Ni spørgsmål til størst mulig impact

Vi ser i vo­res ar­bej­de med fon­de en ty­de­lig ten­dens til, at fon­de­nes im­pa­ct­stra­te­gi­er og as­sess­ments bli­ver me­re avan­ce­re­de i dis­se år. Om­ver­de­nen så­vel som fon­de­nes eg­ne be­sty­rel­ser kræ­ver, at stra­te­gi­er­ne i hø­je­re grad af­spej­ler, at ak­ti­vi­te­ter­ne skal gø­re en re­el for­skel. Der­med er im­pact as­ses­sment flyt­tet fra at væ­re mo­ni­to­re­ring og bag­ud­ret­tet eva­lu­e­ring, som bru­ges til at må­le og for­stå im­pact, til at ska­be bed­re og me­re im­pact. Fon­de og mod­ta­ge­re af fon­de­nes støt­te kan bru­ge det til at ju­ste­re og pri­o­ri­te­re ind­sat­ser un­der­vejs og på for­kant. Det er i sig selv positivt.

He­le sam­fun­det dra­ger for­del af en kul­tur, hvor fon­de har fo­kus på, hvor me­get og hvor­dan de­res bi­drag på­vir­ker det sam­fund, de er en del af.

Der­for bør al­le dan­ske fon­de, sto­re som små, ar­bej­de med at in­te­gre­re im­pa­ctas­ses­sments i de­res ope­ra­tio­nel­le og stra­te­gi­ske pro­ces­ser. Der er sim­pelt­hen in­gen vej udenom. Vi ar­bej­der for fon­de på tværs af Eu­ro­pa. Gen­nem vo­res ar­bej­de har vi sam­let en ræk­ke værk­tø­jer og mo­del­ler til må­ling af fon­des im­pact­in­ve­ste­ring­er, som vi ger­ne vil de­le. Vi føl­ger ik­ke den sam­me til­gang til im­pa­ctas­ses­sment i al­le vo­res op­ga­ver. Det va­ri­e­rer med en lang ræk­ke fak­to­rer så som ty­pen og stør­rel­sen af ​​de øko­no­mi­ske bi­drag, om­rå­det og til­gæn­ge­lig­he­den af data.

Vi stil­ler ni spørgs­mål, som vi me­ner al­tid er re­le­van­te at kun­ne sva­re på i en­hver kvan­ti­ta­tiv vur­de­ring af fon­de­nes im­pa­ct­bi­drag. De ni spørgs­mål og de til­hø­ren­de mo­del­ler præ­sen­te­res i vo­res net­op ud­send­te pu­bli­ka­tion: Im­pact Stra­te­gy – Fo­un­da­tion Toolkit. Pu­bli­ka­tio­nen send­es uden be­reg­ning til al­le i fonds­ver­de­nen for at styr­ke ar­bej­det med at la­ve go­de im­pact­stra­te­gier og vurderinger.

1. spørgsmål: Hvilken forskel vil fonden gøre?

Det før­ste spørgs­mål hand­ler om fon­dens stra­te­gi sam­let så­vel som på en­kelt­om­rå­der. Hvil­ken for­skel øn­sker fon­den at gø­re, og hvor­dan skal den kom­me der­til? Hvor dyb og bred er fon­dens stra­te­gi i for­hold til må­l­grup­per og om­rå­der, den øn­sker at på­vir­ke. Kun ved at kun­ne sva­re på det­te spørgs­mål, kan vi vur­de­re om fon­den op­når si­ne mål, li­ge­som vi kan iden­ti­fi­cere, hvad der ik­ke blev re­a­li­se­ret og hvad der kan op­nås i fremtiden.

2. spørgsmål: Hvordan får fonden det til at ske?

Vur­de­ring af im­pact bør væ­re en in­te­gre­ret del af al­le fon­des stra­te­gi­ar­bej­de. At må­le på kon­kret im­pact bør væ­re en be­vidst og na­tur­lig del af sel­ve fonds­stra­te­gi­ens im­ple­men­te­ring, hvor man lø­ben­de fo­re­ta­ger gen­nem­gang af frem­skridt og ju­ste­rin­ger af bi­drag. Vi fo­re­slår år­li­ge gen­nem­gan­ge af fon­de­nes bi­drags­om­rå­der, hvor man ser på hvil­ke re­sul­ta­ter, der er skabt, men og­så for­hol­der sig til ud­for­drin­ger, mang­len­de re­sul­ta­ter og be­hov for ju­ste­rin­ger i vir­ke­mid­ler. De år­li­ge gen­nem­gan­ge kan, hvis man plan­læg­ger dem med de ret­te data­punk­ter, be­nyt­tes til at se fremad. Hvad vil der ske, og hvor­dan får vi det til at ske, bli­ver cen­tra­le spørgsmål.

3. spørgsmål: Hvor forventer fonden at se impact?

Fle­re fak­to­rer er vig­ti­ge, når vi skal vur­de­re fon­des im­pact. Det er for det før­ste vig­tigt at væl­ge in­di­ka­to­rer ud fra de om­rå­der, man øn­sker at på­vir­ke. Im­pact på in­di­vid­ni­veau skal må­les med brug af mi­kro­da­ta. Struk­tu­rel im­pact bør må­les med ma­kro­mo­del­ler. For­ven­tes im­pact på lang sigt, bør man in­ter­es­se­re sig for og­så at vi­se tid­li­ge in­di­ka­to­rer. Hvis im­pact for­ven­tes på kort sigt er det vig­tig at må­le på re­sul­tat­in­di­ka­to­rer fra start.

