På dagen, hvor Danmark går til valg efter fire ugers valgkamp, som blandt andet har handlet meget om forholdene på de danske plejehjem, retter flere partier nu deres kritiske søgelys mod Helsefonden i deres bestræbelser på at finde finansiering til deres politiske mærkesager.
I februar i år kunne Fundats afsløre, at Helsefondens bestyrelse i årevis ikke har givet penge til etablering eller modernisering af plejehjem til ældre eller mennesker med handicap – og det på trods af, at uddelingsformålet står klart beskrevet i fondens vedtægter.
Den ulovlige uddelingspraksis førte efterfølgende til en henstilling fra Civilstyrelsen til fonden om at leve op til formålet om blandt andet at give penge til ’egentlig etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem og lignende’.
Inden Civilstyrelsens afgørelse faldt, erkendte bestyrelsen i Helsefonden i et skriftligt svar, at den først i november 2021 i forbindelse med tiltrædelsen af en ny direktør blev ”gjort opmærksom på, at fonde skal forholde sig til de uddelte beløb fordelt på formålene, således at de er i balance over en årrække.”
Vil se på opløsning
Helsefonden blev oprettet af Folketinget i 1973 under navnet Sygekassernes Helsefond, efter at sygekasserne var blevet nedlagt og afløst af den offentlige sygesikring, og fondens milliardformue er grundlagt med danskernes obligatoriske kontingentindbetalinger til de daværende sygekasser.
Fonden, der i 2021 uddelte 54,3 millioner kroner og er nummer 39 på listen over landets mest uddelende fonde, er at betragte som en del af den offentlige forvaltning, hvor Folketinget uden problemer kan trække midlerne tilbage til statskassen og via lov beslutte, hvad pengene i stedet skal bruges til.
Et rundspørge, Fundats har lavet i slutfasen af valgkampen, viser, at flere partier allerede holder et vågent øje med Helsefondens ageren, mens andre partier slet ikke var klar over Helsefondens særlige status som en offentlig fond.
Mest kategorisk er meldingen fra Radikale Venstre og Alternativet.
Det er helt skævt, at fonden ikke har investeret i plejeboliger, som vi mangler
Christina Thorholm – Social- og ældreordfører, Radikale Venstre
Christina Thorholm, der i september sidste år overtog Kristian Hegaards plads i Folketinget, og som frem til valgudskrivelsen blandt andet har været Radikale Venstres social- og ældreordfører, er således ikke afvisende overfor at nedlægge fonden og bruge den 1,1 milliarder kroner store pengetank på at finansiere initiativer på det ældre- og sundhedspolitiske område.
"Jeg vil gerne se på en opløsning af Helsefonden," siger Christina Thorholm til Fundats.
”Og jeg vil gerne se på, hvordan de her penge kan komme ud at arbejde. Det er helt skævt, at fonden ikke har investeret i plejeboliger, som vi mangler," fortsætter hun.
Torsten Gejl fra Alternativet har i den forgangne valgperiode blandt andet siddet i Folketingets social- og ældreudvalg. På spørgsmålet, om Torsten Gejl og Alternativet ønsker at omfordele Helsefondmilliarden, svarer han:
“Ja, det vil vi faktisk gerne, for det er dysfunktionelt og fungerer ikke, når fonden ikke bevilger til det, den skal. Egentlig er områderne, som pengene oprindelig er bevilget til, ok, men vi vil se på balancen - og måske tilføre alle midler til ældreområdet, hvor der er behov for pengene,” siger Torsten Gejl.
Også Enhedslistens Pelle Dragsted, der er liste Ø’s spidskandidat i Københavns Storkreds, vil kigge på sagen efter Folketingsvalget.
”Det er slet ikke en problematik, jeg var bekendt med. Jeg vil meget gerne se på det efter et valg, men har ikke tid til at grave mig ned i det lige nu,” skriver Pelle Dragsted i en mail til Fundats.
Fonde skal anvendes til det, de er skabt til
Kirsten Normann Andersen, der frem til valgudskrivelsen har været formand for Folketingets social- og ældreudvalg samt sundheds- og ældreordfører for SF, stiller op for partiet i Østjyllands Storkreds.
Tidligere i år var Kirsten Normann Andersen ude med en hård kritik af Helsefonden efter fondens udmelding om, at der ikke er behov for flere plejeboliger eller en modernisering af de eksisterende.
”Den analyse er forkert. Fonden har ikke fingeren på pulsen i forhold til, hvordan udviklingen ser ud, for vi har slet ikke plejehjemspladser nok set i forhold til den mængde af ældre, der får brug for en bolig. Samtidig er der et stort behov for at tænke anderledes, end man gør nu,” sagde Kirsten Normann Andersen i februar til Fundats.
Et halvt senere - i august - kom det frem, at Helsefondens er en såkaldt uægte fond. Det betyder, at fondens formue i kraft af det lovgrundlag, der ligger bag etableringen, kan hives tilbage i statskassen, hvis Folketinget beslutter det ved en ny lov.
Vi bliver flere og flere ældre – og ikke mindst flere ældre med demens. Det fordrer plejehjem, som egner sig til borgere med demens
Kirsten Normann Andersen – MF, SF og formand for social- og ældreudvalget
Kirsten Normann Andersen mener dog ikke, at staten skal overtage formuen for selv at finansiere initiativer på ældre- eller sundhedsområdet. I stedet fastholder SF’eren, at bestyrelsen skal holde fondens boligformål for øje.
