Den 28. juni 2016 skrev Ole Kirks Fond under på at betale næsten en tredjedel af skatteborgernes regning på 2 milliarder kr. for et nyt børnehospital i København. Men underskriften på bevillingen til regionens byggebudget var ikke blot en stor donation fra en almennyttig og velgørende fond. Det var samtidig indledningen på et årelangt samarbejde baseret på en aftaletekst, der er et skoleeksempel på et byggepartnerskab mellem en offentlig og en privat aktør.
Det mener professor i offentligt-privat samarbejde, Christina Tvarnø, fra juridisk institut ved CBS.
”I forhold til den faglige teori, der findes om denne typer partnerskabsaftaler, som vi kalder for partnering, så lever denne aftale i høj grad op til intentionerne om at samarbejde om et projekt,” siger hun.
Christina Tvarnø har for Nyhedsbrevet Danmarks Fonde gennemgået paragrafferne i den ni sider lange aftale mellem Region Hovedstaden og Ole Kirks Fond om realisering af et nyt hospital til børn, unge og fødende på Rigshospitalet – Børneriget.
”Det første jeg noterer mig er, at fonden sikrer sig, at de penge den tildeler, bliver brugt i overensstemmelse med den fundats og den uddelingspolitik, den er bundet af. Det antager jeg ligger i aftalens centrale formålsbestemmelse,” siger Christina Tvarnø.
Ingen kravspecifikation
I aftalens formålsbestemmelse står bl.a., at hospitalet skal sætte nye standarder for fremtidens behandling og forskning. Det skal være verdensklasse og byggeriet skal ’først som sidst’ tage højde for børnenes og familiernes behov.
”Det er meget karakteristisk for partnering-aftaler, at man bygger efter behov og ikke efter kravspecifikationer. Det er rigtig flot, at de ikke gør det, for det er hele essensen i partnerskabsaftaler. I traditionelle kontrakter ville man ikke se den slags formuleringer. Men denne aftale er baseret på fællesskab, hvor parterne samarbejder om at opnå verdensklasse, og hvor rammen er fokuseret på patienternes behov. Det betyder, at der ligger noget ekstra i aftalen, som man ikke ville få i et rent offentligt byggeri,” siger Christina Tvarnø.
Det har netop været hensigten med aftalen at tilføre projektet ekstra kvalitet via samarbejdet, forklarer direktør i Ole Kirks Fond, Caroline Heering.
”Vi tror på, at der ved at Regionen, Rigshospitalet og Ole Kirks Fond engagerer kompetencer og ressourcer i samarbejdet, opstår synergier, der beriger projektet på en ny måde. Samarbejdsaftalen er skrevet med dette for øje og forpligter parterne til at realisere visionen gennem hele projektperioden uafhængig af en eventuel politiske agenda i en given valgperiode,” siger hun.
Tilgangen til samarbejdet betyder også at den værdi, fonden tilfører projektet, er mere end de 613,5 mio. kr., som fonden forpligter sig til, hvis formålet med aftalen realiseres.
”Fonden leverer både pengene, men derudover bidrager fonden med projektressourcer i og med, at den deltager i styre- og projektgrupperne. Det ser man ikke i en almindelig byggeaftale. For det indebærer nogle ekstra forpligtelser, som ikke ligger i det, vi kalder baggrundsretten, som er baseret på køb og levering af en bestemt ydelse. Det vil sige, at fonden tager et medansvar for, at formålsparagraffen bliver opfyldt,” siger Christina Tvarnø.
Børneriget skal stå klar i 2024 og den lange og omfattende involvering i gennemførelsen af projektet indebærer også en ny arbejdsform internt i fonden, forklarer Caroline Heering.
