12 af de største fonde har svaretFølgende 12 af de 25 mest uddelende fonde i 2018 har svaret:
- Carlsbergfondet
- Industriens Fond
- Nordea-fonden
- Novo Nordisk Fonden
- Lego Fonden
- Lundbeckfonden
- Realdania
- SOS Børnebyerne
- Tryghedsgruppen
- Velux Fonden
- Villum Fonden
- Aage V. Jensens Naturfond
- Aarhus Universitets Forskningsfond
Fondsverdenen har i de senere år i stor stil udviklet politikker for ansvarlige investeringer. Flere fonde har etableret nye velbeskrevne politikker for ansvarlighed i investeringer, der varetages gennem kapitalforvaltere, som har fået tildelt investeringsmandater til at placere fondenes frie midler.
Både eksklusionsprincipper og ESG-screening (Environment-, Social- og Governance-vurderinger) af aktieporteføljen er i fondsverdenen blevet mere normen end undtagelsen. Det viser en spørgeundersøgelse Fundats har gennemført blandt tolv af mest uddelende fonde og filantropiske foreninger i Danmark.
Konklusionen er, at interessen er stor, og at ansvarlige investeringer er kommet højt på dagsordenen.
”Vi mærker generelt stor interesse for ansvarlige investeringer, men man skal tænke lidt ud af boksen, fordi ESG og impact-investeringer bryder med traditionel investeringslogik idet en indskrænkning af mulighederne alt andet lige teoretisk set vil give en smallere spredning i investeringerne,” siger Head of Impact Investments hos Villum Fonden og Velux Fonden, Anders Lyngaa Kristoffersen.
Generelt har principper for ansvarlige investeringer gjort sit indtog på dagsordnen i fondsverdenen. Det understøttes af, at halvdelen af de 25 fonde, Fundats har spurgt, har svaret på vores undersøgelse. Flere har takket nej af forskellige årsager som for eksempel en meget begrænset aktieportefølje eller ressourcemangel. Kun en god håndfuld fonde har slet ikke tilkendegivet et svar. Med en svarprocent på næsten 50 giver undersøgelsen et tilfredsstillende og retvisende billede af ansvarlige investeringer i toppen af fondsverdenen.
Ifølge Eric Christian Pedersen, Head of Responsible Investments fra Nordea Asset Management, som er en af de største forvaltere i Norden, er der store forskelle på, hvor langt fondene er med ansvarlige investeringer.
”Blandt dem, der har en eller anden strategi for ESG, er mange af de største fonde. Det er måske fordi de har højest bevågenhed fra medierne, og jo klart også fordi de har flere ressourcer og derfor lettere kan dedikere kræfter til dette,” vurderer Eric Christian Pedersen.
Han vurderer dog også, at flere fonde er i gang med tiltag og at flere i nærmeste fremtid vil tage initiativer.
”Endelig er der gruppen, som stort set ikke er begyndt at tænke i baner af ESG-investering endnu. Og det er nok den største gruppe i antal, omend ikke i formue. Men også der forventer vi, at der snart sker noget – og jo senest, når EU’s ny regler om, at alle finansielle rådgivere skal spørge ind til deres kunders præferencer vedrørende ESG og bæredygtighed, træder i kraft,” siger Eric Christian Pedersen.
Spørgsmål: Benytter fonden ”NORM-BASERET screening” i investeringsstrategien, hvor fonden FRAVÆLGER investeringer, der ikke følger internationalt anerkendte standarder og normer – f.eks. menneskerettigheder, ISO-certificeringer, OECD guidelines, miljøstandarder, Global Compact osv.?
Hos Realdania har man bemærket den øgede opmærksomhed på området. Investeringsdirektør Kenneth Lillelund Winther vurderer også, at der forude venter meget mere arbejde med ansvarlige investeringer.
”Som alle andre investorer mærker vi interessen for, at vi investerer med mere fokus på bæredygtighed og samfundsansvar – uden samtidig at sætte formuen over styr, som i mange år fremad bidrager til projekter rundt omkring i Danmark. Vi mærker interessen fra mange sider – også når vi møder medlemmerne og i dialogen med vores repræsentantskab, der jo er foreningens øverste myndighed. Det er rigtig positivt, og Realdania er i disse år på en rejse, hvor vi hele tiden skruer på flere og flere knapper i forhold til at øge bæredygtigheden og samfundsansvaret i vores samlede aktiviteter – inklusive vores investeringer,” siger investeringsdirektør Kenneth Lillelund Winther fra Realdania.
Realdania er et eksempel på en filantropisk forening, der har arbejdet mere indgående med ansvarlige investeringer. Realdania har for eksempel frasolgt tobaksaktier som konsekvens af FN´ Global Compacts (verdens største rapporteringsinitiativ om samfundsansvar) beslutning om at udelukke tobaksindustriens virksomheder.
