Høj andel af kvinder i danske fondsbestyrelser

Fordelingen af kvinder og mænd i fonds­be­sty­rel­ser er på en række områder mere lige end hos de store danske virk­som­he­der generelt. F.eks. er den gennem­snitlige andel af kvinder i bestyrel­serne hos de store erhvervs­drivende fonde markant højere end i de store virk­som­he­der, viser en optælling foretaget af Nyheds­brevet Dan­marks Fonde. Måske har fon­de­ne et bredere værdisæt end andre virk­som­he­der, mener forsker.

Høj andel af kvinder i danske fondsbestyrelser
 
Når al­le seks be­sty­rel­ses­med­lem­mer sæt­ter sig til ret­te om bor­det i Bi­ku­ben­fon­dens be­sty­relses­lo­kale, så er mænd og kvin­der helt li­ge­ligt re­præ­sen­te­ret – tre af hvert køn. På det punkt flug­ter fon­dens bestyrelses­sammen­sætning så­le­des for­nemt med An­be­fa­lin­ger­ne for god Fonds­le­del­se. Iføl­ge an­be­fa­lin­ger­ne bør de er­hvervs­dri­ven­de fon­de sam­men­sæt­te be­sty­rel­ser, der sik­rer mang­fol­dig­hed ”i re­la­tion til bl.a. er­hvervs- og ud­de­ling­ser­fa­ring, al­der og køn.” En så­dan mang­fol­dig­hed ”kan øge kva­li­te­ten af ar­bej­det i be­sty­rel­sen,” hed­der det videre.

Og sam­men­lig­net med de sto­re dan­ske virk­som­he­der ge­ne­relt, så er de er­hvervs­dri­ven­de fon­de duk­se, når det kom­mer til be­sty­rel­ser­nes køns­for­de­ling. På en ræk­ke pa­ra­me­tre har fonds­be­sty­rel­ser­ne så­le­des en væ­sent­ligt me­re li­ge­lig for­de­ling af kvin­der og mænd.

Det før­ste punkt hand­ler om den gen­nem­snit­li­ge an­del af kvin­der i be­sty­rel­sen. I de 100 stør­ste dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fon­de må­lt på egen­ka­pi­tal lig­ger den gen­nem­snit­li­ge an­del af kvin­der i be­sty­rel­sen på 28 pro­cent, mens an­de­len af kvin­der i be­sty­rel­sen i de sto­re virk­som­he­der til sam­men­lig­ning lig­ger om­kring 15-17 pro­cent – el­ler om­kring 20 pro­cent, hvis be­sty­rel­ser med me­d­ar­bej­der­valg­te re­præ­sen­tan­ter med­reg­nes. Med an­dre ord har fon­de­ne i snit mel­lem halvan­den og to gan­ge fle­re kvin­der i be­sty­rel­ser­ne end de sto­re virksomheder.

An­det punkt hand­ler om an­tal­let af be­sty­rel­ser, der ude­luk­ken­de be­står af mænd. Så­dan­ne be­sty­rel­ser fin­des der og­så væ­sent­ligt fær­re af blandt de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. I de 200 stør­ste børsno­te­re­de sel­ska­ber be­står 35 pro­cent af be­sty­rel­ser­ne ude­luk­ken­de af mænd, mens det kun gæl­der for 23 pro­cent af be­sty­rel­ser­ne hos de 100 stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de må­lt på egenkapital.

Som det tred­je punkt har fon­de­ne og­så langt of­te­re en så­kaldt li­ge­lig for­de­ling mel­lem køn­ne­ne i be­sty­rel­ser­ne. En ’li­ge­lig for­de­ling’ be­ty­der, at der ik­ke er mar­kant over­vægt af en­ten mænd el­ler kvin­der i be­sty­rel­ser­ne. En så­dan for­de­ling fin­des hos 54 pro­cent af de 100 stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de, mens en stikprø­ve fo­re­ta­get af Er­hvervs­sty­rel­sen i 2016 vi­ste, at det kun var til­fæl­det for ca. 33 pro­cent af be­sty­rel­ser­ne hos de sto­re virk­som­he­der ge­ne­relt. I 2015 var tal­let for virk­som­he­der­ne 30 pro­cent, og i 2014 var det 25 procent.

