Borgerretsfondens moderne filantropiske ambitioner kolliderede med fondsretten i Radio24syv-sagen

En ny bestyrelsesformand havde netop hentet Borgerretsfonden op af grøften og genstartet fonden som en moderne strategisk filantropisk fond. Men bestyrelsens høje ambitioner kolliderede frontalt med Civilstyrelsens afgørelse om Borgerretsfondens støtte til Radio24syvs retssag mod Radio- og tv-nævnet. Sagen får dog formentlig ikke principielle konsekvenser for andre fonde, vurderer professor i fondsret, Rasmus Feldthusen.

Radio24syv (foto: Finn Årup Nielsen)
Ci­vilsty­rel­sen har ale­ne for­holdt sig til Ra­dio24­syv-sa­gen og af­gø­rel­sen frem­står umid­del­bart som en helt kon­kret af­gø­rel­se be­grun­det i net­op Bor­ger­rets­fon­dens vedtægt. Der­for får af­gø­rel­sen for­ment­lig hel­ler ik­ke kon­se­kven­ser for an­dre fon­des mu­lig­he­der for at støt­te juri­di­ske per­so­ner, vur­de­rer pro­fes­sor i fonds­ret, Ras­mus Feldt­hu­sen (fo­to: Finn Årup Ni­el­sen / CC BY-SA).

Be­sty­rel­sen hav­de lagt man­ge kræf­ter i at mo­der­ni­se­re Bor­ger­rets­fon­den og gø­re den til et om­drej­nings­punkt for styr­kel­se af bor­ger­nes rets­sik­ker­hed i Dan­mark. Men som fle­re me­di­er be­skrev i sid­ste må­ned, var det en hen­ven­del­se fra en jour­na­list i kred­sen om­kring fon­dens stif­ter, Ti­ne­ke Færch, som den 6. fe­bru­ar sat­te en kæp i hju­let for et af fon­dens sig­na­tur-pro­jek­ter – støt­ten til Radio24syvs rets­sag mod staten.

I skri­ven­de stund ar­bej­der be­sty­rel­sen på at få Ci­vilsty­rel­sen til at gen­op­ta­ge sa­gen, da fon­den me­ner at af­gø­rel­sen er alt for vidt­gå­en­de. Sær­ligt i ly­set af, at af­gø­rel­sen ef­ter be­sty­rel­sens me­ning luk­ker ned for støt­te til fon­dens to an­dre ver­se­ren­de sa­ger mod sta­ten. Og­så selv­om Ci­vilsty­rel­sen ik­ke har for­holdt sig til an­dre sa­ger end Radio24syv. Et af be­sty­rel­sens ar­gu­men­ter går nu ud på at flyt­te sa­gen fra at væ­re et spørgs­mål om fonds­ret til et spørgs­mål om forvaltningsret.

”Vi har drøf­tet med sty­rel­sen, at vi me­ner, at der er ble­vet over­set en ræk­ke for­valt­nings­ret­li­ge aspek­ter for­bun­det til, at sty­rel­sen har luk­ket ned for tre sto­re sa­ger mod sta­ten, og at af­gø­rel­sen de fa­cto vil gø­re det me­get van­ske­ligt at støt­te søgs­mål mod sta­ten frem­over,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Bor­ger­rets­fon­den Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt, der er lek­tor i for­valt­nings­ret på Kø­ben­havns Universitet.

Imens fonds­be­sty­rel­sen og Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der på at bli­ve eni­ge om hvil­ken spil­le­pla­de, der skal spil­les på, har Fun­dats set nær­me­re på Bor­ger­rets­fon­den for at fin­de ud af bag­grun­den for, at den i of­fent­lig­he­den el­lers ret ukend­te fond plud­se­lig tog sto­re over­skrif­ter i lan­dets dagblade.

Moderne filantropisk strategiproces går for vidt

I fle­re år har Bor­ger­rets­fon­den skabt pro­ble­mer for sig selv. Helt fra be­gyn­del­sen i 2012 på­kald­te fon­dens be­sty­rel­se sig Ci­vilsty­rel­sens op­mærk­som­hed af fle­re årsager.

Ved stif­tel­sen var der pro­ble­mer med de­fi­ni­tio­nen af den bund­ne ka­pi­tal. Regn­ska­ber­ne le­ve­de se­ne­re ik­ke op til fonds­lo­vens krav og var ik­ke re­vi­de­ret af en re­visor. I fle­re år for­søm­te fon­den sin pligt til at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger på grund af pro­ble­mer med at ek­se­kve­re på ud­de­lings­po­li­tik­ken. Og i be­tragt­ning af det la­ve ak­ti­vi­tets­ni­veau var per­so­na­leom­kost­nin­ger­ne for hø­je, vur­de­re­de fondsmyndigheden.

Des­u­den er det ik­ke før­ste gang, at Ci­vilsty­rel­sen fik ek­ster­ne hen­ven­del­ser om be­skyld­nin­ger for urent trav i fon­den. I 2017 hen­vend­te en af­vist an­sø­ger sig til sty­rel­sen med en mi­stan­ke om, at fon­dens se­kre­ta­ri­ats­le­der ple­je­de in­ter­es­ser for sin egen ad­vo­katvirk­som­hed i ste­det for at frem­me fon­dens in­ter­es­se. Se­kre­ta­ri­ats­le­de­ren blev ef­ter­føl­gen­de af­ske­di­get af bestyrelsen.

Alt sam­men sa­ger, som be­tød, at Ci­vilsty­rel­sen jævn­ligt var i kon­takt med fon­den for at be­de om for­kla­rin­ger og re­de­gø­rel­ser. Og for at ryk­ke for mang­len­de svar.

Det vi­ser en ak­tind­sigt som på trods af fon­dens un­ge al­der al­le­re­de fyl­der næ­sten 900 sider.

I au­gust 2019 sat­te den nu­væ­ren­de for­mand Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt sig i spid­sen for be­sty­rel­sen og på­be­gynd­te et stør­re op­ryd­nings­ar­bej­de. Hun igang­s­at­te og­så en stra­te­gi­pro­ces, som blandt an­det skul­le få gang i ud­de­lin­ger­ne og ”yde øko­no­misk og juri­disk bi­stand til per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner, der i kon­kre­te til­fæl­de har væ­ret ud­sat for magt­mis­brug fra of­fent­li­ge el­ler pri­va­te or­ga­ni­sa­tio­ner,” som det frem­går af for­må­let i fun­dat­sens formålsparagraf.

En af grun­de­ne til fon­dens pro­ble­mer med at få af­løb på ud­de­lin­ger­ne er iføl­ge stra­te­gi­pa­pi­ret, at man­ge af de per­so­ner, der hen­ven­der sig til fon­den, slet ik­ke har ud­sigt til at kun­ne vin­de en rets­sag. Des­u­den er det fon­dens er­fa­ring, at man­ge men­ne­sker bli­ver ud­mat­te­de i lø­bet af de of­te lan­ge og op­s­li­den­de retssager.

”Det er der­for en del af fon­dens over­ord­ne­de stra­te­gi, at fon­dens be­sty­rel­se skal for­plig­te sig til at ar­bej­de for at fin­de an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, der etab­le­rer grup­pe­søgs­mål el­ler hvor det på an­den vis er mu­ligt at sik­re prø­vel­se på en må­de, hvor de men­ne­ske­li­ge be­last­nin­ger for­de­les og let­tes for
de på­gæl­den­de – og hvor prø­vel­sen kan for­ven­tes at bli­ve bragt uden for det dan­ske dom­stols­sy­stem og vi­de­re til den Eu­ro­pæ­i­ske Men­ne­ske­ret­tig­heds­dom­stol el­ler EU-Dom­sto­len,” skri­ver be­sty­rel­sen i den nye strategi.

Bor­ger­rets­fon­dens
tre stra­te­gi­ske indsatsområder
  1. Bor­ge­res Ac­cess to Ju­sti­ce i for­hold til det of­fent­li­ge og halvoffentlige.
  2. Styr­kel­se af de dan­ske sam­fund­s­in­sti­tu­tio­ner ved at ar­bej­de imod in­ter­es­se­sam­men­blan­din­ger, in­ha­bi­li­tet og kor­rup­tion i det of­fent­li­ge og halvoffentlige.
  3. Respekt for bor­ger­nes ret­tig­he­der i den di­gi­ta­le for­valt­ning samt i det di­gi­ta­le uni­vers me­re bredt. Her­un­der sik­ring af, at of­fent­li­ge di­gi­ta­le løs­nin­ger er gen­nem­sig­ti­ge, ik­ke­diskri­mi­ne­ren­de og ik­ke ska­ber di­gi­ta­le mo­nopo­ler, der svæk­ker de de­mo­kra­ti­ske in­sti­tu­tio­ner og der­med bor­ger­nes retssikkerhed.

“Oven­stå­en­de er ba­se­ret på be­sty­rel­sens vur­de­ring af de ak­tu­el­le stør­ste sam­funds­mæs­si­ge ud­for­drin­ger for bor­ger­nes rets­sik­ker­hed og en vel­fun­ge­ren­de, uvil­dig og ret­fær­dig of­fent­lig sek­tor – og der­med hvil­ke ind­sat­ser, der bedst og mest må­l­ret­tet kan re­a­li­se­re vedtæg­ter­nes formål.”

Kil­de: Bor­ger­rets­fon­dens stra­te­gi for 2020-2024.

Bor­ger­rets­fon­dens
vir­ke­mid­ler

Tre vir­ke­mid­ler:

  1. Støt­te til kon­kre­te rets­sa­ger – hjælp til en­kelt­per­so­ner og gruppesøgsmål.
  2. Ska­be of­fent­lig og po­li­tisk in­ter­es­se gen­nem kon­fe­ren­cer, sym­po­si­er, de­bat­ter og prisuddeling.
  3. Calls om ud­de­ling til ge­ne­re­ring af viden/forskning.

Til gavn for et aktieselskab

Det er be­sty­rel­sens vur­de­ring, at vedtæg­ten ik­ke in­de­hol­der no­gen sær­li­ge be­græns­nin­ger i for­hold til, hvor­dan for­må­let kan ind­fri­es, frem­går det af strategipapiret.

Be­sty­rel­sen ræ­son­ne­rer, at hvis den skal op­nå stør­re ef­fekt, så må fon­den ind­gå i sam­ar­bej­de med an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner på rets­sik­ker­heds­om­rå­det. Frem­over vil be­sty­rel­sen der­for ar­bej­de me­re pro­ak­tivt ud fra tre pri­o­ri­te­re­de ind­sats­om­rå­der (se boks) in­den­for FN’s ver­dens­mål nr. 16 om fred, ret­fær­dig­hed og stær­ke institutioner.

Med den nye stra­te­gi går fon­den der­med fra at væ­re en klas­sisk an­søg­nings­dre­vet fond og i ret­ning af me­re mo­der­ne stra­te­gisk filantropi.

”Fon­dens be­sty­rel­se for­plig­ter sig der­for til at age­re ak­tivt for at etab­le­re så man­ge sam­ar­bejds­re­la­tio­ner som mu­ligt med an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner og per­so­ner, der ar­bej­der for at frem­me de sam­me for­mål som Bor­ger­rets­fon­den,” frem­går det af strategipapiret.

Ra­dio24­syv-sa­gen var en af de rets­sa­ger, som fon­den al­le­re­de hav­de valgt at fi­nan­si­e­re. Og sam­men med to an­dre rets­sa­ger var det be­sty­rel­sens for­vent­ning at få skabt op­mærk­som­hed om fon­den, som i sig selv vil­le fø­re til fle­re hen­ven­del­ser og sam­ti­dig gi­ve et godt af­sæt for at ta­ge kon­takt til re­le­van­te or­ga­ni­sa­tio­ner med hen­blik på grup­pe­søgs­måls­sa­ger – f.eks. Tæn­ket­an­ken Ju­sti­tia og For­bru­ger­rå­det Tænk.

Men iføl­ge Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se var be­sty­rel­sen al­le­re­de kom­met ud på et si­despor, da den tog be­slut­nin­gen om gi­ve støt­te til Radio24syv-sagen.
Sty­rel­sen læg­ger vægt på, at fon­den støt­ter en rets­sag an­lagt af Pe­op­le Group Fi­ve A/S, som står bag Radio24syv, og stil­ler på den bag­grund spørgs­må­let, om det over­ho­ve­det er i over­ens­stem­mel­se med fon­dens formål.

