De store fonde tager ansvarlige investeringer til sig

Mange erhvervsdrivende og almene fonde har i de seneste år udviklet nye politikker for ansvarlige investeringer. Det har medført en stærk samfundsansvarlig udvikling i de frie midler, som fondene placerer på de finansielle markeder. Det er nu normen, at investeringerne er underlagt både samfundsansvarlige screeninger (ESG) og etiske principper for eksklusioner. Fondene er knap så gode på det aktive ejerskab, og åbenheden om investeringerne er begrænset, viser Fundats spørgeundersøgelse om de største fondes aktieinvesteringer fra frie midler.

Saildrone
Virk­som­he­den Sail­dro­ne fra San Fran­si­sco er et ek­sem­pel på en af Vil­lum Fon­dens an­svar­li­ge im­pact­in­ve­ste­ring­er. Virk­som­he­den de­sig­ner, pro­du­ce­rer og ope­re­rer selv­sej­len­de må­le­far­tø­jer dre­vet af sol- og vin­de­ner­gi. En Sail­dro­ne gør det mu­ligt at la­ve må­lin­ger på ver­dens­ha­ve­ne, som el­lers kun kan la­de sig gø­re ved hjælp af sto­re forsk­nings­ski­be og be­sæt­nin­ger (fo­to: Saildrone).
12 af de stør­ste fon­de har sva­ret

Føl­gen­de 12 af de 25 mest ud­de­len­de fon­de i 2018 har svaret:

  • Carls­berg­fon­det
  • In­du­stri­ens Fond
  • Nor­dea-fon­den
  • No­vo Nor­disk Fonden
  • Le­go Fonden
  • Lund­beck­fon­den
  • Re­al­da­nia
  • SOS Bør­ne­by­er­ne
  • Tryg­heds­grup­pen
  • Ve­lux Fonden
  • Vil­lum Fonden
  • Aa­ge V. Jen­sens Naturfond
  • Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond

Fonds­ver­de­nen har i de se­ne­re år i stor stil ud­vik­let po­li­tik­ker for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Fle­re fon­de har etab­le­ret nye vel­be­skrev­ne po­li­tik­ker for an­svar­lig­hed i in­ve­ste­rin­ger, der va­re­ta­ges gen­nem ka­pi­tal­for­val­te­re, som har få­et til­delt in­ve­ste­rings­man­da­ter til at pla­ce­re fon­de­nes frie midler.

Bå­de eks­klu­sions­prin­cip­per og ESG-scre­e­ning (En­viron­ment-, So­ci­al- og Gover­nan­ce-vur­de­rin­ger) af ak­tiepor­te­følj­en er i fonds­ver­de­nen ble­vet me­re nor­men end und­ta­gel­sen. Det vi­ser en spør­ge­un­der­sø­gel­se Fun­dats har gen­nem­ført blandt tolv af mest ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger i Danmark.

Kon­klu­sio­nen er, at in­ter­es­sen er stor, og at an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er kom­met højt på dagsordenen.

”Vi mær­ker ge­ne­relt stor in­ter­es­se for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, men man skal tæn­ke lidt ud af bok­sen, for­di ESG og im­pact-in­ve­ste­rin­ger bry­der med tra­di­tio­nel in­ve­ste­rings­lo­gik idet en ind­skrænk­ning af mu­lig­he­der­ne alt an­det li­ge te­o­re­tisk set vil gi­ve en smal­le­re spred­ning i in­ve­ste­rin­ger­ne,” si­ger He­ad of Im­pact In­ve­st­ments hos Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den, An­ders Lyn­gaa Kristoffersen.

Ge­ne­relt har prin­cip­per for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger gjort sit ind­t­og på dags­ord­nen i fonds­ver­de­nen. Det un­der­støt­tes af, at halv­de­len af de 25 fon­de, Fun­dats har spurgt, har sva­ret på vo­res un­der­sø­gel­se. Fle­re har tak­ket nej af for­skel­li­ge år­sa­ger som for ek­sem­pel en me­get be­græn­set ak­tiepor­te­føl­je el­ler res­sour­ce­man­gel. Kun en god hånd­fuld fon­de har slet ik­ke til­ken­de­gi­vet et svar. Med en svar­pro­cent på næ­sten 50 gi­ver un­der­sø­gel­sen et til­freds­stil­len­de og ret­vi­sen­de bil­le­de af an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger i top­pen af fondsverdenen.

Iføl­ge Eric Chri­sti­an Pe­der­sen, He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments fra Nor­dea As­set Ma­na­ge­ment, som er en af de stør­ste for­val­te­re i Nor­den, er der sto­re for­skel­le på, hvor langt fon­de­ne er med an­svar­li­ge investeringer.

”Blandt dem, der har en el­ler an­den stra­te­gi for ESG, er man­ge af de stør­ste fon­de. Det er må­ske for­di de har hø­jest be­vå­gen­hed fra me­di­er­ne, og jo klart og­så for­di de har fle­re res­sour­cer og der­for let­te­re kan de­di­ke­re kræf­ter til det­te,” vur­de­rer Eric Chri­sti­an Pedersen.

Han vur­de­rer dog og­så, at fle­re fon­de er i gang med til­tag og at fle­re i nær­me­ste frem­tid vil ta­ge initiativer.

”En­de­lig er der grup­pen, som stort set ik­ke er be­gyndt at tæn­ke i ba­ner af ESG-in­ve­ste­ring end­nu. Og det er nok den stør­ste grup­pe i an­tal, om­end ik­ke i for­mue. Men og­så der for­ven­ter vi, at der snart sker no­get – og jo se­ne­st, når EU’s ny reg­ler om, at al­le fi­nan­si­el­le rå­d­gi­ve­re skal spør­ge ind til de­res kun­ders præ­fe­ren­cer ved­rø­ren­de ESG og bæ­re­dyg­tig­hed, træ­der i kraft,” si­ger Eric Chri­sti­an Pedersen.


Spørgs­mål: Be­nyt­ter fon­den ”NORM-BASERET scre­e­ning” i investe­rings­stra­te­gien, hvor fon­den FRA­VÆL­GER inve­ste­ringer, der ik­ke føl­ger inter­nationalt aner­kendte stan­darder og nor­mer – f.eks. men­ne­ske­ret­tig­heder, ISO-cer­ti­­fi­­ce­rin­ger, OECD guide­lines, miljø­stan­dar­der, Glo­bal Com­pa­ct osv.?

Benytter fonden NORM-BASERET screening i investeringsstrategien?


Hos Re­al­da­nia har man be­mær­ket den øge­de op­mærk­som­hed på om­rå­det. In­ve­ste­rings­di­rek­tør Ken­neth Lil­le­lund Wint­her vur­de­rer og­så, at der for­u­de ven­ter me­get me­re ar­bej­de med an­svar­li­ge investeringer.

”Som al­le an­dre in­ve­sto­rer mær­ker vi in­ter­es­sen for, at vi in­ve­ste­rer med me­re fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed og sam­funds­ansvar – uden sam­ti­dig at sæt­te for­mu­en over styr, som i man­ge år fremad bi­dra­ger til pro­jek­ter rundt om­kring i Dan­mark. Vi mær­ker in­ter­es­sen fra man­ge si­der – og­så når vi mø­der med­lem­mer­ne og i di­a­lo­gen med vo­res re­præ­sen­tant­skab, der jo er for­e­nin­gens øver­ste myn­dig­hed. Det er rig­tig po­si­tivt, og Re­al­da­nia er i dis­se år på en rej­se, hvor vi he­le ti­den skru­er på fle­re og fle­re knap­per i for­hold til at øge bæ­re­dyg­tig­he­den og sam­funds­ansva­ret i vo­res sam­le­de ak­ti­vi­te­ter – in­klu­si­ve vo­res in­ve­ste­rin­ger,” si­ger in­ve­ste­rings­di­rek­tør Ken­neth Lil­le­lund Wint­her fra Realdania.

Re­al­da­nia er et ek­sem­pel på en filan­tro­pisk for­e­ning, der har ar­bej­det me­re ind­gå­en­de med an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Re­al­da­nia har for ek­sem­pel fra­solgt to­baksak­tier som kon­se­kvens af FN´ Glo­bal Com­pa­cts (ver­dens stør­ste rap­por­te­rings­i­ni­ti­a­tiv om sam­funds­ansvar) be­slut­ning om at ude­luk­ke to­bak­sin­du­stri­ens virksomheder.

Des­u­den har Re­al­da­nia i nog­le af si­ne ’mis­sions­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger’, som re­la­te­rer sig til for­e­nin­gens filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter, ar­bej­det med at ned­brin­ge ud­led­nin­gen af drivhusgasser.

”Vo­res mis­sions­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger er helt nyt i in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en pr. 1/1-2020. Det ini­ti­a­tiv vil ha­ve me­get høj fo­kus i frem­ti­den,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund Winther.


Spørgs­mål: Be­nyt­ter fon­den ”EKSKLUSIONSLISTER,” hvor be­stem­te virk­som­he­der el­ler in­du­stri­er ba­se­ret på for­ud­be­stem­te kri­te­ri­er, FRAVÆLGES fra investeringsuniverset?

Benytter fonden EKSKLUSIONSLISTER?


Få har offentligt tilgængelige aktielister

Un­der­sø­gel­sen vi­ser, at trods de man­ge frem­skridt er fon­de­ne ge­ne­relt me­re til­ba­ge­hol­den­de med at of­fent­lig­gø­re de­tal­je­re­de op­lys­nin­ger om de­res an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Kun to af de tolv fon­de har of­fent­lig­gjort de­res ak­tie­li­ste og kun én yder­li­ge­re fond vil frem­sen­de ak­tie­li­sten, hvis den blev bedt om det.


Spørgs­mål: Har fon­den of­fent­lig­gjort en ak­tie­li­ste over al­le fon­dens investeringer?

Etiske investeringer: ja: 17% / nej: 83%


Of­fent­lig­gø­rel­se af ak­tie­li­ster gi­ver in­ter­es­sen­ter og om­ver­de­nen kon­kret in­for­ma­tion om fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger. Til sam­men­lig­ning er of­fent­li­ge ak­tie­li­ster de se­ne­re år ble­vet stan­dard for man­ge an­dre in­ve­sto­rer. Det gæl­der de stør­re pen­sions­kas­ser. Men fon­de har ik­ke kun­der el­ler med­lem­mer, som stil­ler eti­ske krav og for­lan­ger gen­nem­sig­tig­hed. Det kan del­vist for­kla­re den mang­len­de åben­hed, for­di ef­ter­spørgs­len på in­for­ma­tio­ner er begrænset.

Men der er og­så an­dre hen­syn, op­ly­ser An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen fra Vil­lum og Ve­lux Fondene.

”Vi of­fent­lig­gør ik­ke vo­res ak­tie­li­ste for­di vi ik­ke me­ner, at det gi­ver et ret­vi­sen­de bil­le­de. Det er et øje­bliks­bil­le­de og af­spej­ler ik­ke den pro­ces vi er i med di­a­log og med po­ten­ti­elt at ju­ste­re in­ve­ste­rin­ger­ne,” si­ger An­ders Lyn­gaa Kristoffersen.

Fle­re fon­de op­ly­ser til Fun­dats, at for­ret­nings­hen­syn i for­hold til for­val­ter­nes man­da­ter og­så kan spil­le en rol­le. Hvis fon­den be­nyt­ter for­skel­li­ge for­val­te­re, vil of­fent­lig­gø­rel­se kun­ne på­vir­ke for­val­ter­nes dis­po­si­tio­ner i for­sø­get på at op­nå bed­re af­kast end kon­kur­re­ren­de for­val­te­re for at få man­da­tet for­læn­get. Det vil po­ten­ti­elt øge in­ve­ste­rings­ri­si­ko­en el­ler svæk­ke af­kast­po­ten­ti­a­let. Det sam­me gæl­der for an­svar­lig­he­den, hvor in­ve­ste­rin­ger i kon­tro­ver­si­el­le virk­som­he­der vil stil­le fon­den i et dår­ligt lys

