Når fondsmidler redder menneskeliv

Forestil dig et skib, der både er hospital, hotel og arbejdsplads – et skib, der tager ud til nogle af verdens fattigste områder for at yde hjælp, hvor der er brug for det. Forestil dig skibets stab bestående udeluk­kende af frivillige – fra læger til elektrikere, fra skibs­of­fi­ce­rer til køkken­personale, der alle arbejder gratis, selv betaler rejse og crew-fee for at få lov til at gøre en forskel. Og forestil dig så, hvad der skal til, udover alle de gode viljer, for at sætte skuden i søen. Danmarks Fonde har talt med Jens-Erik Engelbrecht, CEO for den danske afdeling af nød­hjælps­orga­nisa­tionen Mercy Ships, om fondenes betydning for de forskellige aspekter af nød­hjælps­arbejdet.

Mercy Ships
(fo­to: Mer­cy Ships – CC BY-SA 3.0 fra Wiki­me­dia Commons)

Det stod ik­ke skre­vet i den kar­ri­e­re­mæs­si­ge sejl­plan, at Jens-Erik En­gel­bre­cht skul­le væ­re ‘kap­tajn’ og CEO for Mer­cy Ships i Dan­mark. Men et mø­de i Was­hin­g­ton D.C. og et – iføl­ge ham selv – let­sin­digt løf­te om at op­ret­te en dansk af­de­ling re­sul­te­re­de i, at han som 61-årig skif­te­de kurs fra en er­hvervskar­ri­e­re, der har om­fat­tet di­rek­tørstil­lin­ger blandt an­det på Stå­lval­se­vær­ket i Fre­de­riks­værk og i Kø­ben­havns Luft­havn, til at stå i spid­sen for en NGO.

“Jeg var i en sam­men­hæng, hvor jeg sam­men med en ven mød­te en fæl­les be­kendt – stif­te­ren af Mer­cy Ships, Don Step­hens, som jeg hav­de mødt tid­li­ge­re. Vi snak­ke­de lidt sam­men, og han spurg­te mig, om jeg vil­le op­ret­te en dansk af­de­ling. Og det sag­de jeg, at det vil­le jeg da ger­ne … når jeg gik på pen­sion,” si­ger Jens-Erik En­gel­bre­cht og til­fø­jer med en lat­ter: “Dét løf­te holdt han mig op på.”

Skibet er ladet med … mercy

Kort for­talt hav­de stif­te­ren Don Step­hens helt til­ba­ge i 1978 en vi­sion om at etab­le­re ski­be, som skul­le brin­ge sund­heds­per­so­na­le og ud­styr til ver­dens fat­tig­ste men­ne­sker for at til­by­de læ­ge­hjælp. Hans tan­ke var, at man­ge sto­re by­er er hav­ne­by­er, og at man der­for nemt kan kom­me frem med nød­hjælp med et skib.

Al­le på Mer­cy Ships ar­bej­der fri­vil­ligt, be­ta­ler selv fly­bil­let og et crew-fee. Det sker og­så, at he­le fa­mi­li­er er om­bord, hvor mor og far ar­bej­der, mens bør­ne­ne går i sko­le på ski­bet. Sam­ti­dig gi­ver ski­bet mu­lig­hed for sik­ker­hed og tryg­ge ram­mer på ste­der, der of­te er præ­get af kon­flikt og fa­rer. I dag, 40 år se­ne­re, har Mer­cy Ships ver­dens stør­ste pri­va­te­je­de hos­pi­tals­skib og er re­præ­sen­te­ret i 16 lan­de over he­le ver­den – og alt­så og­så Dan­mark, hvor or­ga­ni­sa­tio­nen i 2012 blev re­gi­stre­ret som NGO:

“Vi star­te­de med et klin­gen­de nul i 2010. In­gen med­lem­mer og in­gen mid­ler, men i dag ser det helt an­der­le­des ud,” for­tæl­ler Jens-Erik En­gel­bre­cht og til­fø­jer, at mel­lem en tred­je­del og halv­de­len af or­ga­ni­sa­tio­nens mid­ler kom­me fra fonde:

“Det va­ri­e­rer lidt, men an­tal­let af fon­de, der gi­ver os mid­ler, lig­ger et sted mel­lem 25 og 40. Nog­le ud­de­ler for ek­sem­pel kun mid­ler hvert an­det år. Det er bå­de små fa­mi­lie­fon­de og sto­re, tun­ge fon­de, der støt­ter os. Vi er ble­vet vel mod­ta­get sær­ligt af de ma­ri­ti­me fon­de, der har en stor for­stå­el­se for vo­res arbejde.”