I vedtæg­tens for­måls­pa­ra­graf står, at fon­den skal støt­te ”per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner,” men da det ik­ke er helt klart, hvad der me­nes med for­mu­le­rin­gen, vur­de­rer Ci­vilsty­rel­sen og­så pas­sa­ger i vedtæg­tens for­ord, som præ­ci­se­rer hvil­ken slags per­so­ner, der er ta­le om.

Hvis af­gø­rel­sen står ved magt, så er den nye stra­te­gi fuld­stæn­dig kuldsejlet.

Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt – be­sty­rel­ses­for­mand, Borgerretsfonden 

”I præam­b­len om­ta­les den sam­me kreds som hen­holds­vis ‘en­kelt­per­so­ner el­ler min­dre grup­per af per­so­ner’ og ‘per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner’. Det frem­går end­vi­de­re af præam­b­len, at fon­den skal: ‘bi­dra­ge til at be­skyt­te og for­bed­re al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed’,” skri­ver sty­rel­sen (læs he­le præam­b­len i bok­sen i slut­nin­gen af artiklen).

Og da ak­tie­sel­ska­bet Pe­op­le Group Fi­ve, ik­ke er et så­dant al­min­de­ligt men­ne­ske, kom­mer sty­rel­sen frem til, at rets­sa­gen ik­ke fal­der ind un­der fon­dens formål.

Det be­trag­ter be­sty­rel­sens for­mand som en klar til­ken­de­gi­vel­se af, at fon­den un­der in­gen om­stæn­dig­he­der må støt­te juri­di­ske per­so­ner. Hun me­ner, at af­gø­rel­sen har præ­ce­densvirk­ning og der­for tor­pe­de­rer he­le strategiarbejdet.

”Hvis af­gø­rel­sen står ved magt, så er den nye stra­te­gi fuld­stæn­dig kuld­sej­let, og det enor­me ar­bej­de min be­sty­rel­se har lagt i at rej­se fon­den op ad­mi­ni­stra­tivt, regn­skabs­mæs­sigt, stra­te­gisk og gover­nan­ce­mæs­sigt, er spildt,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Bor­ger­rets­fon­den Han­ne Ma­rie Motzfeldt.

“Ikke bare et spørgsmål om fondsret”

Fonds­be­sty­rel­sen me­ner, at Ci­vilsty­rel­sen i det he­le ta­get har truf­fet en alt for vidt­gå­en­de af­gø­rel­se og har nu bedt om at få sa­gen gen­op­ta­get. Ar­gu­men­tet er, at Bor­ger­rets­fon­dens for­mål er helt unikt i for­hold til sty­rel­sens myn­dig­heds­u­dø­vel­se. Be­sty­rel­ses­for­mand Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt me­ner, at Ci­vilsty­rel­sen som stats­lig myn­dig­hed har pligt til at væ­re ek­stra på­pas­se­lig med at ind­skræn­ke Bor­ger­rets­fon­dens mu­lig­he­der for at støt­te sa­ger mod staten.

Der­for er sa­gen ik­ke ba­re et spørgs­mål om fonds­ret, men om for­valt­nings­ret – men det er unikt for Borgerretsfonden.

Han­ne Ma­rie Mo­tz­feldt – be­sty­rel­ses­for­mand, Borgerretsfonden 

”Vi har drøf­tet med sty­rel­sen, at vi me­ner, at der er ble­vet over­set en ræk­ke for­valt­nings­ret­li­ge aspek­ter for­bun­det til, at sty­rel­sen har luk­ket ned for tre sto­re sa­ger mod sta­ten, og at af­gø­rel­sen de fa­cto vil gø­re det me­get van­ske­ligt at støt­te søgs­mål mod sta­ten frem­over. Bor­ger­rets­fon­dens for­mål er unikt, nem­lig at støt­te søgs­mål og ud­red­nin­ger re­la­te­ret til of­fent­li­ge myn­dig­he­ders magt­mis­brug og mod­vir­ke magt­kon­cen­tra­tion og magt­mis­brug i det of­fent­li­ge og hal­vof­fent­li­ge. Det helt sær­li­ge aspekt skær­per kra­ve­ne til hol­de­punk­ter­ne for Ci­vilsty­rel­sens for­tolk­ning af vo­res vedtægt. Der­for er sa­gen ik­ke ba­re et spørgs­mål om fonds­ret, men om for­valt­nings­ret – men det er unikt for Bor­ger­rets­fon­den. Den si­tu­a­tion kan næp­pe op­stå for an­dre fon­de,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Han­ne Ma­rie Motzfeldt.

– Hvad be­ty­der skær­pe­de krav til ind­greb over­for fon­dens fortolkning?
”Det be­ty­der, at Ci­vilsty­rel­sen skal gø­re sig klart, hvil­ket start­punkt den har, når den vil ind og for­tol­ke fon­dens vedtægt og for­mål mod be­sty­rel­sens kla­re for­stå­el­se, og sty­rel­sen sam­ti­dig ved at bru­ge en stram og striks for­tolk­ning de fa­cto stand­ser støt­te til søgs­mål mod sta­ten, her­un­der mod sty­rel­sen selv. Her skal der vir­ke­lig go­de ar­gu­men­ter på bor­det, og de skal væ­re me­get bed­re end vo­res. Po­pu­lært sagt be­ty­der det, at når Ju­sti­ti­as vægt skal gø­res op, så må der næ­sten ik­ke væ­re no­gen lod­der i den ene skål – den skal væ­re tom og al­le lod­der­ne skal lig­ge i den an­den. Sty­rel­sens for­tolk­ning skal væ­re klart rig­tig – og som det frem­går af det, vi har sendt ind, så me­ner vi ik­ke, at det er tilfældet.”

Præamblen præciserer formålet

Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se har dog ik­ke nød­ven­dig­vis præ­ce­dens-virk­ning el­ler kon­se­kven­ser for an­dre fon­des mu­lig­hed for at støt­te juri­di­ske per­so­ner, på­pe­ger pro­fes­sor i fonds­ret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Feldt­hu­sen, der har nær­læst sa­gen. Ci­vilsty­rel­sen har ale­ne for­holdt sig til Ra­dio24­syv-sa­gen og frem­står umid­del­bart som en helt kon­kret af­gø­rel­se be­grun­det i net­op Bor­ger­rets­fon­dens vedtægt, si­ger han.

He­le es­sen­sen med en vedtægt er, at man skal læ­se he­le vedtæg­ten, og at for­må­let, el­ler for­tolk­nin­gen af det­te, ik­ke al­tid kan ud­le­des ale­ne af sel­ve formålsparagraffen.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet

”Der er så vidt jeg kan se ta­le om en kon­kret af­gø­rel­se på bag­grund af en sam­let vur­de­ring af vedtæg­ten, her­un­der præam­b­len. Dér me­ner Ci­vilsty­rel­sen så, at der ik­ke er hjem­mel til, at fon­den kan støt­te juri­di­ske per­so­ner. Den op­fat­tel­se kun­ne man godt få, hvis man læ­ste for­må­let iso­le­ret set. Men he­le es­sen­sen med en vedtægt er, at man skal læ­se he­le vedtæg­ten, og at for­må­let, el­ler for­tolk­nin­gen af det­te, ik­ke al­tid kan ud­le­des ale­ne af sel­ve for­måls­pa­ra­graf­fen. Hav­de f.eks. præam­b­len væ­ret for­mu­le­ret an­der­le­des, så kun­ne Ci­vilsty­rel­sen sag­tens ha­ve haft en an­den op­fat­tel­se,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Ras­mus Feldt­hu­sen øn­sker ik­ke at for­hol­de sig til, om Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se er kor­rekt el­ler ej, men op­ly­ser, at en øvel­se be­stå­en­de i en vur­de­ring af ud­de­lin­ger­nes ul­ti­ma­ti­ve ef­fekt i for­hold til for­må­let iføl­ge ham er relevant.

”Mit lil­le for­be­hold i den­ne sag, er, at man vel godt kan op­nå for­må­let om at støt­te al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed ved in­di­rek­te at støt­te en juri­disk per­son. Hvis man ek­sem­pel­vis støt­ter et kon­kret pro­jekt i tæn­ket­an­ken Ju­sti­tia, der om­hand­ler al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed, så kan det jo godt kom­me al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed til go­de, og må­ske end­da med en stør­re im­pact,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

”Men fon­dens be­sty­rel­se har i så fald an­sva­ret for at kun­ne på­vi­se, at ud­de­lin­gen i sid­ste en­de kom­mer fy­si­ske per­so­ner til go­de, selv­om be­vil­lin­gen går via en for­e­ning el­ler et sel­skab. Som ek­sem­pel kan næv­nes, at hvis en fond har til for­mål at vir­ke for, at sy­ge men­ne­sker bli­ver ra­ske, så må en så­dan fond in­di­rek­te kun­ne støt­te Rigs­ho­spi­ta­let, f.eks. ved ind­køb af en scan­ner, som jo i sid­ste en­de vil kom­me sy­ge men­ne­sker til go­de,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Og selv om han vur­de­rer, at Ci­vilsty­rel­sen for­ment­ligt har væ­ret igen­nem den ty­pe over­vej­el­ser for­ud for sin af­gø­rel­se, så me­ner han godt, at em­beds­mæn­de­ne kun­ne ha­ve gjort me­re ud af at be­skri­ve det aspekt i af­gø­rel­sen for der­i­gen­nem at gø­re det ty­de­ligt for fon­dens be­sty­rel­se, at det er det­te aspekt som skal kun­ne påvises.

”Må­ske har Ci­vilsty­rel­sen væ­ret lidt for ka­te­go­risk i de­res for­mu­le­ring, for man kan jo godt hjæl­pe fy­si­ske per­so­ner via juri­di­ske per­so­ner,” si­ger han.

Fonds­be­sty­rel­ser­ne skal al­tid sør­ge for, at dis­se stra­te­gi­er og ud­mønt­nin­gen af dis­se kan rum­mes in­den for formålet.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet

”Her an­fø­rer Ci­vilsty­rel­sen blot på bag­grund af for­må­lets ord­lyd i vedtæg­ten sam­men­holdt med ord­ly­den af præam­b­len, at fon­den ik­ke har hjem­mel til at støt­te juri­di­ske per­so­ner. Hav­de Ci­vilsty­rel­sen ta­get det­te aspekt med vil­le man må­ske kun­ne und­gå den blind­g­y­de som dis­kus­sio­nen om son­drin­gen mel­lem fy­si­ske og juri­di­ske per­so­ner er i den­ne sam­men­hæng,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Be­sty­rel­sen i fon­den ar­gu­men­te­re­de i sin af­gø­rel­se for, at en stor grup­pe af bor­ge­re gen­nem un­der­skrift­sind­sam­ling, for­e­nings­dan­nel­ser og de­mon­stra­tio­ner har gi­vet ud­tryk for, at der i sa­gen om DAB-ud­bud­det, som Radio24syv tab­te, er be­gå­et over­greb og sket magt­mis­brug fra myn­dig­he­der­nes si­de, og at de­res ret til in­for­ma­tions­fri­hed er ble­vet krænket.

Men sty­rel­sen af­gør, at det er uden be­tyd­ning for mu­lig­he­den for at støt­te rets­sa­gen, at en stor grup­pe bor­ge­re har vist in­ter­es­se for sa­gen, da støt­ten sker til Pe­op­le Group Fi­ve A/S.

Selv­om af­gø­rel­sen er et benspænd for Bor­ger­rets­fon­dens stra­te­gi­ar­bej­de, så me­ner Ras­mus Feldt­hu­sen ik­ke, at sa­gen ge­ne­relt bør få an­dre fon­de til af­hol­de sig fra lig­nen­de om­stil­lin­ger til mo­der­ne stra­te­gisk filantropi.

”Men fonds­be­sty­rel­ser­ne skal al­tid sør­ge for, at dis­se stra­te­gi­er og ud­mønt­nin­gen af dis­se kan rum­mes in­den for for­må­let,” si­ger han.

Bor­ger­rets­fon­den har en for­mue på ca. 18 mio. kr. og har til­la­del­se til at ud­de­le af kapitalen.

Præambel og formålsparagraf definerer formålet

Præambel

”Der er gen­nem ef­ter­hån­den man­ge år sket en be­ty­de­lig kon­cen­tra­tion af øko­no­misk og so­ci­al magt i sto­re of­fent­li­ge, halv-of­fent­li­ge og pri­va­te or­ga­ni­sa­tio­ner, der gen­nem man­ge ka­na­ler øver en bå­de di­rek­te og in­di­rek­te ind­fly­del­se på den en­kel­te bor­gers til­væ­rel­se og på det po­li­ti­ske liv i al­min­de­lig­hed. Så­dan­ne or­ga­ni­sa­tio­ner op­træ­der ik­ke helt sjæl­dent på en må­de, som af og til kan fø­re til magt­mis­brug over­for en­kelt­per­so­ner el­ler min­dre grup­per af per­so­ner, hvis rets­sik­ker­hed mang­ler til­stræk­ke­lig be­skyt­tel­se, for­di de på­gæl­den­de mang­ler el­ler ik­ke får ad­gang til de øko­no­mi­ske res­sour­cer, der er for­ud­sæt­nin­gen for at kun­ne ta­ge til gen­mæ­le og for­sva­re sig mod magt­mis­brug, el­ler i det he­le ta­get har be­hov for støt­te, for­di de mang­ler de for­nød­ne so­ci­a­le el­ler per­son­li­ge mu­lig­he­der for et forsvar.

Ved at yde bi­stand til per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner, der ud­sæt­tes for magt­mis­brug, samt ved at for­sø­ge at ini­ti­e­re og yde støt­te til vi­den­ska­be­li­ge un­der­sø­gel­ser af de på­gæl­den­de or­ga­ni­sa­tio­ners vir­ke­må­de, skal Fon­den bi­dra­ge til at be­skyt­te og for­bed­re al­min­de­li­ge men­ne­skers rets­sik­ker­hed samt til at for­ø­ge vor vi­den om og ind­sigt i or­ga­ni­sa­tio­ner­nes struk­tu­rer for der­ved at for­ø­ge sam­fun­dets kon­trol­mu­lig­he­der og der­med vo­re men­ne­ske­li­ge og so­ci­a­le hand­le­mu­lig­he­der i vi­de­ste forstand.”

§ 2. Fondens formål

Fon­den er en al­men­nyt­tig, sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, hvis for­mål er at yde øko­no­misk og juri­disk bi­stand til per­so­ner el­ler grup­per af per­so­ner, der i kon­kre­te til­fæl­de har væ­ret ud­sat for magt­mis­brug fra of­fent­li­ge el­ler pri­va­te or­ga­ni­sa­tio­ner, og som øn­sker at for­sva­re sig mod så­dan­ne over­greb. Fon­den kan der­u­d­over ini­ti­e­re og yde støt­te til forsk­nings­pro­jek­ter, der har til for­mål at af­dæk­ke og/eller ana­ly­se­re ten­den­ser til magt­kon­cen­tra­tion og -mis­brug i det mo­der­ne sam­fund samt an­vi­se ve­je til at mod­vir­ke så­dan­ne ten­den­ser. Fon­den kan li­ge­le­des gi­ve støt­te til pu­bli­ka­tion af så­dan­ne forsk­nings­re­sul­ta­ter samt til an­dre un­der­sø­gel­ser og/eller pro­jek­ter, der tje­ner sam­me for­mål. Støt­te gi­ves ef­ter an­søg­ning, som skal in­de­hol­de en do­ku­men­te­ret re­de­gø­rel­se for så­vel det an­gi­ve­li­ge magt­mis­brug som støt­te­be­ho­vet bi­lagt et bud­get, men fon­den kan og­så ex of­fi­cio ini­ti­e­re bi­stand i kon­kre­te sa­ger, som fon­den bli­ver be­kendt med. Fonds­be­sty­rel­sen kan be­slut­te, at an­søg­ning kun kan ind­gi­ves ef­ter in­di­vi­du­el opfordring.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer