Renoveringen af den forfaldne Skulpturpark i Herning kan ende med af få ubehagelige privatøkonomiske konsekvenser for bestyrelsen i Midtjydsk Skole- og Kulturfond.
”Bestyrelsen har jo ikke været i tvivl om, at fondens park er fredet. Og så kan de heller ikke have været i tvivl om, at man skal have fredningsmyndighedernes tilladelse, hvis man skal ændre ved noget. Det ved jo selv lægmand, at hvis man køber en fredet ejendom, må man ikke engang skifte vinduer uden Slots- og Kulturstyrelsen har givet tilladelse til det. Der er en righoldig retspraksis for, at hvis man gør vold på fredede områder, så bliver man tilpligtet at tilbageføre det. Det er klart, at et påbud om at tilbageføre Skulpturparken vil blive pålagt fonden med de omkostninger, det medfører,” siger ekspert i fondsbestyrelsers erstatningsansvar advokat phd. Søren Bergenser.
Han vurderer, at de otte bestyrelsesmedlemmer tilmed risikerer at skulle betale af egne lommer, hvis renoveringen af den berømte landskabsarkitekt C.Th. Sørensens fredede værk skal tilbageføres.
Næstformanden i Midtjydsk Skole- og Kulturfond har dog svært ved at forestille sig, at sagen ender med at bestyrelsesmedlemmerne skal erstatte tilbageførslen af projektet, som fonden betragter som vellykket:
”Det vil være kedeligt, for det kan vi jo ikke. Men der må jo på et tidspunkt indfinde sig det, man kunne kalde almindelig sund fornuft i denne sag. Det hele var jo forfaldet og råddent, og der kom stort set ingen mennesker derude, fordi der var sumpet. Så jeg nægter at tro på, at det kan komme dertil,” siger, Johs. Poulsen, der er mangeårigt medlem af Herning Byråd, og samtidig er formand for kommunens Kultur- og Fritidsudvalg.
Værket har mistet fredningsværdier
Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen blev renoveringen sat i gang, inden der var indhentet de fornødne tilladelser. Og arbejdet fortsatte endda efter, at embedsmændene havde udstedt påbud om at stoppe arbejdet indtil det blev afgjort, om der kunne gives tilladelse til at ændre det oprindelige værk. Det fremgår af dokumenterne i sagen, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået aktindsigt i.
”Værket har derfor mistet sine fredningsværdier. Disse lader sig dog meningsfyldt genoprette,” skriver styrelsen, der efter parken var istandsat afviste at give tilladelse til ændringerne.
I håb om at få en såkaldt retlig lovliggørelse har bestyrelsen i Midtjydsk Skole- og Kulturfond klaget over sagen til kulturministeriets departement, der afgør sagen inden udgangen af august.
Set fra bestyrelsens synspunkt har sagen udviklet sig til et spørgsmål om jura fremfor et spørgsmål om at redde den fredede park.
Johs. Poulsen understreger, at bestyrelsen har rådført sig med den anerkendte landskabsarkitekt Steen Høyer, der er professor i landskabs- og havekunst og anses for den ypperste fortolker af C.Th. Sørensen havekunstværker.
”Det er helt klart, at der er begået en formel fejl. Men arbejdet er sat i gang på rådgiverens anbefaling uden at indhente en tilladelse, fordi vurderingen var, at dette ikke var nødvendigt, da der var tale om en renovering og ikke et ny-anlæg. Havde vi vidst noget som helst om andet, så havde vi selvfølgelig fået den formalitet i orden. Men min pointe er, at vi er fremme ved, at der sidder nogen og siger, at deres fortolkning af C.Th. Sørensens værk er bedre end Steen Høyers. Men der findes ingen facitliste. Det er blevet en ren juridisk strid,” siger han.
Mulig konkurs
Som Jyllands-Posten kunne fortælle i juli måned lykkedes det for et par år siden Midtjydsk Skole- og Kulturfond at finde finansieringsstøtte på fem millioner kr., hvoraf de fleste er doneret af den lokale fond, Ege Fonden.
Bestyrelsen har over for Kulturministeriet forklaret, at de eksterne fondsmidler er brugt op, og at der ikke er flere penge i kassen til en evt. retablering af parken.
”Man har nok også svært ved at forestille sig, at Ege Fonden vil bruge yderligere millioner på at få ført renoveringen tilbage igen. Derfor kan man sagtens forestille sig, at sagen kan ende med, at Midtjydsk Skole- og Kulturfond går konkurs, hvis ikke de økonomisk kan løfte opgaven med at retablere parken,” siger Søren Bergenser.
”Hvis fonden er gået konkurs, så er det klart, at kurator vil forsøge at hente de manglende penge hos de bestyrelsesmedlemmer, der har besluttet at igangsætte arbejdet, inden man havde fået fredningsmyndighedens tilladelse,” siger han.
Men kurator kan også overveje at gå efter den rådgivende arkitekt, alternativt både bestyrelsen og arkitekten.
”Hvis rådgiveren har undladt at rådgive om, at man ikke uden videre kan igangsætte arbejderne uden at søge om tilladelse, så kan det ende med, at det er ham der bliver erstatningsansvarlig. Det vil ske ved at bestyrelsesmedlemmerne gør regres mod rådgiveren for ikke at overholde sit rådgiveransvar, eller ved at kurator eller fonden selv, sagsøger arkitekten,” siger Søren Bergenser.
Men selvom Johs. Poulsen erkender, at der er blevet begået formelle fejl, så er bestyrelsen tilfreds med resultatet af renoveringen af skulpturanlægget.
”Vi har indtil videre ikke ønsket at forfølge vores rådgiver, fordi vi mener, at han på det indholdsmæssige har ydet en fabelagtig god rådgivning med at føre parken up to date. Resultatet er blevet rigtig flot, og i dag er der masser af besøgende i parken.”
Civilstyrelsens rolle
Selvom fonden undgår konkurs, er det dog ikke sikkert, at bestyrelsen slipper for at blive mødt med erstatningskrav. Det skyldes fondslovens regler, som bl.a. skal sikre fonde mod at blive påført uberettigede tab af fondsledelsen, forklarer Søren Bergenser.
”Civilstyrelsen fører jo tilsyn med Midtjydsk Skole- og Kulturfond, og styrelsen kan som fondsmyndighed vurdere, at bestyrelsen har påført fonden et tab. Derfor kan den tilpligte fonden at føre erstatningssag mod sine bestyrelsesmedlemmer,” siger han.
Bestyrelsen i Midtjydsk- Skole og Kulturfond har dog ikke nødvendigvis tænkt sig at acceptere afgørelsen fra Kulturministeriet i tilfælde af, at den går dem imod.
”Der er også andre reaktionsmønstre, som bestyrelsen kan tage i brug. Vi kan søge om affredning, og der er også mulighed for at gå rettens vej. Desuden kan vi overveje at rejse sagen politisk. Det er der nogen af os, der har en vis erfaring med. Der er jo ordførere i partierne, der interesserer sig for den slags sager,” siger Johs. Poulsen, der udover sine lange erfaring som byrådspolitiker også er tidligere medlem af Folketinget for Radikale Venstre.
Han anfægter begrundelsen for afslaget på at ændre Skulpturparken, der blev anlagt af fabrikant og kunstsamler Aage Damgaard i 1965. Den cirkelformede park er inddelt i to niveauer, som før renoveringen var adskilt af jernbanesveller. Svellerne var rådne og er nu udskiftet med rustfarvede stålplader. Det materiale kan Slots- og Kulturstyrelsen ikke godkende. Ej heller at de hække, der inddelte den øverste del af parken i 36 rum, ét til hver skulptur, er fjernet. Desuden er parkens tilgængelighed nu øget ved hjælp af køreramper, trapper og en bredere sti. Alt sammen ændringer som styrelsen ikke finder foreneligt med C.Th. Hansens oprindelige værk.
”Vi mener, at vi har en særlig pointe i, at de mennesker, der sin tid var med til at skabe Skulpturparken – altså Damgaard-familien – de er jo stadig med. Enken efter Aage Damgaard, Bitten Damgaard er formand for fonden og har siddet med i hele det her arbejde og har sagt god for det materialevalg og det arbejde, der er igangsat,” siger Johs. Poulsen.
Styrelsen understreger ifølge dokumenterne i klagesagen, at den aldrig har modsat sig at løse problemerne med den sumpede parks stigende vandmængder og den manglende vedligeholdelse.