Forsker: Fonde har muligvis et bredere værdisæt

Pro­fes­sor Sa­ra Lou­i­se Muhr fra Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School for­sker i spørgs­mål om køn og iden­ti­tet i er­hvervs­li­vet. Hun pe­ger på, at de sto­re virk­som­he­ders be­sty­rel­ser må­ske for­for­de­ler kvin­der af kul­tu­rel­le årsager.

”Når vi kig­ger på de pri­va­te virk­som­he­der, så fin­des der of­te nog­le ste­reo­ty­per i form af bi­as, struk­tu­rer og hi­sto­ri­ske kul­tu­rer. Al­le stu­di­er la­vet spe­ci­fikt i pri­va­te virk­som­he­der vi­ser for ek­sem­pel, at kvin­der bli­ver un­der­vur­de­ret i for­hold til de­res ev­ner. F.eks. vi­ser klas­si­ske CV-stu­di­er, at hvis man sen­der sam­me CV ud, og la­der folk be­døm­me det, så er der sy­ste­ma­tisk for­skel på be­døm­mel­ser­ne af­hæn­gig af, om der øverst på CV’et står en kvin­des navn el­ler en mands navn,” for­tæl­ler Muhr.

Sa­ra Lou­i­se Muhr for­kla­rer vi­de­re, at de mest be­nyt­te­de for­kla­rin­ger på den la­ve an­del af kvind­er i virk­som­he­der­nes le­del­ser og be­sty­rel­ser ik­ke hol­der vand.

”Når man ser ge­ne­relt på re­præ­sen­ta­tion af kvin­der i le­del­ser og be­sty­rel­ser, så fin­des der tre klas­si­ske for­kla­rings­mo­del­ler for, hvor­for der of­te er langt imel­lem kvin­der­ne. Nem­lig at kvind­er ik­ke kan le­de, at de ik­ke vil le­de, el­ler at der ik­ke er kvin­der nok at væl­ge imel­lem. Men al­le tre for­kla­rin­ger er ble­vet mod­be­vist gang på gang. Kvin­der­ne får f.eks. ty­pisk bed­re ka­rak­te­rer end mænd på de hø­je­re læ­re­an­stal­ter, og hver gang virk­som­he­der­ne la­ver und­er­sø­gel­ser af am­bi­tions­ni­veau, så sco­rer kvin­der­ne li­ge så højt som mæn­de­ne. En bed­re for­kla­rings­mo­del er der­for, at vi har nog­le køn­ne­de magtstruk­tu­rer og nog­le ube­vid­ste for­dom­me, som gør, at kvind­er ik­ke kom­mer så højt op i magt­hie­rar­ki­er­ne,” vur­de­rer Muhr.

Hun un­der­stre­ger vi­de­re, at fonds­be­sty­rel­ser­nes hø­je­re grad af li­ge­stil­ling mel­lem køn­ne­ne er tegn på, at virk­som­he­der­ne må­ske kan læ­re no­get af fondene.

”For­skel­le­ne er næ­sten for sto­re til, at der blot kan væ­re ta­le om til­fæl­dig­he­der. Det ty­der på, at fon­de­ne på en el­ler an­den må­de må ha­ve knæk­ket en ko­de. Der kan væ­re ta­le om, at der i fon­de­ne er en so­ci­al be­vidst­hed, som ik­ke på sam­me må­de er til ste­de i an­dre pri­va­te virk­som­he­der. Jeg kun­ne fo­re­stil­le mig, at fon­de­ne har en lidt me­re so­ci­alt ac­cep­te­ret op­mærk­som­hed om­kring det fak­tum, at vi ik­ke er neut­ra­le i vo­res be­døm­mel­ser af kom­pe­ten­cer. Der­for skal vi og­så se no­get me­re på de pro­ces­ser, som virk­som­he­der og fon­de bru­ger til at fin­de nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer, og her kun­ne det væ­re in­ter­es­sant at se på, om fon­de­ne gør no­get an­der­le­des end de pri­va­te virksomheder.”

