Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Fonde (erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende) beskattes som udgangspunkt efter de for kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber) gældende regler, herunder med samme skattesats, aktuelt 22 pct. note 1 Henset til forskellen mellem fonde og kapitalselskaber gælder der imidlertid en række undtagelser og dermed særregler for beskatning af fonde, primært i forhold til fradrag og hensættelser.
Når der skal foretages ændringer i beskatningen af selskaber, er det således væsentligt at der i samme ombæring tages højde for, at fonde og selskaber ikke uden videre kan sidestilles. Der er eksempler på at indførelse af samme lovregler på fonde, som gælder for selskaber, ikke er hensigtsmæssige eller alligevel må ledsages af særlige undtagelser, eller kombinationen af begge. Som eksempel kan nævnes den ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 indførte såkaldt lagerbeskatning af for porteføljeaktier.
Lov nr. 525 af 12. juni 2009 indebar, at fonde – i lighed med selskaber – som udgangspunkt skal anvende lagerbeskatning ved opgørelsen af gevinst og tab på såkaldte skattepligtige porteføljeaktier. note 2 Til denne hovedregel er imidlertid indført en undtagelse, hvorefter en fond kan vælge såkaldt realisationsbeskatning, hvorfor fonden først beskattes af en gevinst eller tab når/hvis den pågældende aktie afhændes.
Skulle en lagerbeskatning af kollegieejendommen i et givent år indebære, at en kollegiefond måtte være nødsaget til at afhænde hele eller dele af ejendommen, i hvilken kollegiet drives, så vil dette ikke uden videre være muligt for fonden, eftersom dette vil være i strid med formålet.
Rasmus Kristian Feldthusen – professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Baggrunden for undtagelsesreglen om realisationsbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier (i praksis børsnoterede porteføljeaktier) skyldes, at en række fonde, som følge af bestemmelser i deres vedtægter, er afskåret fra at afhænde skattepligtige porteføljeaktier for at kunne betale skat af ikke realiserede aktieavancer. note 3
Lagerbeskatning indebærer, at forskellen mellem værdien primo og ultimo af det pågældende aktiv opgøres, og udviser denne en gevinst (ultimo-værdien er større end primo-værdien) beskattes fonden af denne. Udviser denne omvendt et tab (ultimo-værdien er mindre end primo-værdien) kan dette tab fremføres til senere – eventuel – udligning af en gevinst. note 4
Lagerbeskatning er et fundamentalt brud på princippet om, at indkomst først beskattes, når den er realiseret. Eftersom lagerbeskatning indebærer, at urealiserede gevinster bliver beskattet, udgør dette en likviditetsbelastning for fonden. Fonden er således nødt til at finde de nødvendige likvide midler til at betale skatten, og hvis ikke fonden har (tilstrækkeligt med) disse, så vil fonden være nødsaget til at afhænde f.eks. nogle af sine aktier for at kunne betale skatten.
Fonden kan i praksis heller ikke bare uddele eller hensætte sig ud af ovennævnte problemstilling. Dette skyldes for det første, at skatten der skal betales, udgør 22 pct. af gevinsten. Ønsker fonden at uddele eller hensætte sig ud af gevinstskatten, så skal fonden uddele eller hensætte et beløb svarende til hele gevinsten, og ikke bare skatten af gevinsten. For det andet er det ikke længere alle uddelinger, der giver skattefradrag for fonden. Det er nu alene almennyttige og almenvelgørende uddelinger, der giver ret til fradrag. Har fonden således blandede formål, hvoraf et eller flere ikke giver ret til fradrag, indebærer dette en yderligere likviditetsudfordring ift. at uddele/hensætte sig ud af en lagerbeskatning.
Indebærer lagerbeskatningen omvendt et tab i et indkomstår, så indebærer reglerne for beskatning af skattepligtige porteføjleaktier, at fonden alene kan fremføre dette til senere udligning i gevinster. Der er med andre ord ikke, hvad der i skatteretlig jargon kaldes ‘carry-back’ af tabet, hvorved forstås, at tabet kan bæres tilbage til fradrag i tidligere beskattede gevinster. Dette indebærer at en tidligere lagerbeskatning kan ende med at blive en permanent skatteudgift, og at et fremførselsberettiget tab aldrig kan udnyttes.
Heroverfor står realisationsbeskatning, der som navnet antyder, indebærer at der alene sker beskatning af en indkomst, når denne realiseres. Realisationsbeskatning er forudsigelig og indebærer ikke nogen likviditetsbelastning af fonden, idet skatten netop først udløses, når og hvis fonden ved afhændelsen realiserer en gevinst. I praksis er betingelserne for at kunne opnå realisationsbeskatning, og særligt forblive i dette beskatningsregime, besværlige, administrativt tunge og – paradoksalt nok – likviditetsbelastende. Likviditetsbelastningen skyldes ikke skatten, som jo er udskudt til at fonden måtte afhænde aktierne, men derimod det uddelingskrav, der følger med som en betingelse, hvis en fond vælger realisationsbeskatning. Det er således blandt andet en betingelse, at fonden hvert år uddeler og/eller hensætter sin samlede bruttoindkomst, herunder eventuelle skattefrie udbytter. note 5
Reglerne om og betingelserne for realisationsbeskatning bør efter min opfattelse ændres og opblødes.
Rasmus Kristian Feldthusen – professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Reglerne om realisationsbeskatning tillader dog at en fond kan hensætte op til 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. note 6 Det er imidlertid i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at konsolideringsfradraget fra og med indkomståret 2016 blev nedsat fra 25 pct. til 4 pct. Selvom en fond således kan hensætte op til 25 pct. af de almennyttige uddelinger, er det alene de 4 pct. der giver skattefradrag, resten af hensættelsen vil derfor skulle ske med beskattede midler. For fonde med blandede formål, hvoraf et eller flere af disse ikke er almennyttige eller almenvelgørende, er der slet ikke mulighed for at foretage hensættelse for en del af de foretagne uddelinger. Reglerne om og betingelserne for realisationsbeskatning bør efter min opfattelse ændres og opblødes.
Regeringens pensionsudspil: lagerbeskatning af ejendomme
På baggrund af ovennævnte er der grund til at være påpasselig med at indføre lagerbeskatning, ikke mindst på fonde, hvis fondsbestyrelse er forpligtet til at udvise en skærpet forsvarlighedsvurdering i forhold til fondens kapitalberedskab som følge af, at fonden er selvejende.
Som led i finansieringen af ”ny ret til tidlige pension” lægger regeringen op til ”lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer,” jf. udspillets tabel 5, side 39. note 7
Uagtet ordlyden ”selskabers” ejendomsavancer har der været spekulationer om, hvorvidt fonde (og foreninger) ville blive omfattet af reglerne. Spekulationerne ophørte den 28. september 2020, hvor skatteministeren svarede på et spørgsmål stillet af Heidi Bank (V).
Heidi Bank (V) spurgte, om skatteministeren ville oplyse hvilke ejendomme, der ville blive omfattet af forslaget om at lagerbeskatte selskabers ejendomsavance, og om beskatningen kun vil ramme kapitalfonde, eller om den vil ramme alle selskaber.
Skatteministeren svarede:
”Det er ikke kun kapitalfonde, men også danske og udenlandske ejendomsselskaber, der efter gældende regler via selskabsretlige konstruktioner kan undgå at betale skat af deres ejendomsavancer. Derfor vil den nye beskatning både omfatte danske og udenlandske selskaber, fonde og foreninger mv.” [Min fremhævelse] note 8
Med skatteministerens svar må det anses for givet, at fonde (og foreninger) også bliver omfattet af de nye regler.
Dette vil indebære, at en helt nye aktivklasse omfattes af lagerbeskatning, og vil dermed yderligere bidrage til likviditetsbelastningen af fonden.
Om det forventede omfang af lagerbeskatning i forhold til hvilke ejendomme, der omfattes, anfører skatteministeren i samme svar:
”Lagerbeskatningen vil herudover som udgangspunkt omfatte alle kategorier af ejendomme, herunder industriejendomme, butikscentre, boligejendomme mv. Det indgår dog i overvejelserne om den konkrete udformning at indføre undtagelse for ejendomme, som selskabet selv eller et koncernselskab anvender i egen drift, fx koncernens egne domicil-, lager-, administrations- og produktionsejendomme. Endvidere vil ejendomme, som aktionærerne/andelshaverne selv bebor, fx andelsboliger, blive undtaget.
En nærmere afgrænsning af de omfattede ejendomme vil ske i forbindelse med det lovforberedende arbejde.”
Fast ejendom er et usædvanligt aktiv at underkaste lagerbeskatning, idet fast ejendom er vanskelig at værdiansætte samt vanskeligere at afhænde end f.eks. børsnoterede aktier, skulle der pludselig opstå et likviditetsbehov.
At det kan være vanskeligt for skattemyndighederne at værdiansætte fast ejendom behøver næppe yderligere forklaring, hvorfor usikkerhed omkring dette, kan give anledning til klager og potentielt langvarige skattesager for fonden.
Rasmus Kristian Feldthusen – professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
At det kan være vanskeligt for skattemyndighederne at værdiansætte fast ejendom behøver næppe yderligere forklaring, hvorfor usikkerhed omkring dette, kan give anledning til klager og potentielt langvarige skattesager for fonden.
I lighed med undtagelsen til lagerbeskatning for skattepligtige porteføljeaktier, som følge af formålsbinding i vedtægten for visse fonde vedrørende bestemte aktier, så kan der tilsvarende i en fonds vedtægt være en formålsbinding i forhold til fast ejendom. Et prægnant eksempel på dette er en kollegiefond, der har til formål at eje og drive et kollegium.
Skulle en lagerbeskatning af kollegieejendommen i et givent år indebære, at en kollegiefond måtte være nødsaget til at afhænde hele eller dele af ejendommen, i hvilken kollegiet drives, så vil dette ikke uden videre være muligt for fonden, eftersom dette vil være i strid med formålet. Fonden vil således være nødsaget til at ansøge om ændring af fondens formål hos Erhvervsstyrelsen, og som led heri også skulle opnå Civilstyrelsens godkendelse. Udover det for mig at se uhensigtsmæssige i denne situation, så kompliceres dette af, at rent skattemæssige forhold i henhold til permutationspraksis som udgangspunkt ikke fører til godkendelse af formålsændringer.
Også uden for de tilfælde hvor en fonds vedtægt indeholder formålsbindinger på en fonds ejendomme, vil et forslag om lagerbeskatning af fast ejendom kunne føre til overvejelser i fondens bestyrelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at eje en lagerbeskattet ejendom.
Kombinationen af lagerbeskatning af fondens investeringer, og nu fondens faste ejendom, kan vise sig at være behæftet med en for stor usikkerhed og belastning af fondens likviditet.
Det har været anført, at udspillet om lagerbeskatning af fast ejendom tillige vil lukke et skattehul (”via selskabsretlige konstruktioner kan undgå at betale skat”, skatteministerens svar ovenfor). note 9 Skattehullet skulle bestå i, at i stedet for at et datterselskab afhænder en fast ejendom til en tredjemand, hvorved der udløses en eventuel ejendomsavance til beskatning, så sker overdragelsen i stedet ved at et holdingselskab overdrager aktierne i datterselskabet til tredjemand, hvorefter der ikke finder nogen beskatning sted, idet avance på såkaldte koncernselskabsaktier note 10 og datterselskabsaktier note 11 er skattefri for holdingselskabet.
Uden nærmere på dette sted at gå ind i hvorvidt dette overhovedet kvalificerer til at blive betegnet et skattehul, og om der ikke findes andre måde at håndtere dette på, så vil jeg her begrænse mig til at pege på, at ovennævnte transaktion ikke er mulig i forhold til en fond, idet en fond er selvejende. Med andre ord vil en fonds afhændelse af en af denne ejet fast ejendom altid udløse beskatning af en gevinst eller tab.
Hvor det kommende udspil om indførelse af lagerbeskatning af selskabers fast ejendom efter min opfattelse generelt er uhensigtsmæssigt, der skydes gråspurve med kanoner, så vil et forslag der omfatter fonde (og i hvert fald også ideelle foreninger) tillige føre til udfordringer med forudsigelighed, likviditet, vedtægt m.v., ligesom de påståede udfordringer med at stoppe et skattehul ikke gør sig gældende for disse juridiske figurer.
Noter
- Jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, og § 11, stk. 1.
- Jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, sidste pkt. En skattepligtig porteføljeaktie defineres negativt som aktier, der hverken er næringsaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier. Det vil i praksis sige, at porteføljeaktier er aktiebesiddelser, hvori en fond ejer mindre end 10 pct. af aktierne i selskabet. For unoterede porteføljeaktier er gevinst og tab skattefrie for fonde, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 C og 8, hvorimod udbytter beskattes, jf. ligningslovens §§ 16 A og 16 B.
- Jf. Susanne Nørgaard, Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde, Revision og regnskabsvæsen, nr. 8, 2013.48.
- Fonde lagerbeskattes tillige af bl.a. fordringer, som for eksempel obligationer og pantebreve.
- Det tillades dog at en fond kan hensætte op til 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at konsolideringsfradraget fra og med indkomståret 2016 blev nedsat fra 25 pct. til 4 pct. Selvom en fond således kan hensætte op til 25 pct. af de almennyttige uddelinger, er det alene de 4 pct. der giver skattefradrag, resten af hensættelsen vil ske med beskattede midler.
- Jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 7. pkt.
- https://bm.dk/media/14686/tidlig_pension.pdf (pdf)
- https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sau/spm/743/svar/1692730/2251020/index.htm
- ”Efter gældende regler er der et incitament til at investere i ejendommene frem for andre investeringer, fordi avancer fra ejendomme i praksis er lavere beskattet end øvrige avancer. Indførelse af lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vil betyde, at de omfattede ejendomme beskattes svarende til andre investeringer. På denne baggrund vurderes ændringen at indebære en samfundsøkonomisk gevinst.”, https://fm.dk/media/18138/faktaark_ny-ret-til-tidlig-pension-vaerdig-tilbagetraekning-for-alle.pdf Faktaark nr. 19.
- Ved koncernselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 B aktier i selskaber, hvor fonden direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 31 C.
- Ved datterselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A aktier i selskaber, hvor fonden ejer mindst 10% af aktiekapitalen og selskabet er hjemmehørende i enten EU eller et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
