Ny kunstfond vil gøre Aarhus smukkere

En ny kunstfond, som støtter kunst- og kulturlivet i Aarhus med fire årlige legater på hver en kvart million kroner, er blevet etableret med en formue på 45 millioner kroner. Bestyrelsesformanden i fonden, advokat Peter Rønnow, håber, at fondspengene bliver brugt på at skabe unikke og blivende kunstværker.

Kirsten og Gunnar Fonden
Kir­sten Over­gaard Hjort­holm Ol­sen var over­læ­ge in­den­for bør­ne­hjer­tekirur­gi på Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal, mens Gun­nar Ste­en Ja­cob­sen ud­skif­te­de en ad­vo­kat­kar­ri­e­re med et liv som ud­dan­net land­mand og se­ne­re som grund­læg­ger af vin­hand­len Bi­chel Vi­ne (fo­to: Ni­els Nygaard).

Fonds­dan­marks­kor­tet er med etab­le­rin­gen af Kir­sten Over­gaard Hjort­holm Ol­sen og Gun­nar Ste­en Ja­cob­sens Fa­mi­lie­fond ble­vet en fond stør­re. Og det kan i de kom­men­de 30 år vi­se sig som en god nyhed for kunst- og kul­tur­li­vet i Aarhus.

Når fon­den, der på sin hjem­mesi­de bru­ger det kor­te­re og no­get me­re mund­ret­te navn Kir­sten og Gun­nar Fon­den, den 13. de­cem­ber før­ste gang vur­de­rer de ind­kom­ne an­søg­nin­ger, vil der så­le­des sær­ligt bli­ve kig­get vel­vil­ligt på an­søg­nin­ger fra kunst- og kul­tur­li­vet i Dan­marks næst­stør­ste by. Må­let for kunst­fon­den er kort og godt, som det hed­der, at gø­re Aar­hus smukkere.

Ud over fi­re år­li­ge ud­de­lin­ger på 250.000 kro­ner pr. le­gat i de kom­men­de 30 år støt­ter fon­den et skul­p­tu­relt værk til de nye hav­ne­a­re­a­ler på Aar­hus Havn med to mil­li­o­ner kro­ner samt ved do­na­tion et el­ler fle­re ma­le­ri­er til aar­hu­si­an­ske hospitaler.

Som an­sø­ger skal man ik­ke nød­ven­dig­vis ha­ve bopæl i Aar­hus, men i an­søg­nin­gen skal man for­hol­de sig til og ar­gu­men­te­re for, hvor­dan ens værk, pro­jekt el­ler ini­ti­a­tiv kan bi­dra­ge til et ri­ge­re kunst- og kul­tur­liv i byen.

Selv­om vi godt ved, der kun er kort tid til den 13. de­cem­ber, hå­ber vi at mod­ta­ge en mas­se go­de ansøgninger.

Pe­ter Røn­now – be­sty­rel­ses­for­mand, Kir­sten og Gun­nar Fonden

For­mu­en i Kir­sten og Gun­nar Fon­den er på stif­tel­ses­tids­punk­tet 45 mil­li­o­ner kro­ner, som stam­mer fra ar­ven ef­ter Kir­sten Over­gaard Hjort­holm Ol­sen og Gun­nar Ste­en Ja­cob­sen. Æg­te­par­ret dø­de med få må­ne­ders mel­lem­rum i 2016, beg­ge 67 år gamle.

Beg­ge el­ske­de hjem­by­en Aar­hus, kunst- og kul­tur­li­vet i by­en samt land­ska­bet om­kring Aar­hus. Kir­sten Over­gaard Hjort­holm Ol­sen var over­læ­ge in­den­for bør­ne­hjer­tekirur­gi på Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal, mens Gun­nar Ste­en Ja­cob­sen ud­skif­te­de en ad­vo­kat­kar­ri­e­re med et liv som ud­dan­net land­mand og se­ne­re som grund­læg­ger af vin­hand­len Bi­chel Vine. 

Blivende kunstværker

Fon­den le­des af en be­sty­rel­se på tre med­lem­mer be­stå­en­de af Kir­sten Jør­gen­sen, Ste­en Stavns­bo og ad­vo­kat Pe­ter Rønnow.

Sidst­nævn­te er valgt som be­sty­rel­ses­for­mand, og han glæ­der sig over, at fon­den ef­ter lang tids for­be­re­del­se nu er en realitet. 

”Døds­bo­be­hand­lin­gen har væ­ret tids­kræ­ven­de, og vi har ik­ke vil­let of­fent­lig­gø­re fon­dens ek­si­stens, før an­søg­nings­mo­du­let og hjem­mesi­den var op­pe at kø­re. Sam­ti­dig har det væ­ret vig­tigt for os at kun­ne kø­re den før­ste ud­de­lings­run­de al­le­re­de i år, og selv­om vi godt ved, der kun er kort tid til den 13. de­cem­ber, hå­ber vi at mod­ta­ge en mas­se go­de an­søg­nin­ger. Ind­til vi­de­re er nyhe­den om den nye fond ble­vet vold­somt godt mod­ta­get – og­så for­di 250.000 kro­ner er et skel­sæt­ten­de be­løb at kun­ne de­le ud, ” si­ger Pe­ter Røn­now til Fundats. 

Pe­ter Røn­nows håb er, at Kir­sten og Gun­nar Fon­den qua be­løbs­stør­rel­sen kan kom­me til at gø­re en re­el for­skel i kunst- og kul­tur­mil­jø­et i Smilets By.

”Jeg tror, at do­na­tio­ner­nes stør­rel­se gør, at der kan ska­bes nog­le unik­ke, spæn­den­de og bli­ven­de kunst­vær­ker – ik­ke ba­re et sim­pelt ma­le­ri el­ler en sim­pel skul­p­tur – el­ler må­ske en unik kunst­ne­risk be­gi­ven­hed. Og 250.000 kro­ner kom­mer man trods alt et styk­ke vej med,” un­der­stre­ger Pe­ter Rønnow.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer