Danmarks Underholdningsorkester ude af eksistenskrisen

Der lød et ra­ma­skrig, da DR i 2014 med­del­te, at man vil­le ned­læg­ge Dan­marks Ra­dios Und­er­hold­nings­or­kes­ter. En af de po­li­ti­ke­re, der kæm­pe­de hår­dest for or­kes­trets over­le­vel­se var Lars Bar­fo­ed (K). Sto­re fon­de og en sær­bevilling på finans­loven red­de­de i sid­ste ti­me det, der i dag er ble­vet til Dan­marks Under­holdnings­orkes­ter, som Bar­fo­ed nu er be­sty­rel­ses­for­mand for. Dan­marks Fon­de har talt med ham om skif­tet fra stats­lig insti­tu­tion til privat­drevet virk­somhed.

Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester
Se­ne­re på for­å­ret præ­sen­te­rer Dan­marks Un­der­hold­nings­or­ke­ster sam­men med chef­di­ri­gent Adam Fi­s­cher de sam­le­de ind­spil­nin­ger af Be­et­ho­vens sym­fo­ni­er.

Det er de sam­me mu­si­ke­re, den sam­me di­ri­gent og den sam­me de­di­ke­re­de ånd, der er ker­nen i Dan­marks Un­der­hold­nings­or­ke­ster. Men der­u­d­over er al­le de for­mel­le om­stæn­dig­he­der æn­dret: Un­der­hold­nings­or­ke­stret lig­ger ik­ke læn­ge­re trygt un­der Dan­marks Ra­dio, men er en virk­som­hed, der skal fun­ge­re på mar­keds­vil­kår. Selv­om Dan­marks Un­der­hold­nings­or­ke­ster er støt­tet af fonds­mid­ler og har få­et en sær­be­vil­ling på fi­nans­lo­ven, der sik­rer den dag­li­ge drift, er en af vi­sio­ner­ne på læn­ge­re sigt at væ­re en ‘at­trak­tiv er­hvervs­part­ner der sig­ter mod ud­vik­ling og nye ini­ti­a­ti­ver’.

Orkestrets mission

Det var en hjer­tesag for Lars Bar­fo­ed, at Dan­marks Ra­dio be­va­re­de Un­der­hold­nings­or­ke­stret, bå­de for­di det var en del af Dan­marks Ra­dios hi­sto­rie, og for­di det hav­de en væ­sent­lig pu­blic ser­vi­­ce-funk­tion sam­me sted, for­kla­rer han:

“Det er og har al­tid væ­ret or­ke­strets mis­sion at for­mid­le den klas­si­ske mu­sik til den bre­de be­folk­ning sam­men med den ryt­mi­ske og po­pu­læ­re mu­sik. At man he­le ti­den ud­vik­ler må­der at ram­me folks ører med den klas­si­ske mu­sik på.” Han un­der­stre­ger, at for­mid­lin­gen af mu­sik­ken sta­dig er en væ­sent­lig del af or­ke­strets ar­bej­de. Det sker ved for ek­sem­pel at mø­de folk med mu­sik på ga­der­ne og ved at præ­sen­te­re mu­sik for børn og un­ge:

“I øje­blik­ket har vi et stør­re pro­jekt i gang i Vi­borg, der blandt an­det går ud på at fin­de pæ­da­go­gi­ske me­to­der til at for­mid­le klas­sisk mu­sik. Or­ke­stret for­står at gø­re det po­pu­læ­re eli­tært og det eli­tæ­re po­pu­lært. Der­for sy­nes jeg, det pas­se­de så godt ind i DR, og der­for var jeg for­tør­net over, at det skul­le spa­res væk. Man kan si­ge, at vi fort­sæt­ter den mis­sion, or­ke­stret hav­de i Dan­marks Ra­dio, og den er sta­dig at for­mid­le den klas­si­ske mu­sik til folk sam­men med den ryt­mi­ske mu­sik. Det hø­je ni­veau skal gå igen beg­ge ste­der,” si­ger Bar­fo­ed.

Man kan ikke rulle tiden tilbage

På spørgs­må­let om, hvor­vidt han øn­sker, at or­ke­stret igen kom­mer un­der DR, sva­rer han, at det er ren fan­ta­si at fo­re­stil­le sig:

Lars Barfoed
Lars Bar­fo­ed

“Det kom­mer ik­ke til at ske. Men jeg sy­nes, at DR mang­ler en di­men­sion, for­di der mang­ler et bin­de­led mel­lem mu­si­kar­ter­ne. Man kan ik­ke rul­le ti­den til­ba­ge. Vi gør alt, hvad vi kan for at fun­ge­re på mar­ke­dets præ­mis­ser. Jeg hå­ber selv­føl­ge­lig, at der vil væ­re det mini­mum af stats­li­ge res­sour­cer, der skal til, for at det kan la­de sig gø­re, men og­så at der er fon­de, der vil fi­nan­si­e­re de sto­re klas­si­ske op­le­vel­ser.”

Iføl­ge Lars Bar­fo­ed er det sær­ligt de klas­si­ske kon­cer­ter, der er svæ­re at gø­re øko­no­misk bæ­re­dyg­ti­ge. Det er nem­lig en be­ko­ste­lig af­fæ­re at spil­le klas­si­ske vær­ker på højt ni­veau med 42 pro­fes­sio­nel­le mu­si­ke­re og en in­ter­na­tio­nalt kendt di­ri­gent.

Fra statsradiofoni til markedsvilkår

Selv­om mu­si­ker­ne og di­ri­gen­ten er de sam­me, fun­ge­rer or­ke­stret alt­så på helt an­dre præ­mis­ser end tid­li­ge­re. Hvor det før var statskro­ner, der be­tal­te mu­si­ker­nes løn, er det i dag et ak­tie­sel­skab ejet af mu­si­ker­ne selv i for­e­nin­gen DUO.

Der­u­d­over er or­ke­stret støt­tet af sto­re fonds­be­vil­lin­ger fra Au­gusti­nus Fon­den, Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­­sens Fond og A.P. Møl­ler Fon­den. Or­ke­strets se­kre­ta­ri­at er dog fi­nan­si­e­ret gen­nem før­nævn­te sær­be­vil­ling. De æn­dre­de øko­no­mi­ske for­hold har tvun­get or­ke­stret til at væ­re me­re op­sø­gen­de og til at tæn­ke me­re kom­merci­elt – og det har og­så væ­ret po­si­tivt, for­kla­rer Bar­fo­ed:

”Det har bi­dra­get til, at or­ke­stret har få­et en an­den dy­na­mik. Når det skal fun­ge­re på mar­keds­vil­kår, må man fin­de på nye til­tag, for ek­sem­pel kul­tur­til­ta­get med børn og un­ge. Men vi har og­så ud­vik­let fle­re sam­ar­bej­der med for­skel­li­ge dan­ske kunst­ne­re, og det vil man må­ske og­så se me­re af i frem­ti­den. Vi skal tje­ne pen­ge til or­ke­ste­ret, og vi skal så vidt mu­ligt kla­re os selv som kul­tur­virk­som­hed. Men det er væ­sent­ligt, at vi får et øko­no­misk bi­drag til at ska­be de sto­re op­le­vel­ser med klas­sisk mu­sik.”

I dag er mu­si­ker­ne i or­ke­stret alt­så ble­vet bå­de me­de­je­re af og me­d­ar­bej­de­re i de­res egen virk­som­hed. Hvor de før var fa­stan­sat­te i DR, er de i dag an­sat på kon­trakt og på overenskomst­mæs­si­ge vil­kår un­der Dansk Mu­si­ker­for­bund. At eje sin egen ar­bejds­plads er en mo­ti­ve­ren­de fak­tor, si­ger Lars Bar­fo­ed:

“Det gør selv­føl­ge­lig, at de (mu­si­ker­ne, red.) er mindst li­ge så de­di­ke­re­de i de­res ar­bej­de, som de var før. Vi kan ik­ke til­by­de dem et fuld­tidsjob, som det er nu, men al­le gør, hvad de kan, for at få det til at fun­ge­re.”

Ude af eksistenskrisen

Fonds­mid­ler­ne har iføl­ge be­sty­rel­ses­for­man­den be­ty­det, at man har kun­net op­ret­hol­de det hø­je kunst­ne­ri­ske ni­veau i al­le gen­rer:

“Den ryt­mi­ske og po­pu­læ­re mu­sik er og­så med. Vi hol­der bå­de kon­cer­ter og ar­ran­ge­men­ter og prø­ver at ska­be sam­men­hæng mel­lem ind­tæg­ter og ud­gif­ter, for så vidt an­går den del af virk­som­he­den. De før­ste par år, har det væ­ret et spørgs­mål om over­le­vel­se. Nu er vi ude af ek­si­stenskri­sen. Vi har et fun­da­ment. Vi har få­et en stør­re be­vil­ling til se­kre­ta­ri­a­tet, og det gør, at vi har øget vo­res ak­ti­vi­tets­ni­veau, pri­mært på den ryt­mi­ske og po­pu­læ­re mu­sik,” si­ger Lars Bar­fo­ed.

Hvor sær­be­vil­lin­gen før har væ­ret på 1,5 mil­li­o­ner kro­ner om året, er der nu en sam­let be­vil­ling på 3,6 mil­li­o­ner. Det gi­ver luft til nye til­tag og til at væ­re end­nu me­re op­sø­gen­de i for­hold til nye sam­ar­bejds­part­ne­re:

“Det er jo al­tid så­dan, at fon­de gi­ver mid­ler til de kon­kre­te pro­jek­ter og ik­ke til drift. Med en sam­let be­vil­ling på nu 3,6 mil­li­o­ner kan man løf­te de op­ga­ver, der er og det, ar­ran­ge­men­ter­ne kræ­ver. Selv­om vi har bil­le­tind­tæg­ter, er der en del, der er sponso­re­ret af fon­de.”

Med fonds­mid­ler­ne har det væ­ret mu­ligt at fast­hol­de or­ke­strets di­ri­gent, Adam Fi­s­cher, som til for­å­ret ta­ger med or­ke­stret på tur­né til Graz, Ma­ri­bor, Bu­da­pe­st og Wi­en.

“Der bli­ver og­så lagt mær­ke til or­ke­stret i ud­lan­det. Det klas­si­ske kan ik­ke bæ­re sig selv øko­no­misk. Der skal væ­re fon­de, der me­ner, at det er vig­tigt, at vi har den del af den klas­si­ske mu­sik og­så,” for­kla­rer Lars Bar­fo­ed og til­fø­jer, at Dan­marks Un­der­hold­nings­or­ke­ster sam­men med chef­di­ri­gent Adam Fi­s­cher se­ne­re på for­å­ret præ­sen­te­rer de sam­le­de ind­spil­nin­ger af Be­et­ho­vens sym­fo­ni­er. Det hav­de al­drig kun­net la­de sig gø­re uden fonds­mid­ler:

“Fon­de­ne har gen­nem de se­ne­ste år ydet helt af­gø­ren­de be­løb til at kun­ne gen­nem­fø­re de klas­si­ske kon­cer­ter med Adam Fi­s­cher som di­ri­gent. Det er do­mi­ne­ren­de be­løb, vi ta­ler om.”

Selv­om Bar­fo­ed af­vi­ser, at fon­de­ne har haft ind­fly­del­se på de kunst­ne­ri­ske valg – for ek­sem­pel net­op val­get af den ef­ter­s­purg­te di­ri­gent til at le­de or­ke­stret, med­gi­ver han, at det er et godt kort at ha­ve en så an­er­kendt chef­di­ri­gent i spid­sen:

“Vi har fo­re­lagt vo­res pla­ner for fon­de­ne. Det er ik­ke så­dan, at de har valgt at støt­te os ud fra val­get af di­ri­gen­ten. På den an­den si­de be­ty­der det nok al­li­ge­vel no­get, at det net­op er Adam Fi­s­cher. Med ham gi­ver det sig selv, at det her er et or­ke­ster på et me­get højt ni­veau. Og det vil de ger­ne bak­ke op om.”

Skri­bent

Kat. Sekjær
Kat. Sekjær
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.