Kirke og religion har ubetydelig plads i dansk fondsverden

I USA blev der sidste år givet 123 mia. dollars til religiøse formål fra flere filantropiske kilder. I den danske fondsverden derimod, er filantropiske donationer til kirkelige og religiøse formål stort set ikke eksisterende, viser tal fra Danmarks Statistik. ”Man kan spørge, hvorfor nogle af de større fonde ikke er født med en tydeligere indikation af, at man støtter religiøse formål?” siger chefredaktør og adm. direktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager.

Fonds­ver­de­nen i Dan­mark er ud­præ­get verds­lig. Re­li­gi­øse for­mål teg­ne­de sig for kun 0,3 pct. af de godt ti mil­li­ar­der kro­ner, som fon­de­ne sid­ste år ud­be­tal­te til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål. Den pri­o­ri­te­ring af tros­sam­fund og re­li­gi­øst ar­bej­de står i skarp kon­trast til de filan­tro­pi­ske tra­di­tio­ner i USA. Her gik he­le 32 pct. af do­na­tio­ner­ne fra pri­va­te in­di­vi­der, arv, fon­de, og virk­som­he­der til re­li­gi­øse formål.

”Det over­ra­sker mig fak­tisk ik­ke. Mod­ta­ger­ne i USA er pri­mært den kri­ste­li­ge og kir­ke­li­ge ver­den. Og det ame­ri­kan­ske kir­ke­liv er fuld­stæn­dig pri­va­ti­se­ret,” si­ger che­fre­dak­tør og adm. di­rek­tør på Kri­ste­ligt Dag­blad, Erik Bjera­ger, der selv har stu­de­ret og ar­bej­det som jour­na­list i USA.

Do­na­tio­ner til re­li­gi­øse or­ga­ni­sa­tio­ner ud­gjor­de 123 ud af 390 mil­li­ar­der dol­lars. Det frem­går af den år­li­ge rap­port om filan­tro­pi, Gi­ving USA, som op­gør de sam­le­de vel­gø­ren­de dona­tio­ner fra de fi­re for­skel­li­ge kilder.

Re­li­gi­øse for­mål er i rap­por­ten de­fi­ne­ret som støt­te til me­nig­he­der, mis­sio­ner, re­li­gi­øse me­dier og an­dre re­la­te­re­de or­ga­ni­sa­tio­ner. Do­na­tio­ner til or­ga­ni­sa­tio­ner, der har et re­li­gi­øst af­sæt, men som og­så ar­bej­der for an­dre for­mål, er ik­ke med­ta­get. Ek­sem­pel­vis er støt­te til det ame­ri­kan­ske Frel­sens Hær – The Salva­tion Ar­my – ik­ke med­reg­net. Et an­det ek­sem­pel er det Lut­her­ske Te­o­lo­gi­ske Se­mi­na­ri­um i Phila­delp­hia, som reg­nes med un­der ud­dan­nel­se og ik­ke som et re­li­gi­øst formål.

”En stor del af be­vil­lin­ger­ne i USA går til kir­kens in­dre liv. Det støt­ter man ik­ke i Dan­mark. Det skyl­des, at vi har en blu­fær­dig­hed om­kring det re­li­gi­øse i liv, og det gæl­der nok og­så fon­de­ne. Den blu­fær­dig­hed har man ik­ke i USA,” si­ger Erik Bjerager.

Han sid­der selv i be­sty­rel­sen for fle­re dan­ske fon­de - Den Ha­ge­ske Stif­tel­se, Kri­ste­ligt Dag­blads Fond og Dags­pres­sens Fond.

Kristendom kan være kontroversiel

Dan­ske fon­de gav sid­ste år 113 be­vil­lin­ger til re­li­gi­øse og kir­ke­li­ge for­mål – det sva­rer til un­der 2 pro­mil­le af det sam­le­de an­tal fonds­be­vil­lin­ger på ca. 74.000, iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. I alt blev der gi­vet til­sagn om be­vil­lin­ger til re­li­gi­øse for­mål for 66 mio. kr. og ud­be­talt 37 mio. kr. in­den årets udgang.

”Man kan spør­ge, hvor­for nog­le af de stør­re fon­de ik­ke er født med en ty­de­li­ge­re in­di­ka­tion af, at man støt­ter re­li­gi­øse for­mål? Der er i Dan­mark en ud­bredt for­stå­el­se af, at re­li­gion er en pri­vat sag, som man ik­ke skal blan­de sig i. Ud­tryk­ket, ’re­li­gion er en pri­vat sag’, er nær­mest ble­vet den dan­ske tros­be­ken­del­se. Så­dan er det ik­ke i USA, hvor re­li­gion spil­ler en langt stør­re rol­le i det of­fent­li­ge og po­li­ti­ske liv end i Dan­mark. På den må­de kan re­li­gion - og­så kristen­dom - væ­re me­re kon­tro­ver­si­el i Dan­mark, ” si­ger Erik Bjerager.

Pri­vat­per­so­ner i USA står for 72 pct. af de sam­le­de do­na­tio­ner på 390 mil­li­ar­der dol­lars, mens fon­de­ne med 59 mia. dol­lars står for 15 pct. Hvor stor en del af net­op fon­de­nes filan­tro­pi­ske do­na­tio­ner, der går til re­li­gi­øse for­mål, frem­går dog ik­ke af rap­por­ten, Gi­ving USA.

De ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ners bran­che­or­ga­ni­sa­tion, ISOBRO, har sam­men med De­loit­te la­vet en un­der­sø­gel­se af ind­tæg­ter­ne i 126 ind­sam­len­de, vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tio­ner. Her­af frem­går, at de for­e­nin­ger og or­ga­ni­sa­tio­ner, som de­fi­ne­rer sig som kir­ke­li­ge, her­un­der Apo­stolsk Kir­ke i Dan­mark, Bap­ti­st­kir­ken i Dan­mark, In­dre Mis­sion, Ka­tolsk Kir­ke og Kir­ke­fon­det sam­let set fik et over­skud af de­res ind­sam­lin­ger på 42 mio. kr.

Ge­ne­relt er det ik­ke sær­ligt ud­bredt i Dan­mark, at pri­vat­per­so­ner i stort om­fang skæp­per i kir­kebøs­sen el­ler på an­den må­de do­ne­rer pri­va­te pen­ge til re­li­gi­øst ar­bej­de, på­pe­ger Erik Bjerager.

”Min for­nem­mel­se er, at det i Dan­mark of­test er de me­get ker­nekir­ke­li­ge men­ne­sker, der do­nerer til kir­kens vel­gø­ren­de ar­bej­de og hu­ma­ni­tært ar­bej­de i det he­le ta­get. Det kan vi se af Gal­lups må­lin­ger af dan­sker­nes ad­færd. Her­af kan man se, at de men­ne­sker i lan­det, der gi­ver mest fra de­res pri­va­te pen­ge­pung, er de sam­me men­ne­sker som dem, der går mest i kir­ke. Mens rig­tig man­ge an­dre me­ner, at det er kir­ke­skat­tens op­ga­ve at fi­nan­si­e­re alt hvad der måt­te væ­re af kir­ke­ligt ar­bej­de og kir­ke­li­ge ini­ti­a­ti­ver,” si­ger Erik Bjerager.

Han me­ner, at de dan­ske tra­di­tio­ner for kir­ke­fi­nan­si­e­ring for­ment­lig har haft ind­fly­del­se på fonds­stif­ter­nes pri­o­ri­te­ring af de re­li­gi­øse formål.

”I Dan­mark er kir­ken i et vist om­fang stats­dre­vet. For­melt set er den ik­ke en statskir­ke, men en fol­kekir­ke. I prak­sis kan det dog væ­re svært at skel­ne, hvad der er hvad. Vi har en tra­di­tion for, at kir­ken er fi­nan­si­e­ret af kir­ke­skat­ten, og at det kir­ke­li­ge ar­bej­de er fi­nan­si­e­ret af fæl­les­skabet. Det be­ty­der, at den tra­di­tion, som man har i USA med, at de kir­ke­li­ge sam­fund selv sam­ler pen­ge ind, og at pri­vat­per­so­ner selv do­ne­rer pen­ge, den er stort set ik­ke ek­si­ste­ren­de i Dan­mark. Og det tror jeg har smit­tet af på de dan­ske fon­des fun­dat­ser,” si­ger Erik Bjerager.

Kristne kulturværdier

Fonds­ver­de­nen er dog ik­ke helt luk­ket land for kir­ker­ne, når blot an­søg­nin­ger­ne dre­jer sig om de me­re fy­si­ske el­ler æste­ti­ske aspek­ter af kir­ke­li­vet, på­pe­ger Erik Bjerager.

