Skepsis overfor nyt matematikprojekt finansieret af Novo Nordisk Fonden

Et nyt un­der­vis­nings­pro­jekt fi­nan­si­e­ret af No­vo Nor­disk Fon­den vil gø­re ma­te­ma­tik til omdrej­nings­punkt for de na­tur­vi­den­ska­be­lige og tek­ni­ske fag. Men det er ik­ke en god idé at la­de mate­matik fyl­de me­re, end det al­le­re­de gør, ly­der re­ak­tio­nen fra fy­sik- og ke­milæ­rer­ne.

Matematik i skolen
Et nyt pro­jekt fi­nan­si­e­ret af No­vo Nor­disk Fon­den skal gø­re ma­te­ma­tik til om­drej­nings­punkt for de øv­ri­ge STEM-fag som ek­sem­pel­vis fy­sik og ke­mi. Men ide­en mø­der skep­sis fra Dan­marks Fy­sik- og Ke­milæ­rer­for­e­ning.
Om Lab­STEM

Pro­jek­tet ”Lab­STEM – La­bo­ra­to­ri­um for in­te­gre­ret STEM-un­­der­­vis­­ning og -læ­ring” er ét af i alt 16 pro­jek­ter, der net­op har mod­ta­get støt­te fra No­vo Nor­disk Fon­dens te­ma­ti­ske pro­gram om ma­te­ma­tik i na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi.

Læs me­re om pro­jek­tet her.

Læs og­så om de øv­ri­ge ma­te­ma­tikpro­jek­ter støt­tet af No­vo Nor­disk Fon­den her.

En be­vil­ling på seks mil­li­o­ner kro­ner fra No­vo Nor­disk Fon­den skal gø­re ma­te­ma­tik til et fæl­les sprog for al­le børn og un­ge på tværs af de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske fag fra vug­ge­stue til gym­na­si­um.

I dag er ma­te­ma­tik nem­lig for ‘iso­le­ret’, ly­der di­ag­no­sen fra be­vil­lings­mod­ta­ger pro­fes­sor Claus Mi­chel­sen, der for­sker i ma­te­ma­tik­kens og na­tur­vi­den­ska­bens di­dak­tik og er cen­ter­le­der ved In­sti­tut for Ma­te­ma­tik og Da­ta­lo­gi ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet.

Frem­over skal ma­te­ma­tik der­for gø­res til om­drej­nings­punkt for de øv­ri­ge STEM-fag som ek­sem­pel­vis fy­sik og ke­mi, for­tæl­ler Claus Mi­chel­sen.

“De an­dre fag be­skæf­ti­ger sig i dag ik­ke nok med ma­te­ma­tik­ken. Grund­læg­gen­de ta­ger vi der­for fat på at gø­re ma­te­ma­tik til et cen­tralt om­drej­nings­punkt for at be­skæf­ti­ge sig med na­tur­vi­den­skab og med tek­no­lo­gi. For ma­te­ma­tik er et me­get stærkt sprog til at be­skri­ve, ana­ly­se­re og for­stå na­tur­vi­den­ska­bens og tek­no­lo­gi­ens fæ­no­me­ner," si­ger han.

Men ide­en om et øget fo­kus på ma­te­ma­tik i fy­sik- og ke­mi­un­der­vis­nin­gen mø­der skep­sis fra Dan­marks Fy­sik- og Ke­milæ­rer­for­e­ning, der or­ga­ni­se­rer grund­sko­le­læ­rer­ne in­den for fy­sik, ke­mi, na­tur og tek­no­lo­gi.

I grund­sko­len er det be­græn­set, hvad man kan bru­ge af ma­te­ma­tik i na­tur­fa­ge­ne. Og ef­ter min bed­ste over­be­vis­ning skal ma­te­ma­tik hel­ler ik­ke fyl­de me­re.

Er­land R. An­der­sen – lands­for­mand, Dan­marks Fy­sik- og Ke­milæ­rer­for­e­ning

“I grund­sko­len er det be­græn­set, hvad man kan bru­ge af ma­te­ma­tik i na­tur­fa­ge­ne. Og ef­ter min bed­ste over­be­vis­ning skal ma­te­ma­tik hel­ler ik­ke fyl­de me­re. Hvis der læg­ges for me­get vægt på den ma­te­ma­ti­ske be­skri­vel­se, står for man­ge ele­ver sim­pelt­hen af,” si­ger Er­land R. An­der­sen, som er lands­for­mand for Dan­marks Fy­sik- og Ke­milæ­rer­for­e­ning.

Han un­der­stre­ger, at ma­te­ma­tik­ken i fy­sik- og ke­mi­un­der­vis­nin­gen al­le­re­de i dag er til­pas­set ele­ver­nes al­der og ni­veau. Mens ma­te­ma­tik­ken bru­ges re­la­tivt spar­somt i fol­ke­sko­lens fy­sik- og ke­mi­un­der­vis­ning, så in­te­gre­res den grad­vist tæt­te­re i gym­na­si­et og på uni­ver­si­te­tet.

Bevillingsmodtager: Fokus på matematik vil hjælpe eleverne

Trods den umid­del­ba­re skep­sis hos fy­sik- og ke­milæ­rer­ne, så me­ner Claus Mi­chel­sen ik­ke, at fle­re ele­ver vil stå af, hvis ma­te­ma­tik bli­ver om­drej­nings­punk­tet i fle­re fag.

"Nej, jeg kø­ber den ik­ke helt. Al­le­re­de nu fin­des ma­te­ma­tik­ken i de øv­ri­ge fag. Hvor­for så ik­ke bru­ge den til at gø­re ele­ver­ne me­re be­vid­ste om, at man fak­tisk bru­ger ma­te­ma­tik­ken in­den for na­tur­fa­ge­ne? Bå­de i ma­te­ma­tik og na­tur­fa­ge­ne i fol­ke­sko­len ta­ler man f.eks. om ‘mo­del­le­ring’ – alt­så at be­skri­ve fæ­no­me­ner med mo­del­ler. Nog­le af de sam­me kom­pe­ten­cer kom­mer fak­tisk i spil, når man mo­del­le­rer i ma­te­ma­tik, og når man mo­del­le­rer i fysik/kemi. Og der me­ner jeg, at der er no­get at hen­te ved at etab­le­re et sam­spil," si­ger Claus Mi­chel­sen.

Værk­tø­jer­ne til at gø­re ma­te­ma­tik til om­drej­nings­punk­tet for de øv­ri­ge STEM-fag ud­vik­ler Claus Mi­chel­sen i sam­ar­bej­de med si­ne kol­le­ger på uni­ver­si­te­tet samt pæ­da­go­ger, ind­sko­lings­læ­re­re, læ­re­re og gym­na­si­e­læ­re­re på Fyn. I alt 300 un­der­vi­se­re og 5.000 ele­ver kom­mer til at del­ta­ge i pro­jek­tet, som hed­der Lab­stem.

Pro­jek­tet modt­og kort før jul yder­li­ge­re tre mio. kr. fra Re­gion Syd­dan­mark, for­tæl­ler Claus Mi­chel­sen.

Pro­jek­tet ud­vik­ler un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­le, der kan bru­ges af al­le in­ter­es­se­re­de, og som Claus Mi­chel­sen hå­ber vil bli­ve vi­de­re­ud­vik­let af pæ­da­go­ger og læ­re­re lø­ben­de.

Jeg kan godt li­de or­det 'at ma­te­ma­ti­se­re'. Det be­ty­der, at du bru­ger ma­te­ma­tik­ken til at be­skri­ve di­ne om­gi­vel­ser. Og går man ud i en bør­ne­ha­ve, så ser man, at bør­ne­ne kvan­ti­se­rer, de tæl­ler, de sø­ger møn­stre.

Claus Mi­chel­sen – cen­ter­le­der ved In­sti­tut for Ma­te­ma­tik og Da­ta­lo­gi, Syd­dansk Uni­ver­si­tet

"For ek­sem­pel kan ma­te­­ma­tik- og bi­o­lo­gilæ­re­ren sæt­te sig sam­men og la­ve et fæl­les for­løb ud fra vo­res ma­te­ri­a­le. Det er vi­sio­nen. Og det væ­re sig bå­de i fol­ke­sko­le og på ung­doms­ud­dan­nel­se. Og vi har og­så dag­til­bud­de­ne med,” si­ger Claus Mi­chel­sen og ud­dy­ber:

“Jeg kan godt li­de or­det 'at ma­te­ma­ti­se­re'. Det be­ty­der, at du bru­ger ma­te­ma­tik­ken til at be­skri­ve di­ne om­gi­vel­ser. Og går man ud i en bør­ne­ha­ve, så ser man, at bør­ne­ne kvan­ti­se­rer, de tæl­ler, de sø­ger møn­stre. Så det er fak­tisk helt na­tur­ligt at ma­te­ma­ti­se­re. Og ide­en er at vi­de­re­ud­vik­le den kom­pe­ten­ce igen­nem he­le ud­dan­nel­ses­for­løb,” for­tæl­ler Claus Mi­chel­sen.

– Ri­si­ke­rer ele­ver­ne ik­ke en dår­li­ge­re in­tu­i­tiv for­stå­el­se af f.eks. ener­gi som et fy­sisk fæ­no­men, hvis man væl­ger at bru­ge fy­sik­ti­mer­ne på en ma­te­ma­tisk be­skri­vel­se af ener­gi?

"Det er så­dan set hel­ler ik­ke det, der er ide­en. Det er ik­ke et spørgs­mål om at an­ven­de ma­te­ma­tik he­le ti­den i de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge fag, men det er et spørgs­mål om at ty­de­lig­gø­re det sær­li­ge red­skab og og­så den rol­le, som ma­te­ma­tik­ken spil­ler in­den for na­tur­vi­den­skab, for du har fuld­stæn­dig ret: Det skal ik­ke væ­re på be­kost­ning af den in­tu­i­ti­ve op­le­vel­se af f.eks. ener­gibe­gre­bet. Men på den an­den si­de sy­nes jeg, at det er me­get, me­get vig­tigt, at man og­så er med til at få nog­le er­ken­del­ser af, at f.eks. ener­gibe­gre­bet kan gø­res me­re til­gæn­ge­ligt ved at bru­ge en ma­te­ma­tisk for­ma­lis­me,” si­ger Claus Mi­chel­sen.

– Hvad så med dem, der ik­ke nød­ven­dig­vis skal vi­de­re på gym­na­si­et el­ler uni­ver­si­te­tet?

“For dem tror jeg fak­tisk, at det er en end­nu stør­re hjælp. Jeg har og­så nog­le gan­ge væ­ret i kon­takt med folk på SOSU-ud­­dan­­nel­­sen, og man bru­ger jo og­så bå­de ma­te­ma­tik og na­tur­vi­den­skab der. Ba­re på et lidt an­det ni­veau. Og helt kon­kret hand­ler det egent­lig om den sam­me ud­for­dring der: At ma­te­ma­tik bli­ver et ab­strakt fag med nog­le ab­strak­te be­gre­ber, som man ik­ke rig­tig ved, hvor­dan man an­ven­der,” si­ger Claus Mi­chel­sen.

Fysik- og kemilærer: Brug for flere timer

Iføl­ge Dan­marks Fy­sik- og Ke­milæ­rer­for­e­ning er det med fuldt over­læg, at ti­den i fy­sik- og ke­mi i dag ik­ke bru­ges på ma­te­ma­tik. Og­så af helt prak­ti­ske år­sa­ger:

"Ma­te­ma­tik­ken er ik­ke vo­res ge­bet. Og hvis fy­sik- og ke­milæ­rer­ne skul­le un­der­vi­se i ma­te­ma­tik, så skul­le vi ha­ve fle­re ti­mer," si­ger han.

Til gen­gæld ser han li­ge­som Claus Mi­chel­sen mu­lig­he­der i at la­de un­der­vi­ser­ne i de for­skel­li­ge fag ar­bej­de tæt­te­re sam­men. På den må­de kun­ne ek­semp­ler fra fy­sik­kens og ke­mi­ens ver­den bru­ges i ma­te­ma­tik­ti­mer­ne.

"I ma­te­ma­tik­ti­mer­ne læ­res nog­le grund­be­gre­ber og i fy­sik og ke­mi an­ven­des ma­te­ma­tik­ken. Og hvis fa­ge­ne nu snak­ke­de bed­re sam­men, så kun­ne de ek­semp­ler, som man brug­te i ma­te­ma­tik­ken jo sag­tens ta­ges fra de na­tur­fag­li­ge fag. Og fra hver­da­gen, hvor ma­te­ma­tik­ken jo ind­går på bed­ste be­skub,” si­ger Er­land R. An­der­sen.

Om fon­de og sko­le­om­rå­det

Læs me­re om fon­de­nes ar­bej­de på sko­le­om­rå­det her:

Og dén form for sam­ar­bej­de mel­lem fa­ge­ne er Claus Mi­chel­sen og­så for­ta­ler for:

“Det er nog­le go­de ek­semp­ler, Er­land R. An­der­sen kom­mer med der. Der er jo en me­get vig­tig po­in­te her, nem­lig det man kal­der over­før­selspro­ble­ma­tik­ken. Selv­om man har lært no­get i ma­te­ma­tik, så er det ik­ke evi­dent for ele­ver­ne, at det plud­se­lig op­træ­der i fy­sik. Det er fak­tisk utro­lig van­ske­ligt. Så vi skal hjæl­pe ele­ver­ne med at ska­be de for­bin­del­ser, som Er­land R. An­der­sen næv­ner,” slut­ter Claus Mi­chel­sen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Lego Fonden: Samarbejde med regeringer er vores vigtigste våben

Fyl­de­pen­nen har væ­ret flit­tigt i brug hos Le­go Fon­den den se­ne­ste tid. Den 4. sep­tem­ber un­der­skrev fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Jo­hn Goodwin, en sam­ar­bejds­af­ta­le med…

Nye alternative investeringer kræver ny forståelse i almene fonde

Be­slut­nin­gen om at æn­dre in­ve­ste­rings­reg­ler­ne for tu­sind­vis af al­me­ne fon­de i Dan­mark har po­ten­ti­a­le til at flyt­te mil­li­ar­der af fond­skro­ner væk fra ob­liga­tio­ner med…

Brian Bech Nielsen: Vi kommer ikke til at investere i krudt og kugler

Der stod 8,5 mil­li­ar­der kro­ner på pris­skil­tet, da Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond som ho­ve­d­ak­tio­nær i 2015 ef­ter man­ge års salgs­be­stræ­bel­ser fandt en ny ejer til…

Fra økonomisk fattigdom til faglig fattigdom

At der over­ho­ve­det er no­get, der hed­der Eg­mont Fon­den, skyl­des en ung mands stå­l­vil­je til at op­fyl­de si­ne am­bi­tio­ner trods en fat­tig op­vækst. Og…

Hede-Nielsens Fond bliver erhvervsdrivende

Ef­ter næ­sten 50 år som al­men fond har Fa­mi­li­en He­de-Ni­el­sens Fond net­op of­fent­lig­gjort sit før­ste års­regn­skab som er­hvervs­dri­ven­de fon­de og re­de­gjort for an­be­fa­lin­ger­ne om…

Undersøgelse skal give ny viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige

Hvor­dan bli­ver fri­vil­li­ge so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark bed­re til bå­de at re­k­rut­te­re og fast­hol­de de fri­vil­li­ge me­d­ar­bej­de­re, som or­ga­ni­sa­tio­ner­ne er så dybt af­hæn­gi­ge af? Det…

Regeringen vil gøre danske verdensmål til ‘afgørende politisk kompas’

Når der ud­vik­les po­li­tik i de dan­ske mi­ni­ste­ri­er, skal FN’s ver­dens­mål frem­over spil­le en af­gø­ren­de rol­le. De fonds­fi­nan­si­e­re­de dan­ske må­le­punk­ter i Vo­res Mål-pro­jek­tet bli­ver…

Coronakrise

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Tryghedsgruppens halvårsresultat falder med 600 mio. kr.

Cor­ona­kri­sen har gjort mar­kant ind­hug i Tryg­heds­grup­pens re­sul­tat fra de frie in­ve­ste­rings­mid­ler på ca. 7,5 mia. kr. Det op­ly­ser Tryg­heds­grup­pen i en pres­se­med­del­el­se om hal­vårs­re­sul­ta­tet. Tryg­heds­grup­pens…

Mere end hver anden fond har støttet corona-relaterede indsatser

Der er ble­vet vendt op og ned på man­ge bud­get­ter i den dan­ske fonds­sek­tor som føl­ge af cor­ona­kri­sen og fun­det pen­ge til ek­stra­or­di­næ­re ind­sat­ser…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…