De store fonde tager ansvarlige investeringer til sig

Man­ge er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har i de se­ne­ste år ud­vik­let nye po­li­tik­ker for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Det har med­ført en stærk sam­funds­ansvar­lig ud­vik­ling i de frie mid­ler, som fon­de­ne pla­ce­rer på de fi­nan­si­el­le mar­ke­der. Det er nu nor­men, at in­ve­ste­rin­ger­ne er un­der­lagt bå­de sam­funds­ansvar­li­ge scre­e­nin­ger (ESG) og eti­ske prin­cip­per for eks­klu­sio­ner. Fon­de­ne er knap så go­de på det ak­ti­ve ejer­skab, og åben­he­den om in­ve­ste­rin­ger­ne er be­græn­set, vi­ser Fun­dats spør­ge­un­der­sø­gel­se om de stør­ste fon­des ak­tie­in­ve­ste­rin­ger fra frie mid­ler.

Saildrone
Virk­som­he­den Sail­dro­ne fra San Fran­si­sco er et ek­sem­pel på en af Vil­lum Fon­dens an­svar­li­ge im­pact­in­ve­ste­ring­er. Virk­som­he­den de­sig­ner, pro­du­ce­rer og ope­re­rer selv­sej­len­de må­le­far­tø­jer dre­vet af sol- og vin­de­ner­gi. En Sail­dro­ne gør det mu­ligt at la­ve må­lin­ger på ver­dens­ha­ve­ne, som el­lers kun kan la­de sig gø­re ved hjælp af sto­re forsk­nings­ski­be og be­sæt­nin­ger (fo­to: Sail­dro­ne).
12 af de stør­ste fon­de har sva­ret

Føl­gen­de 12 af de 25 mest ud­de­len­de fon­de i 2018 har sva­ret:

  • Carls­berg­fon­det
  • In­du­stri­ens Fond
  • Nor­­dea-fon­­den
  • No­vo Nor­disk Fon­den
  • Le­go Fon­den
  • Lund­beck­fon­den
  • Re­al­da­nia
  • SOS Bør­ne­by­er­ne
  • Tryg­heds­grup­pen
  • Ve­lux Fon­den
  • Vil­lum Fon­den
  • Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond
  • Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond

Fonds­ver­de­nen har i de se­ne­re år i stor stil ud­vik­let po­li­tik­ker for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Fle­re fon­de har etab­le­ret nye vel­be­skrev­ne po­li­tik­ker for an­svar­lig­hed i in­ve­ste­rin­ger, der va­re­ta­ges gen­nem ka­pi­tal­for­val­te­re, som har få­et til­delt in­ve­ste­rings­man­da­ter til at pla­ce­re fon­de­nes frie mid­ler.

Bå­de eks­klu­sions­prin­cip­per og ESG-scre­e­­ning (En­viron­­ment-, So­ci­al- og Gover­­nan­­ce-vur­­de­rin­­ger) af ak­tiepor­te­følj­en er i fonds­ver­de­nen ble­vet me­re nor­men end und­ta­gel­sen. Det vi­ser en spør­ge­un­der­sø­gel­se Fun­dats har gen­nem­ført blandt tolv af mest ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger i Dan­mark.

Kon­klu­sio­nen er, at in­ter­es­sen er stor, og at an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er kom­met højt på dags­or­de­nen.

”Vi mær­ker ge­ne­relt stor in­ter­es­se for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger, men man skal tæn­ke lidt ud af bok­sen, for­di ESG og im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger bry­der med tra­di­tio­nel in­ve­ste­rings­lo­gik idet en ind­skrænk­ning af mu­lig­he­der­ne alt an­det li­ge te­o­re­tisk set vil gi­ve en smal­le­re spred­ning i in­ve­ste­rin­ger­ne,” si­ger He­ad of Im­pact In­ve­st­ments hos Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den, An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.

Ge­ne­relt har prin­cip­per for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger gjort sit ind­t­og på dags­ord­nen i fonds­ver­de­nen. Det un­der­støt­tes af, at halv­de­len af de 25 fon­de, Fun­dats har spurgt, har sva­ret på vo­res un­der­sø­gel­se. Fle­re har tak­ket nej af for­skel­li­ge år­sa­ger som for ek­sem­pel en me­get be­græn­set ak­tiepor­te­føl­je el­ler res­sour­ce­man­gel. Kun en god hånd­fuld fon­de har slet ik­ke til­ken­de­gi­vet et svar. Med en svar­pro­cent på næ­sten 50 gi­ver un­der­sø­gel­sen et til­freds­stil­len­de og ret­vi­sen­de bil­le­de af an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger i top­pen af fonds­ver­de­nen.

Iføl­ge Eric Chri­sti­an Pe­der­sen, He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments fra Nor­dea As­set Ma­na­ge­ment, som er en af de stør­ste for­val­te­re i Nor­den, er der sto­re for­skel­le på, hvor langt fon­de­ne er med an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger.

”Blandt dem, der har en el­ler an­den stra­te­gi for ESG, er man­ge af de stør­ste fon­de. Det er må­ske for­di de har hø­jest be­vå­gen­hed fra me­di­er­ne, og jo klart og­så for­di de har fle­re res­sour­cer og der­for let­te­re kan de­di­ke­re kræf­ter til det­te,” vur­de­rer Eric Chri­sti­an Pe­der­sen.

Han vur­de­rer dog og­så, at fle­re fon­de er i gang med til­tag og at fle­re i nær­me­ste frem­tid vil ta­ge ini­ti­a­ti­ver.

”En­de­lig er der grup­pen, som stort set ik­ke er be­gyndt at tæn­ke i ba­ner af ESG-in­ve­ste­ring end­nu. Og det er nok den stør­ste grup­pe i an­tal, om­end ik­ke i for­mue. Men og­så der for­ven­ter vi, at der snart sker no­get – og jo se­ne­st, når EU’s ny reg­ler om, at al­le fi­nan­si­el­le rå­d­gi­ve­re skal spør­ge ind til de­res kun­ders præ­fe­ren­cer ved­rø­ren­de ESG og bæ­re­dyg­tig­hed, træ­der i kraft,” si­ger Eric Chri­sti­an Pe­der­sen.


Spørgs­mål: Be­nyt­ter fon­den ”NORM-BASERET scre­e­ning” i investe­rings­stra­te­gien, hvor fon­den FRA­VÆL­GER inve­ste­ringer, der ik­ke føl­ger inter­nationalt aner­kendte stan­darder og nor­mer – f.eks. men­ne­ske­ret­tig­heder, ISO-cer­ti­­­fi­­­ce­rin­­ger, OECD guide­lines, miljø­stan­dar­der, Glo­bal Com­pa­ct osv.?

Benytter fonden NORM-BASERET screening i investeringsstrategien?


Hos Re­al­da­nia har man be­mær­ket den øge­de op­mærk­som­hed på om­rå­det. In­ve­ste­rings­di­rek­tør Ken­neth Lil­le­lund Wint­her vur­de­rer og­så, at der for­u­de ven­ter me­get me­re ar­bej­de med an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger.

”Som al­le an­dre in­ve­sto­rer mær­ker vi in­ter­es­sen for, at vi in­ve­ste­rer med me­re fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed og sam­funds­ansvar – uden sam­ti­dig at sæt­te for­mu­en over styr, som i man­ge år fremad bi­dra­ger til pro­jek­ter rundt om­kring i Dan­mark. Vi mær­ker in­ter­es­sen fra man­ge si­der – og­så når vi mø­der med­lem­mer­ne og i di­a­lo­gen med vo­res re­præ­sen­tant­skab, der jo er for­e­nin­gens øver­ste myn­dig­hed. Det er rig­tig po­si­tivt, og Re­al­da­nia er i dis­se år på en rej­se, hvor vi he­le ti­den skru­er på fle­re og fle­re knap­per i for­hold til at øge bæ­re­dyg­tig­he­den og sam­funds­ansva­ret i vo­res sam­le­de ak­ti­vi­te­ter – in­klu­si­ve vo­res in­ve­ste­rin­ger,” si­ger in­ve­ste­rings­di­rek­tør Ken­neth Lil­le­lund Wint­her fra Re­al­da­nia.

Re­al­da­nia er et ek­sem­pel på en filan­tro­pisk for­e­ning, der har ar­bej­det me­re ind­gå­en­de med an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Re­al­da­nia har for ek­sem­pel fra­solgt to­baksak­tier som kon­se­kvens af FN´ Glo­bal Com­pa­cts (ver­dens stør­ste rap­por­te­rings­i­ni­ti­a­tiv om sam­funds­ansvar) be­slut­ning om at ude­luk­ke to­bak­sin­du­stri­ens virk­som­he­der.

Des­u­den har Re­al­da­nia i nog­le af si­ne ’mis­sions­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger’, som re­la­te­rer sig til for­e­nin­gens filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter, ar­bej­det med at ned­brin­ge ud­led­nin­gen af driv­hus­gas­ser.

”Vo­res mis­sions­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger er helt nyt i in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en pr. 1/1-2020. Det ini­ti­a­tiv vil ha­ve me­get høj fo­kus i frem­ti­den,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund Wint­her.


Spørgs­mål: Be­nyt­ter fon­den ”EKSKLUSIONSLISTER,” hvor be­stem­te virk­som­he­der el­ler in­du­stri­er ba­se­ret på for­ud­be­stem­te kri­te­ri­er, FRAVÆLGES fra in­ve­ste­rings­u­ni­ver­set?

Benytter fonden EKSKLUSIONSLISTER?


Få har offentligt tilgængelige aktielister

Un­der­sø­gel­sen vi­ser, at trods de man­ge frem­skridt er fon­de­ne ge­ne­relt me­re til­ba­ge­hol­den­de med at of­fent­lig­gø­re de­tal­je­re­de op­lys­nin­ger om de­res an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Kun to af de tolv fon­de har of­fent­lig­gjort de­res ak­tie­li­ste og kun én yder­li­ge­re fond vil frem­sen­de ak­tie­li­sten, hvis den blev bedt om det.


Spørgs­mål: Har fon­den of­fent­lig­gjort en ak­tie­li­ste over al­le fon­dens in­ve­ste­rin­ger?

Etiske investeringer: ja: 17% / nej: 83%


Of­fent­lig­gø­rel­se af ak­tie­li­ster gi­ver in­ter­es­sen­ter og om­ver­de­nen kon­kret in­for­ma­tion om fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger. Til sam­men­lig­ning er of­fent­li­ge ak­tie­li­ster de se­ne­re år ble­vet stan­dard for man­ge an­dre in­ve­sto­rer. Det gæl­der de stør­re pen­sions­kas­ser. Men fon­de har ik­ke kun­der el­ler med­lem­mer, som stil­ler eti­ske krav og for­lan­ger gen­nem­sig­tig­hed. Det kan del­vist for­kla­re den mang­len­de åben­hed, for­di ef­ter­spørgs­len på in­for­ma­tio­ner er be­græn­set.

Men der er og­så an­dre hen­syn, op­ly­ser An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

”Vi of­fent­lig­gør ik­ke vo­res ak­tie­li­ste for­di vi ik­ke me­ner, at det gi­ver et ret­vi­sen­de bil­le­de. Det er et øje­bliks­bil­le­de og af­spej­ler ik­ke den pro­ces vi er i med di­a­log og med po­ten­ti­elt at ju­ste­re in­ve­ste­rin­ger­ne,” si­ger An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.

Fle­re fon­de op­ly­ser til Fun­dats, at for­ret­nings­hen­syn i for­hold til for­val­ter­nes man­da­ter og­så kan spil­le en rol­le. Hvis fon­den be­nyt­ter for­skel­li­ge for­val­te­re, vil of­fent­lig­gø­rel­se kun­ne på­vir­ke for­val­ter­nes dis­po­si­tio­ner i for­sø­get på at op­nå bed­re af­kast end kon­kur­re­ren­de for­val­te­re for at få man­da­tet for­læn­get. Det vil po­ten­ti­elt øge in­ve­ste­rings­ri­si­ko­en el­ler svæk­ke af­kast­po­ten­ti­a­let. Det sam­me gæl­der for an­svar­lig­he­den, hvor in­ve­ste­rin­ger i kon­tro­ver­si­el­le virk­som­he­der vil stil­le fon­den i et dår­ligt lys

