Fondene ligger stadig lavt, men de er på vej i den rigtige retning, når det kommer til impact-investeringer.
Sådan kan man opsummere svarene fra henholdsvis Otto Mønsteds Fond og Villum Fonden efter den grønne tænketank Concitos hårde kritik af danske fondes investeringer.
Ifølge Concito placerer de store danske fonde samlet set slet ikke tilstrækkelige midler i impact-investeringer – dvs. investeringer, der ud over at give et økonomisk afkast også understøtter ikke-økonomiske formål som f.eks. miljømæssig og social bæredygtighed.
Kritikken faldt for nylig, efter en undersøgelse fra Fondenes Videnscenter viste, at fondsforeningens medlemmer har placeret omkring 1,2 pct af deres finansielle aktiver i impact-investeringer. Ud af 31 fonde havde 15 fonde slet ingen impact-investeringerne, viser undersøgelsen.
Og det er “ikke godt nok,” lød det fra Concito.
Til sammenligning har de danske pensionskasser forpligtet sig til at investere mindst 10 pct. af deres samlede formue i grøn omstilling frem mod 2030. Det kunne statsminister Mette Frederiksen (S) fortælle på FN’s klimatopmøde i New York i efteråret 2019.
Selvom kritikken fra Concito er hård, så tyder noget på, at fondene bevæger sig i samme retning som pensionskasserne – nemlig mod flere impact-investeringer. Om rejsen foregår med samme hastighed, står til gengæld mindre klart.
Otto Mønsteds Fond: Vi er på en rejse
Otto Mønsteds Fond har i øjeblikket placeret omkring 4,7 pct. af sine aktiver på samlet 775 mio. kr. i impact-investeringer i grøn omstilling som Nextera Energy, Copenhagen Infrastructure Partners, Ørsted, Vestas og social bæredygtighed som Columbiathreadneedle UK Social Bond Fund, fortæller administrerende direktør Nina Movin.
Og hun udelukker ikke, at fonden kommer højere op på et tidspunkt i fremtiden. Der er nemlig penge i impact, vurderer hun.
“Jeg er sådan set enig med Concito i, at tallene tyder på, at vi ligger lavt som branche. Jeg kan jo kun tale for os selv, men for os er impact-investeringer en rejse, og vi skal starte et sted. Men jeg er i øvrigt af den opfattelse, at impact-investeringer giver et godt afkast,” siger Nina Movin og tilføjer:
Vi mener, at ‘sustainability’ er en mega-trend. Og hvis du overser den i dine investeringer, så får du det vanskeligt.
Nina Movin – administrerende direktør, Otto Mønsteds Fond
"Vi mener, at ‘sustainability’ er en mega-trend. Og hvis du overser den i dine investeringer, så får du det vanskeligt. Derfor har vi den i vores tankesæt. Men jeg siger ikke, at du kan komme om fem år, og så har vi ti ‘social bond funds’. Det tror jeg ikke, vi har, for det står ikke i vores fundats,” siger Nina Movin.
Til gengæld står der i fundatsen for Otto Mønsteds Fond, at formuen skal investeres ‘konservativt’. Men selvom dén formulering udelukker visse investeringsstrategier, så lægger den alligevel ikke en juridisk stopklods ud for at øge fondens impact-investeringer, mener Nina Movin.
“Juridisk ser vi sådan set ingen forhindringer for at investere mere i impact. Men jeg tror, at vi er lige i starten af en rejse. Og så handler det også om definition af begrebet ‘impact’. Grøn energi investerer vi allerede i, mens ‘impact-investeringer’ dækker langt bredere, som vi opfatter det,” siger hun.
Selvom det rent juridisk ikke er en forhindring, så er Nina Movin til gengæld mere tilbageholdende med at kaste sig over investeringer på andre dele af impact-dagsordenen. Fonden skal nemlig orientere sig efter stifters bredere ønsker, mener hun.
“Hvis du tolker impact bredere, så vil vi muligvis gå mere ind i det på sigt, men ikke lige nu. Jeg vil sige det sådan her: Vi forstår, hvad impact-investeringer handler om, og vi er startet. Vi tror også, at vi kan finde nogle projekter, som ligger inden for, hvad vi normalt støtter. Men vi kommer ikke til at lave noget, der falder helt ved siden af vores fundats. Intentionen i fundatsen er at støtte unge ingeniører og handelsfolk, og det kan du selvfølgelig gøre på mange måder. Så juridisk ser vi ingen forhindringer," siger Nina Movin.
– Men hvis impact-investeringer giver samme afkast som traditionelle investeringer og samtidig gavner den grønne eller sociale dagsorden, hvorfor har I så ikke endnu flere?
"Det er fordi, vi lige er startet. Det er en rejse. Og vi ser det ikke som vores hovedformål. Men på det børsnoterede har vi stadig et tilt over mod det bæredygtige og virksomheder, der har styr på deres SDG'er (FN’s verdensmål, red.)," siger Nina Movin.
Villum Fonden og Velux Fonden: Også på en rejse
Villum Fonden og Velux Fonden har arbejdet målrettet med impact-investeringer siden 2016. Her udgør impact-investeringer en større procentdel af fondenes bundne formue på omkring 9,5 mia. kr., end de gør hos Otto Mønsteds Fond.
Men rejsen mod flere impact-investeringer er slet ikke ovre, siger Anders Lyngaa Kristoffersen, Head of Impact Investments:
"Når man kigger på impact-investeringer, som for os udelukkende er grønne investeringer i eksempelvis produktion af vedvarende energi, så er vi på en rejse. I øjeblikket bevæger vi os imod, at 15 pct. af vores bundne formue skal være impact-investeringer i 2023. I øjeblikket ligger vi på lidt over 10 pct.,” siger han og fortsætter:
Vi er hundrede procent enige med Concito i, at samfundsansvar skal bygges ind i alle vores investeringer.
Anders Lyngaa Kristoffersen – Head of Impact Investments, Villum Fonden og Velux Fonden
“Vi er hundrede procent enige med Concito i, at samfundsansvar skal bygges ind i alle vores investeringer. Men når det kommer til målrettede impact-investeringer, så kan vi ikke have et mål om, at hele vores finansielle formue skal investeres på den måde.”
Anders Lyngaa Kristoffersen erklærer sig også enig i, at impact-investeringer ikke behøver medføre mindre afkast.
“Vi har den tese, at vores impact-investeringer skal generere det samme afkast som andre investeringer. Vi bruger de samme værktøjer og den samme grundige tilgang til investeringshåndværket inden for det grønne område, som vi gør inden for øvrige investeringer. Vi startede før 2016, og vi kan se indtil videre, at vores porteføljer udvikler sig fornuftigt. Derfor tror vi på, at vi kan levere på den dobbelte bundlinje og generere et afkast, som er sammenligneligt med ikke-grønne investeringer. Den erfaring vil vi meget gerne dele. Vi tager selvfølgelig forbehold, fordi det er et nyt område, og erfaringsbasen er begrænset. Men vi deler meget gerne ud af de erfaringer, vi har indtil videre,” siger Anders Lyngaa Kristoffersen.
– Hvis der ikke er nogen omkostning ved impact-investeringer, hvorfor er en større del af Villum Fondens formue så ikke investeret i impact?
"Det skyldes to ting: Den tidsmæssige og den erfaringsmæssige rejse, som vi er på. Det tager tid at opbygge en portefølje inden for et nyt investeringsområde. Det er den ene ting. Den anden ting er en koncentrationsrisiko, der vil være uanset hvilken farve investering, du laver. Som institutionel investor vil man meget gerne vinde det på karrusellerne, som man eventuelt måtte tabe på gyngerne. Hvis de globale aktier går ned, vil man gerne have noget ‘hedge’ i sin obligationsportefølje. Det vil vi også gerne have for den her del. Jeg kan ikke give dig en øvre grænse, men jeg tror aldrig, at vi vil komme i en situation, hvor hele vores portefølje vil være investeret i grønne investeringer så snævert, som vi definerer det,” siger Anders Lyngaa Kristoffersen.
Vi tager meget gerne imod opfordringer til at fortælle om det, vi har gjort, med det ydmyge håb, at vi kan inspirere andre.
Anders Lyngaa Kristoffersen – Head of Impact Investments, Villum Fonden og Velux Fonden
– Hvis I lå med 1,2 pct. af formuen i impact-investeringer – som gennemsnittet i Fondenes Videnscenters analyse – ville du så være bekymret for koncentrationsricisi?
"Med vores sigte, nej. Vi ligger jo over. Og vi er indtil videre fortrøstningsfulde for, hvad vi gør," siger Anders Lyngaa Kristoffersen.
– I skriver på fondens hjemmeside, at I håber, at andre vil finde inspiration i jeres arbejde, så flere med tiden vil inddrage impact-investeringer i deres investeringsunivers. Er det lykkedes set i lyset af analysen fra Fondenes Videnscenter?
"Vi oplever, at der er en stigende interesse på området. Og jeg tror, at hvis du havde lavet undersøgelsen for to år siden, så havde resultatet været endnu lavere. Vi oplever en støt stigende interesse for området. Men er det nok? Vi tager meget gerne imod opfordringer til at fortælle om det, vi har gjort, med det ydmyge håb, at vi kan inspirere andre,” slutter Anders Lyngaa Kristoffersen.
Fonde svarer ikke på kritik
Ifølge analysen fra Fondenes Videnscenter foretager 15 ud af 31 respondenter ikke impact-investeringer.
Fundats har bedt Fondenes Videnscenter om hjælp til at finde frem til disse medlemmer eller medlemmer med færre impact-investeringer end gennemsnittet på 1,2 pct., fordi disse særligt er målet for Concitos kritik.
Det er ikke lykkedes.
Fundats har også spurgt Novo Nordisk Fonden, Lego Fonden, Augustinus Fonden, Tryghedsgruppen, A.P. Møller Fonden og Lundbeckfonden, om de ønsker at fortælle om deres impact-investeringer og forholde sig til kritikken fra Concito.
Novo Nordisk Fonden betragter ikke kritikken fra Concito som rettet mod den, Lego Fonden har takket nej til at medvirke, mens de fire sidste fonde/foreninger ikke har besvaret henvendelsen.