”Børneriget er på grund af sin størrelse og kompleksitet en ny type projekt for Ole Kirks Fond. Derfor har det været vigtigt for os at finde et organisatorisk setup, der bringer vores interne kompetencer bedst muligt i spil i forhold til at bidrage til, at projektets vision kan realiseres. Af den grund har vi også etableret en intern styregruppe med deltagelse fra Lego A/S, Lego Fonden, Kirkbi og Ole Kirks Fond, så vi har nem adgang til viden om f.eks.byggeri, design og ikke mindst legens betydning for børn og unge,” siger fondsdirektøren.
Byggeprojektet er organisatorisk forankret i Region Hovedstaden, som varetager bygherrerollen. Fonden stiller med to repræsentanter i projektstyregruppen, som er ansvarlig for, at beslutningerne føres ud i livet i løbet af byggeriets forskellige faser.
Konsensus og tvistløsningsmodel
Fonden er også repræsenteret i den administrative styregruppe, som løbende drøfter alle væsentlige spørgsmål om realisering af projektet. Styregruppens beslutninger træffes efter konsensusprincip blandt medlemmerne, som udover fonden består af repræsentanter for regionens direktion, hospitalsdirektøren og Rigshospitalets projektdirektør, Bent Ottesen.
Fonden har flere forbehold og betingelser i aftalen, som har til hensigt at sikre, at de høje ambitioner i projektet også bliver realiseret i praksis. Eksempelvis kunne fonden have trukket sig, hvis regionen efter udbuddet af arkitektkonkurrencen valgte et projekt, som efter fondens vurdering, ikke levede op til ambitionerne om at skabe et verdensklassehospital, der tager udgangspunkt i patienternes og de pårørendes behov.
”Jeg synes, de forstår at fordele den politiske og økonomiske risiko, der kan være i projektet. Hvis der opstår problemer, som skyldes Regionsrådets politik, så er det klart at ansvaret ligger der, og fonden kan trække sig ud. Men er det en udefrakommende årsag, så tager de det op i fællesskab, og ser hvordan de kan løse det ud fra formålsparagraffen. De bygger altså en successiv aftaleforhandling ind i projektet og det er netop også lige efter bogen i forhold til partnering-aftaler,” siger Christina Tvarnø.
I sidste ende har fonden mulighed for at trække dele af sit tilsagn om medfinansiering. For eksempel hvis regionen er skyld i væsentlige forsinkelser, eller ’hvis det økonomiske resultat af udbud af byggeopgaven nødvendiggør væsentlige ændringer af projektets funktionalitet,’ som indebærer at formålet ikke kan opnås. Men inden da skal en lang række løsningsmuligheder være forsøgt, forklarer professor Christina Tvarnø.
”I aftalen er indbygget en tvistløsningsmodel, hvor de hele tiden søger at løse konflikten så tæt på problemet som muligt. Og til sidst er der så mulighed for en voldgiftsafgørelse, hvilket også er helt efter bogen. Jeg er meget imponeret, og man må sige at parterne er klædt ret godt på i forhold til samarbejdet,” siger hun.
Elsass Fonden: En drøm går i opfyldelse
I sidste måned offentliggjorde Elsass Fonden sin donation på 23,5 mio. kr. til et nationalt og internationalt videns- og behandlingscenter inden for cerebral parese på Børneriget. Det er den største donation til et enkelt projekt i Elsass Fondens historie, og her var de grundlæggende tanker og overordnede formål med Børneriget helt afgørende for beslutningen.
”CP-centret kunne sådan set ligge andre steder, men her var der et match med de tanker, som Ole Kirks Fond, Rigshospitalet og Region Hovedstaden har gjort sig. Det passede perfekt med vores værdisæt, der handler om at skabe et sted i verdensklasse, hvor børnene er i centrum i modsætning til det traditionelle hospitalsvæsen, hvor specialerne jo er i centrum,” siger administrerende direktør i Elsass Fonden, Peter Lindegaard.
En stor del af pengene skal gå til en børnevenlig, støjfri MR-scanner, som kan scanne hurtigere og med lavere stråledosis. Fonden har et ønske om, at alle børn – især dem der er for tidligt født – bliver scannet uden at blive bedøvet først. Derudover skal der bygges to ambulatorier og et træningsrum.
