Mary Fondens pædagogiske redskab ved navn ‘Læseleg’ har en høj faglig kvalitet. Men både pædagoger og lærere har for svært ved at bruge redskabet.
Det konkluderer en ny evaluering af redskabet, som flere end 1.300 dagplejere, vuggestuer og børnehaver samt omkring 120 skoler har indkøbt siden lanceringen i 2012.
Redskabet skal gøre det let at arbejde med børns sprog i vuggestue, dagpleje, børnehave og indskoling. Men på grund af personalets problemer med at bruge materialet, bør Mary Fonden gøre redskabet mere jordnært, tilgængeligt og enkelt, så det passer bedre ind i institutionernes hverdag, anbefaler evalueringen.
Derudover bør Mary Fonden gøre det tydeligt, at redskabet kan bruges til at fremme børnenes fællesskab og relationer, så redskabet forbindes tættere til pædagogernes kerneopgave.
Evalueringen får nu Mary Fonden til at reagere:
“Evalueringen har udpeget opmærksomhedspunkter, hvor vi kan udvikle metoden og ikke mindst blive skarpere på, hvordan vi kommunikerer bedst muligt med vores brugere, så Læseleg ikke virker mere omfattende i praksis, end det er,” siger Mary Fondens direktør Helle Østergaard og uddyber:
“Næste skridt er, at vi skal videreudvikle Læseleg ud fra de anbefalinger, vi har fået fra evalueringen, og vores egne oplevelser, når vi besøger institutionerne. Vi vil fremadrettet bruge vores nyerhvervede viden til at forbedre og styrke vores program,” siger direktør Helle Østergaard.
Egmont Fonden har finansieret evalueringen, som er foretaget af konsulentfirmaet Maple.
Tre anbefalinger skal gøre Læseleg lettere at bruge
Læseleg foregår ved, at en voksen læser en historie højt for en mindre gruppe børn tre gange inden for f.eks. en uge. For hver læsning aktiveres børnene i stigende grad ved blandt andet at lave kreative aktiviteter forbundet med historien og sproget.
Men Læseleg opleves som omstændeligt og “kan have svære vilkår i en rutinepræget og travl dagligdag med mange krav og med fokus på dokumentation af det pædagogiske arbejde,” hedder det i evalueringen. Og derfor er dens første anbefaling, at institutionerne får hjælp til at tænke Læseleg ind i hverdagen.
Anden anbefaling handler om gøre Læseleg mere enkelt og tilgængeligt for pædagogerne. Det er for “ressourcekrævende og svært at prioritere, hvis det ikke er en skal-opgave. Læselegs høje ambitionsniveau bliver en barriere for pædagogerne ift. at komme i gang med at bruge Læseleg,” står der i evalueringen.
Tredje anbefalinger går ud på at lade en større del af pædagogerne arbejde med redskabet. For redskabet “bruges sjældent i sin fulde form og er ofte en arbejdsopgave alene for ’sprogpersonalet’.”
Mary Fonden: Effektevaluering kommer senere
Anbefalingerne tager Mary Fonden nu til sig i arbejdet med at videreudvikle Læseleg:
“Vi vil videreudvikle de kreative aktiviteter og lege, som supplerer arbejdet med bogen, og bruge vores kræfter på de hjælperedskaber, som vi tror, skaber mest værdi i praksis. Aktiviteterne vil blive funderet i den styrkede pædagogiske læreplan, som er højaktuel for dagtilbuddene,” fortæller direktør Helle Østergaard.
Senere på året er planen at begynde en ny evaluering, der skal måle, om Læseleg har en effekt på de børn, som bruger redskabet:
“Læseleg arbejder med at styrke børnenes sproglige og kommunikative kompetencer og samtidig også deres evne til at indgå i sociale fællesskaber. Derfor vil vi evaluere virkningen på begge områder,” siger Helle Østergaard.
Den nye evaluering påbegyndes i efteråret 2020. Her vil Mary Fonden i samarbejde med professor Dorthe Bleses fra Trygfondens Børneforskningscenter undersøge effekten af Læseleg på børns sproglige og kommunikative færdigheder.
Fra foråret 2021 undersøger fonden Læselegs betydning for børns relationer og deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Det sker i samarbejde med lektor og ph.d. Lone Svinth fra DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Som en del af studierne vil Mary Fonden inddrage betydningen af involvering af forældre i arbejdet med Læseleg, oplyser fonden.
Læs hele evalueringen her (pdf).