Selv­om Sa­ra Lou­i­se Muhr pe­ger på, at ud­væl­gel­ses­pro­ces­ser­ne er vig­ti­ge for den sam­le­de for­de­ling af mænd og kvin­der i be­sty­rel­sen, så me­ner hun dog og­så, at fon­de­nes en­kel­te be­sty­rel­ses­for­mænd el­ler -med­lem­mer kan ha­ve stor indflydelse.

”Nog­le gan­ge sid­der der jo én, som er enormt be­vidst om pro­ble­met. Og så får man en så­kaldt rip­ple ef­fect, hvor op­mærk­som­he­den om­kring pro­ble­met spre­der sig som rin­ge i van­det i de kred­se, som ved­kom­men­de be­væ­ger sig i. Det kan igen gi­ve an­led­ning til at ju­ste­re på ud­væl­gel­ses­pro­ces­serne, så tin­ge­ne smit­ter af på hinanden.”

Før i ti­den hør­te man of­te en på­stand om, at der ik­ke fand­tes no­gen kom­pe­ten­te kvin­der, men det er jo no­get vrøvl.

An­ne Bro­eng – be­sty­rel­ses­med­lem i Bikubenfonden

Bestyrelsesmedlem: Kompetencer kommer i første række

Én af de tre kvin­der i Bi­ku­ben­fon­dens be­sty­rel­se er An­ne Bro­eng, der er med­lem af ot­te be­sty­rel­ser i bå­de fon­de og virk­som­he­der. Hun op­le­ver ik­ke umid­del­bart, at fon­de i hø­je­re grad end virk­som­he­der fo­ku­se­rer på at op­nå en li­ge­lig for­de­ling af mænd og kvin­der. Hen­des er­fa­ring er, at kom­pe­ten­cer­ne i beg­ge til­fæl­de er det cen­tra­le, når der skal fin­des nye bestyrelsesmedlemmer.

”I Bi­ku­ben­fon­den vid­ste vi, at vi hav­de brug for nog­le be­stem­te kom­pe­ten­cer i be­sty­rel­sen, da vi skul­le ha­ve nye med­lem­mer. Et felt blev af­søgt, og vi end­te med at ud­pe­ge en mand og en kvin­de, som er­stat­te­de to mænd. For­di dér fandt vi kan­di­da­ter­ne med de bed­ste kom­pe­ten­cer. Selv­føl­ge­lig ske­ler man til, at man skal ha­ve en ba­lan­ce mel­lem køn­ne­ne. Men de fle­ste ste­der kig­ger man ef­ter kan­di­da­ter­ne med de bed­ste kom­pe­ten­cer,” for­kla­rer Broeng.

Hun me­ner hel­ler ik­ke, at nu­ti­dens virk­som­he­der over­ser kvin­der sy­ste­ma­tisk i ud­væl­gel­ses­pro­ces­sen, men så­dan har det ik­ke al­tid været:

”Det er klart, at nog­le ste­der kan der væ­re en bi­as for­stå­et på den må­de, at man væl­ger blandt dem, man ken­der. Og det er jo så ty­pisk mænd, der ken­der nog­le an­dre mænd. Men det hand­ler og­så om at få et ba­lan­ce­ret felt at væl­ge fra, og det er man ef­ter min me­ning ble­vet me­get bed­re til at sik­re. Før i ti­den hør­te man of­te en på­stand om, at der ik­ke fand­tes no­gen kom­pe­ten­te kvin­der, men det er jo no­get vrøvl. For det er der al­le ste­der. Så det er og­så no­get med at åb­ne fel­tet op og kig­ge på bred­den i det. Og der er i øv­rigt ik­ke no­gen kvin­der, der vil væl­ges, for­di de er kvin­der. For­hå­bent­lig bli­ver man valgt, for­di man har de ret­te kom­pe­ten­cer,” si­ger An­ne Broeng.

Hvor Sa­ra Lou­i­se Muhr især pe­ger på, at fon­de­ne via de­res ud­væl­gel­ses­pro­ces­ser og kul­tur mu­lig­vis er bed­re til at sik­re, at kvin­der bli­ver re­præ­sen­te­ret i ud­væl­gel­ses­pro­ces­sen, så spil­ler det i Bro­engs er­fa­ring en stør­re rol­le, at f.eks. be­sty­rel­ses­for­man­den selv har fo­kus på om­rå­det. En mu­lig for­kla­ring som Muhr og­så nævner.

”Jeg har ik­ke no­get grund­lag for at si­ge, at man hos fon­de­ne er bed­re til at åb­ne fel­tet op via an­der­le­des ud­væl­gel­ses­pro­ces­ser. I for­hold til de virk­som­he­der jeg ken­der, er fon­de­ne ik­ke nød­ven­dig­vis bed­re til at bre­de fel­tet ud. Det hæn­ger me­get på be­sty­rel­ses­for­man­den og no­mi­ne­rings­ud­valg­et, hvor­dan man får teg­net feltet.”

An­ne Bro­eng me­ner i øv­rigt, at en be­sty­rel­se først og frem­mest bør sam­men­sæt­tes, så den har en ro­bust re­præ­sen­ta­tion af vig­ti­ge per­spek­ti­ver og kom­pe­ten­cer, der kan ska­be en kva­li­fi­ce­ret dis­kus­sion af virk­som­he­dens udfordringer.

”Min er­fa­ring er, at hvis det skal gø­re en for­skel, så skal der væ­re me­re end én kvin­de. Der skal ger­ne væ­re fle­re, som har de en­kel­te kom­pe­ten­cer. Det gi­ver den bed­ste dis­kus­sion. Det at væ­re kvin­de er jo selv­føl­ge­lig ik­ke en kom­pe­ten­ce, men det gi­ver et an­det per­spek­tiv i dis­kus­sio­ner­ne. Vi vil i Bi­ku­ben­fon­den ger­ne ha­ve di­ver­si­tet, men det vig­ti­ge er at få besty­rel­ses­med­lem­mer med de rig­ti­ge kom­pe­ten­cer,” slut­ter An­ne Broeng.

Kønsfordeling i de 100 største erhvervsdrivende fondes bestyrelser

FondAn­tal mændAn­tal kvin­derAn­del kvin­derLi­ge­lig kønsfordeling?
A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møl­lers Fond til al­me­ne Formaal4233%Ja
Carls­berg­fon­det4120%Nej
Leo Fon­det7436%Ja
Au­gusti­nus Fonden2133%Ja
Po­ul Due Jen­sens Fond6650%Ja
Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond2133%Ja
No­vo Nor­disk Fonden6333%Ja
The Le­go Fo­un­da­tion / Le­go Fonden4233%Ja
Lund­beck­fon­den9218%Nej
BRF­fon­den3240%Ja
Nor­dea-fon­den5338%Ja
Wil­li­am De­mants og Hu­stru Ida Emi­lies Fond (Oti­con Fonden)3125%Ja
Lauritzen Fon­den7222%Nej
Hem­pel Foundation6333%Ja
Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond8220%Nej
KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond3125%Ja
Knud Høj­gaards Fond8111%Nej
Jens Eskild­sen og hu­stru Mary An­to­nie Eskild­sens Mindefond500%Nej
Aa­se og Ej­nar Da­ni­el­sens Fond3125%Ja
Ram­bøll Fonden8433%Ja
Eg­mont Fonden6333%Ja
In­du­stri­ens Fond4233%Ja
Det Obel­ske Familiefond3125%Ja
El­sass Fonden4556%Ja
Bit­ten & Mads Clau­sens Fond6225%Nej
Spar Nord Fonden5338%Ja
CO-ROS Fond2133%Ja
Fær­ch­fon­den3563%Ja
C.L. Davids Fond og Samling4120%Nej
En­tre­pre­nør Ma­ri­us Pe­der­sens Fond600%Nej
Schou-Fon­det4120%Nej
Bi­ku­ben­fon­den3350%Ja
Claus Sø­ren­sens Fond5229%Nej
Fre­de­riks­berg Boligfond6333%Ja
Al­ler­fon­den4120%Nej
Det dan­ske Hedeselskab5444%Ja
Aa­ge V. Jen­sen Naturfond2360%Ja
Ger­da og Vi­ctor B. Strands Fond6225%Nej
Chri­sti­an Ni­el­sens Fond4233%Ja
Mar­got og Thor­vald Drey­ers Fond2250%Ja
Gud­b­jörg og Ej­nar Ho­norés Fond3350%Ja
Stif­tel­sen Sorø Akademi4120%Nej
Sti­bo-Fon­den400%Nej
Fon­den Tietgenkollegiet3240%Ja
Fon­den Mu­sik­kens Hus i Nordjylland5229%Nej
Kro­ga­ger­Fon­den3125%Ja
Fon­den For Spa­re­kas­sen Himmerland5117%Nej
Ot­to Møn­steds Fond300%Nej
Fon­den Syd­fyns Elforsyning8111%Nej
Axel Pitz­ner Fonden400%Nej
Tho­mas B. Thri­ges Fond500%Nej
Kraks Fond3125%Ja
Svend An­der­sen Fonden4233%Ja
Axel Muus­feldts Fond6333%Ja
Tøm­mer­hand­ler Jo­han­nes Fogs Fond4556%Ja
Gros­se­rer An­ders Fon­nes­be­chs Legatfond1267%Ja
Be­vi­ca Fonden4120%Nej
Spar Vest Fonden4120%Nej
Den Dan­ske Forskningsfond4120%Nej
Ann Bir­git­te og Ni­els Ørskov Chri­sten­sens Familiefond300%Nej
Di­rek­tør K.W. Bruun og Hu­strus Familiefond600%Nej
Aal­borg Stift­s­ti­den­des Fond6333%Ja
Fon­den Cam­pus Kollegiet5117%Nej
Fre­de­rik og Em­ma Kragh's Mindelegat400%Nej
K.G. Fon­den5229%Nej
Sport­good­s­fon­den300%Nej
Fon­den for Fyn­s­ke Bank600%Nej
Fre­de­riks­berg­Fon­den3125%Ja
Ej­nar og Me­ta Thor­sens Fond3350%Ja
Byg­nings­fon­den Den Blå Planet4120%Nej
Fon­den Lan­gelands Elforsyning700%Nej
C.A.C. Fon­den400%Nej
Etats­råd Jo­han­nes Theo­dorus Suhrs og Hu­stru Ca­ro­li­ne Fal­chs Stif­tel­ses Før­ste Afdeling3125%Ja
He­in­rich og Lauri­ne Jes­sens Fond300%Nej
Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond300%Nej
Isa­bel­la­fon­den5444%Ja
C.E. Jen­sens Fond2133%Ja
Bent O. Jør­gen­sens Fond2133%Ja
Erik og Sus­an­na Ole­sens Al­men­vel­gø­ren­de Fond2133%Ja
Kol­le­gie­fon­den Bikuben3125%Ja
OJD Fon­den1267%Ja
Fon­den af 1. de­cem­ber 1997300%Nej
Val­lø Stift200%Nej
Drost­fon­den2250%Ja
Pe­ter og Em­ma Thom­sens Legat300%Nej
Toy­o­ta-Fon­den2133%Ja
Kong Fre­de­rik den Sy­ven­des Stif­tel­se paa Jægerspris2133%Ja
Jo­han­nes Jen­sen og Hel­le Mau Jen­sens Fond4343%Ja
Niras Fon­den9218%Nej
Mi­ca-Fon­den300%Nej
Fa­bri­kant Ei­nar Wil­lum­sens Mindelegat300%Nej
Con­rad og Sop­hus Fuglsangs Fond500%Nej
Den Dan­ske Naturfond4343%Ja
As­ta og Hen­ry Kjeld­sens Familiefond4450%Ja
El­len & Carl Taf­d­rups Min­de­le­gat. Op­ret­tet af Ad­vo­kat. Fru Sonja Taf­d­rup Rohbeck2133%Ja
Carl­sen-Lan­ges Legatstiftelse300%Nej
Mads Eg Dam­gaards Familiefond4120%Nej
Vem­me­tof­te Kloster3125%Ja
Blue Wa­ter Fonden5229%Nej
El­se og Erik Jør­gen­sens Familiefond300%Nej
I ALT41315828%
No­ter
  • Fon­de­ne i ta­bel­len er de 100 stør­ste dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fon­de må­lt på bog­ført egenkapital.
  • En ‘li­ge­lig for­de­ling’ be­ty­der, at der ik­ke er mar­kant over­vægt af en­ten mænd el­ler kvin­der i bestyrelserne.
  • Ta­bel­len er op­gjort pr. 1. ok­to­ber 2018.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer