. Og der har mang­let ret­ning, hvil­ket jeg og­så har for­talt re­ge­rin­gen. Jeg har og­så haft di­a­log med po­li­ti­ke­re, sty­rel­ser og mi­ni­ste­ri­er og spurgt: ‘Hvor ser I de stør­ste ud­for­drin­ger hen­ne her i kri­sen, og kan vi på no­gen må­de as­si­ste­re?’”

Jeg tror, det er smart af fon­de­ne at ræk­ke ud og spør­ge, hvor be­ho­ve­ne er størst – at ha­ve di­a­log. Det er der og­så man­ge fon­de, der gør. Men der er og­så no­gen, der ik­ke gør det. Det er må­ske dem, jeg pe­ger lidt på.

Kim Nøhr Skib­sted – di­rek­tør, Po­ul Due Jen­sens Fond

“For at lø­se nog­le af de op­ga­ver, som det dan­ske sam­fund står over for – højsko­ler og so­ci­a­le væ­re­ste­der fal­der sam­men, forsk­nings­ind­sat­sen di­ri­ge­res et an­det sted hen – har der væ­ret brug for en pej­ling. Og når man ik­ke får den fra re­ge­rin­gen, Fol­ke­tin­get el­ler mi­ni­ste­ri­er­ne, så sy­nes jeg, at det er stra­te­gisk klogt og en pligt for fon­de­ne at ræk­ke ud og spør­ge: ‘Kun­ne vi ik­ke få en ret­ning, som vi kun­ne age­re ef­ter?’”

“Jeg ta­ler ik­ke om, at vi skal bø­je nak­ken for stats­mag­ten og be­de den dik­te­re, hvor vi skal sen­de pen­ge­ne hen. Jeg me­ner, at vi skal ha­ve en di­a­log om, hvor be­ho­ve­ne er størst. Jeg tror ik­ke, at fon­de­ne ale­ne ved, hvor be­ho­ve­ne er størst. Og jeg tror hel­ler ik­ke, at re­ge­rin­gen gør det. Men hvis vi kan snak­ke sam­men, så kan det væ­re, at vi kan fin­de ud af det,” si­ger Kim Nøhr Skib­sted og un­der­stre­ger, at han ser he­le det po­li­ti­ske ni­veau fra sty­rel­ser og mi­ni­ste­ri­er til Fol­ke­ting og re­ge­ring som re­le­vant di­a­log­part­ner, når fon­de­ne skal sø­ge pej­ling.

“Jeg tror, det er smart af fon­de­ne at ræk­ke ud og spør­ge, hvor be­ho­ve­ne er størst – at ha­ve di­a­log. Det er der og­så man­ge fon­de, der gør. Men der er og­så no­gen, der ik­ke gør det. Det er må­ske dem, jeg pe­ger lidt på. Når man går og kal­der sig selv al­men­nyt­tig og la­ver filan­tro­pi, så kun­ne det væ­re smart, at man ori­en­te­re­de sig i den vir­ke­lig­hed, vi li­ge plud­se­lig står midt i. Og når jeg be­der om en sam­fund­s­kon­trakt, så hand­ler det om, at hvis vi nu ræk­ker hån­den ud, så for­ven­ter vi jo hel­ler ik­ke, at po­li­ti­ker­ne ta­ger de­res hæn­der ned i vo­res pen­ge­kas­ser og dik­te­rer, hvad pen­ge­ne skal gå til,” si­ger Kim Nøhr Skib­sted.

Ingen modydelse

For Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen er pej­ling fra det po­li­ti­ske sy­stem imid­ler­tid ik­ke en at­trak­tiv vej frem.

– Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, du har kaldt ide­en om me­re pej­ling for ‘øde­læg­gen­de’. Hvad me­ner du med det? Hvad er ri­si­ko­en ved at ind­gå i en tæt­te­re di­a­log og prø­ve at sik­re, at do­na­tio­ner­ne har en el­ler an­den form for for­bin­del­se til sam­fun­det – en filan­tro­pisk for­ank­ring – in­den man be­vil­ger dem?

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen: “Da jeg læ­ste Kims for­slag, blev jeg lidt pro­vo­ke­ret. For­di du si­ger jo, Kim, at du reg­ner med, at så vil sta­ten ik­ke stik­ke hæn­der­ne ned i fon­de­nes lom­mer. Men det se­ne­ste vi har hørt fra sta­ten var jo net­op, at de stak fin­gre­ne ned i vo­res lom­mer. Så når du si­ger ‘no­get for no­get’, så si­ger jeg: Hvad er mo­dy­del­sen? For­di det ene­ste fon­de­ne har få­et fra sta­ten, det er så­dan set øge­de skat­ter,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Han hen­vi­ser til lovæn­drin­gen i 2016, der re­du­ce­re­de fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag og op­rin­de­lig og­så in­de­holdt for­slag om at fjer­ne den så­kald­te trans­pa­rens­re­gel, hvil­ket iføl­ge kri­ti­ke­re kun­ne ha­ve ko­stet fon­de­ne et mil­li­ard­be­løb i øge­de skat­ter.

“Til spørgs­må­let om hvor­dan vi sik­rer den filan­tro­pi­ske for­ank­ring: Ef­ter min vur­de­ring har re­ge­rin­gen jo in­gen for­ud­sæt­nin­ger for at gi­ve et kva­li­fi­ce­ret svar på, hvor­dan fon­de­ne bedst kan ska­be vær­di for sam­fun­det,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Han for­tæl­ler, at Lund­beck­fon­den i sin tid ned­sat­te en ræk­ke sto­re eks­pert­pa­ne­ler in­den for sund­heds­vi­den­skab, før fon­den lan­de­de på hjer­ne­syg­dom som dens filan­tro­pi­ske fo­kus. Et om­rå­de, hvor fon­den iføl­ge eks­pert­pa­ne­ler­ne kun­ne gø­re stor nyt­te, ik­ke mindst for­di Dan­mark i for­vej­en hav­de stær­ke far­ma­ceu­ti­ske virk­som­he­der.

“Jeg tror ik­ke på, at re­ge­rin­gen kun­ne ha­ve hjul­pet os til den af­kla­ring. Selv­føl­ge­lig skal man sik­re en filan­tro­pisk for­ank­ring – man skal ik­ke ba­re gi­ve ud i det blå. Men jeg me­ner, at der er langt bed­re må­der at gø­re det på end at spør­ge re­ge­rin­gen,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Når jeg si­ger: Lad os ræk­ke ud for at få no­get ret­ning, så si­ger jeg groft op­teg­net: Hvis sam­fun­det, og det vil si­ge myn­dig­he­der­ne og dem, der er vant til at va­re­ta­ge vo­res al­le sam­mens in­ter­es­ser, skri­ger: Vi har brug for, at I hjæl­per os med at byg­ge ho­spi­ta­ler, så skal vi jo ik­ke be­gyn­de at byg­ge ka­ted­ra­ler.

Kim Nøhr Skib­sted – di­rek­tør, Po­ul Due Jen­sens Fond

Kim Nøhr Skib­sted: “Dét er jo et me­get godt ek­sem­pel på, hvor fon­de­ne har nog­le kom­pe­ten­cer og nog­le til­knyt­te­de eks­per­ter og virk­som­he­der, der kan lø­se sam­fund­spro­ble­mer. Det er jo dét, vi er go­de til. Når jeg si­ger: Lad os ræk­ke ud for at få no­get ret­ning, så si­ger jeg groft op­teg­net: Hvis sam­fun­det, og det vil si­ge myn­dig­he­der­ne og dem, der er vant til at va­re­ta­ge vo­res al­le sam­mens in­ter­es­ser, skri­ger: Vi har brug for, at I hjæl­per os med at byg­ge ho­spi­ta­ler, så skal vi jo ik­ke be­gyn­de at byg­ge ka­ted­ra­ler.”