Hen­sy­net gæl­der især un­der så­kald­te diskre­tio­næ­re man­da­ter, hvor ka­pi­tal­for­val­te­ren har fuld rå­dig­hed in­den for in­ve­ste­rings­ram­mer­ne an­gi­vet i kon­trak­ten. Fun­dats er­fa­rer, at fonds­ver­de­nen i hø­je­re grad be­nyt­ter sig af diskre­tio­næ­re man­da­ter, hvor for­val­te­ren er fuldt be­slut­nings­dyg­tig, end rå­d­giv­nings­man­da­ter, hvor for­val­ter­ne skal sø­ge in­ve­sto­rens god­ken­del­se før in­ve­ste­rings­be­slut­nin­gen. Fon­de med en re­la­tiv svag in­ve­ste­rings­po­li­tik og be­græn­se­de an­svar­lig­heds­po­li­tik­ker kan ved diskre­tio­næ­re man­da­ter ha­ve in­ter­es­se i at be­græn­se åben­he­den for ik­ke at blot­te eg­ne mangler.

Re­al­da­nia er und­ta­gel­sen, idet fon­den har lagt sin ak­tie­li­ste åbent frem.

”Helt ge­ne­relt er Re­al­da­nia til­hæn­ger af trans­pa­rens og åben­hed al­le de ste­der, hvor vi kan for­sva­re det. Det er nog­le år si­den, vi valg­te at of­fent­lig­gø­re vo­res ak­tie­li­ster i den ånd,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund Winther.

Un­der­sø­gel­sen vi­ser dog, at åben­he­den har en græn­se. Det gæl­der bl.a. for de eks­klu­sio­ner af ak­tier som fon­de­ne be­slut­ter på bag­grund an­svar­lig­heds­po­li­tik­ker­ne. Kun to af de tolv fon­de i un­der­sø­gel­sen har of­fent­lig­gjort en eks­klu­sions­li­ste på trods af, at langt de fle­ste ar­bej­der med eks­klu­sio­ner i in­ve­ste­rings­po­li­ti­ker­ne. Re­al­da­nia er én af dem, der har valgt ik­ke at of­fent­lig­gø­re sin eksklusionsliste.

”Vi har valgt ik­ke at of­fent­lig­gø­re en egent­lig li­ste, for­di eks­klu­sio­ner­ne er for­skel­lig­ar­te­de og be­grun­de­de i for­skel­li­ge for­hold og stra­te­gi­er. Og sær­ligt ka­pi­tal­for­val­ter­nes fra­valg vil væ­re res­sour­ce­kræ­ven­de he­le ti­den og lø­ben­de at op­da­te­re og of­fent­lig­gø­re i en egent­lig li­ste,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund Winther.


Spørgs­mål: Har I of­fent­lig­gjort EKSKLUSIONSLISTEN?

Har I offentliggjort EKSKLUSIONSLISTEN?


Halvdelen er aktive ejere

Selv­om næ­sten al­le fon­de (83 pro­cent) i un­der­sø­gel­sen be­nyt­ter eks­klu­sions­li­ster og norm­ba­se­re­de ESG-scre­e­nin­ger i de­res in­ve­ste­rin­ger vi­ser un­der­sø­gel­sen og­så, at fær­re re­elt er ak­ti­ve eje­re gen­nem en­ten stem­me­af­gi­vel­se (42 pro­cent) el­ler stil­ler for­slag (17 pro­cent) på ge­ne­ral­for­sam­lin­ger i de sel­ska­ber, der in­ve­ste­res i.

Så­dan har vi gjort

Fun­dats har ud­sendt et de­tal­je­ret spør­ge­ske­ma til de 25 mest ud­de­len­de er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger i Dan­mark. At­ten er vendt til­ba­ge, hvoraf tolv har be­sva­ret he­le spør­ge­ske­ma­et imens seks har valgt ik­ke at del­ta­ge. Syv fon­de er ik­ke vendt til­ba­ge på vo­res hen­ven­del­se. Svar­pro­cent er så­le­des på næ­sten 50, hvil­ket vi vur­de­rer som til­freds­stil­len­de for at gi­ve et over­ord­net ret­vi­sen­de bil­le­de af fonds­ver­de­nens ar­bej­de med an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger og ak­tivt ejerskab.