”Opførelsen og indretningen af en CP-klinik på Børneriget er en gammel drøm, der går i opfyldelse for os. Vi synes, der er behov for, at den seneste viden på området bliver anvendt over for børnene. Og da det jo er en meget lille sygdom i forhold til så mange andre sygdomme, så kan det være svært at have specialviden i 98 kommuner,” siger Peter Lindegaard.
Ambitionen er at skabe størst mulig sammenhæng mellem CP-centret, forskningen på Københavns Universitet og Elsass Instituttet. Elsass Fonden har indgået sin aftale om drift og indretning af centret med Rigshospitalet. Formålet er at sikre klarhed om, hvad fonden og hospitalet hver især skal bidrage med.
”Vi har sikret os, at Rigshospitalet er med, fordi det er vigtigt for os, at klinikken bliver bemandet, sådan at der også om seks år er enighed om, at der også skal være læger og sygeplejersker på centret. Aftalen gør, at det er meget klart, hvad vi kommer med – vi kommer med hardware og indretning, og derudover finansierer vi en professor, en forskningsassistent og nogle ph.d.-studerende. Derudover kommer vi med en masse viden og know-how fra Elsass Instituttet i samarbejde med Københavns Universitet,” siger Peter Lindegaard.
I Danmark er der ca. 10.000 mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse). Med ca. 150 nye tilfælde hvert år forventer centret at have ca. 400 konsultationer årligt. CP er en hjerneskade, som i 90 pct. af tilfældene opstår under graviditeten, og i 10 pct. af tilfældene i forbindelse med fødslen.
Om aftalen mellem Ole Kirks Fond og Region Hovedstaden
Partnerskabsaftalen mellem Ole Kirks Fond og Region Hovedstaden er baseret på løbende forhandling inden for rammen af en målsætning om at sætte nye standarder med fokus på brugernes behov
Aftalens formålsformulering A2:
”Parterne er enige om, at der ved Rigshospitalet opføres et Nyt Hospital til børn, unge og fødende med udgangspunkt i foranalysen. Hospitalet skal sætte nye standarder for fremtidens behandling og pleje, forskning og uddannelse. Hospitalet skal opføres som et byggeri, der i et familiecentreret samspil mellem arkitektur og drift først som sidst tager højde for barnets, den unges, den fødendes og deres familiers behov. Det nye hospital skal være i verdensklasse og fortsat varetage funktionen som Regionens højt specialiserede hospital for børn, unge og fødende. Som reference for niveauet henvises blandt andet til Royal Children’s Hospital i Melbourne, Australien.
Forbehold og betingelser for fonden
Fonden tager medansvar for opfyldelse af formålet og aftalen fordeler den økonomiske og politiske risiko.
”E 1. For fonden er det en forudsætning for bevilling af tilskud til projektet, at formålet i henhold til punkt A2 efter fondens opfattelse kan opfyldes fuldt ud ved det projekt, som vælges efter den under D nævnte projektkonkurrence. Når fonden har bekræftet dette, er fondens tilsagn om medfinansiering af projektet inden for den i pkt. C angivne økonomiske tidsramme bindende, dog med forbehold af pkt. E3.”
”E 3. Fonden er ikke pligtig til at reservere de under pkt. C nævnte midler i tilfælde af, at realiseringen af det i Pkt. A2 beskrevne formål forsinkes væsentligt (…) og regionen bærer ansvaret for denne forsinkelse. (…)”
”E 4. Fonden er endvidere berettiget til at undlade at foretage yderligere betalinger, hvis det økonomiske resultat af udbud af byggeopgaven nødvendiggør væsentlige ændringer af projektets funktionalitet i forhold til de i foranalysen beskrevne parametre for kvalitet, der indebærer, at formålet i pkt. A 2 ikke kan opfyldes..(..)”
