Mere transparens, mere fokus på ældre og handicappede og færre penge til klassisk forskning.
Det er ifølge en nyhed på Helsefondens hjemmeside nogle af de tiltag, der er på vej i fonden.
I samme forbindelse understreger Helsefonden, at den vil rette op på det faktum, at ét af fondens tre almennyttige uddelingsformål er blevet negligeret i en årrække.
Som Fundats kunne afsløre i februar, har Helsefondens bestyrelse i årevis ikke givet penge til etablering eller modernisering af plejehjem til ældre eller handicappede. Og det på trods af, at uddelingsformålet står klart beskrevet i fondens vedtægter.
”Vi har hele tiden arbejdet meget ud fra hvilke ansøgninger, der lå, og hvordan behovet så ud derfra. Og når vi kiggede os omkring, kunne vi se, at der var mange, der byggede indenfor plejehjem, og derfor var det ikke der, vi så, at der var et behov,” lød det i februar fra fondens bestyrelsesformand og forhenværende medlem af Folketinget for Venstre, Anne-Mette Winther Christiansen.
Den opfattelse blev mødt med forundring i to af landets største organisationer, der arbejder med ældre menneskers trivsel og levevilkår, Ældre Sagen og Alzheimerforeningen.
”Vi kan ikke genkende vurderingen af, at der ikke skulle være behov for flere plejeboliger eller modernisering af de eksisterende. Fremskrivninger fra KL, DI og Ældre Sagen viser et behov på mellem 10.000 og 40.000 nye plejeboliger allerede i 2030,” sagde seniorkonsulent i Ældre Sagen, Michael Bo Christensen.
”Fonden har ikke fingeren på pulsen”
Også Kirsten Normann Andersen, der er formand for Folketingets social- og ældreudvalg samt sundheds- og ældreordfører for SF, afviste fondens opfattelse af, at der ikke er behov for flere plejeboliger eller en modernisering af de eksisterende.
”Den analyse er forkert. Fonden har ikke fingeren på pulsen i forhold til, hvordan udviklingen ser ud, for vi har slet ikke plejehjemspladser nok set i forhold til den mængde af ældre, der får brug for en bolig. Samtidig er der et stort behov for at tænke anderledes, end man gør nu,” sagde Kirsten Normann Andersen til Fundats.
På baggrund af Fundats’ afsløring gik Civilstyrelsen, som er en del af Justitsministeriet, ind i sagen om Helsefondens manglende uddelinger af støttekroner til et af fondens tre uddelingsformål. Styrelsen bad i februar Helsefonden om at indsende regnskaber og oplysning om legatmodtagere for perioden 2017-2020, og i øjeblikket er revisorerne i Civilstyrelsens kontrolafdeling i gang med at gennemgå materialet.
I slutningen af april oplyste Civilstyrelsen til Fundats, at der ’godt kan gå et par måneder mere’, inden sagen er færdigbehandlet.
Flere penge til ældre og handicappede
I en artikel på Helsefondens hjemmeside fortæller Helsefondens direktør Lise Bonnevie i en status over sit første halve år i fonden, at hun har brugt meget tid på at dykke ned i fondens historie og forstå, ”hvilke principper der har ligget til grund for den daglige drift, og de beslutninger, der er taget i løbet af årene.”
En af de helt centrale ting ved at drive en fond er naturligvis at sikre, at der er overensstemmelse mellem fondens formål og fondens bevillinger
Lise Bonnevie – Direktør, Helsefonden
Lise Bonnevie kommenterer i den forbindelse også på, at Helsefonden i februar blev udtaget til kontrol af Civilstyrelsen.
”En af de helt centrale ting ved at drive en fond er naturligvis at sikre, at der er overensstemmelse mellem fondens formål og fondens bevillinger. Civilstyrelsens anmodning har derfor været en kærkommen lejlighed til at se på, hvordan uddelingerne historisk har fordelt sig,” siger Lise Bonnevie i fondens artikel.
Fonden afventer i øjeblikket Civilstyrelsens afgørelse. Når den foreligger, vil fonden, som det formuleres, ’tage den med ind i fondens fremtidige strategi’.
Det er dog tydeligvis allerede besluttet, at der skal rettes op på negligeringen af støtte til ældre og handicappedes fysiske rammer. I hvert fald fremgår det af artiklen under mellemrubrikken ’Flere penge til ældre, udsatte og handicappede’, at der i de kommende år vil komme ’et øget fokus’ på bevillinger, der omhandler de fysiske rammer indenfor de to grupper, der fremgår af fondens formålsparagraf 19a - nemlig ældre og handicappede.
Har reflekteret over fremtidige uddelinger
Kortlægningen af de hidtidige bevillinger har, skriver Helsefonden, ’naturligt været en anledning til at reflektere over fremtidige uddelinger’.
”Vores tre formål er sidestillede, så jeg kunne godt tænke mig en ansøgningsproces, der i højere grad afspejler de tre uddelingsområder, så hver bevilling bliver placeret indenfor et af de tre områder,” siger Lise Bonnevie.
Vi har et klart fremadrettet fokus på, at vi i vores formidling gør det tydeligere, at de tre formål er sidestillede
Lise Bonnevie – Direktør, Helsefonden
Ifølge fonden vil et sådan tiltag muligvis betyde et opgør med fondens nuværende ansøgningspraksis, hvor ansøgningerne bliver delt op i to kategorier – ’forskning’ og ’øvrige’. Men hvordan en eventuel ny procedure skal se ud, er for tidligt at sige, skriver Helsefonden.
”Indtil videre skal ansøgerne stadig søge i en af de to kategorier, men vi har et klart fremadrettet fokus på, at vi i vores formidling gør det tydeligere, at de tre formål er sidestillede – derfor er vi også i gang med at undersøge muligheden for nye partnerskaber, der kan være med til at understøtte dette,” siger Lise Bonnevie i fondens artikel.
En anden fremtidig ambition for Helsefonden er, at udenforstående aktører, samarbejdspartnere og ikke mindst potentielle bevillingsmodtagere har let ved at få indblik i, hvad Helsefonden er for en organisation, hvordan pengene bliver investeret, hvordan de bliver uddelt og til hvem.
Fundats har forgæves forsøgt at få Lise Bonnevie til at uddybe indholdet de nye udmeldinger og synspunkter, der fremgår af fondens artikel. I en SMS skriver fondsdirektøren, at hun ikke ønsker at stille op til interview.