Ny virkelighed

Po­ul Due Jen­sens Fond meld­te tid­ligt i cor­ona­kri­sen ud, at den vil ju­ste­re si­ne filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter mar­kant med et mål om at hjæl­pe sam­fun­det med at af­bø­de kri­sens kon­se­kven­ser. Ek­sem­pel­vis vil fon­den bø­je et el­lers vel­kendt prin­cip hos man­ge fon­de ved at fi­nan­si­e­re or­ga­ni­sa­tio­ners drift frem for ude­luk­ken­de at be­vil­ge pen­ge til ud­vik­ling.

Og Kim Nøhr Skib­sted ef­ter­ly­ser sam­me stra­te­gi­ske om­stil­lings­pa­rat­hed fra si­ne fond­skol­le­ga­er:

“Dem, jeg pe­ger lidt hen imod, er de fon­de, som jeg ved de fa­cto sid­der og si­ger: ‘Vi ven­ter li­ge på at det he­le går over, og så går vi i gang med det sæd­van­li­ge bag­ef­ter.’ Der si­ger jeg, at vi er i en ny vir­ke­lig­hed.”

“Jeg har jo hørt fra or­ga­ni­sa­tio­ner, der ik­ke kan over­le­ve den­ne her kri­se, med­min­dre de får hjælp til at få be­talt de­res hus­le­je og de­res me­d­ar­bej­de­res løn, for­di hjæl­pe­pak­ker­ne ik­ke om­fat­ter f.eks. ngo'er, so­ci­a­le væ­re­ste­der og for­e­nin­ger. Der har jeg sagt, og­så til Fun­dats, at man­ge fon­de må kig­ge lidt på de­res do­na­tions­po­li­tik og si­ge: OK, vi står i en unik, fryg­te­lig, tragisk kri­se­si­tu­a­tion. Skul­le vi ik­ke si­ge, at vi godt vil fi­nan­si­e­re no­get drift i den­ne her kor­te pe­ri­o­de. Det har vi gjort. Men jeg hø­rer fra an­dre fon­de, at det kun­ne de ik­ke drøm­me om. De vil hel­le­re fast­hol­de de­res po­li­tik, fra før ver­den var i kri­se. Det be­stem­mer de selv, men jeg for­står det ik­ke,” si­ger Kim Nøhr Skib­sted.

Fon­de­ne kan ryk­ke me­get hur­tigt, hvis de vil. Og hvis vi druk­ner i bu­reau­kra­ti in­de i et mi­ni­ste­ri­um, så mi­ster vi den ev­ne. Det sy­nes jeg, at vi skal vær­ne om.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand for Lund­beck­fon­den

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen: “Men der er en grund til, at de gør det. Og det er jo, at der har jo væ­ret et langt for­løb før det. Og ri­si­ko­en, som de og som jeg ser, er, at hvis det he­le sty­res af re­ge­rin­gen, så bli­ver på­læg­get smurt alt for tyndt ud, og så bli­ver der ik­ke den sam­me gen­nem­slags­kraft. Plus at man hav­ner i et bu­reau­kra­ti, hvor tin­ge­ne ta­ger for lang tid og bli­ver in­ef­fek­ti­ve. Fon­de­ne kan ryk­ke me­get hur­tigt, hvis de vil. Og hvis vi druk­ner i bu­reau­kra­ti in­de i et mi­ni­ste­ri­um, så mi­ster vi den ev­ne. Det sy­nes jeg, at vi skal vær­ne om,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Politisk kapital

Kim Nøhr Skib­sted: “At skul­le sid­de in­de i et mi­ni­ste­ri­um og hol­de mø­der og la­ve wor­ks­hops, det kan jeg slet ik­ke hol­de ud at tæn­ke på. Og at bu­reau­kra­ter­ne får lov at bru­ge af vo­res mid­ler er slet ik­ke min tan­ke. Men vi har brug for ret­ning. Det er gå­et op for mig, at Dan­mark f.eks. i 18 år har fi­nan­si­e­ret in­fra­struk­tur på van­d­om­rå­det i Gha­na – i 18 år! Uden at no­gen dan­ske vand­virk­som­he­der har væ­ret in­vol­ve­ret i den ind­sats, hvil­ket jo skri­ger til him­len. Især for­di det ik­ke har vir­ket. Så fo­re­slog jeg re­ge­rin­gen, at det jo kun­ne væ­re smart, hvis den trak på fon­de­ne og de virk­som­he­der, der ved no­get om det, så vi kun­ne ind­gå et sam­ar­bej­de. Det sam­me gæl­der nu, hvor Ud­vik­lings­mi­ni­ste­ren i for­bin­del­se med cor­ona­kri­sen som en me­get hur­tig re­ak­tion sen­der 100 mio. kr. i ret­ning af FN. Er det dét, der skal til? El­ler kun­ne man må­ske ha­ve he­vet nog­le af de eks­per­ter ind, som vi jo og­så har i fon­de­ne til at si­ge: Det er må­ske ik­ke ba­re 100 mio. kr., der er brug for – det er no­get an­det.”

Der er en for­hi­sto­rie, hvor po­li­ti­ker­ne en­gang imel­lem har mis­for­stå­et fon­de­nes funk­tio­ner og ik­ke mindst, hvad vo­res pen­ge går til. Men hvis vi er i di­a­log med dem, så tror jeg fak­tisk, at vo­res po­li­ti­ske ka­pi­tal og­så vil bli­ve øget.

Kim Nøhr Skib­sted – di­rek­tør, Po­ul Due Jen­sens Fond

“Dét er fon­de­nes styr­ke. Og det er den styr­ke, vi skal vi­se sam­fun­det, at vi har. For­di du har fuld­stæn­dig ret: Der er en for­hi­sto­rie, hvor po­li­ti­ker­ne en­gang imel­lem har mis­for­stå­et fon­de­nes funk­tio­ner og ik­ke mindst, hvad vo­res pen­ge går til. Men hvis vi er i di­a­log med dem, så tror jeg fak­tisk, at vo­res po­li­ti­ske ka­pi­tal og­så vil bli­ve øget. Og at po­li­ti­ker­nes kend­skab og vi­den om fon­de­nes rol­le be­stemt og­så vil øges. Det sid­ste tror jeg, at der er et be­hov for,” si­ger Kim Nøhr Skib­sted.

Samfundets afhængighed

Kim Nøhr Skib­sted: ”Men jeg vil un­der in­gen om­stæn­dig­he­der gi­ve køb på vo­res uaf­hæn­gig­hed. Det er hel­ler ik­ke dét, der er sig­na­let. Men vo­res sam­fund er fak­tisk me­get af­hæn­gigt af fon­de­ne, og dét er jo in­ter­es­sant. Sam­fun­det har gjort sig af­hæn­gigt af fon­de­ne, og dét at no­gen er af­hæn­gi­ge af os, gør jo, at der på­hvi­ler os en pligt til at age­re i det felt.”

“Jeg enig i, at vo­res ek­se­kve­rings­kraft er unik og helt fan­ta­stisk. Men det er jo den ek­se­kve­rings­kraft, jeg ger­ne vil stil­le til rå­dig­hed for sam­fun­det, hvis sam­fun­det kan si­ge til os, at der er brug for ek­se­kve­rings­kraf­ten ov­re i ven­stre hjør­ne i ste­det for, at vi stir­rer os blin­de på det høj­re hjør­ne. Så jeg tror egent­lig ik­ke, vi er sær­lig ue­ni­ge, det er må­ske må­den at ud­tryk­ke sig på. Jeg vil ik­ke sæl­ge vo­res uaf­hæn­gig­hed, jeg vil bru­ge sam­fun­dets af­hæn­gig­hed til, at vi gør no­get, der er end­nu me­re ef­fek­tivt på sam­fun­dets veg­ne.”

“Og jeg for­står ik­ke de fon­de, der læ­ner sig til­ba­ge og si­ger: Den her kri­se er vi ik­ke skyld i. Vi af­ven­ter og må se hvor­dan det går. Og når kri­sen så er blæst over, så bli­ver vi ak­ti­ve igen på vo­res gam­le pro­gram­mer. Den vir­ke­lig­heds­op­fat­tel­se er mig, und­skyld ud­tryk­ket, gan­ske ufor­stå­e­lig. For­di hvis der er no­get, der ken­de­teg­ner fon­de­ne, så er det, at de age­rer og er agi­le i den vir­ke­lig­hed, der fore­fin­des,” si­ger Kim Nøhr Skib­sted.

Fra tue til tue

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen: “Men der er jo og­så det mod­sat­te aspekt: At und­gå ri­si­ko­en for at man hop­per fra den ene tue til den an­den. Og det er og­så en frygt, jeg har i for­hold til det of­fent­li­ge sy­stem. Det er jo dét, et po­li­tisk sy­stem ty­pisk kan væ­re mo­ti­ve­ret til at gø­re, for­di der kom­mer en væl­ger­be­væ­gel­se, en stem­ning i be­folk­nin­gen, og så re­a­ge­rer po­li­ti­ker­ne på det. Me­get for­stå­e­ligt, for­di el­lers bli­ver de ik­ke valgt.”

Fon­de­ne kan og­så væ­re med til at sik­re en kon­ti­nu­i­tet, hvor jeg fryg­ter, at hvis de bli­ver for po­li­tisk sty­re­de, så bli­ver de li­ge­som det po­li­ti­ske sy­stem ka­stet fra den ene si­de til den an­den af­hæn­gig af, hvad der er ‘col­or of the month.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand for Lund­beck­fon­den

“Så fon­de­ne kan og­så væ­re med til at sik­re en kon­ti­nu­i­tet, hvor jeg fryg­ter, at hvis de bli­ver for po­li­tisk sty­re­de, så bli­ver de li­ge­som det po­li­ti­ske sy­stem ka­stet fra den ene si­de til den an­den af­hæn­gig af, hvad der er ‘col­or of the month’.”

“Hvis fon­de­ne ba­re skal bø­je nak­ken og si­ge ‘så gør vi det, som re­ge­rin­gen øn­sker’, så er mit spørgs­mål: Hvor­dan sik­rer man så hund­re­de pro­cent loy­a­li­tet over for fun­dat­sen og der­med stif­ters øn­sker? Og re­le­van­sen af det spørgs­mål er jo, at hvis vi ik­ke kan sva­re over­be­vi­sen­de på det, hvad skul­le så i frem­ti­den få virk­som­hed­s­e­je­re til at do­ne­re de­res virk­som­hed til en fond, hvis den al­li­ge­vel sty­res af sta­ten,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Kim Nøhr Skib­sted. “Al­le fon­de skal først og frem­mest kon­cen­tre­re sig om fun­dat­sen – blandt an­det ved at styr­ke de virk­som­he­der, man ejer. Den an­den del er at til­se, at man age­rer i den tid, man er en del af. Og jeg tror ik­ke, at Po­ul Due Jen­sen, da han stif­te­de Po­ul Due Jen­sens Fond, har for­ud­set, at der kom en cor­ona­kri­se, der vil­le luk­ke ver­den ned. Jeg har tvær­ti­mod en god for­nem­mel­se af, at han vil­le sy­nes, det var en god idé, at hans fond er pro­ak­tiv i ste­det for at sid­de og ven­te på, at kri­sen gik over. Men jeg er enig i, at vi ik­ke på no­gen må­de skal un­der­ken­de de fun­dat­ser og prin­cip­per, som fon­den er stif­tet på.”

“Men i en kri­se­si­tu­a­tion, hvor ver­den sim­pelt­hen er brudt sam­men, så bli­ver vi nødt til al­le sam­men at bi­dra­ge – ryk­ke sam­men i bus­sen. Det er der man­ge fon­de, der har gjort. Men jeg ef­ter­ly­ser, at fle­re over­ve­jer at gø­re det. Du har skre­vet et frem­ra­gen­de ind­læg i Po­li­ti­ken om den dan­ske re­ge­rings age­ren i den her kri­se, blandt an­det i for­hold til ita­li­e­ner­ne og i for­hold til at støt­te hin­an­den og ryk­ke sam­men i EU-bus­­sen. Du bru­ger ud­tryk­ket ‘at bø­je sig mod hin­an­den’. At hjæl­pe hin­an­den til at lø­se de be­hov, der måt­te væ­re. Der­for un­drer det mig så, at du kal­der mit ind­læg øde­læg­gen­de,” si­ger Kim Nøhr Skib­sted.

Brug for fondsforening

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen: “Det, jeg men­te var øde­læg­gen­de, var, hvis det her bli­ver før­ste skridt ud på et skrå­plan, hvor man an­gri­ber fon­de­nes uaf­hæn­gig­hed. Så vil­le jeg væ­re me­get be­kym­ret. Men jeg er ble­vet lidt me­re ro­lig af vo­res di­a­log, hvor jeg for­nem­mer, at det er slet ik­ke din dags­or­den. Det er må­ske me­re sam­ar­bej­de og ko­or­di­ne­ring. Og så ta­ler vi sam­me sprog.”

Nog­le af de sto­re fon­de si­ger 'vi vil kun ta­le selv på eg­ne veg­ne, vi vil ik­ke ha­ve an­dre til at gø­re det'. Det er jo et le­gi­timt syns­punkt, men man mi­ster så no­get fæl­les­skab.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand for Lund­beck­fon­den

“Jeg er f.eks. en af dem, der er for­ta­ler for et øget sam­ar­bej­de mel­lem fon­de­ne. Det har der jo væ­ret nog­le sto­re fon­de, som har væ­ret mod­stan­der af. Det blev dis­ku­te­ret me­get, da man etab­le­re­de det her vi­dens­cen­ter for fon­de­ne, hvor jeg per­son­ligt ger­ne hav­de set, at det hav­de få­et en me­re cen­tral rol­le og og­så kun­ne gå ud med syns­punk­ter på fon­de­nes veg­ne og ind­gå i sam­funds­de­bat­ten. Det tror jeg kun­ne sæt­te fon­de­nes styr­ke bag no­get, som kun­ne få me­re gen­nem­slags­kraft i sam­fun­det. Det blev nedstemt, for­di nog­le af de sto­re fon­de si­ger 'vi vil kun ta­le selv på eg­ne veg­ne, vi vil ik­ke ha­ve an­dre til at gø­re det'. Det er jo et le­gi­timt syns­punkt, men man mi­ster så no­get fæl­les­skab. Og nog­le af de rig­tig po­si­ti­ve op­le­vel­ser, jeg har haft, er jo hvor vi har væ­ret to-tre fon­de, der er gå­et sam­men om et pro­jekt og så vir­ke­lig få­et gen­nem­slags­kraft. Jo me­re ko­or­di­ne­ring af den slags, jo bed­re – det er jeg helt enig med dig i,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Kim Nøhr Skib­sted: “Jeg er glad for, at du si­ger det. Det er af­gø­ren­de for, at vi kan ska­be re­sul­ta­ter, som po­li­ti­ker­ne og­så kan læ­re af, at vi fin­der sam­men med hver vo­res kom­pe­ten­cer og spe­ci­a­ler – og og­så vo­res pen­ge. Så kan vi ryk­ke ver­den til et bed­re sted. Og det kan vi fak­tisk gø­re på veg­ne af po­li­ti­ker­ne, uden at de sid­der og dik­te­rer ret­ning. Men de må da ger­ne si­ge, hvor de godt kun­ne tæn­ke sig, at den skul­le hen.”

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen: “Men det er lidt dét der med, at hvis man ræk­ker dem en lil­le­fin­ger. Jeg hav­de fak­tisk et an­det spørgs­mål til dig og­så, for­di det var dét, jeg kun­ne se som næ­ste fa­se af så­dan en pro­ces: Hvis først vi li­ge­som ålen kom­mer ind i åle­kra­gens næb, hvor der er mod­ha­ger, så kan vi ik­ke kom­me ud igen. Der er kun én vej, og det er ned i ma­ven. Men hvor­dan sik­rer man så frem­ti­den for fon­de­nes virk­som­he­der, hvis de me­re el­ler min­dre bli­ver kon­trol­le­ret af sta­ten? At po­li­tisk ind­fly­del­se spre­der sig fra do­na­tio­ner­ne over på virk­som­he­der­ne, dét var min lang­sig­te­de frygt.”

For mange skæverter

Kim Nøhr Skib­sted: “Der skal vi jo al­drig hen. Alt­så, vi skal jo ik­ke na­tio­na­li­se­res. Det for­nem­mer jeg hel­ler ik­ke på no­gen po­li­ti­ke­re – jo, nog­le gan­ske få – men der skal vi ik­ke hen, og det er slet ik­ke mit ær­in­de. Det er sam­ta­len, jeg er ude ef­ter. At kom­me un­der po­li­ti­ker­nes kon­trol el­ler myn­dig­heds­kon­trol i en kri­se­tid er hel­ler ik­ke mit for­mål. Mit for­mål er at stil­le os til rå­dig­hed og lø­se de be­hov, der måt­te væ­re i en kri­se – og jeg un­der­stre­ger i kri­sen – ik­ke ef­ter kri­sen. Det kan og­så væ­re, at vi skal stil­le os til rå­dig­hed ved genåb­ning, men der er jeg slet ik­ke end­nu. Jeg si­ger ba­re, at der er sim­pelt­hen for man­ge skæ­ver­ter – for­ker­te pri­o­ri­te­rin­ger og mang­len­de ko­or­di­na­tion, der gør, at vi fon­de kan hjæl­pe me­get bed­re, hvis der er en sam­ta­le. Bå­de mel­lem hin­an­den og ik­ke mindst og­så med myn­dig­he­der.”

Der er sim­pelt­hen for man­ge skæ­ver­ter – for­ker­te pri­o­ri­te­rin­ger og mang­len­de ko­or­di­na­tion, der gør, at vi fon­de kan hjæl­pe me­get bed­re, hvis der er en sam­ta­le. Bå­de mel­lem hin­an­den og ik­ke mindst og­så med myn­dig­he­der.

Kim Nøhr Skib­sted – di­rek­tør, Po­ul Due Jen­sens Fond

“Det er og­så her, fon­de­ne skal ken­de vo­res be­søgs­tid. Så kan vi og­så ska­be armslæng­den selv, så vi ik­ke ba­re sid­der og ven­ter på, at der er no­gen, der kom­mer og si­ger til os, hvad vi skal bru­ge pen­ge­ne på. Det er der nem­lig no­gen, der godt kun­ne fin­de på at si­ge – og­så blandt dem, der dan­ner par­la­men­ta­risk fler­tal i dag. Dén si­tu­a­tion skal vi helst und­gå. Det skal væ­re så­dan, at det er os, der dik­te­rer præ­mis­ser­ne. Vi lyt­ter, po­li­ti­ker­ne lyt­ter, og hvis vi lyt­ter til hin­an­den og stil­ler den vi­den, vi har, til rå­dig­hed, så kan vi flyt­te utro­lig me­get.”

“Når man læg­ger fon­de­nes be­vil­lin­ger sam­men år­ligt i al­men­nyt­ti­ge for­mål, så over­sti­ger det jo det rå­de­rum, der er på en fi­nans­lov. Vi har alt­så ev­nen og mag­ten til at flyt­te tin­ge­ne i sam­fun­det. Og når man har den ev­ne og den magt, så for­plig­ter det,” si­ger Kim Nøhr Skib­sted.

– Du si­ger, at un­der en kri­se skal fon­de­ne age­re på en be­stemt må­de, men når kri­sen så er slut, så hø­rer jeg på dig, at fon­de­ne skal ven­de til­ba­ge til en an­den må­de at age­re på igen. Men er der ik­ke et pro­blem i at kom­me og si­ge til po­li­ti­ker­ne: "Nu er kri­sen slut"?

