Alene på ét år er dagligvarer som babymad, smør og pasta steget mellem 16 og 24 procent i pris. Natur- og bygas er næsten fordoblet i pris, og hvis bilen skal køre en længere tur, så skal der markant flere penge op af lommen end tidligere år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Danmark og resten af den vestlige verden er ramt af den højeste inflation siden murens fald, og det gør det dyrere at købe ind, bo og transportere sig.
De øgede udgifter kan mærkes af de fleste, men særligt for én målgruppe kan det have uoverskuelige konsekvenser: Lavindkomstfamilierne, der i forvejen er pressede på økonomien.
Det fortæller Ninna Thomsen, der er direktør for fonden Mødrehjælpen.
”I sidste ende betyder det, at nogle må gå fra hus og hjem. Vi har familier, som, når måneden går på hæld, ikke har råd til mad eller til at give børnene vintertøj. Børnene kommer ikke til at gå til spejder eller fodbold, og de kommer ikke med til børnefødselsdage,” siger Ninna Thomsen.
De fattigste mærkede inflationen allerede i efteråret
Årsagerne til den historisk høje inflation er mange, men økonomer peger især på corona, pressede forsyningskæder og den snart tre uger lange krig i Ukraine.
Allerede i efteråret – længe før Putins tropper invaderede deres naboland – mærkede de hos Mødrehjælpen en stigende desperation blandt økonomisk trængte familier over de stigende priser.
”Socialrådgiverne i vores rådgivning kunne se, at de stigende priser rammer familierne rigtig hårdt. Det er typisk de familier, som står udenfor arbejdsmarkedet eller er i lavtlønsjob. De bliver overvældede over, at der pludselig kommer en meget højere regning, end de have ventet,” fortæller Ninna Thomsen.
Og det er ikke småpenge, familierne samlet set skal af med. Inflationen er samlet set steget med 4,8 procent i forhold til året før, og det betyder, at en gennemsnitsfamilie skal af med 19.200 kroner mere om året. Det har Sydbank beregnet for TV2.
Vi har familier, som, når måneden går på hæld, ikke har råd til mad eller til at give børnene vintertøj.
Ninna Thomsen – Direktør, Mødrehjælpen
Et politisk ansvar
Udviklingen er stærkt bekymrende, lyder det fra Ninna Thomsen.
”Det er svært at spå om, hvad vi får af yderligere prisstigninger, men når jeg lytter til, hvad økonomerne siger, så er det jo, at vi står i en situation, der ser skidt ud. Især for de dårligst stillede familier, der bruger en meget stor del af deres økonomi på forbrug. Det er jeg bekymret for, og det er noget, som vi kommer til at følge tæt i Mødrehjælpen,” siger hun.
Ninna Thomsen fortæller, at Mødrehjælpen derfor arbejder på flere planer for at sikre de fattigste børnefamilier mod den stigende inflation.
Først og fremmest arbejder fonden for at, der fra politisk side bliver taget hensyn til den ekstraordinære prisstigning.
”Det er en politisk opgave for en socialdemokratisk regering at sikre, at når inflationen stikker af, så bliver de familier, der lever på små kår, ikke taberne,” siger Ninna Thomsen og forklarer, at Mødrehjælpen generelt arbejder for at få sat ydelserne op.
”Der står i regeringsgrundlaget at børnefattigdom skal bekæmpes. Et af vores store greb på den klinge er at kæmpe for, at ydelserne bliver sat op. Det vil gøre en kæmpe forskel for de fattigste familier, hvis kontanthjælpen og ydelser til flygtninge og indvandrer sættes op,” lyder det fra Ninna Thomsen.
I den konkrete situation med galoperende priser forsøger Mødrehjælpen udover at påvirke den politiske proces desuden at rådgive de sårbare familier bedst muligt.
Det gælder alt fra rådgivning om, hvordan man bedst kan spare på varmeregningen, selvom det med Ninna Thomsens egne ord ”forslår som en skrædder i helvede,” til konkret rådgivning om søgning af offentlige ydelser og private legater.
”Men den gode løsning er ikke, at familierne skal rende rundt med hatten i hånden og forsøge at finde legater. Det er først og fremmest en politisk opgave,” siger Ninna Thomsen.
Hun vil i den kommende tid gå i dialog med fonde, samarbejdspartnere og andre organisationer for at finde løsninger, der kan sikre landets mest udsatte familier.
