
Den filantropiske del af arbejdet i Grundejernes Investeringsfond beskæftiger kun en håndfuld af de cirka 50 medarbejdere i foretagendet. Ikke desto mindre er det et område, som fylder meget i adm. direktør Lars Axelsens bevidsthed, og som han taler passioneret om, da vi møder ham til et interview om den atypiske fond, der er placeret midt mellem den private og den offentlige sektor. ‘Selvejende institution’ er derfor en mere retvisende betegnelse.
”Renovering i Danmark er en økonomisk aktivitet, der fylder væsentligt mere end nybyggeri. Det er over 100 mia. kr. om året, man bruger på renovering, og derfor er det rigtig vigtigt, at man gør det effektivt og med en god kvalitet,” forklarer Lars Axelsen.
Der bruges omkring 60 mia. kr. om året på nybyggeri i Danmark. Til trods for dette har arkitekter og entreprenører traditionelt koncentreret sig mest om nybyggeriet. Renovering var tilsyneladende ikke så interessant.
”Det var sådan noget støvet, kedeligt, usexet noget,” husker Lars Axelsen.
”Det syntes vi, var en fuldstændig forvrøvlet måde at se tingene på, for i virkeligheden er renovering meget mere kompliceret end nybyggeri,” fastslår han.
”Og der var det, at vi sagde: Det må være vores opgave at prøve at vende tankegangen, så vi gør det langt mere interessant at beskæftige sig med renovering.”
Bæredygtig energi
Med en ambition om at få renovering på dagsordenen i offentligheden – ikke mindst i branchen, men også blandt politikere – begyndte GI at arbejde strategisk og katalytisk i deres filantropiske virke, fortæller Lars Axelsen. Tværfagligt samarbejde var vejen frem.
I 2011 tog GI sammen med Bygherreforeningen initiativ til at samle en række af byggeriets førende organisationer og virksomheder for at diskutere, hvad der skulle til for at vende udviklingen og skabe bedre vilkår for renovering. Det tværfaglige branchepartnerskab ’Renovering på dagsordenen’ var skabt. GI støtter stadig projektet, og i 2017 sluttede Realdania sig også til.
Hen over årene er der skrevet hvidbøger og lavet analyser, skabt innovation og initiativer, der har bidraget til at sætte vigtige emner inden for renovering på dagsordenen. Produktivitet, kvalitet og bæredygtighed er nogle af emnerne.
Netværket bag ’Renovering på dagsordenen’ har blandt andet arbejdet på at gøre sin indflydelse gældende i relation til politiske energiaftaler.
”Fordi vi tror på, at den energi, man sparer, er billigere end ligegyldig hvilken energi du måtte få fra vindmøller. Og der er vi så oppe imod Dansk Energi og andre, som har en interesse i at producere vindmøller og solceller. De har en meget stor indflydelse på det politiske niveau,” forklarer han og understreger, at GI er en apolitisk organisation. Han mener, det er almindelig sund fornuft at interessere sig for energibesparelse.
Med det tværfaglige samarbejde er det lykkedes parterne at få børstet støvet af renovering og skabt opmærksomhed på området. Lars Axelsen konstaterer, at når han læste i Byggeriets Dagblad Licitationen for 10 år siden, stod der stort set intet om renovering. I dag står der næsten endnu mere om renovering end om nybyggeri.
”Jeg siger ikke, det er vores skyld, men jeg siger, at vi måske har haft en lille bitte eller en del indflydelse på, at vi har fået vendt dette tankesæt,” siger han med et smil.
Samarbejde med Realdania
Udover at få sat renovering på dagsordenen i byggesektoren og politisk har GI en ambition om at skabe opmærksomhed om emnet i hele befolkningen. Derfor er det ikke utænkeligt, at du er stødt på nogle af de cirka 30 hjemmesider eller nogle af de godt 150 videoer på Youtube, som Grundejernes Investeringsfond står bag, hvis du har søgt information på internettet om skimmelsvamp, dampspærrer eller gavlisolering i forbindelse med renovering af dit hus.
Renover Prisen er endnu et tiltag, der er skabt for at få bygningsrenovering frem i rampelyset. Prisen er blevet uddelt af GI i samarbejde med Realdania hvert år siden 2013 for at synliggøre og anerkende de gode renoveringsprojekter, der findes rundt omkring i Danmark. Alle kan indstille et projekt til prisen. Man behøver ikke at være arkitekt eller lignende, understreger Lars Axelsen og fortæller, at der plejer at blive indstillet op imod 200 projekter hvert år.
Der er nedsat et nomineringsudvalg og en stemmekomité som i sidste ende udpeger vinderen, som modtager en prisstatuette og 100.000 kroner. Prisuddelingen bliver afholdt i bedste Oscar-stil under stor festivitas.
”Det er ikke en arkitektpris – dem er der rigtig mange af! Det er en pris til hele holdet,” understreger Lars Axelsen. Det kan være beboere, bygherren, arkitekten, entreprenøren og nogle fra kommunen, der har været med til at fremme projektet.
Forvaltningsopgaver og filantropi
Årsagen til at GI er så målrettet i sit filantropiske arbejde på at få skabt opmærksomhed om renovering, er at finde i den øvrige del af organisationens virke og i historien.
Dengang Grundejernes Investeringsfond blev stiftet i 1967, så boligmarkedet væsentligt anderledes ud end i dag. Mange mennesker boede i små lejligheder uden toilet, bad, fjernvarme og varmt vand. En del almene boliger stod tomme, huslejerne var låst fast, og der fandtes ingen ejer- eller andelslejligheder. Et flertal i Folketinget ønskede at skabe en helhedsløsning på boligmarkedets problemer. Med det store boligforlig i 1966 besluttede man blandt andet at indføre boligsikring til lejerne, det blev muligt at udstykke ejerlejligheder, og man dannede GI for at sikre bedre boliger i de private udlejningsejendomme.
Nogle af GI’s opgaver har myndighedskarakter, andre opgaver har fondskarakter, og GI’s udlånsvirksomhed minder om realkreditvirksomhed, forklarer Lars Axelsen.
Ejere af private udlejningsejendomme skal ifølge loven spare op til vedligeholdelse af deres ejendomme ved at indbetale et vist beløb hvert år til GI. Så står pengene der, indtil de får brug for dem til at finansiere et nyt tag, nye vinduer eller andre former for renovering af den pågældende ejendom.
Som medlem af GI har man desuden mulighed for at låne penge til renoveringsprojekter til en fordelagtig rente. Til gengæld stiller GI krav om, at der skal benyttes materialer af god kvalitet og vælges bæredygtige løsninger til renoveringsprojektet. Der stilles altid en arkitekt eller en bygningskonstruktør til rådighed, så man kan få kompetent råd og vejledning om projektet.
”Langt de fleste synes, det er rigtig spændende at få rådgivning omkring det her, og så ender det tit med, at de tager lånene hos os, fordi de faktisk synes, det er en god ting at renovere på en ordentlig og bæredygtig måde,” forklarer Lars Axelsen.
GI kan uddele op til 20 pct. af sine finansindtægter til projekter, initiativer og forsøg inden for renovering, byfornyelse og byudvikling. I øjeblikket uddeler GI omkring 30-40 mio. kr. om året, fortæller Lars Axelsen og forklarer, at GI hovedsageligt uddeler midler inden for fire programmer: Sunde og funktionelle boliger, værdiskabende bygningsrenovering, bedre byggekompetencer og klima- og energivenlig renovering.
Strategisk fokus på bedre byggekompetencer
Inden for programmet ’Bedre byggekompetencer’ forsøger GI blandt andet at gøre noget ved det problem, at Danmark i 2025 risikerer at mangle 70.000 erhvervsuddannede. Det kan være med til at gøre renoveringsprojekterne dårligere, forklarer Lars Axelsen, og derfor har GI valgt at bidrage til at ændre dette.
Vigtige skridt har været at støtte DM i Skills, og at få Tænketanken DEA til at undersøge, hvorfor mindre end en ud af fem unge vælger at uddanne sig inden for de praktiske og håndværksmæssige fag. Det har blandt andet vist sig at handle om, at der er mere prestige i at gå på gymnasiet, fortæller Lars Axelsen. Så når man ønsker dygtige håndværkere til at bygge og renovere vores huse, er det vigtigt at gøre det mere attraktivt at søge mod erhvervsskolerne og at dygtiggøre sig inden for byggebranchen.
GI har derfor bevilget støtte til en række nytænkende initiativer for studerende. Blandt de støttede projekter nævner Lars Axelsen den tværfaglige sommerskole om bygningsrenovering, som VIA University College afholder. Her sætter man de kommende ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører i stævne for at lære af hinanden og få smag for at samarbejde og dele viden på tværs. Formålet er også at motivere de studerende til at interessere sig for renovering, så de måske får lyst til at arbejde videre med det efter endt uddannelse.
”På mange uddannelser er man stolte over det, man selv laver. Men måske også relativt blinde over for, at det ville være godt med et bedre samarbejde med andre,” forklarer Lars Axelsen.
”Derfor er der en opdeling i siloer, hvor der ikke er meget tradition for at gå på tværs og se, at de andre faktisk kan gøre noget, som kunne gøre mit projekt bedre. Det lærer man ikke ret meget på uddannelserne. Men det får man et fantastisk indblik i på sommerskoler og vinterakademier.”
Lars Axelsen henviser til det tværfaglige vinterakademi, som Tænketanken Concito og virksomheden NCC står bag, og som GI også støtter. Vinterakademiet har fokus på bæredygtighed i byggeri og byplanlægning og henvender sig til studerende på kandidatniveau og nyuddannede kandidater.
Bæredygtighed er et emne, der går igen i flere af de projekter, som GI støtter aktuelt. Mange er allerede opmærksomme på at vælge de bæredygtige løsninger i såvel nybyggeri som renoveringsprojekter. Men hvad vil det overhovedet sige, at et produkt er bæredygtigt? Det undersøger forskere på DTU lige nu med støtte fra GI.
Lyt til Moderne Filantropi #13
Podcast: Trine Gammelgaard