Kim Nøhr Skib­sted: “Det ved vi jo ik­ke. Vi fon­de ved ik­ke alt. Vi ved godt, hvad vi hvi­ler på: Vo­res fun­dats og hi­sto­rie og kom­pe­ten­cer. Men hvor­når kri­sen er ov­re er jo no­get, der skal væ­re en kon­ven­tio­nel op­fat­tel­se af i sam­fun­det. Re­ge­rin­gen kan ik­ke gå ud i mor­gen og si­ge, at kri­sen er om­me. Det kan vi jo se på det an­tal ind­læg­gel­ser og smit­te­de, der er. Men på et el­ler an­det tids­punkt må vi gå ud fra, at vi har nå­et et nor­malsta­die. Så må fon­de­ne vur­de­re med sig selv: Skal der byg­ges no­get op, skal der om­pri­o­ri­te­res, ar­bej­der vi på den rig­ti­ge må­de? Er det dan­ske for­hold, vi skal in­ter­es­se­re os me­re for? Er det an­dre sek­to­rer end f.eks. den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge? Skal vi f.eks. ka­ste me­re ef­ter so­cio­lo­gi, for­di vi får en so­ci­al kri­se i det dan­ske sam­fund ef­ter det her med så man­ge iso­le­re­de og en­som­me men­ne­sker. Der er mas­ser af spørgs­mål, og dem har jeg ik­ke sva­ret på. Jeg tror ba­re, at fon­de­ne kan spil­le en ual­min­de­lig vig­tig rol­le i at hol­de det her sam­fund kø­ren­de, bå­de i en kri­se­tid, men og­så når man skal genåb­ne.”

“Men når man stil­ler sig til rå­dig­hed, så for­be­hol­der man sig jo og­så ret­ten til at si­ge nej. Jeg vil ger­ne bø­je nak­ken, hvis man si­ger, at vi skal ha­ve sprøjtet mil­li­o­ner af kro­ner ind i vac­ci­ne­ud­vik­ling. Ja tak, det kan jeg da godt se, at der er et be­hov for. Men hvis man ger­ne vil af­hol­de en vi­sesan­ger­festi­val ind­delt i zo­ner, så vil vi nok si­ge nej. Det er den ret, vi selv­føl­ge­lig har, når vi stil­ler os til rå­dig­hed. Jeg er ik­ke ude ef­ter, at vi skal ha­ve fle­re pen­ge op af lom­men i kri­se­ti­der. Jeg tror ba­re, at vi skal for­stå at age­re og så di­ri­ge­re pen­ge­ne der­hen, hvor der er akut be­hov. Og det kan jeg for­nem­me på man­ge fon­de, at de gør. Men jeg kan og­så for­nem­me, at nog­le fon­de sid­der me­get stil­le – for stil­le,” si­ger Kim Nøhr Skib­sted.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Novo Nordisk Fonden sætter pris på naturfagslærere

Den ene el­sker at la­ve eks­pe­ri­men­ter i klas­se­lo­ka­let med sko­lebør­ne­ne. Den an­den har et sær­ligt blik for, at og­så ud­for­dre­de ele­ver skal ha­ve ud­byt­te…

Ældre Sagen viderefører fondsstøttet corona-projekt med statstilskud

Un­der­di­rek­tør i den al­men­nyt­ti­ge for­e­ning Æl­dre Sa­gen Lars Lin­der­holm har en man­ge­årig er­fa­ring i at sø­ge om mid­ler til pro­jek­ter. Og al­drig før har…

Unge sætter sig på magten i ny fond i Esbjerg

Som en del af be­stræ­bel­ser­ne på at styr­ke Es­b­jergs po­si­tion som ud­dan­nel­ses- og stu­di­e­by og flyt­te by­ens kul­tu­rel­le fo­kus me­re i ret­ning af by­ens…

Fonden Fjerde Maj Kollegiet kommer under tilsyn

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg kom­mer nu un­der fondstil­syn fra Fre­de­riks­berg Kom­mu­ne. Fre­de­riks­berg Kom­mu­ne har så­le­des bedt fon­den om at ind­sen­de blandt…

Fonde har en ny rolle i covid-19-krisen

  I USA har Nas­daq stil­let sin be­røm­te lys­søj­le på Ti­mes Squa­re i NYC til rå­dig­hed for de virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner, som har til­budt sam­fun­det…

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Coronakrise

Fonde har en ny rolle i covid-19-krisen

  I USA har Nas­daq stil­let sin be­røm­te lys­søj­le på Ti­mes Squa­re i NYC til rå­dig­hed for de virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner, som har til­budt sam­fun­det…

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.