”Selv­om fon­de­ne i Dan­mark ty­pisk ik­ke støt­ter ud­bre­del­sen af evan­ge­li­et el­ler det mis­sio­na­le aspekt af kir­ke­li­vet, så er der fle­re fon­de, der støt­ter den krist­ne kul­tu­rarv. For ek­sem­pel re­stau­rering af kal­k­ma­le­ri­er el­ler mo­der­ne kir­keudsmyk­nin­ger. Det er den del af vo­res kul­tur, som ved­rø­rer kir­ken og er en fæl­les kul­tu­rarv,” si­ger Erik Bjera­ger og pe­ger på ek­sem­pel­vis Au­gusti­nus Fon­den og A.P. Møl­ler Fonden.

Net­op Au­gusti­nus Fon­den støt­te­de, iføl­ge fon­dens års­rap­port, kir­ke­li­ge og re­li­gi­øse kultur­vær­dier med i alt 28 mio. kr. for­delt på 22 be­vil­lin­ger. Ek­sem­pel­vis i Mag­le­bræn­de Kir­ke til frem­dra­gel­se og istand­s­æt­tel­se af ny­fund­ne kal­k­ma­le­ri­er. El­ler re­stau­re­ring og af og til­byg­ning til ho­ved­or­ge­let i Aar­hus Domkirke.

Den slags be­vil­lin­ger ind­går ik­ke i Dan­marks Sta­ti­stiks ka­te­go­ri­se­ring af re­li­gi­øse for­mål. Og støt­te til egent­li­ge re­li­gi­øse ak­ti­vi­te­ter fal­der da og­så uden for Au­gusti­nus Fon­dens formål.

En­kel­te fon­de har dog ind­skre­vet kir­ke­li­ge for­mål i de­res fun­dat­ser – det gæl­der ek­sem­pel­vis den er­hvervs­dri­ven­de fond Den Kir­ke­li­ge For­e­ning for den In­dre Mis­sion i Danmark.

”For­e­nin­gens ho­ve­d­ak­ti­vi­tet er for­kyn­del­se af det krist­ne bud­skab i Dan­mark, hvil­ket op­fyld­es ved an­ven­del­se af de mid­ler for­e­nin­gen til­ve­je­brin­ger dels gen­nem ind­sam­ling af ga­ver og bi­drag fra pri­vat­per­so­ner og dels gen­nem er­hvervs­mæs­sig ak­ti­vi­tet,” skri­ver fon­den i sin re­de­gø­rel­se om uddelingspolitikken.

For­må­let op­nås gen­nem støt­te til de mis­sions­hu­se, som fon­den ejer og byg­ger i de 300 lo­ka­le sam­fund, som ind­går i In­dre Mis­sion over he­le landet.

Fon­dens for­mål op­nås så­le­des ale­ne gen­nem in­ter­ne ud­de­lin­ger in­den­for fond­s­kon­cer­nen, og fon­den ud­del­te sid­ste år for 10,4 mio. kr. til lo­ka­le byg­ge- renove­rings­pro­jek­ter samt en halv mio. kr. til an­dre lo­ka­le aktiviteter.

Og­så den ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond i Le­go-dy­na­sti­et, Edith og Godt­fred Kirk Chri­sti­an­sens Fond har kir­ke­li­ge for­mål skre­vet ind i si­ne vedtægter:

”Fon­den læg­ger vægt på, at kir­ke­li­ge pro­jek­ter frem­mer for­stå­el­sen af cen­tra­le vær­di­er i den krist­ne tro, her­un­der næ­stekær­lig­hed og om­sorg for de sva­ge i sam­fun­det,” skri­ver fon­den om sit formål.

Edith og Godt­fred Kirk Chri­sti­an­sens Fond ud­del­te sid­ste år 10 mio. kr. til 24 pro­jek­ter, hvoraf knap 4 mio. kr. dog gik til et in­ter­na­tio­nalt hu­ma­ni­tært pro­jekt, nem­lig en SOS Bør­ne­by i Jim­ma, Etio­pi­en, som fon­den har fi­nan­si­e­ret etab­le­rin­gen af og der­ef­ter støt­tet i en årrække.

Og­så den krist­ne ngo, KFUM’s so­ci­a­le ar­bej­de har få­et støt­te fra Edith og Godt­fred Kirk Chris­ti­ansens Fond.

Hvis for­sker­ne bag rap­por­ten Gi­ving USA med­reg­ne­de al­le do­na­tio­ner til or­ga­ni­sa­tio­ner, som ar­bej­der ud fra et re­li­gi­øst af­sæt, vil­le he­le 75 pct. de 390 filan­tro­pi­ske mil­li­ar­der dol­lar fal­de i ka­te­go­ri­en ’re­li­gi­øse formål’.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer