Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribenternes egne holdninger.
Vi ser i vores arbejde med fonde en tydelig tendens til, at fondenes impactstrategier og assessments bliver mere avancerede i disse år. Omverdenen såvel som fondenes egne bestyrelser kræver, at strategierne i højere grad afspejler, at aktiviteterne skal gøre en reel forskel. Dermed er impact assessment flyttet fra at være monitorering og bagudrettet evaluering, som bruges til at måle og forstå impact, til at skabe bedre og mere impact. Fonde og modtagere af fondenes støtte kan bruge det til at justere og prioritere indsatser undervejs og på forkant. Det er i sig selv positivt.
Hele samfundet drager fordel af en kultur, hvor fonde har fokus på, hvor meget og hvordan deres bidrag påvirker det samfund, de er en del af.
Derfor bør alle danske fonde, store som små, arbejde med at integrere impactassessments i deres operationelle og strategiske processer. Der er simpelthen ingen vej udenom. Vi arbejder for fonde på tværs af Europa. Gennem vores arbejde har vi samlet en række værktøjer og modeller til måling af fondes impactinvesteringer, som vi gerne vil dele. Vi følger ikke den samme tilgang til impactassessment i alle vores opgaver. Det varierer med en lang række faktorer så som typen og størrelsen af de økonomiske bidrag, området og tilgængeligheden af data.
Vi stiller ni spørgsmål, som vi mener altid er relevante at kunne svare på i enhver kvantitativ vurdering af fondenes impactbidrag. De ni spørgsmål og de tilhørende modeller præsenteres i vores netop udsendte publikation: Impact Strategy – Foundation Toolkit. Publikationen sendes uden beregning til alle i fondsverdenen for at styrke arbejdet med at lave gode impactstrategier og vurderinger.
1. spørgsmål: Hvilken forskel vil fonden gøre?
Det første spørgsmål handler om fondens strategi samlet såvel som på enkeltområder. Hvilken forskel ønsker fonden at gøre, og hvordan skal den komme dertil? Hvor dyb og bred er fondens strategi i forhold til målgrupper og områder, den ønsker at påvirke. Kun ved at kunne svare på dette spørgsmål, kan vi vurdere om fonden opnår sine mål, ligesom vi kan identificere, hvad der ikke blev realiseret og hvad der kan opnås i fremtiden.
2. spørgsmål: Hvordan får fonden det til at ske?
Vurdering af impact bør være en integreret del af alle fondes strategiarbejde. At måle på konkret impact bør være en bevidst og naturlig del af selve fondsstrategiens implementering, hvor man løbende foretager gennemgang af fremskridt og justeringer af bidrag. Vi foreslår årlige gennemgange af fondenes bidragsområder, hvor man ser på hvilke resultater, der er skabt, men også forholder sig til udfordringer, manglende resultater og behov for justeringer i virkemidler. De årlige gennemgange kan, hvis man planlægger dem med de rette datapunkter, benyttes til at se fremad. Hvad vil der ske, og hvordan får vi det til at ske, bliver centrale spørgsmål.
3. spørgsmål: Hvor forventer fonden at se impact?
Flere faktorer er vigtige, når vi skal vurdere fondes impact. Det er for det første vigtigt at vælge indikatorer ud fra de områder, man ønsker at påvirke. Impact på individniveau skal måles med brug af mikrodata. Strukturel impact bør måles med makromodeller. Forventes impact på lang sigt, bør man interessere sig for også at vise tidlige indikatorer. Hvis impact forventes på kort sigt er det vigtig at måle på resultatindikatorer fra start.
4. spørgsmål: Har fonden en bevidst og detaljeret forandringsmodel?
Alle fondes strategiske indsatser bør tage udgangspunkt i en bevidst og detaljeret forandringsteori om, hvordan man når de strategiske mål fra første investering til endelig virkning. Det handler om at identificere indikatorer i alle faser af forandringsprocessen. De valgte indikatorer skal være præcise, målbare, realistiske og tidsspecifikke. Fonden kan med fordel starte med det, den vil opnå og så arbejde sig baglæns i forandringskæden.
5. spørgsmål: Hvordan påvirkes målopnåelsen af fondens position?
Impact af fondes indsatser skabes ikke i et vakuum. Omverdenen skal være klar til fondsindsatsen. Der skal være et behov og en efterspørgsel. Andre aktører skal være samarbejdsvillige. Ligeledes er det vigtigt at tage højde for fondenes kapacitet kombineret med andre aktører på et område. Det er samlet afgørende for alle fonde, at de kortlægger egen position i støttelandskabet.
6. spørgsmål: Hvor meget impact kan fonden forvente?
Mange faktorer kan påvirke fondes impact på et område. Vi har udviklet et værktøj vi kalder PIAT (Potential Impact Assessment Tool). PI-Scoren på områderne politik, befolkning/målgruppe, marked og viden gør det muligt at sandsynliggøre størrelsen af den impact en fond kan forvente at opnå på et givent område. Herved kan vi identificere hvor impactpotentialet for en påvirkning er størst, og hvor der kan forventes flest barrierer.
7. spørgsmål: Hvilke værktøjer skal fonden anvende?
En central parameter i enhver impactstrategi er at kende de andre aktørers ageren på feltet, da det har betydning for, hvilke værktøjer fonden skal anvende som individuel fond eller i samarbejde med andre. Andre aktørers evner og kapacitet er således mindst lige så vigtige som fondens egne, når det handler om at påvirke og skabe resultater på et bestemt område. Kendskabet hertil bør være med til at definere den impactstrategi en fond skal forfølge.
8. spørgsmål: Hvordan måles fondens impact så?
Hvordan fonden svarer på de ovennævnte spørgsmål er afgørende for, hvordan impactstrategien skal se ud, og hvordan en konkret impactmåling kan gennemføres. Det afhænger således både af fondens position, tilgængelige værktøjer og virkemidler, områdets karakter, osv. I alle impactvurderinger bør man stille sig spørgsmålet, om de identificerede resultater og virkninger er en aggregering af fondens samlede indsatser, eller om det er en del af en bredere indvirkning fra flere faktorer, hvor fondens påvirkning kun er en del.
9. spørgsmål: Hvilke data kan fonden bruge?
Endelig bør fonden overveje hvilke datakilder den har adgang til, når den skal foretage impactvurderingen. Valget af datakilder bør ske ud fra to grundlæggende parametre: 1) Hvor afgørende er datakilden for impactmålingen? 2) Hvor komplekse er datakilderne. Er de tunge at arbejde med? Vi argumenterer altid for, at fonden skal være så ambitiøs som overhovedet muligt med hensyn til valg af datakilder. På den ene side bør man kun samle de data op, som er nødvendige og belaster projekter og administration mindst muligt. På den anden side er det vigtigt løbende at samle flest mulige relevante data op, kvalitative såvel som kvantitative. Det kræver en klar datastrategi og integration med andre processer.
– Af Kristian Mørk Puggaard, Managing Partner & Torben Bundgaard Vad, Partner og formand – Damvad Analytics