Desuden har Realdania i nogle af sine ’missionsrettede investeringer’, som relaterer sig til foreningens filantropiske aktiviteter, arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
”Vores missionsrettede investeringer er helt nyt i investeringsstrategien pr. 1/1-2020. Det initiativ vil have meget høj fokus i fremtiden,” siger Kenneth Lillelund Winther.
Spørgsmål: Benytter fonden ”EKSKLUSIONSLISTER,” hvor bestemte virksomheder eller industrier baseret på forudbestemte kriterier, FRAVÆLGES fra investeringsuniverset?
Få har offentligt tilgængelige aktielister
Undersøgelsen viser, at trods de mange fremskridt er fondene generelt mere tilbageholdende med at offentliggøre detaljerede oplysninger om deres ansvarlige investeringer. Kun to af de tolv fonde har offentliggjort deres aktieliste og kun én yderligere fond vil fremsende aktielisten, hvis den blev bedt om det.
Spørgsmål: Har fonden offentliggjort en aktieliste over alle fondens investeringer?
Offentliggørelse af aktielister giver interessenter og omverdenen konkret information om fondenes investeringer. Til sammenligning er offentlige aktielister de senere år blevet standard for mange andre investorer. Det gælder de større pensionskasser. Men fonde har ikke kunder eller medlemmer, som stiller etiske krav og forlanger gennemsigtighed. Det kan delvist forklare den manglende åbenhed, fordi efterspørgslen på informationer er begrænset.
Men der er også andre hensyn, oplyser Anders Lyngaa Kristoffersen fra Villum og Velux Fondene.
”Vi offentliggør ikke vores aktieliste fordi vi ikke mener, at det giver et retvisende billede. Det er et øjebliksbillede og afspejler ikke den proces vi er i med dialog og med potentielt at justere investeringerne,” siger Anders Lyngaa Kristoffersen.
Flere fonde oplyser til Fundats, at forretningshensyn i forhold til forvalternes mandater også kan spille en rolle. Hvis fonden benytter forskellige forvaltere, vil offentliggørelse kunne påvirke forvalternes dispositioner i forsøget på at opnå bedre afkast end konkurrerende forvaltere for at få mandatet forlænget. Det vil potentielt øge investeringsrisikoen eller svække afkastpotentialet. Det samme gælder for ansvarligheden, hvor investeringer i kontroversielle virksomheder vil stille fonden i et dårligt lys
Hensynet gælder især under såkaldte diskretionære mandater, hvor kapitalforvalteren har fuld rådighed inden for investeringsrammerne angivet i kontrakten. Fundats erfarer, at fondsverdenen i højere grad benytter sig af diskretionære mandater, hvor forvalteren er fuldt beslutningsdygtig, end rådgivningsmandater, hvor forvalterne skal søge investorens godkendelse før investeringsbeslutningen. Fonde med en relativ svag investeringspolitik og begrænsede ansvarlighedspolitikker kan ved diskretionære mandater have interesse i at begrænse åbenheden for ikke at blotte egne mangler.
Realdania er undtagelsen, idet fonden har lagt sin aktieliste åbent frem.
”Helt generelt er Realdania tilhænger af transparens og åbenhed alle de steder, hvor vi kan forsvare det. Det er nogle år siden, vi valgte at offentliggøre vores aktielister i den ånd,” siger Kenneth Lillelund Winther.
Undersøgelsen viser dog, at åbenheden har en grænse. Det gælder bl.a. for de eksklusioner af aktier som fondene beslutter på baggrund ansvarlighedspolitikkerne. Kun to af de tolv fonde i undersøgelsen har offentliggjort en eksklusionsliste på trods af, at langt de fleste arbejder med eksklusioner i investeringspolitikerne. Realdania er én af dem, der har valgt ikke at offentliggøre sin eksklusionsliste.
”Vi har valgt ikke at offentliggøre en egentlig liste, fordi eksklusionerne er forskelligartede og begrundede i forskellige forhold og strategier. Og særligt kapitalforvalternes fravalg vil være ressourcekrævende hele tiden og løbende at opdatere og offentliggøre i en egentlig liste,” siger Kenneth Lillelund Winther.
Spørgsmål: Har I offentliggjort EKSKLUSIONSLISTEN?
Halvdelen er aktive ejere
Selvom næsten alle fonde (83 procent) i undersøgelsen benytter eksklusionslister og normbaserede ESG-screeninger i deres investeringer viser undersøgelsen også, at færre reelt er aktive ejere gennem enten stemmeafgivelse (42 procent) eller stiller forslag (17 procent) på generalforsamlinger i de selskaber, der investeres i.
Sådan har vi gjortFundats har udsendt et detaljeret spørgeskema til de 25 mest uddelende erhvervsdrivende og almene fonde og filantropiske foreninger i Danmark. Atten er vendt tilbage, hvoraf tolv har besvaret hele spørgeskemaet imens seks har valgt ikke at deltage. Syv fonde er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Svarprocent er således på næsten 50, hvilket vi vurderer som tilfredsstillende for at give et overordnet retvisende billede af fondsverdenens arbejde med ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab.
De tolv fonde, som har svaret er: Lego Fonden, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Tryghedsgruppen, Aage V. Jensens Naturfond, Aarhus Universitets Forskningsfond, SOS Børnebyerne, Industriens Fond, Nordea-fonden, Villum Fonden, Velux Fonden, Novo Nordisk Fonden og Realdania.
Samlet set har fondene oplyst en investeringsvolumen på i alt 297 mia. kr. En andel af investeringerne er placeret i det bagvedliggende stiftende selskab. Beløbet er derfor ikke helt retvisende for de samlede investeringer via kapitalforvaltere, der antages at må være noget mindre.
Fondene har over en bred kam endnu ikke udfoldet det aktive ejerskabs fulde potentiale til at påvirke erhvervslivet i en bestemt samfundsansvarlig retning. Det aktive ejerskab fra fondene håndteres ofte gennem de samme kapitalforvaltere, fondene har hyret til at forvalte formuen. Kapitalforvalterne benytter typisk eksterne leverandører til at tilbyde ydelser inden for det aktive ejerskab. Derfor er håndteringen omkring stemmeafgivelse og engagement også meget langt fra fondenes investeringsafdelinger.
Konkret svarer fem af de tolv fonde i analysen nej på spørgsmålet om, hvorvidt fonden benytter aktivt ejerskab i investeringsstrategien. Med til billedet hører, at fonde ikke har medlemmer eller kunder, der kræver konkret stillingtagen til etiske spørgsmål. Det kan medvirke til, at fondene generelt er mindre aktive ejere end for eksempel andre investorer er.
Flere fonde giver overfor Fundats udtryk for, at ressourcerne til at drive aktivt ejerskab er begrænset, idet det kræver mere research og flere kompetencer i de ofte relativ små investeringsafdelinger i fondsverdenen.
”Vi har som regel ikke dialog direkte med selskaber, men i stedet med vores forvaltere. I den forbindelse drøfter vi om investeringerne lever op til vores politikker. Nogle gange kan der være gode forklaringer på en investering, der lige umiddelbart ikke ser rigtig ud. I den forbindelse har vi desuden en partner, der to gange om året screener vores portefølje på ESG- og klimakriterier og forestår dialogen med virksomheder, som ikke lever op til vores politik for ansvarlighed,” lyder det fra Anders Lyngaa Kristoffersen.
Spørgsmål: Benytter fonden ”Aktivt Ejerskab” i investeringsstrategien?
Også Realdania benytter sig af ydelser hos en leverandør til at varetage det aktive ejerskab. Realdania mener, at det er helt afgørende at gå sammen med andre investorer for at øge presset på de virksomheder, hvor man ønsker at forandre kritisable forhold.
”Helt grundlæggende er vores holdning, at det er bedre at forsøge at påvirke virksomhederne til at finde en løsning på problemerne end at vende dem ryggen. Så er risikoen nemlig bare, at andre investorer, der er ligeglade med problemerne, overtager investeringerne. Vi vil derfor have så meget fokus på påvirkninger som muligt frem for eksklusionslister. En tilgang som benyttes af en lang række investorer i disse år – f.eks. også en række pensionskasser. Vores eksterne engagement-bureau Sustainalytics har i øjeblikket engagement med omkring 50 virksomheder, hvor Realdania har investeringer,” siger Kenneth Lillelund.
Ordforklaringer
Normbaseret screening: Ved normbaseret screening gennemgås investeringsporteføljerne efter en række internationalt anerkendte normer og retningslinjer for menneskerettigheder, våbenproduktion, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. Normbaseret screening er ofte et minimumskriterie i ansvarlige investeringer.
Negativ screening: Negativ screening indebærer et fravalg af bestemte investeringsobjekter. Her udelukkes bestemte typer af virksomheder ud fra moralske og etiske kriterier (f.eks. spil og alkohol). Her er der altså typisk tale om en frasortering af såkaldt moralsk set ‘syndige’ aktier, og det kan i sagens natur variere fra investor til investor, hvilke aktier der falder i denne gruppe.
Positiv ESG-Screening: Ved positiv screening tilvælges virksomheder bevidst ud fra bestemte SRI-kriterier/bæredygtighedskriterier. Overordnet set kan den positive screening rette sig enten mod at vælge virksomheder med ansvarlig forretningsførelse og god integration af ESG-hensyn generelt og/eller mod virksomheder med produktion af bestemte produkter og teknologier med samfundsnyttigt potentiale (som f.eks. vindmøller).
Aktivt ejerskab: Aktivt ejerskab handler især om, hvordan man forvalter de investeringer, man allerede har. Aktivt ejerskab er kendetegnet ved, at man på forskellig vis forsøger at øve indflydelse på virksomhederne i den eksisterende portefølje.
Engagement: Det centrale element i aktivt ejerskab består i forskellige former for ‘engagement’ og dialog med virksomheder i porteføljen, som man ønsker at påvirke.
Kilde: Erhvervsministeriets vejledning om ansvarlige investeringer
