En særlig filantropisk tendens vinder frem i Bikubenfonden, som er én af Danmarks gamle sparekassefonde.
Et stigende antal ansatte i fonden får nemlig deres løn fra fondens almennyttige bevillinger til blandt andet kunstneriske og sociale formål. I 2020 betalte interne uddelinger således for løn til 14 af fondens 26 ansatte.
“I forbindelse med en række uddelinger arbejder fondens egne medarbejdere aktivt med at udvikle og drive projekterne, hvorfor omkostningerne hertil henføres til de pågældende bevillinger,” skriver fonden om tendensen i sit seneste regnskab.
Kort fortalt udfører 14 medarbejdere i fonden selv det arbejde, der skal opfylde Bikubenfondens almennyttige formål. På den måde skiller Bikubenfonden sig ud fra andre sparekassefondes tilgang til filantropi.
Fra f.eks. Nordea-fonden, Spar Nord Fonden, Sparekassen Bornholms Fond og Spar Vest Fonden lyder det nemlig gerne, at de på grund af deres tilblivelseshistorie sender så mange uddelingskroner som muligt ud af fordøren og tilbage til de danskere, som i sin tid opsparede den formue, som fonden bygger på.
Hos Bikubenfonden er logikken en anden. Frem for at holde organisationen tynd og omkostningerne lave, går fonden benhårdt efter bemande fonden på en måde, som skaber maksimal almennyttig værdi. Fonden er med et ord fra den filantropiske ordbog blevet en ‘operationel fond’.
Derfor har fonden nu også over dobbelt så mange ansatte som for ti år siden. Og den udvikling fortsætter “højst sandsynligt”, fortæller fondens direktør Søren Kaare-Andersen.
“For ti år siden var vi primært en donorfond. Det har vi langsomt, men sikkert, flyttet os væk fra over de sidste ti år. I dag er Bikubenfonden i langt videre udstrækning en udviklingspartner. Vores hovedaktivitet er ikke uddeling, men udvikling. Vi benytter så uddelinger til at skabe udvikling, men det vigtigste for os er den filantropiske værdi, vi skaber,” siger Søren Kaare-Andersen.
Uddelinger og omkostninger
Når Bikubenfonden lønner sine medarbejdere med almennyttige uddelinger, går pengene blandt andet til medarbejdernes arbejde med prisuddelinger, kommunikation om fondens indsatser, interessevaretagelse på kunst- og socialområdet, kollegiedrift, udviklingsforløb for kunstinstitutioner – og også til fondens ansatte i datterselskabet Høbbet A/S, der driver naturområdet Svanninge Bjerge på Fyn.
De passer blandt andet 250 køer, laver vildskov og biodiversitet og undersøger, hvordan “naturintegrerede sociale indsatser understøtter bedre trivsel hos unge i svære livssituationer” i samarbejde med Skovskolen på Københavns Universitet og flere kommuner.
“Med den ene hånd laver vi en bevilling til Københavns Universitet, som dybest set kan kaldes en traditionel bevilling. Men de folk, vi sætter på sagen, arbejder på samme projekt, og derfor får de selvfølgelig også en bevilling,” siger Søren Kaare-Andersen.
Ifølge opslagsværket Fondshåndbogen fra konsulenthuset Pwc kan det være vanskeligt at skille fondes uddelinger fra deres driftsomkostninger “særligt i de tilfælde, hvor fonden selv driver den aktivitet, der er fastlagt som det almenvelgørende formål,” som konsulenthuset skriver.
Grænserne mellem en uddeling og en omkostning kan ifølge konsulenthuset være “hårfine”, men “skillelinjen er helt afgørende i forhold til fondslovgivningen.”
Det baserer sig på en meget minutiøs tidsregistrering, så vi ved præcis, hvad der er uddelinger, og hvad der er omkostninger
Søren Kaare-Andersen – Administrerende direktør, Bikubenfonden
I Fondshåndbogen nævner Pwc blandt andet offentlige prisuddelinger og evalueringer af fondes projekter som eksempler på aktiviteter, som fonde ifølge konsulenthuset “formentlig” bør regne som omkostninger frem for uddelinger. Der findes dog ingen afgørelser fra Erhvervsstyrelsen, der nærmere fastlægger grænserne for uddelinger i forhold til omkostninger.
Søren Kaare-Andersen er imidlertid ikke i tvivl om, at Bikubenfondens betaling af de 14 ansattes løn fondsretligt skal betragtes som uddelinger.
“Hver medarbejder registrerer hver dag, hvordan vedkommendes timer har været benyttet. Hvor vi arbejder med udvikling og kunne have givet en bevilling til andre, men i stedet gør det selv, er det jo en intern uddeling. Det baserer sig på en meget minutiøs tidsregistrering, så vi ved præcis, hvad der er uddelinger, og hvad der er omkostninger.”
Men hvordan beslutter medarbejderen, om en given time hører til i uddelings- eller omkostningskolonnen?
"Vi rubricerer det per sag. Tag f.eks. Kronprinsparrets Priser, som består af en bevilling på 4,5 mio. kr. Noget af beløbet går til selvfølgelig til priserne, som vi uddeler, noget er honorar til Danmarks Radio for at lave et show, og noget er de omkostninger, vi har ved at skabe hele setuppet. Men det er nøje specificeret ud, for ellers ville vores revision aldrig godkende det,” siger Søren Kaare-Andersen.
I oversigten over jeres almennyttige uddelinger er også flere evalueringer. Men ifølge Fondshåndbogen bør evalueringer betragtes som omkostninger?
"Sådan tolker vi det ikke, det gør vores revisor ikke, og det tror jeg heller ikke, at mange andre gør. De evalueringer, vi har lavet af eksterne ting, er ikke kun til os. De bliver brugt ude i det område, hvor der arbejdes. Når vi evaluerer, om naturen skaber værdi for udsatte unge, så kommer det til at indgå i forskningsprojekter og i forskningsrapporter, så det er jo klare bevillinger," siger Søren Kaare-Andersen.
Fire millioner kroner per medarbejder
Ifølge Søren Kaare-Andersen skaber de interne uddelinger højere værdi, end hvis bevillingerne gik ud af huset.
Gennem interne uddelinger kan fondens egne medarbejdere udvikle og drive fondens almennyttige aktiviteter, de kan kapacitetsopbygge, og de kan udgøre en katalysator på de sociale og kunstneriske felter, hvor gerne fonden vil skabe forandring. Alt sammen i fondens jagt på impact per uddelingskrone.
“Det er et spørgsmål om, hvordan man bruger den filantropiske værktøjskasse. Vi har en meget divers filantropisk værktøjskasse. Og derfor er sammenligninger på tværs af fondene meget, meget svære, hvis man ikke sammenligner de rigtige ting og ved, hvad der nøjagtig foregår. Derfor er en diskussion om fondenes omkostninger og uddelinger dybest set ikke interessant i den sammenhæng,” siger Søren Kaare-Andersen.
Og hvis man ser på den impact, så skulle vi måske have delt flere hundrede millioner kroner ud for at komme det samme sted hen
Søren Kaare-Andersen – Administrerende direktør, Bikubenfonden
Drister man sig alligevel til en overfladisk sammenligning, skiller Bikubenfonden sig klart ud blandt sparekassefondene.
De seneste år har Bikubenfondens haft omkring 26 ansatte og uddelt i snit 104 mio. kr. om året ifølge Fondenes Videnscenter. Dermed uddelte fonden i runde tal fire millioner kroner per medarbejder om året. Heraf gik en del til medarbejdernes løn.
I samme periode havde Spar Nord Fonden fem ansatte og uddelte 59 mio. kr. om året. Det giver i runde tal 12 millioner uddelingskroner per medarbejder om året.
Endelig havde Nordea-fonden 20 ansatte og uddelte 510 mio. kr. om året. I runde tal bliver det til godt 25 millioner uddelte kroner per medarbejder om året.
For Bikubenfonden handler den relevante business case imidlertid mere om impact og mindre om personaleomkostninger.
“Tag for eksempel vores indsats Policy Lab. Her har vi samlet otte aktører på det sociale område for at diskutere, hvad der sker, når anbragte børn skal ud i eget hjem. Ud af det er kommet nogle helt konkrete forslag, som i dag indgår i forslaget til Barnets Lov. Det har vi selvfølgelig brugt en frygtelig masse ressourcer på. Dem kunne vi have givet til en organisation som en bevilling. I stedet har vi selv lagt virkelig mange ressourcer i. Men vi har skabt en fantastisk impact. Og hvis man ser på den impact, så skulle vi måske have delt flere hundrede millioner kroner ud for at komme det samme sted hen,” siger Søren Kaare-Andersen.
Fokus på værdi i samfundet
En vigtig inspiration til Bikubenfondens forvandling fra at være en donorfond mod at blive en operationel fond har været det filantropiske rammeværk i det internationale projekt Theory of the Foundation, som er skabt i et samarbejde mellem over 30 fonde i Europa og USA – herunder Bikubenfonden.
Blandt andet konkluderer projektet, at fondes tilblivelseshistorie kan spille en stor rolle for deres arbejdsmetoder, samfundskontrakt og legitimitet.
Mener du, at netop sparekassefonde som f.eks. Bikubenfonden har et særligt ansvar for at holde omkostninger lave og holde regnskaberne meget transparente?
"Vores mål er altid at drive vores virksomhed optimalt. Men hvis du siger til mig, at en kasse, der koster 100 kroner er bedre at købe end en kasse til 200 kroner, så vil jeg ikke kunne svare på, om det er rigtigt eller forkert. Det afhænger af, hvad de forskellige kasser kan. Det er et spørgsmål om den værdi, du køber, og den værdi, du skaber. Det er dét, vi skal holdes op på. Alt andet, bliver jeg nødsaget til at sige, er ikke klogt," siger Søren Kaare-Andersen.
Nogle vil måske sige, at det giver mere impact at dele midler ud til organisationer, som har spidskompetencer på de sociale eller kunstneriske områder og lade dem bruge deres opbyggede kapacitet?
"Men på den måde ville vi kun kunne dele ud til den enkelte organisation. Som vi gør tingene, kan vi dele værdien ud til mange flere organisationer. For eksempel sætter vi en del ressourcer i programmet Task Force, som skal skabe kapacitetsopbygning i kunstinstitutioner i samarbejde med Nordisk Kulturfond og Dansk Design Center. Det har den store fordel, at den viden, vi opbygger, kan genbruges. Vi havde tre institutioner igennem sidste år, og vi kommer til at have seks institutioner igennem i år. Hvis vi havde opbygget den kapacitet hos nogle andre uden for huset, så kunne vi ikke være sikre på, at den blev genbrugt. Men det kan vi nu," siger Søren Kaare-Andersen.
Kan der efter din mening ikke være en fordel i at lade eksterne parter på social- eller kunstområdet konkurrere om fondens midler? Og kan fonden ellers omvendt ikke risikere at ende med at bevilge penge til sig selv og et lukket kredsløb af mennesker?
"Jeg udfordrer lige din præmis. Vi uddeler penge til os selv, fordi vi laver et stykke arbejde for nogen, og det bliver vi betalt for. Vi har haft ansøgningsrunder på socialområdet, som vi har ændret, fordi vi fik for mange dårlige ansøgninger ind. Vi satte for mange mennesker i sving ude i systemet til at lave ansøgninger, og der var meget få, der fik bevillinger, fordi kvaliteten simpelthen var for ringe. Det er ikke samfundsmæssigt optimalt. I stedet siger vi for eksempel: Vi mener, at det er et problem, at antallet af unge hjemløse stiger. Hvem kan vi samarbejde med for at løse det? Der har vi skabt en hel alliance, der kun arbejder med det, hvor der i dag er mange fonde og kommuner med. Men det startede med, at vi lavede et kæmpe udviklingsarbejde. Og hvis vi ikke havde lavet det kæmpe udviklingsarbejde, så var alliancen ikke blevet skabt. Nu sker der det, at alle er enige om, at vi har et problem, og regeringen kommer med en hjemløsestrategi i august,” siger Søren Kaare-Andersen.
Kan der være en risiko for, at interne bevillinger ophæver en sund kontrol imellem bevillingsgiver og bevillingsmodtager – hvem holder jer op på, om I laver de rigtige og vigtige ting?
"Det stiller vi gerne op til en diskussion af. Men fordi man som fond giver penge til en organisation, kan man ikke nødvendigvis se, hvilken kvalitet, den pågældende organisation leverer. Det er en af årsagerne til, at vi har ændret strategi. Vi modtog mange ansøgninger, som dybest set var forsøg på at få driftspenge uden at kalde det drift. Det tror jeg også, at andre fonde har set,” siger Søren Kaare-Andersen.
Men hvor mange af jeres uddelingsmillioner per år går så til drift internt hos jer selv?
"Det er netop ikke drift, men udvikling. Vi har til formål at skabe udvikling i vores samfund. Det skal vi vælge den bedst tænkelige metode til at gøre, og den er forskellig fra gang til gang.”
Vil udviklingen fortsætte, så Bikubenfonden i fremtiden får flere medarbejdere, som får løn gennem interne bevillinger?
"Det vil den højst sandsynligt gøre. Og det skyldes jo, at vi har flyttet os fra at være en donor. Nogle fonde får nogle ansøgninger, som de læser igennem, og så uddeler de nogle penge. Hvis de deler dem ud i nogle større klumper, så har de meget små omkostninger og pæne uddelinger, men det siger intet om, hvad de skaber af værdi. Vi går den modsatte vej. Vi har fokus på, hvad vi skaber af værdi i samfundet," siger Søren Kaare-Andersen.
I følge årsregnskabet uddelte Bikubenfonden sidste år 89,9 millioner kroner brutto. Af dem blev 6,6 millioner kroner bevilget på baggrund af ansøgningsrunder.
