De naturvidenskabelige og økonomiske sprog er utilstrækkelige kommunikationsmidler, når man skal kommunikere den stigende klimatrussel mod Jorden. Også tro og religion spiller en vigtig rolle i bestræbelsen på at få folk til at ændre adfærd og forbruge på en mere miljø- og klimavenlig måde.
Det er baggrunden for, at KR Foundation støtter en række internationale projekter, som bl.a. har til formål at mobilisere religiøse ledere fra verdensreligionerne til at prædike klimaproblemer og adfærdsændringer for deres menigheder og for relevante beslutningstagere.
”Man kan sige, at vi i denne sammenhæng betragter troen som et middel, der kan anvendes til at opnå et mål: At anspore folk til tage aktiv stilling til klima- og miljøudfordringerne,” siger direktør i KR Foundation, Brian Valbjørn Sørensen.
KR Foundations mission er at gøre noget ved de grundlæggende årsager til de globale klima- og miljøudfordringer. Det betyder, at fonden forsøger at påvirke de grupper i samfundet, som direkte eller indirekte skaber problemerne med udledning af C02.
Tro kan løse kommunikationsudfordring
Under programområdet ’Sustainable Finance’ støtter KR Foundation blandt andet organisationer og initiativer, som går hårdt til den finansielle sektor for at få den til at reducere investeringerne i fossile brændstoffer.
”Det har vist sig at være en effektiv måde at skubbe på udfasningen af fossile brændstoffer, som jo er den største årsag til klimaforandringerne,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
Under programområdet ’Sustainable Behavior’ er det fondens mål at støtte initiativer, der fremmer bæredygtig adfærd og forbrug.
”I øjeblikket forbruger vi globalt, som om vi havde 1,7 jordklode til rådighed, hvilket selvsagt ikke er holdbart. I modsætning til ’Sustainable Finance’, hvor målgruppen er afgrænset primært til internationale investorer, er målgruppen i ’Sustainable Behaviour’ bredere – her vil vi gerne støtte projekter, der når ud til så mange mennesker som muligt,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
Men den ambition udgør en helt særlig kommunikationsudfordring, som kræver, at man allierer sig med stærke kræfter, der kan fungere som katalysatorer for adfærdsændringer, forklarer Brian Valbjørn Sørensen.
”Det er her, de trosbaserede initiativer kommer ind i billedet. Opgørelser viser, at 84 pct. af verdens befolkning identificerer sig med en trosretning, og at der findes religiøse ’huse’ – dvs. kirker, moskeer, templer – i stort set alle verdens byer. Trosbaserede initiativer har derfor en enorm rækkevidde, når det handler om at formidle budskabet om klima- og miljøudfordringerne,” siger han og uddyber.
”Desuden viser forskning, at rollemodeller kan have stor indflydelse på folks adfærd, og religiøse ledere betragtes ofte som netop rollemodeller,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
Klimaproblemet og eksistentielle spørgsmål
En af de organisationer, som fonden har støttet er Islamic Relief. Projektet går ud på at skabe opmærksomhed om klimaproblemerne blandt muslimske samfund.
Én anden af de trosbaserede organisationer, fonden støtter, er GreenFaith, der er baseret i USA, men arbejder internationalt. De er specialiseret i at kommunikere klima- og miljøbudskaber til alle de store trosretninger. I det konkrete projekt når GreenFaith ud til ca. 2.300 religiøse ledere over hele verden. Det sker gennem en række partnerorganisationer, som bl.a. tæller Global Catholic Climate Covenant og Alliance for Religion and Conservation.
Og det er en rigtig god idé at støtte organisationer, der evner at sætte klimaproblemet ind i en religiøs sammenhæng, mener sognepræst Martin Ishøy, der er medlem af arbejdsgruppen bag initiativet Grøn Kirke.
”Religion er jo karakteriseret ved et særligt sprog, som er anderledes end det naturvidenskabelige sprog eller det økonomiske sprog. Derfor er det vigtigt at få italesat vores forhold til de naturlige omgivelser religiøst, også”, siger han.
Grøn Kirke arbejder også for at få kirker, menigheder og individer til at tage medansvar for klimaudfordringerne ud fra et teologisk og kirkeligt udgangspunkt.
”Det er en snæverhed, at samtalen er blevet gjort så videnskabelig, når det handler om klimaproblemer, miljø og menneskers adfærd. Det er selvfølgelig nødvendigt at se på klima- og miljøvidenskabelige forhold som atmosfærens bærevne for CO2– parts per million osv. Men der er bare mere at sige om det, fordi klimaproblemet også indeholder eksistentielle dimensioner – hvad er jeg for et menneske? Kan jeg se mig selv i spejlet, når jeg bidrager til problemerne? Og hvad med de kommende generationer?” siger Martin Ishøy.
Næstekærlighed og forvalterskab
Han mener, at der er mange religiøse aspekter i klimaproblemet, som er vigtigt at få italesat for at får skabt en fælles dagsorden om klimaproblemet, som ikke alene betragter mennesker som blot forbrugere eller kilder til affald og CO2-udledning.
”Hvis man ser på det kristne budskab, så er der nogle meget, meget oplagte grunde til miljøomsorg. Fordi mennesker i dag har en adfærd, som har rigtig uheldige konsekvenser overfor vores egne børnebørn og for mennesker i Bangladesh og mange andre steder,” siger han.
”Derfor har miljø- og klimaadfærd en klar relation til næstekærlighed, fordi der er nogle mennesker, der er ofre for vores adfærd. Et andet meget stærkt perspektiv i biblen er forvalterskab. Altså dette med at gud satte mennesket i Edens Have til at forvalte Jorden. Og hos Jesus er der nogle stærke forvalterskabslignelser, der går ud på, at mennesket er guds forvaltere, og vi derfor ikke bare kan skalte og valte med Jorden efter forgodtbefindende. Jorden tilhører herren, og derfor skal vi forvalte den godt, så den blomstrer og har en fremtid. Det er to meget udtalte kristne grunde til miljøadfærd,” siger Martin Ishøy op påpeger, at de samme forhold gør sig gældende hos de andre religioner.
”Det betyder, at der en nogle motiver inde i selve religionerne, som tilsiger, at klima er noget vi skal tage os af og forholde sig til og få sat på dagsordenen,” siger han.
Udover at religionerne i forvejen har et godt sprog til at tale om bæredygtig adfærd, så er der også andre grunde til at samarbejde med trosbaserede organisationer i en klima- og miljøsammenhæng, påpeger direktøren i KR Foundation:
”Via troen kan man også nå nogle særligt interessante målgrupper, f.eks. de såkaldte ’Evangelicals’ i USA, der har stor politisk indflydelse,” siger Brian Valbjørn Sørensen.