Hen­sy­net gæl­der især un­der så­kald­te diskre­tio­næ­re man­da­ter, hvor ka­pi­tal­for­val­te­ren har fuld rå­dig­hed in­den for in­ve­ste­rings­ram­mer­ne an­gi­vet i kon­trak­ten. Fun­dats er­fa­rer, at fonds­ver­de­nen i hø­je­re grad be­nyt­ter sig af diskre­tio­næ­re man­da­ter, hvor for­val­te­ren er fuldt be­slut­nings­dyg­tig, end rå­d­giv­nings­man­da­ter, hvor for­val­ter­ne skal sø­ge in­ve­sto­rens god­ken­del­se før in­ve­ste­rings­be­slut­nin­gen. Fon­de med en re­la­tiv svag in­ve­ste­rings­po­li­tik og be­græn­se­de an­svar­lig­heds­po­li­tik­ker kan ved diskre­tio­næ­re man­da­ter ha­ve in­ter­es­se i at be­græn­se åben­he­den for ik­ke at blot­te eg­ne mang­ler.

Re­al­da­nia er und­ta­gel­sen, idet fon­den har lagt sin ak­tie­li­ste åbent frem.

”Helt ge­ne­relt er Re­al­da­nia til­hæn­ger af trans­pa­rens og åben­hed al­le de ste­der, hvor vi kan for­sva­re det. Det er nog­le år si­den, vi valg­te at of­fent­lig­gø­re vo­res ak­tie­li­ster i den ånd,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund Wint­her.

Un­der­sø­gel­sen vi­ser dog, at åben­he­den har en græn­se. Det gæl­der bl.a. for de eks­klu­sio­ner af ak­tier som fon­de­ne be­slut­ter på bag­grund an­svar­lig­heds­po­li­tik­ker­ne. Kun to af de tolv fon­de i un­der­sø­gel­sen har of­fent­lig­gjort en eks­klu­sions­li­ste på trods af, at langt de fle­ste ar­bej­der med eks­klu­sio­ner i in­ve­ste­rings­po­li­ti­ker­ne. Re­al­da­nia er én af dem, der har valgt ik­ke at of­fent­lig­gø­re sin eks­klu­sions­li­ste.

”Vi har valgt ik­ke at of­fent­lig­gø­re en egent­lig li­ste, for­di eks­klu­sio­ner­ne er for­skel­lig­ar­te­de og be­grun­de­de i for­skel­li­ge for­hold og stra­te­gi­er. Og sær­ligt ka­pi­tal­for­val­ter­nes fra­valg vil væ­re res­sour­ce­kræ­ven­de he­le ti­den og lø­ben­de at op­da­te­re og of­fent­lig­gø­re i en egent­lig li­ste,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund Wint­her.


Spørgs­mål: Har I of­fent­lig­gjort EKSKLUSIONSLISTEN?

Har I offentliggjort EKSKLUSIONSLISTEN?


Halvdelen er aktive ejere

Selv­om næ­sten al­le fon­de (83 pro­cent) i un­der­sø­gel­sen be­nyt­ter eks­klu­sions­li­ster og norm­ba­se­re­de ESG-scre­e­­nin­­ger i de­res in­ve­ste­rin­ger vi­ser un­der­sø­gel­sen og­så, at fær­re re­elt er ak­ti­ve eje­re gen­nem en­ten stem­me­af­gi­vel­se (42 pro­cent) el­ler stil­ler for­slag (17 pro­cent) på ge­ne­ral­for­sam­lin­ger i de sel­ska­ber, der in­ve­ste­res i.

Så­dan har vi gjort

Fun­dats har ud­sendt et de­tal­je­ret spør­ge­ske­ma til de 25 mest ud­de­len­de er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger i Dan­mark. At­ten er vendt til­ba­ge, hvoraf tolv har be­sva­ret he­le spør­ge­ske­ma­et imens seks har valgt ik­ke at del­ta­ge. Syv fon­de er ik­ke vendt til­ba­ge på vo­res hen­ven­del­se. Svar­pro­cent er så­le­des på næ­sten 50, hvil­ket vi vur­de­rer som til­freds­stil­len­de for at gi­ve et over­ord­net ret­vi­sen­de bil­le­de af fonds­ver­de­nens ar­bej­de med an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger og ak­tivt ejer­skab.

De tolv fon­de, som har sva­ret er: Le­go Fon­den, Carls­berg­fon­det, Lund­beck­fon­den, Tryg­heds­grup­pen, Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond, SOS Bør­ne­by­er­ne, In­du­stri­ens Fond, Nor­­dea-fon­­den, Vil­lum Fon­den, Ve­lux Fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den og Re­al­da­nia.

Sam­let set har fon­de­ne op­lyst en in­ve­ste­rings­vo­lu­men på i alt 297 mia. kr. En an­del af in­ve­ste­rin­ger­ne er pla­ce­ret i det bag­ved­lig­gen­de stif­ten­de sel­skab. Be­lø­bet er der­for ik­ke helt ret­vi­sen­de for de sam­le­de in­ve­ste­rin­ger via ka­pi­tal­for­val­te­re, der an­ta­ges at må væ­re no­get min­dre.

Fon­de­ne har over en bred kam end­nu ik­ke ud­fol­det det ak­ti­ve ejer­skabs ful­de po­ten­ti­a­le til at på­vir­ke er­hvervs­li­vet i en be­stemt sam­funds­ansvar­lig ret­ning. Det ak­ti­ve ejer­skab fra fon­de­ne hånd­te­res of­te gen­nem de sam­me ka­pi­tal­for­val­te­re, fon­de­ne har hy­ret til at for­val­te for­mu­en. Ka­pi­tal­for­val­ter­ne be­nyt­ter ty­pisk ek­ster­ne le­ve­ran­dø­rer til at til­by­de ydel­ser in­den for det ak­ti­ve ejer­skab. Der­for er hånd­te­rin­gen om­kring stem­me­af­gi­vel­se og en­ga­ge­ment og­så me­get langt fra fon­de­nes in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger.

Kon­kret sva­rer fem af de tolv fon­de i ana­ly­sen nej på spørgs­må­let om, hvor­vidt fon­den be­nyt­ter ak­tivt ejer­skab i in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en. Med til bil­le­det hø­rer, at fon­de ik­ke har med­lem­mer el­ler kun­der, der kræ­ver kon­kret stil­ling­ta­gen til eti­ske spørgs­mål. Det kan med­vir­ke til, at fon­de­ne ge­ne­relt er min­dre ak­ti­ve eje­re end for ek­sem­pel an­dre in­ve­sto­rer er.

Fle­re fon­de gi­ver over­for Fun­dats ud­tryk for, at res­sour­cer­ne til at dri­ve ak­tivt ejer­skab er be­græn­set, idet det kræ­ver me­re re­search og fle­re kom­pe­ten­cer i de of­te re­la­tiv små in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger i fonds­ver­de­nen.

”Vi har som re­gel ik­ke di­a­log di­rek­te med sel­ska­ber, men i ste­det med vo­res for­val­te­re. I den for­bin­del­se drøf­ter vi om in­ve­ste­rin­ger­ne le­ver op til vo­res po­li­tik­ker. Nog­le gan­ge kan der væ­re go­de for­kla­rin­ger på en in­ve­ste­ring, der li­ge umid­del­bart ik­ke ser rig­tig ud. I den for­bin­del­se har vi des­u­den en part­ner, der to gan­ge om året scre­e­ner vo­res po­r­te­føl­je på ESG- og kli­ma­kri­te­ri­er og fo­re­står di­a­lo­gen med virk­som­he­der, som ik­ke le­ver op til vo­res po­li­tik for an­svar­lig­hed,” ly­der det fra An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.


Spørgs­mål: Be­nyt­ter fon­den ”Ak­tivt Ejer­skab” i in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en?

Etiske investeringer: ja: 58% / nej: 42%


Og­så Re­al­da­nia be­nyt­ter sig af ydel­ser hos en le­ve­ran­dør til at va­re­ta­ge det ak­ti­ve ejer­skab. Re­al­da­nia me­ner, at det er helt af­gø­ren­de at gå sam­men med an­dre in­ve­sto­rer for at øge pres­set på de virk­som­he­der, hvor man øn­sker at for­an­dre kri­tisab­le for­hold.

”Helt grund­læg­gen­de er vo­res hold­ning, at det er bed­re at for­sø­ge at på­vir­ke virk­som­he­der­ne til at fin­de en løs­ning på pro­ble­mer­ne end at ven­de dem ryg­gen. Så er ri­si­ko­en nem­lig ba­re, at an­dre in­ve­sto­rer, der er li­geg­la­de med pro­ble­mer­ne, over­ta­ger in­ve­ste­rin­ger­ne. Vi vil der­for ha­ve så me­get fo­kus på på­virk­nin­ger som mu­ligt frem for eks­klu­sions­li­ster. En til­gang som be­nyt­tes af en lang ræk­ke in­ve­sto­rer i dis­se år – f.eks. og­så en ræk­ke pen­sions­kas­ser. Vo­res ek­ster­ne en­­ga­­ge­­ment-bu­reau Sustai­na­ly­ti­cs har i øje­blik­ket en­ga­ge­ment med om­kring 50 virk­som­he­der, hvor Re­al­da­nia har in­ve­ste­rin­ger,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund.
 

Ordforklaringer

Norm­ba­se­ret scre­e­ning: Ved norm­ba­se­ret scre­e­ning gen­nem­gås in­ve­ste­rings­por­te­føl­jer­ne ef­ter en ræk­ke in­ter­na­tio­nalt an­er­kend­te nor­mer og ret­nings­linjer for men­ne­ske­ret­tig­he­der, vå­ben­pro­duk­tion, ar­bejds­ta­ger­ret­tig­he­der, mil­jø­be­skyt­tel­se og an­ti­kor­rup­tion. Norm­ba­se­ret scre­e­ning er of­te et mini­mum­skri­te­rie i an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger.

Ne­ga­tiv scre­e­ning: Ne­ga­tiv scre­e­ning in­de­bæ­rer et fra­valg af be­stem­te in­ve­ste­rings­ob­jek­ter. Her ude­luk­kes be­stem­te ty­per af virk­som­he­der ud fra moral­ske og eti­ske kri­te­ri­er (f.eks. spil og al­ko­hol). Her er der alt­så ty­pisk ta­le om en fra­sor­te­ring af så­kaldt moralsk set ‘syn­di­ge’ ak­tier, og det kan i sa­gens na­tur va­ri­e­re fra in­ve­stor til in­ve­stor, hvil­ke ak­tier der fal­der i den­ne grup­pe.

Po­si­tiv ESG-Scre­e­­ning: Ved po­si­tiv scre­e­ning til­væl­ges virk­som­he­der be­vidst ud fra be­stem­te SRI-kri­te­ri­er/­­bæ­re­­dyg­tig­heds­­kri­te­ri­er. Over­ord­net set kan den po­si­ti­ve scre­e­ning ret­te sig en­ten mod at væl­ge virk­som­he­der med an­svar­lig for­ret­nings­fø­rel­se og god in­te­gra­tion af ESG-hen­­syn ge­ne­relt og/eller mod virk­som­he­der med pro­duk­tion af be­stem­te pro­duk­ter og tek­no­lo­gi­er med sam­funds­nyt­tigt po­ten­ti­a­le (som f.eks. vind­møl­ler).

Ak­tivt ejer­skab: Ak­tivt ejer­skab hand­ler især om, hvor­dan man for­val­ter de in­ve­ste­rin­ger, man al­le­re­de har. Ak­tivt ejer­skab er ken­de­teg­net ved, at man på for­skel­lig vis for­sø­ger at øve ind­fly­del­se på virk­som­he­der­ne i den ek­si­ste­ren­de po­r­te­føl­je.

En­ga­ge­ment: Det cen­tra­le ele­ment i ak­tivt ejer­skab be­står i for­skel­li­ge for­mer for ‘en­ga­ge­ment’ og di­a­log med virk­som­he­der i po­r­te­følj­en, som man øn­sker at på­vir­ke.

Kil­de: Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­ets vej­led­ning om an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger

Skri­bent

Joachim Kattrup
Jo­a­chim Kat­trup
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.