Mercy Ships søger meget specifikt

Hos Mer­cy Ships gør man me­get ud af fun­dra­i­sin­gen, blandt an­det ved at væ­re grun­dig i at fin­de de re­le­van­te fon­de og der­næst hen­ven­de sig med et spe­ci­fikt for­mål, kon­kre­ti­se­ret og klart:

“Når vi har fun­det fon­de­ne, an­sø­ger vi dem unikt – men vi gør det selv­føl­ge­lig på for­skel­lig vis, alt ef­ter hvil­ken fond, det dre­jer sig om. Nog­le fon­de be­hø­ver ik­ke spe­ci­fik­ke pro­jek­ter, mens an­dre ger­ne ser, at de­res mid­ler bli­ver ret­tet mod et kon­kret for­mål. Vi skri­ver al­tid, hvad vi ar­bej­der med, og hvad for­må­let med ar­bej­det er og­så i frem­ti­den,” si­ger Jens-Erik En­gel­bre­cht og ud­dy­ber, hvor­dan den dan­ske af­de­ling fun­ge­rer i for­hold til re­sten af or­ga­ni­sa­tio­nen, som han be­teg­ner som ‘fa­mi­li­en’:

“Vi har hver især vo­res eg­ne pro­jek­ter, som vi by­der ind på. Vi kal­der det en pled­ge. Det er me­get vig­tigt, at vi ved, hvem, der gør hvad. For ek­sem­pel kan vi læg­ge bil­let ind på den pled­ge, der om­hand­ler pla­stik­kirur­gi, og så sø­ger vi fon­de, der skal dæk­ke den del af vo­res ar­bej­de. Hvis vi får den pled­ge, gør de an­dre af­de­lin­ger det ik­ke, og det hand­ler sim­pelt­hen om, at vi er nødt til at væ­re skar­pe på det, vi la­ver. Vi af­gi­ver et løf­te til vo­res do­no­rer – alt­så fon­de­ne – om at de­res mid­ler går til det­te spe­ci­fik­ke for­mål. Hvis der er for man­ge lande­kon­to­rer om sam­me pled­ge, kan det ske, at vi får for man­ge mid­ler til net­op det­te spe­ci­fik­ke for­mål, og da mid­ler­ne er bund­ne, vil det ska­be ud­for­drin­ger i for­hol­det med donoren.”

Jens-Erik En­gel­bre­cht un­der­stre­ger vig­tig­he­den af, at pen­ge­ne pas­ser. Det hand­ler om he­le ti­den at væ­re klar i sin kom­mu­ni­ka­tion, or­dent­lig i sin pro­jekt­be­skri­vel­se og ær­lig i sit arbejde:

“Hvis mid­ler­ne så plud­se­lig går til no­get an­det nød­hjælps­ar­bej­de, end det, de op­rin­de­ligt skul­le, frem­står det ut­ro­vær­digt,” for­kla­rer Jens-Erik En­gel­bre­cht og til­fø­jer, at der selv­føl­ge­lig og­så kan ske det mod­sat­te; at et land ik­ke kan rej­se sin pled­ge. I et så­dant til­fæl­de kan af­de­lin­gen ret­te hen­ven­del­se til de an­dre af­de­lin­ger, for­tæl­le, hvor man­ge mid­ler, der mang­ler til et gi­vent pro­jekt, og der­ef­ter kan de an­dre by­de ind på at løf­te opgaven.

Uden topstykke, ingen operation

Ek­semp­ler på, hvad mid­ler­ne går til, er der man­ge af. En stor del af Mer­cy Ships ar­bej­de er selv­føl­ge­lig kon­kret me­di­cinsk ar­bej­de – alt fra be­hand­ling og ope­ra­tion af pa­tien­ter, men det er og­så at ud­dan­ne læ­ger i mod­ta­ger­lan­de­ne, så de kan va­re­ta­ge ar­bej­det, når Mer­cy Ships sej­ler der­fra. Men et skib kan ik­ke sej­le uden be­sæt­ning, mo­tor el­ler brænd­stof. Med an­dre ord skal der og­så mid­ler til dén del af Mer­cy Ships ar­bej­de, så­vel som pen­ge til al­men drift. Der­for ope­re­rer Mer­cy Ships grund­læg­gen­de med to slags an­søg­nin­ger. Den ene kan man kal­de for­ud­sæt­nings­ska­ben­de pro­jek­ter, som om­hand­ler ved­li­ge­hol­del­se af ski­bet. Her er det of­te de tek­nisk ori­en­te­re­de fon­de, der for­står vig­tig­he­den af for ek­sem­pel et top­styk­ke, og de har og­så ind­sigt i de ar­bejds­for­hold, skib og be­sæt­ning skal ar­bej­de un­der. Den an­den slags an­søg­nin­ger er, ud­over pled­ges, en­kelt­stå­en­de pro­jek­ter, der skal dæk­ke ud­gif­ter til ud­dan­nel­se og træ­ning af lo­ka­le læ­ger, så de ek­sem­pel­vis kan ud­fø­re anæ­stesi i lan­de, hvor det er et stort behov.

Jens-Erik Engelbrecht, CEO og Bestyrelsesformand for Mercy Ships Danmark
Jens-Erik En­gel­bre­cht, CEO og Be­sty­rel­ses­for­mand for Mer­cy Ships Danmark
“Vi skri­ver al­tid ned, hvad vi ar­bej­der med, og vi til­by­der al­tid at af­rap­por­te­re ret spe­ci­fikt. Det er så ek­stremt vig­tigt, at vi kan se vo­res do­no­rer i øj­ne­ne,” si­ger Jens-Erik En­gel­bre­cht og tilføjer:

“Der­u­d­over må­ler vi al­tid et out­put. Vi eva­lu­e­rer for ek­sem­pel en læ­ges ope­ra­tions­tal op til halv­and­et år ef­ter vo­res ind­sats. Man kan si­ge, at vi ser på in­ve­ste­rin­gen – det gi­ver syn for sa­gen. Og­så for de fon­de, der har støt­tet os og som øn­sker afrapportering.”

***

– Hvad har I fået fondsmidler til – og af hvilken fond?

Mer­cy Ships i Dan­mark har som nævnt få­et fonds­mid­ler blandt an­det af en ræk­ke ma­ri­ti­me fon­de, der støt­ter IMO, In­ter­na­tio­nal Ma­ri­ti­me Or­ga­niza­tion. Sam­me fon­de støt­ter og­så ef­ter­ud­dan­nel­se og træ­ning af de fa­ste skib­sof­fi­ce­rer – ge­ne­relt crew-ma­na­ge­ment, evakuerings­øvelser på ski­bet, køb af re­ser­ve­de­le, ef­ter­ud­dan­nel­se af kirur­ger i mod­ta­ger­land­et, øjen­ki­rur­gi, støt­te til ud­sen­del­se af dan­ske sø­folk og me­get me­re, for­tæl­ler Jens-Erik En­gel­bre­cht og fortsætter:

“En fond som Ole Kirk´s Fond støt­ter ud­dan­nel­se og træ­ning af læ­ger og sy­geple­jer­sker i sik­ker anæ­stesi og spe­ci­fik­ke valg af be­dø­vel­ses­mid­ler. Ju­bilæums­fon­den for Grund­fos har med­vir­ket ved køb af Land Cru­i­ser til ski­bet, og vi har ca. 25-30, da vi selv står for al in­fra­struk­tur i mod­ta­ger­lan­det. Me­d­ar­bej­der­nes Ho­norar­fond i No­vo-grup­pen har og­så støt­tet ud­dan­nel­se og træ­ning af læ­ger og sy­geple­jer­sker i sik­ker anæ­stesi, men har des­u­den støt­tet pla­stik­ki­rur­gi for ek­sem­pel ef­ter svæ­re brandskader.”

– Hvilken betydning har det haft for realiseringen af projekter, at det har fået fondsmidler?

“Fon­de­ne har en me­get stor be­tyd­ning for ar­bej­det. Vi kun­ne ik­ke ud­fø­re op­ga­ver­ne uden dem. Og så har de en gan­ske stor for­stå­el­se for det, vi la­ver, hvad en­ten det er ge­ne­rel drift og ved­li­ge­hol­del­se af ski­bet el­ler det er spe­ci­fik­ke pro­jek­ter,” si­ger Jens-Erik En­gel­bre­cht og til­fø­jer, at Mer­cy Ships med ti­den og­så har få­et en me­re per­son­lig re­la­tion til nog­le af fon­de­ne, blandt an­det for­di de føl­ger or­ga­ni­sa­tio­nens ar­bej­de og kan se, at det gavner.

– Fulgte der betingelser med pengene – eller var der for eksempel et ønske om at indgå partnerskab?

Jens-Erik En­gel­bre­cht har al­drig op­le­vet, at fon­de­ne har rejst an­dre be­tin­gel­ser end de, der var stil­let i fun­dat­sen. Part­ner­ska­ber har Mer­cy Ships ik­ke ind­gå­et med fon­de, men til gen­gæld har de en gan­ske stor mæng­de CSR-sam­ar­bej­der, der be­står af virk­som­he­der, der blandt an­det do­ne­rer de­res pro­duk­ter, for ek­sem­pel me­di­cin, ud­styr, re­ser­ve­de­le el­ler an­dre ting, der er be­hov for om bord. Det kan og­så væ­re re­de­ri­er, som om­kost­nings­frit frag­ter con­tai­ne­re rundt om i ver­den, hvor Mer­cy Ships opererer.

– Har I oplevet, at I er blevet nødt til tilpasse jeres projekter efter fondenes ønsker, eller at I er blevet nødt til at gå på kompromis med jeres oprindelige idéer?

“Jeg har ik­ke op­le­vet, at vi er ble­vet bedt om det,” si­ger Jens-Erik En­gel­bre­cht. Der kom­mer dog jævn­ligt af­slag på fonds­an­søg­nin­ger, men det sker som re­gel med en respekt­fuld begrundelse.

– Hvilken betydning har fondene for dit område, altså nødhjælpsarbejdet?

Jens-Erik En­gel­bre­cht for­tæl­ler, at fon­de­ne har af­gø­ren­de be­tyd­ning for nød­hjælps­ar­bej­det, for­di det er så om­fat­ten­de at få et fly­den­de mi­ni-sam­fund plus et ho­spi­tal og et ho­tel sat i sø­en. Det er na­tur­lig­vis ik­ke kun dan­ske fon­de, der er med til at re­a­li­se­re, at Mer­cy Ships kan sej­le ud i ver­den og sør­ge for tand­ple­je, øjeno­pe­ra­tio­ner el­ler pla­stik­kirur­gi til brandsår­sof­re – in­ter­na­tio­na­le el­ler lo­ka­le fon­de fra an­dre lan­de, yder for ek­sem­pel scho­lars­hips til be­sæt­ning­en, der re­k­rut­te­res fra he­le verden.

Uden fonds­mid­ler kun­ne Mer­cy Ships ik­ke ud­fø­re det sto­re ar­bej­de – fra sund­hed­sy­del­ser, ud­dan­nel­se til træ­ning, ma­te­ri­el og ka­pa­ci­tets­op­byg­ning – der iføl­ge or­ga­ni­sa­tio­nen selv lø­ber op i en vær­di af me­re end 1,2 mil­li­ar­der dol­lars fra 1978 til i dag.

– Har du en opfordring til fondene?

“Ge­ne­relt sy­nes jeg, de er me­get kor­rek­te i de­res ja el­ler nej. De for­mår at væ­re respekt­ful­de og­så i de­res af­slag, og vi får næ­sten al­tid en til­ba­ge­mel­ding. Det er vi rig­tig gla­de for. Det er be­fri­en­de, når en fond er spe­ci­fik i, hvad de støt­ter, og hvad de ik­ke støt­ter. Så hvis jeg skal kom­me med en op­for­dring, må det væ­re, at fon­de­ne og­så skri­ver, hvad de ik­ke støt­ter. Alt­så, at de tæn­ker stra­te­gisk og spør­ger sig selv, hvad de tror folk, vil be­de om, som de si­ger nej til. Og det kan de ro­ligt skri­ve, og­så selv­om det er en fond, der har ek­si­ste­ret i 200 år,” for­kla­rer Jens-Erik En­gel­bre­cht, der ser det som en for­del for bå­de fon­de og an­sø­ge­re at mini­me­re tidsspilde:

“Hvis fon­dens for­ud­sæt­ning for at yde mid­ler er, at de skal ha­ve et re­visor­god­kendt regn­skab fra se­ne­ste regn­skabsår med­sendt, så skriv dét,” til­fø­jer En­gel­bre­cht og næv­ner som ek­sem­pel en fond, der hav­de en we­ban­søg­ning, hvor man kun kun­ne skri­ve et be­stemt an­tal an­slag. Det kræ­ve­de, at man som an­sø­ger fat­te­de sig kort og klart:

“Det var lidt af en ud­for­dring at gø­re, men det var fak­tisk bå­de en god lek­tie og en god op­le­vel­se: Hvad skal I bru­ge, og hvor­dan kan vi bi­dra­ge. Vær tydelig.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Kat. Sekjær
Kat. Sekjær
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer