I dag, den 1. oktober, er det officielt ‘The European Day of Foundations and Donors’. En mærkedag som den Europæiske organisation Dafne, Donors and Foundations Networks in Europe, indførte i 2013 for at fejre filantropien i Europa.
Dagen bliver markeret på forskellig vis rundt omkring i Europa, og herhjemme bliver Fondenes Dag fejret med et særligt arrangement i Industriens Hus.
I anledning af dagen har Nyhedsbrevet Danmarks Fonde taget en overflyvning over filantropiens og fondenes historie gennem interviews med to fondsforskere og følger desuden sporet frem til den stadigt voksende debat om filantropiens og fondenes nuværende rolle i samfundet.
Fra katolsk velgørenhed til filantropi
I dansk kontekst vandt filantropien for alvor frem med protestantismen og den lutherske reformation. Og man kan i vid udstrækning oversætte den danske brug af ordet ‘filantropi’ med ‘hjælp til selvhjælp’ og med ‘almennytte’.
Det fortæller professor Anker Brink Lund, forskningskoordinator på CBS Center for Civilsamfundsstudier og den ene af to forfattere bag bogen Dansk Fondshistorie.
Hvis du skal koge det helt ned til kernen, er forskellen på velgørenhed og filantropi, om det er en betingelsesløs ensidig hjælp, eller om det er hjælp til selvhjælp. Det vil sige en gensidig relation.
Anker Brink Lund – forskningskoordinator, CBS Center for Civilsamfundsstudier
Hvor den katolske forståelse af velgørenhed ifølge Anker Brink Lund bygger på, at man betingelsesløst skal hjælpe de fattige, skal man derimod i den lutheranske og filantropiske forståelse af begrebet være ‘værdigt trængende’. Altså gøre sig fortjent til hjælpen.
“Hvis du skal koge det helt ned til kernen, er forskellen på velgørenhed og filantropi, om det er en betingelsesløs ensidig hjælp, eller om det er hjælp til selvhjælp. Det vil sige en gensidig relation,” siger Anker Brink Lund.
Han fortæller, at den filantropiske og lutheranske tankegang herhjemme blandt andet udmøntede sig i oprettelsen af stiftelser, og at stiftelsestraditionen senere blev videreført i fondsverdenen.
“Begrebet ‘stiftelse’ og ‘fond’ er jo på mange måder synonymer på dansk – og det er det, man senere får ført over på det, man i hverdagssproget kalder ‘filantropiske fonde’, og til dels også i det lovgivningen kalder ‘erhvervsdrivende fonde’, hvis de også har almennyttige formål” siger Anker Brink Lund.
“Dermed får filantropien ikke kun sociale eller religiøse formål men omfatter for eksempel også undervisning, forskning og kulturelle forhold. Ordet ‘filantropi’ betyder jo ordret ‘kærlighed til mennesker’. Det vil sige, at det er i familie med begrebet ‘humanitet’ og også indirekte med begrebet ‘humanitær hjælp’. Filantropien drejer sig kort sagt om alle ting, der kan gavne og danne mennesket som menneske,” forklarer Anker Brink Lund.
Fra fattighjælp til sikring af velfærdsstaten
Liv Egholm, der er lektor og centerleder på CBS Center for Civilsamfundsstudier, har i en årrække studeret filantropiske organisationer i Danmark – især fonde, der arbejder med sociale forhold.
Det har hun blandt andet gjort ved at undersøge arkivmateriale fra fondene og ved at studere begrundelserne for ændringer i fondenes fundatser.
I sin forskning har Liv Egholm blandt andet kunne konstatere, hvordan skiftende grupper af mennesker gennem tiden er blevet klassificeret som ‘værdigt trængende’, og at fondenes skiftende holdninger også har haft indvirkning på både de sociale love og på finansloven.
Med indførelsen af Grundloven bliver formålet dermed også at afhjælpe manglen på ‘det at kunne være borger i samfundet’ – det vil sige manglen på demokratiske rettigheder.
Liv Egholm – lektor og centerleder, CBS Center for Civilsamfundsstudier
Liv Egholm fortæller, at filantropien i Danmark først især havde et mål om at afhjælpe fattigdom, men at det formål ændrede sig med indførelsen af Grundloven. Med indførelsen af Grundloven mistede de borgere, der modtog økonomiske støtte fra staten, nemlig deres sociale, civile og politiske rettigheder – for eksempel retten til at blive gift, til at eje ting og til at kunne stemme og blive valgt.
“På det tidspunkt har vi en kæmpe bølge af fonde, der mener, at det er en moralsk forkert måde at definere folk på. Ved at fondene gav penge til udvalgte grupper betød det, at de grupper kunne beholde deres rettigheder, fordi de dermed ikke var afhængige af hjælp fra staten. Med indførelsen af Grundloven bliver formålet dermed også at afhjælpe manglen på ‘det at kunne være borger i samfundet’ – det vil sige manglen på demokratiske rettigheder," siger Liv Egholm.
Hun fortæller, at i takt med at lovene gradvist blev ændret, så borgerne ikke længere mistede deres demokratiske rettigheder ved at modtage økonomisk hjælp fra staten, skiftede filantropiens formål derefter langsomt til et nutidigt fokus på at give for at sikre velfærdsstaten.
Større beløb og øget skepsis
Fra at fondene med deres donationer sikrede borgernes demokratiske rettigheder, vidner flere nylige bøger om filantropi, kommentarer og ledere i filantropiske tidsskrifter i dag om, at fondene selv bliver mødt med en større og større grad af skepsis i forhold til deres egen demokratiske rolle. En udvikling Liv Egholm også bekræfter.
Med større og større donationer – ikke mindst i den amerikanske fondsverden – og med den langt mere synlige og aktive rolle i samfundet, som fondene i Danmark har indtaget især siden 70’erne og 80’erne, er folk nemlig blevet ekstra opmærksomme på både dem og på den magt, donationer symboliserer, siger Liv Egholm.
Det er dog en øget årvågenhed, de danske fonde både er meget bevidst om, og som de på forskellig vis også forsøger at imødekomme. Blandt andet ved oprettelsen af Fondenes Videnscenter herhjemme, der netop har som et af sine bærende formål “at øge kendskabet til de danske fonde og filantropiske foreninger, deres rammevilkår og aktiviteter og deres betydning for samfundet for derigennem at medvirke til at fremme grundlaget for deres virke i Danmark,” som det hedder på videnscentrets hjemmeside.
“Vi oplever, at der er en ret stor interesse for fondene, for hvem de er, og hvordan de fungerer,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, der er sekretariatschef i Fondenes Videnscenter.
”Der er et stort behov for at forstå den diversitet, der er iblandt dem, for det, vi nogle gange møder, er en fælles betegnelse for og en samlet opfattelse af, hvad fondene er. Og i realiteten, er der en kæmpe diversitet – både i størrelse, i uddelingsformue og -formål og i tilgangen til at udøve filantropi,” siger hun.
“A hidden force”
Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, svarede fondenes uddelinger i 2017 cirka til 0,8 procent af BNP. Det er en andel, der har været stigende i de senere år, og det har været med til at skabe en større offentlig interesse for at have en debat om, hvor den udvikling leder samfundet hen.
Det argumenterer Jacob Møller Overgaard, kommunikationschef for Fondenes Videnscenter, for i et indlæg i Dafnes seneste nyhedsbrev.
“Samtidig med, at det er blevet mere og mere svært for det danske civilsamfund såvel som for lokale myndigheder og for regeringen at finansiere nye projektidéer, har de filantropiske fonde øget deres donationer markant,” skriver Jacob Møller Overgaard, der kalder det et “signifikant skift i dynamikken mellem samfundet og fondsfilantropi.”
Han beskriver det som naturligt, at den private filantropis øgede indflydelse i samfundet ikke kun bliver mødt med klapsalver, men også med spørgsmål og “endda en smule bekymring”:
“Hvis man følger med i de nuværende debatter i de danske medier, kan man se at øgede donationer til skoler, kultur og naturvidenskaberne bliver mødt med både entusiasme og bekymring fra forskellige interessenter. Hvad er konsekvenserne af en mere aktiv privat filantropisk sektor? Hvordan påvirker den måde, moderne fonde arbejder på, de organisationer, de støtter?” skriver han.
Fondenes Videnscenter peger på omprioriteringsbidraget, nedlæggelsen af satspuljemidlerne, samt omfordelinger på blandt andet kulturområdet som nogle af de mulige årsager til, at flere organisationer og sager nu ser i retning af fondene for at finde finansiering til deres projekter.
Samtidig med fondene i stigende grad stiller op til debatter, viser en kendskabsundersøgelse, Fondenes Videnscenter sammen med andre står bag, dog, at hele 43 procent af den danske befolkning ikke kan nævne så meget som én dansk fond.
“Generelt sagt, er der ikke et stort kendskab til fondenes arbejde og deres interne arbejdsstrukturer. Det er en udfordring for fondene, når de vil engagere sig i debatter, der dukker op,” skriver Jacob Møller Overgaard.