4. spørgsmål: Har fonden en bevidst og detaljeret forandringsmodel?

Al­le fon­des stra­te­gi­ske ind­sat­ser bør ta­ge ud­gangs­punkt i en be­vidst og de­tal­je­ret for­an­drings­teori om, hvor­dan man når de stra­te­gi­ske mål fra før­ste in­ve­ste­ring til en­de­lig virk­ning. Det hand­ler om at iden­ti­fi­ce­re in­di­ka­to­rer i al­le fa­ser af forandrings­processen. De valg­te in­di­ka­to­rer skal væ­re præ­ci­se, må­l­ba­re, re­a­li­sti­ske og tids­spe­ci­fik­ke. Fon­den kan med for­del star­te med det, den vil op­nå og så ar­bej­de sig bag­læns i forandringskæden.

5. spørgsmål: Hvordan påvirkes målopnåelsen af fondens position?

Im­pact af fon­des ind­sat­ser ska­bes ik­ke i et vaku­um. Om­ver­de­nen skal væ­re klar til fonds­ind­sat­sen. Der skal væ­re et be­hov og en ef­ter­spørgsel. An­dre ak­tø­rer skal væ­re sam­ar­bejds­vil­li­ge. Li­ge­le­des er det vig­tigt at ta­ge høj­de for fon­de­nes ka­pa­ci­tet kom­bi­ne­ret med an­dre ak­tø­rer på et om­rå­de. Det er sam­let af­gø­ren­de for al­le fon­de, at de kort­læg­ger egen po­si­tion i støttelandskabet.

6. spørgsmål: Hvor meget impact kan fonden forvente?

Man­ge fak­to­rer kan på­vir­ke fon­des im­pact på et om­rå­de. Vi har ud­vik­let et værk­tøj vi kal­der PIAT (Po­ten­ti­al Im­pact As­ses­sment Tool). PI-Scoren på om­rå­der­ne po­li­tik, be­folk­ning/mål­grup­pe, mar­ked og vi­den gør det mu­ligt at sand­syn­lig­gø­re stør­rel­sen af den im­pact en fond kan for­ven­te at op­nå på et gi­vent om­rå­de. Her­ved kan vi iden­ti­fi­ce­re hvor im­pa­ct­po­ten­ti­a­let for en på­virk­ning er størst, og hvor der kan for­ven­tes flest barrierer.

7. spørgsmål: Hvilke værktøjer skal fonden anvende?

En cen­tral pa­ra­me­ter i en­hver im­pa­ct­stra­te­gi er at ken­de de an­dre ak­tø­rers age­ren på fel­tet, da det har be­tyd­ning for, hvil­ke værk­tø­jer fon­den skal an­ven­de som in­di­vi­du­el fond el­ler i sam­ar­bej­de med an­dre. An­dre ak­tø­rers ev­ner og ka­pa­ci­tet er så­le­des mindst li­ge så vig­ti­ge som fon­dens eg­ne, når det hand­ler om at på­vir­ke og ska­be re­sul­ta­ter på et be­stemt om­rå­de. Kend­ska­bet her­til bør væ­re med til at de­fi­ne­re den im­pa­ct­stra­te­gi en fond skal forfølge.

8. spørgsmål: Hvordan måles fondens impact så?

Hvor­dan fon­den sva­rer på de oven­nævn­te spørgs­mål er af­gø­ren­de for, hvor­dan impact­stra­te­gien skal se ud, og hvor­dan en kon­kret im­pa­ct­må­ling kan gen­nem­fø­res. Det af­hæn­ger så­le­des bå­de af fon­dens po­si­tion, til­gæn­ge­li­ge værk­tø­jer og vir­ke­mid­ler, om­rå­dets ka­rak­ter, osv. I al­le impact­vurderinger bør man stil­le sig spørgs­må­let, om de identi­ficerede re­sul­ta­ter og virk­ning­er er en ag­gre­ge­ring af fon­dens sam­le­de ind­sat­ser, el­ler om det er en del af en bre­de­re ind­virk­ning fra fle­re fak­to­rer, hvor fon­dens på­virk­ning kun er en del.

9. spørgsmål: Hvilke data kan fonden bruge?

En­de­lig bør fon­den over­ve­je hvil­ke da­ta­kil­der den har ad­gang til, når den skal fo­re­ta­ge im­pact­vur­deringen. Val­get af da­ta­kil­der bør ske ud fra to grund­læg­gen­de pa­ra­me­tre: 1) Hvor af­gø­ren­de er da­ta­kil­den for im­pa­ct­må­lin­gen? 2) Hvor kom­plek­se er da­ta­kil­der­ne. Er de tun­ge at ar­bej­de med? Vi ar­gu­men­te­rer al­tid for, at fon­den skal væ­re så am­bi­tiøs som over­ho­ve­det mu­ligt med hen­syn til valg af da­ta­kil­der. På den ene si­de bør man kun sam­le de da­ta op, som er nød­ven­di­ge og be­la­ster pro­jek­ter og ad­mi­ni­stra­tion mindst mu­ligt. På den an­den si­de er det vig­tigt lø­ben­de at sam­le flest mu­li­ge re­le­van­te da­ta op, kva­li­ta­ti­ve så­vel som kvan­ti­ta­ti­ve. Det kræ­ver en klar da­ta­stra­te­gi og in­te­gra­tion med an­dre processer.

– Af Kri­sti­an Mørk Pug­gaard, Ma­nag­ing Part­ner & Tor­ben Bund­gaard Vad, Part­ner og for­mand – Damvad Ana­ly­ti­cs