”Jeg har ingen planer om en nedlæggelse af Helsefonden – men jeg mener grundlæggende, at fonde skal anvendes til det, som de er skabt til. Jeg tænker samtidig, at der fortsat er et stort behov for udvikling på ældre- og handicapområdet – ikke mindst i forhold til boformer,” skriver Kirsten Normann Andersen i en mail til Fundats.
Hun mener, at der er brug for hurtigst muligt at gentænke botilbud til især ældre med demens.
”Vi bliver flere og flere ældre – og ikke mindst flere ældre med demens. Det fordrer plejehjem, som egner sig til borgere med demens. Jeg tror samtidig, at der bliver behov for boliger, som egner sig til ældre, der gerne vil klare sig selv længst muligt – og gerne sammen med andre ældre, hvor man kan hjælpes ad i hverdagen,” skriver Kirsten Normann Andersen.
SF-politikeren nævner, at svært kognitivt udfordrede mennesker ofte er samlet på store institutioner, hvor det ikke er muligt at opfylde beboernes store behov for skærmning. Derfor er det nødvendigt med både ombygninger og nytænkning af fremtidige institutioner, så de i højere grad er målrettet de mest udsatte borgere, pointerer Kirsten Normann Andersen.
”Eksemplerne skal blot tjene til en overvejelse om, at fonden kan arbejde mere målrettet med målene for fonden – for der er faktisk nok at tage fat på,” skriver hun.
Penge skal ikke ned i stort hul
Også Kristendemokraterne mener, at behovet for byggeri, indretning og modernisering af plejehjem og bosteder for ældre og handicappede er stort.
Vi vil ikke opløse Helsefonden, men mener, der er brug for bedre tilsyn med fonden, så den opfylder dens formål
Britta Kristensen – Hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat, Kristendemokraterne
”Vi vil ikke opløse Helsefonden, men mener, der er brug for bedre tilsyn med fonden, så den opfylder dens formål,” siger Kristendemokraternes medlem af hovedbestyrelsen og folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds Britta Kristensen, som har arbejdet med ældreområdet i 30 år.
”Hvis vi nedlægger fonden, er det en engangsting, hvor pengene ryger ned i et stort hul og kan bruges én gang. Derfor mener vi, det er bedre at beholde fonden og så sikre, at pengene bliver brugt efter formålet,” forklarer Britta Kristensen.
Partiet går ind for, at plejehjem og bosteder skal være et, som Britta Kristensen udtrykker det, ”godt sted at være”.
”Og det kan Helsefonden være med til at understøtte ved blandt andet at sørge for noget ekstra eller at boligerne bliver indrettet bedre, så de blandt andet tilgodeser mennesker med demens,” siger Britta Kristensen.
Rigtig trist tanke
Fundats ville gerne have spurgt Helsefondens bestyrelsesformand Anne-Mette Winther Christiansen, om kritikken fra Civilstyrelsen og nu flere politiske partier får hende til at overveje, om hun har de rette kompetencer til at være bestyrelsesformand for fonden.
Men ifølge fondens direktør Lise Bonnevie har formanden ikke mulighed for at stille op til interview, og direktøren selv ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt formanden har de rette kompetencer.
Det er en rigtig trist tanke, at nogen ønsker at nedlægge Helsefonden
Lise Bonnevie – Direktør, Helsefonden
Til gengæld vil Lise Bonnevie gerne udtale sig om de politiske partiers overvejelser, om enten at nedlægge fonden for at bruge formuen på andre initiativer på det ældrepolitiske område eller at sikre, at pengene går til etablering af flere plejeboliger.
”Det er en rigtig trist tanke, at nogen ønsker at nedlægge Helsefonden. Vi blev i 1973 betroet 370 millioner kroner af de midler, som borgerne havde indbetalt til de statsanerkendte sygekasser, og vi har i løbet af de seneste 49 år uddelt 1,8 milliarder kroner til næsten 10.000 projekter på social- og sundhedsområdet, som alle er almennyttige,” siger Lise Bonnevie.
Ifølge Lise Bonnevie er cirka 4.000 af projekterne og 700 millioner uddelingskroner gået til projekter inden for plejehjemssektoren.
Men fonden har ikke nogen opgørelser over, hvor mange af disse projekter der falder indenfor den korrekte fortolkning af det formål, som fonden i en lang årrække har negligeret – nemlig egentlig 'etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem og lignende, herunder andre boligformer for ældre eller handicappede, der ikke stilles til rådighed for de pågældende på tilsvarende vilkår som på plejehjem, f.eks. beskyttede boliger og rekonvalescenthjem'.
- Er der nogle konkrete planer om at bygge plejehjemspladser inden for den kommende tid?
”Som ikke-erhvervsdrivende fond kan vi ikke etablere plejehjem selv, men vi kan bevilge støtte til etableringen. Og så det tager jo tid at planlægge et byggeprojekt, så ikke indenfor den kommende tid,” siger Lise Bonnevie.
- Hvilke tiltag har I taget for at gå i gang med at planlægge det?
”Vi har blandt andet været i dialog med nogle arkitekter, og det skal vi nu tale videre med bestyrelsen om”
- Er det dit indtryk, at bestyrelsen tager problemet med de manglende uddelinger til formålet alvorligt?
”Det er mit indtryk, at bestyrelsen tager det virkeligt alvorligt. Vi vil gerne det her, og vi mener, at vi sagtens kan bidrage ind i nogle af de problemstillinger, der er på plejehjemsområdet,” siger Lise Bonnevie.