Politiets Efterretningstjeneste (PET) analyserer i øjeblikket risikoen for, at penge fra fonde med humanitære formål ender i hænderne på mellemøstlige terrororganisationer.
Det sker efter, at Danmark har fået utilfredsstillende karakterer af den internationale organisation for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering – Financial Action Task Force (FATF).
De danske myndigheder lever nemlig op ikke op til FATFs anbefalinger på velgørenhedsområdet, som bl.a. omfatter indsamlende organisationer, filantropiske fonde og andre donorer.
Den utilfredsstillende rating i FATFs karaktersystem betyder, at Danmark har en række forbedringspunkter, som PET nu er sat i spidsen for at analysere, så myndighederne kan rette op på problemerne. Og ifølge den danske FATF-koordinator er det væsentligt at efterleve anbefalingerne og dermed reducere risikoen for, at fondsmidler ender i terroristernes lommer.
”Det er ekstremt vigtigt fordi vi ved, at der kanaliseres penge til Islamisk Stat, al-Qaeda og andre terrororganisationer fra fonde og foreninger i nærmest hele verden. Og det vil også ske fra Danmark. Vi skal tage udgangspunkt i, at det vil ske og derfor er det ekstremt vigtigt at være opmærksom på. Vi ved fra de terrorangreb, der er gennemført i Europa, at der ikke skal særligt mange penge til,” siger kontorchef i Finanstilsynets hvidvaskkontor, Stig Nielsen, der Danmarks kontaktpunkt i forhold til FATF.
Udover PET og Finanstilsynet indgår også Erhvervsstyrelsen, bagmandspolitiet (SØIK), Skatteforvaltningen og Justitsministeriet i det danske FATF-arbejde.
Det er ekstremt vigtigt fordi vi ved, at der kanaliseres penge til Islamisk Stat, al-Qaeda og andre terrororganisationer fra fonde og foreninger i nærmest hele verden. Og det vil også ske fra Danmark.
Stig Nielsen – kontorchef, Finanstilsynets hvidvaskkontor
FATFs risikovurderingssystem, der bl.a. er bakket op af FN og udgør den internationale standard på området, omfatter 40 anbefalinger, som deltagerlandene skal leve op til. Netop på anbefaling nr. 8 om velgørenhedsområdet får Danmark den næstlaveste rating – partially compliant – i FATFs ratingsystem.
Uagtsom terrorfinansiering
Mens der i en vis udstrækning har været opmærksomhed på risikoen for terrorfinansiering fra den danske NGO-sektor – bl.a. i samarbejde med de indsamlende organisationers brancheorganisation Isobro – så har de ansvarlige ministerier ikke gjort tilstrækkeligt for at implementere FATF-anbefalingerne på fondsområdet.
”Vi ser det ikke som en kritik som sådan, men mere som en risikovurdering. Og det, vi fokuserer på i forhold til velgørenhedsområdet, er især terrorfinansiering, fordi vi ved at fonde, organisationer og foreninger i stort set hele verden bruges til at kanalisere penge til terror – ikke mindst i Mellemøsten,” siger Stig Nielsen.
Han understreger, at det sandsynligvis er 99 ud af 100 af de danske fonde og foreninger, som har helt legitime formål. Men risikovurderingerne i forbindelse med bekæmpelse af terrorfinansiering omfatter også såkaldt uagtsom terrorfinansiering.
”Risikoen er der under alle omstændigheder, for det er jo ikke muligt at lave et system som er fuldstændig vandtæt. En forening kan sagtens have et humanitært formål og sende penge til for eksempel trængende familier. Men vi ved, at magtstrukturerne i Mellemøsten kan være sådan, at en del af familiernes penge bliver opkrævet af folk, der kontrolleres af terrorister, og derfor kan penge, der er givet til gode humanitære projekter alligevel ende i terroristernes hænder,” siger Stig Nielsen.
Millioner til syriske flygtninge
Ifølge Danmarks Statistik bevilgede danske fonde i alt godt 1,5 mia. kr. til internationale humanitære formål i 2018. Uddelingerne var fordelt på knap 1.600 forskellige projekter, og af de 1,5 mia. blev 826 mio. kr. udbetalt samme år.
En af de store fonde, som er begyndt at uddele flere penge til humanitære projekter i bl.a. Mellemøsten, er Novo Nordisk Fonden. I december 2019 offentliggjorde fonden en ny bevilling på 200 mio. kr. til syriske flygtninge i Jordan. Fonden har ikke en særlig politik for at følge pengestrømmene med henblik på at undgå uagtsom terrorfinansiering. Men størstedelen af pengene uddeles via professionelle internationale organisationer, der arbejder i områderne, påpeger Novo Nordisk Fondens chef for humanitære og sociale uddelinger:
”Vi har netop indgået et partnerskab med Dansk Flygtningehjælp, Unicef og World Diabetes Foundation i relation til en større humanitær indsats i Jordan med fokus på syriske flygtninge. Alle tre organisationer er internationalt anerkendte og certificerede humanitære organisationer. Partnerskaberne og de definerede projekter er meget grundigt forberedte. Vi er meget opmærksomme på, hvem vi støtter og hvordan, og vi har en løbende dialog med de danske myndigheder herom, så de humanitære indsatser, vi støtter, også får den tilsigtede virkning,” siger Hanna Line Jakobsen.
Ifølge kontorchef i Finanstilsynets hvidvaskkontor, Stig Nielsen er det dog i praksis vanskeligt at gardere sig mod læk fra pengestrømmene.
”Der er jo ikke nogen, der mistænker Novo Nordisk Fonden for at have slette hensigter. Men fonden har vel reelt ikke mulighed for at følge hver eneste krone helt ud til slutmodtageren, og der er jo bl.a. risiko for at lyssky elementer så at sige tager maden ud af munden på folk. Men der er foranstaltninger, som man kan tage, og derfor vil det være naturligt at danske myndigheder i FATF-samarbejdet gør mere ud af at vejlede om risikoaspekterne,” siger han.
Vi ved, at magtstrukturerne i Mellemøsten kan være sådan, at en del af familiernes penge bliver opkrævet af folk, der kontrolleres af terrorister, og derfor kan penge, der er givet til gode humanitære projekter alligevel ende i terroristernes hænder.
Stig Nielsen – kontorchef, Finanstilsynets hvidvaskkontor
Derfor indgår det også som en vigtig del af FATFs anbefalinger, at myndighederne samarbejder med fonde og foreninger. Det skal øge donorernes opmærksomhed på risiciene og udvikle best practice for uddeling og monitorering af pengestrømmene fra fond til slutmodtager.
”På foreningsområdet for de indsamlende organisationer samarbejder myndighederne med brancheforeningen Isobro for at sikre, at medlemmerne i foreningen selv kan blive opmærksomme på, hvad de kan gøre for at undgå at medvirke til terrorfinansiering,” siger Stig Nielsen.
– Hvad kan I gøre på fondsområdet, når der ikke findes en tilsvarende brancheforening for fondene, som ifølge FATF-rapporten omfatter ca. 1.300 erhvervsdrivende fonde og ca. 8.000 ikke-erhvervsdrivende fonde?
”Vi som Finanstilsyn kan ikke række direkte ud til fondene eller deres eventuelle organisationer. Men vi kan sige til bankerne og pengeinstitutterne, at de skal være opmærksomme på deres kunder i fonds- og foreningssektoren. Og hvis ikke fondene kan redegøre betryggende for deres transaktioner, så kan banken sige, at de ikke kan være kunde i banken. Men vi samarbejder også med de andre myndigheder på dette område,” siger Stig Nielsen.
”De terrororganisationer, der er i Mellemøsten, gør rigtig meget for at få penge ind til deres aktiviteter og de bruger mange forskellige kilder. Derfor er det vigtig at lukke for de finansieringskilder.”
Ikke-erhvervsdrivende fonde i fokus
Ifølge FATF-anbefalingerne skal myndighederne identificere hvilken type fonde og foreninger, som er i risiko for at medvirke til terrorfinansiering, og de skal opstille trusselskriterier. Derudover handler det om at implementere den nødvendige lovgivning, så myndighederne har let og tilstrækkelig adgang til relevante oplysninger om fondes og foreningers aktiviteter. Desuden skal lovgivningen sørge for, at myndighederne kan dele og koordinere oplysninger mellem hinanden.
Og det er netop nogle af de punkter, hvor danske myndigheder ifølge FATF heller ikke lever op til anbefalingerne. FATF nævner konkret situationen for de ikke-erhvervsdrivende fonde, som ikke har pligt til automatisk at registrere sig eller indsende årsberetninger og bevillingslister til Civilstyrelsen.
Rapporten fra FATF er udarbejdet i 2017, og som opfølgning på de danske forbedringspunkter på velgørenhedsområdet skal PET afslutte sin risikovurdering i 2020.
