Knap var blækket på regeringens over 3.000 sider lange finanslovsforslag for 2023 tørt, før TV 2 Lorry kunne meddele, at det fondsstøttede Karen Blixen Museet i Nordsjælland, risikerer lukning, som følge af finanslovsforslagets manglende bevillinger til museet.
”Det betyder ultimativt, at vi kommer til at lukke i løbet af ganske få år - måske to til fire år,” lød det fra museets direktør, Elisabeth Nøjgaard.
Museet om den verdensberømte danske forfatter er langt fra det eneste fondsstøttede museum eller kulturinstitution, som i disse år står overfor en potentiel lukning, som følge af dårlig økonomi.
Fundats har tidligere beskrevet, hvordan eksempelvis Den Blå Planet af flere omgange har kæmpet for sin overlevelse. I 2020 blev akvariet reddet fra konkurs af flere private fonde, og året efter var det en ekstraordinær finanslovsbevilling, der holdt institutionen oven vande. Nu er den tilsyneladende gal igen, og akvariet kæmper endnu engang en økonomisk overlevelseskamp som følge af tidens høje elpriser, berettede TV 2 Lorry i sommer.
Ved siden af listen over udfordrede fondsstøttede kulturinstitutioner, kommer listen over fondsstøttede attraktioner, som allerede har måtte lade livet som følge af dårlig økonomi. Det gælder for eksempel den københavnske Tomorrow Festival, der drejede nøglen rundt denne sommer.
Når museum efter museum alligevel må hutle sig fra fondsbevilling til fondsbevilling og fra finanslov til finanslov, så skyldes det hverken, at fondene er for nærige eller for ukritiske i deres donationer. Det skyldes snarere, at den danske museumslov og det deraf følgende museumslandskab er forældet.
Karen Blixens Museets situation er et symptom på et større problem, der ligger hos staten
Lasse Marker – Administrerende direktør, Why Consulting
Det mener Lasse Marker, der er ekspert i strategisk kommunikation og ejer af konsulentbureauet Why Consulting, der rådgiver aktører indenfor kulturlivet.
”Karen Blixens Museets situation er et symptom på et større problem, der ligger hos staten. I virkeligheden burde man gå et skridt tilbage og sige, at vi har et museumslandskab, der er tilsandet og utidssvarende. Hvor der er museer, som får statsstøtte, selvom de ikke burde, og der er museer, som ikke får statsstøtte, selvom de burde.”
Karen Blixen Museet er ikke statsanerkendt
Om et museum modtager årlig statslig driftsstøtte eller ej, afhænger af, om museet er statsanerkendt i henhold til museumsloven.
Der findes cirka 400 museer i Danmark, og af dem er 97 af dem statsanerkendte. Karen Blixen Museet i Hørsholm hører ikke til i sidstnævnte kategori.
Og det er netop nøglen til at forstå, hvorfor museet og andre ikke-statsanerkendte museer på trods af talrige fonds- og finanslovsbevillinger bliver lukningstruede, forklarer Lasse Marker.
”De statsanerkendte museer bliver kvalitetsvurderet hvert femte år af Slots- og Kulturstyrelsen, men det har ingen konsekvens, hvis museerne ikke lever op til museumsloven. Det er aldrig sket, at et statsanerkendt museum har mistet sin statsanerkendelse. Når du først er blevet statsanerkendt, kan du i praksis ikke miste den status igen,” siger Lasse Marker.
Hvis et museum ikke er statsanerkendt, kan museet kun modtage driftsstøtte fra enten private sponsorer, kommuner eller via midlertidige bevillinger på finansloven.
”Men hvis bevillingerne ikke bliver forlænget, så står museet jo pludselig med en helt anden økonomi, og det er en udfordring,” forklarer Lasse Marker.
Det må ikke blive en form for Sorteper mellem det offentlige og de private fonde
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
Ingen nye museer bliver statsanerkendte
Hovedparten af de statsanerkendte museer blev opført eller anerkendt i perioden fra cirka 1960’erne til 1980’erne, og det betyder ifølge Lasse Marker, at flere af museerne ligner hinanden.
”Mange af de kulturhistoriske museer er byggede som en slags mininationalmuseer. De har de samme genstande og fortæller de samme historier. De skal enten udvikle sig til at blive temamuseer eller specialmuseer. Ellers har de sådan set udspillet deres rolle,” siger Lasse Marker.
Han forklarer, at det næsten er umuligt for nye museer at opnå statsanerkendelse.
”I 2015 indstillede Slots- og Kulturstyrelsen Forstadsmuseet til at blive statsanerkendt. Men daværende kulturminister Bertel Haarder (V) afviste sin egen styrelses indstilling med henvisning til, at det ville koste en million kroner ekstra om året,” siger Lasse Marker og tilføjer:
”Hvis man ønsker et museumslandskab, der betyder mere for flere, bør man frigive nogle af statskronerne fra de museer, som ikke længere udfylder en særlig rolle og gøre plads til, at nye museer kan opnå statsanerkendelse.”
Fondsdirektører: Ærgerligt, når kultur må lukke
Karen Blixen Museet opnåede i 2018 at komme på finansloven, og museet har derfor siden modtaget tre millioner kroner i årlige statstilskud. Det er det beløb, som nu står til at udløbe, og som potentielt truer museets eksistens, selvom museet også løbende modtager støtte fra Hørsholm Kommune og bevillinger fra flere af de store fonde.
Frank Rechendorff Møller er administrerende direktør i Augustinus Fonden, der er en af Danmarks største private kunst- og kulturfonde.
Fonden har ad flere omgange støttet museet, ligesom fonden også har skudt midler i Den Blå Planet.
Det er jo den procesrisiko, man løber som fond ved at gå ind og bidrage til noget, der skal kunne bygges op, eller udvikles, og som så skal kunne bære sig selv efterfølgende
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
Han synes, det er ”ærgerligt,” hvis fondsstøttede kulturprojekter eller kulturinstitutioner må lukke, men han understreger samtidig, at det er den risiko, som fondene løber, når de bevilger penge til et kulturinitiativ.
”Det er jo den procesrisiko, man løber som fond ved at gå ind og bidrage til noget, der skal kunne bygges op, eller udvikles, og som så skal kunne bære sig selv efterfølgende. Det er ikke sikkert, at det altid kan det. Det kan det for det meste, men ikke altid,” siger fondsdirektøren.
Hvilken konkret skæbne, der nu kommer til at overgå det over 30 år gamle forfattermuseum, ønsker fondsdirektøren ikke at kommentere på, men han siger alligevel at, det må vise sig, om de næste måneder bringer nye muligheder for museet.
”Jeg er helt sikker på, at der vil være drøftelser mellem myndigheder af forskellig art i den kommende tid,” vurderer Frank Rechendorff Møller, mens han konstaterer, at bevillingerne de seneste par år har gjort, at museet i dag står med ”en ny strategi og renoverede bygninger.”
Nye tendenser i fondssektoren
Mens museumsloven halter bagefter ifølge Lasse Marker, glæder han sig over de nye tendenser, han i øjeblikket ser hos den danske fondssektor.
Én af tendenserne er, at fondene i højere grad er gået fra ”mursten til indhold,” som han kalder det.
”Vi lavede i 2019 undersøgelsen “Museumslandskabet”, hvor vi blandt andet kiggede på fondenes støtte til kulturområdet. Undersøgelsen viste, at 48 procent af fondenes bevillinger gik til mursten, mens 52 procent gik til indhold. Fondsdirektørerne udtalte over en bred kam, at de forventede at have endnu mere fokus på indhold fremadrettet. Det er noget, vi blandt andet ser, når fondene går ind og finansierer et museum som Karen Blixen Museet. Det minder om et driftslignende tilskud,” fortæller Lasse Marker.
Den anden tendens er, at institutionerne i dag kan søge den samme fond om penge flere gange i træk.
”Tidligere var det sådan, at hvis man fik en bevilling, så kunne man ikke søge den samme fond i en årrække. Det er helt anderledes i dag. Fondene er i stigende grad blevet professionaliserede. De er blevet meget mere strategiske, og der er flere af dem, der begynder at give, hvad der ligner driftstilskud,” forklarer Lasse Marker.
Er det berettiget, hvis nogle fonde er bekymrede for, at det offentlige kan spekulere i at tilbageholde midler, fordi man antager, at der vil komme pengestærke fonde til og holde hånden under en truet institution?
”Det vil være en fejlanalyse. Jeg oplever, at alle aktører, både stat, kommune og fonde er interesserede i at støtte, hvis de andre også støtter. Så kan de se, at deres egne midler bliver gearede. En fondsstøtte til et museum vil derfor ikke betyde, at stat og kommune fraholder sig fra at støtte museet. Snarere tværtimod,” siger fra Lasse Marker.
Augustinus Fonden: Vi støtter gerne kerneopgaver
Hos Augustinus Fonden er Frank Rechendorff Møller heller ikke bekymret for, om de offentlige museumsbevillinger bevidst holdes nede for at motivere fondssektoren til at skyde midler i kulturinstitutionerne.
”Det er slet ikke sådan, jeg oplever den offentlige politik og statens og kommunernes ageren på det her område. Der er nogle gange besparelser og politiske prioriteringer i finansloven, som gør, at visse aktiviteter må ophøre, hvis det skal finansieres af offentlige midler. Der møder vi nogle gange opfordringer til, om vi vil gå ind i noget, som ikke længere kan finansieres fra en offentlig bevilling. Det tager vi stilling til fra sag til sag. Det må ikke blive en form for Sorteper mellem det offentlige og de private fonde,” siger Frank Rechendorff Møller og tilføjer:
”Jeg oplever ikke, at der er nogen, der spekulerer i det. Det kan være, jeg ser for naivt på det.”
Han fortæller, at Augustinus Fonden gerne støtter kerneopgaver, men ikke overtager langsigtede driftsansvar.
”Det med drift er et sjovt begreb. Vi taler her i fonden om, at vi meget gerne støtter kerneopgaver. Noget af det kan man godt betragte som drift. Hvis vi støtter en udstilling, så er der udgifter til administration, forsikring, rengøring og alt mulig andet. Det er en del af nogle af de udstillingsbudgetter, vi støtter. Men vi går ikke ind og tager et langsigtet ansvar for, at en institution fortsat kan drives,” siger Frank Rechendorff Møller.
Til spørgsmålet om, hvorvidt de danske fonde kan gøre mere for de trængte museer, svarer Lasse Marker, at fondene i forvejen har udviklet sig meget.
”Jeg synes ikke, at fondene gør noget forkert. Tværtimod er der en rigtig positiv udvikling på fondsområdet. De har professionaliseret deres sekretariater, de er mere strategiske og mere specifikke på, hvad det er for områder, de støtter. De går ind i længere samarbejder, så de kan få mere ud af deres bevillinger, og det er rigtig positivt,” siger Lasse Marker og understreger, at ansvaret for at løse museumslovens udfordringer, ligger hos politikerne.
