Fondsbevillingerne til museumsområdet falder stejlt. Ifølge Danmarks Statistik er bevillingerne siden 2016 nemlig halveret.
I 2016 bevilgede private fonde i alt 1.283 mio. kr. til museumsområdet. I 2017 var tallet nede på 1.051 mio. kr. Og i 2018 bevilgede fondene 664 mio. kr.
Fra 2016 til 2018 er fondenes samlede bevillinger til museumsområdet dermed faldet med samlet 48 pct..
Både de erhvervsdrivende fonde og de almene fonde bevilger mindre end tidligere. I 2016 bevilgede de erhvervsdrivende fonde 842 mio. kr., mens bevillinger i 2018 var faldet til 468 mio. kr. De almene fonde bevilgede 440 mio. kr. i 2016. Tallet var i 2018 faldet til 196 mio. kr.
Museer: Fortsat stor interesse fra fondene
På trods af det store fald i fondsbevillingerne er der ikke umiddelbart bekymring at spore i museumsmiljøet. Her mærker man nemlig fortsat et stort engagement fra de private fonde.
Det fortæller museumsleder Anne-Mette Villumsen fra Skovgaard Museet i Viborg, som også sidder i bestyrelsen hos Organisationen Danske Museer og Midtjyske Museers Udviklingsråd og derfor har bred indsigt i museernes samarbejde med fondene:
“Der er flere og flere af os, der søger penge blandt andet på grund af statens omprioriteringsbidrag og ønsket og forventningen om større egenfinansiering. Så konkurrencen er hårdere. Men min oplevelse er ikke, at fondene uddeler færre penge,” siger Anne-Mette Villumsen.
Hun peger også på, at tallene fra Danmarks Statistik kun medregner fondenes bevillinger og ikke deres udbetalinger, som på kort sigt er det centrale for museernes økonomi.
Der er flere og flere af os, der søger penge blandt andet på grund af statens omprioriteringsbidrag og ønsket og forventningen om større egenfinansiering. Så konkurrencen er hårdere. Men min oplevelse er ikke, at fondene uddeler færre penge.
Anne-Mette Villumsen – Museumsleder, Skovgaard Museet
“Nogle få store byggeprojekter kan derfor få tallene til at svinge rigtig meget, uden at der nødvendigvis er tale om en tendens. Det er byggeprojekterne, der virkelig kan forrykke billedet – ikke de trods alt mindre beløb, vi får fra fondene til udstillingsprojekter," siger Anne-Mette Villumsen.
Hun gør også opmærksom på, at bevillingerne på 1,3 mia. kr. i 2016 blandt andet kan skyldes, at mange fonde i dét kalenderår støttede museumsprojekter, da Aarhus skulle være Europæisk Kulturhovedstad 2017.
"Det var et stort sats, som måske er med til at booste beløbene i 2016. Så enkeltstående ting kan altså være med til at skævvride tallene,” siger Anne-Mette Villumsen.
Kulturanalytiker: Fald kan skyldes, at flere fonde vil støtte bredere
Lasse Marker fra konsulentfirmaet Rasmussen og Marker udgav sammen med Søren Mikael Rasmussen tidligere på året rapporten “Museumslandskabet – kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår” bestilt af Realdania.
Rapporten viste blandt andet, at mere end 50 pct. af de private fondes bevillinger til kulturområdet gik til museerne.
Overordnet passer de nye tal derfor med mit indtryk af, at i hvert fald visse fonde ønsker at støtte kulturområdet bredere. Men der er tale om et øjebliksbillede, så man skal fortolke tallene varsomt
Lasse Marker – partner, Rasmussen og Marker
Derfor overrasker det ikke Lasse Marker, at fondenes bevillinger til museumsområdet ifølge Danmarks statistik er faldende. Mange fonde kan nemlig have et ønske om at støtte andre dele af kulturen.
“Flere af de fondsdirektører, vi talte med i forbindelse med rapporten, var overrasket over, at så stor en del af fondes kulturstøtte gik til museumsområdet. Flere gav udtryk for, at fondene skulle være opmærksomme på, om de støttede bredt nok. Overordnet passer de nye tal derfor med mit indtryk af, at i hvert fald visse fonde ønsker at støtte kulturområdet bredere. Men der er tale om et øjebliksbillede, så man skal fortolke tallene varsomt,” siger Lasse Marker.
Og ligesom Anne-Mette Villumsen mener Lasse Marker, at det kan være en forklaring på de store udsving i tallene, at fondenes bevillinger til byggeprojekter svinger:
“Vores rapport viser, at 48 pct. af fondenes bevillinger til museer dengang gik til mursten, mens 52 % gik til indhold. Flere fonde gav i forbindelse med rapporten udtryk for, at de fremover i højere grad vil støtte eksisterende kulturinstitutioner både med mursten og indhold frem for at bygge helt nye kulturbyggerier,” siger Lasse Marker.
Museumsleder: Fondes bidrag uundværligt, men kun én brik i puslespillet
Ifølge Anne-Mette Villumsen er de store udsving i bevillingerne fra private fonde ikke bekymrende. For selvom fondenes bidrag er vigtigt, så stammer museernes primære indtægter andre steder fra.
Der er meget opmærksom omkring store fondsbevillinger, og det vil fondene selvfølgelig også gerne have. Der er jo tale om projektpenge og præmiering af gode idéer. Men statistisk set udgør fondsmidlerne stadigvæk den allermindste del af museernes økonomi.
Anne-Mette Villumsen – Museumsleder, Skovgaard Museet
“Der er meget opmærksom omkring store fondsbevillinger, og det vil fondene selvfølgelig også gerne have. Der er jo tale om projektpenge og præmiering af gode idéer. Men statistisk set udgør fondsmidlerne stadigvæk den allermindste del af museernes økonomi. Det er stadigvæk det offentlige – stat og kommune – der fylder mest. Det skyldes, at udgifterne til drift udgør den store del af budgettet i kulturverdenen,” siger Anne-Mette Villumsen og konkluderer:
“Fondenes støtte er totalt uundværlig, men det er en enkelt brik i det store puslespil af, hvordan vores økonomi er skruet sammen.”