De tolv fon­de, som har sva­ret er: Le­go Fon­den, Carls­berg­fon­det, Lund­beck­fon­den, Tryg­heds­grup­pen, Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond, SOS Bør­ne­by­er­ne, In­du­stri­ens Fond, Nor­dea-fon­den, Vil­lum Fon­den, Ve­lux Fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den og Realdania.

Sam­let set har fon­de­ne op­lyst en in­ve­ste­rings­vo­lu­men på i alt 297 mia. kr. En an­del af in­ve­ste­rin­ger­ne er pla­ce­ret i det bag­ved­lig­gen­de stif­ten­de sel­skab. Be­lø­bet er der­for ik­ke helt ret­vi­sen­de for de sam­le­de in­ve­ste­rin­ger via ka­pi­tal­for­val­te­re, der an­ta­ges at må væ­re no­get mindre.

Fon­de­ne har over en bred kam end­nu ik­ke ud­fol­det det ak­ti­ve ejer­skabs ful­de po­ten­ti­a­le til at på­vir­ke er­hvervs­li­vet i en be­stemt sam­funds­ansvar­lig ret­ning. Det ak­ti­ve ejer­skab fra fon­de­ne hånd­te­res of­te gen­nem de sam­me ka­pi­tal­for­val­te­re, fon­de­ne har hy­ret til at for­val­te for­mu­en. Ka­pi­tal­for­val­ter­ne be­nyt­ter ty­pisk ek­ster­ne le­ve­ran­dø­rer til at til­by­de ydel­ser in­den for det ak­ti­ve ejer­skab. Der­for er hånd­te­rin­gen om­kring stem­me­af­gi­vel­se og en­ga­ge­ment og­så me­get langt fra fon­de­nes investeringsafdelinger.

Kon­kret sva­rer fem af de tolv fon­de i ana­ly­sen nej på spørgs­må­let om, hvor­vidt fon­den be­nyt­ter ak­tivt ejer­skab i in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en. Med til bil­le­det hø­rer, at fon­de ik­ke har med­lem­mer el­ler kun­der, der kræ­ver kon­kret stil­ling­ta­gen til eti­ske spørgs­mål. Det kan med­vir­ke til, at fon­de­ne ge­ne­relt er min­dre ak­ti­ve eje­re end for ek­sem­pel an­dre in­ve­sto­rer er.

Fle­re fon­de gi­ver over­for Fun­dats ud­tryk for, at res­sour­cer­ne til at dri­ve ak­tivt ejer­skab er be­græn­set, idet det kræ­ver me­re re­search og fle­re kom­pe­ten­cer i de of­te re­la­tiv små in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger i fondsverdenen.

”Vi har som re­gel ik­ke di­a­log di­rek­te med sel­ska­ber, men i ste­det med vo­res for­val­te­re. I den for­bin­del­se drøf­ter vi om in­ve­ste­rin­ger­ne le­ver op til vo­res po­li­tik­ker. Nog­le gan­ge kan der væ­re go­de for­kla­rin­ger på en in­ve­ste­ring, der li­ge umid­del­bart ik­ke ser rig­tig ud. I den for­bin­del­se har vi des­u­den en part­ner, der to gan­ge om året scre­e­ner vo­res po­r­te­føl­je på ESG- og kli­ma­kri­te­ri­er og fo­re­står di­a­lo­gen med virk­som­he­der, som ik­ke le­ver op til vo­res po­li­tik for an­svar­lig­hed,” ly­der det fra An­ders Lyn­gaa Kristoffersen.


Spørgs­mål: Be­nyt­ter fon­den ”Ak­tivt Ejer­skab” i investeringsstrategien?

Etiske investeringer: ja: 58% / nej: 42%


Og­så Re­al­da­nia be­nyt­ter sig af ydel­ser hos en le­ve­ran­dør til at va­re­ta­ge det ak­ti­ve ejer­skab. Re­al­da­nia me­ner, at det er helt af­gø­ren­de at gå sam­men med an­dre in­ve­sto­rer for at øge pres­set på de virk­som­he­der, hvor man øn­sker at for­an­dre kri­tisab­le forhold.

”Helt grund­læg­gen­de er vo­res hold­ning, at det er bed­re at for­sø­ge at på­vir­ke virk­som­he­der­ne til at fin­de en løs­ning på pro­ble­mer­ne end at ven­de dem ryg­gen. Så er ri­si­ko­en nem­lig ba­re, at an­dre in­ve­sto­rer, der er li­geg­la­de med pro­ble­mer­ne, over­ta­ger in­ve­ste­rin­ger­ne. Vi vil der­for ha­ve så me­get fo­kus på på­virk­nin­ger som mu­ligt frem for eks­klu­sions­li­ster. En til­gang som be­nyt­tes af en lang ræk­ke in­ve­sto­rer i dis­se år – f.eks. og­så en ræk­ke pen­sions­kas­ser. Vo­res ek­ster­ne en­ga­ge­ment-bu­reau Sustai­na­ly­ti­cs har i øje­blik­ket en­ga­ge­ment med om­kring 50 virk­som­he­der, hvor Re­al­da­nia har in­ve­ste­rin­ger,” si­ger Ken­neth Lillelund.
 

Ordforklaringer

Norm­ba­se­ret scre­e­ning: Ved norm­ba­se­ret scre­e­ning gen­nem­gås in­ve­ste­rings­por­te­føl­jer­ne ef­ter en ræk­ke in­ter­na­tio­nalt an­er­kend­te nor­mer og ret­nings­linjer for men­ne­ske­ret­tig­he­der, vå­ben­pro­duk­tion, ar­bejds­ta­ger­ret­tig­he­der, mil­jø­be­skyt­tel­se og an­ti­kor­rup­tion. Norm­ba­se­ret scre­e­ning er of­te et mini­mum­skri­te­rie i an­svar­li­ge investeringer.

Ne­ga­tiv scre­e­ning: Ne­ga­tiv scre­e­ning in­de­bæ­rer et fra­valg af be­stem­te in­ve­ste­rings­ob­jek­ter. Her ude­luk­kes be­stem­te ty­per af virk­som­he­der ud fra moral­ske og eti­ske kri­te­ri­er (f.eks. spil og al­ko­hol). Her er der alt­så ty­pisk ta­le om en fra­sor­te­ring af så­kaldt moralsk set ‘syn­di­ge’ ak­tier, og det kan i sa­gens na­tur va­ri­e­re fra in­ve­stor til in­ve­stor, hvil­ke ak­tier der fal­der i den­ne gruppe.

Po­si­tiv ESG-Scre­e­ning: Ved po­si­tiv scre­e­ning til­væl­ges virk­som­he­der be­vidst ud fra be­stem­te SRI-kri­te­ri­er/­bæ­re­dyg­tig­heds­kri­te­ri­er. Over­ord­net set kan den po­si­ti­ve scre­e­ning ret­te sig en­ten mod at væl­ge virk­som­he­der med an­svar­lig for­ret­nings­fø­rel­se og god in­te­gra­tion af ESG-hen­syn ge­ne­relt og/eller mod virk­som­he­der med pro­duk­tion af be­stem­te pro­duk­ter og tek­no­lo­gi­er med sam­funds­nyt­tigt po­ten­ti­a­le (som f.eks. vindmøller).

Ak­tivt ejer­skab: Ak­tivt ejer­skab hand­ler især om, hvor­dan man for­val­ter de in­ve­ste­rin­ger, man al­le­re­de har. Ak­tivt ejer­skab er ken­de­teg­net ved, at man på for­skel­lig vis for­sø­ger at øve ind­fly­del­se på virk­som­he­der­ne i den ek­si­ste­ren­de portefølje.

En­ga­ge­ment: Det cen­tra­le ele­ment i ak­tivt ejer­skab be­står i for­skel­li­ge for­mer for ‘en­ga­ge­ment’ og di­a­log med virk­som­he­der i po­r­te­følj­en, som man øn­sker at påvirke.

Kil­de: Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­ets vej­led­ning om an­svar­li­ge investeringer

Skribent

Joachim Kattrup
Joachim Kattrup
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer