Det startede i 1903, da postekspedient og filantrop Einar Holbøll begyndte at samle penge ind til syge børn via et julemærke til to øre på postomdelte jule- og nytårshilsner – og nu, 117 år senere, tilbydes 1.000 danske børn, der kæmper med mobning, lavt selvværd og ensomhed, hvert år ophold på et af landets fem Julemærkehjem.
Historien om den positive forskel, opholdene på Julemærkehjemmene har gjort og stadig gør i forhold til børnenes vægt, kost, selvtillid og glæde ved at gå i skole, er fortalt mange gange. Og i tal og procenter er effekten blevet dokumenteret i de undersøgelser, den erhvervsdrivende fond Julemærkefonden selv kontinuerligt laver på baggrund af spørgeskemaundersøgelser før og op til 12 måneder efter børnenes ophold på Julemærkehjemmene.
Men nu er der fremlagt forskningsbaseret viden om Julemærkefondens arbejde. Den kommer fra et toårigt forskningsprojekt fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og er baseret på data fra 270 børn, som alle har været på Julemærkehjem.
I spidsen for projektet står professor i sport og sundhed på Syddansk Universitet Peter Krustrup, og han mener, de foreløbige data fra de 270 børn viser ”imponerende akutte effekter” af opholdet på Julemærkehjemmene:
Børnenes kondital er i gennemsnit steget med 15 procent, der er registreret et fald i fedtmassen på gennemsnitligt seks kilo, en uforandret muskelmasse samt et markant fald i både blodtryk og hvilepuls.
Tidligere var der meget fokus på gå-, cykel og svømmeture på Julemærkehjemmene, men som en del af vores projekt er der gradvis kommet større fokus på boldspil og lege, og det tror jeg er én af forklaringerne på de gode fysiske resultater ved opholdets afslutning.
Peter Krustrup – professor, SDU
Derudover dokumenterer forskningsprojektet, at børnenes ophold på Julemærkehjemmene afstedkommer stor viden om hygiejne, trivsel, kost og fysisk aktivitet.
”Overordnet er der nogle store effekter på fitness og kropssammensætning og nogle rigtig fine effekter på både trivsel og livskvalitet, som børnene kan tage med sig efter opholdet på Julemærkehjemmet,” siger Peter Krustrup, der ud over at være professor på SDU er fysisk træner for det danske kvindelandshold i fodbold.
Fra gå- og cykelture til boldspil og leg
Peter Krustrup glæder sig især over, at det sideløbende med børnenes vægttab lykkes dem at fastholde muskelmassen.
”Ud over at skære ned på kalorierne, laver de fysisk træning, som gør, at konditionen forbedres og muskelmassen og -styrken bliver fastholdt. Det skyldes blandt andet, at der på Julemærkehjemmene er tale om nogle fysiske aktiviteter for børnene, som de kan lide og minder om dem, deres venner og skolekammerater går til. Tidligere var der meget fokus på gå-, cykel og svømmeture på Julemærkehjemmene, men som en del af vores projekt er der gradvis kommet større fokus på boldspil og lege, og det tror jeg er én af forklaringerne på de gode fysiske resultater ved opholdets afslutning,” siger Peter Krustrup.
Direktør i Julemærkefonden Søren Ravn Jensen glæder sig også meget over de dokumenterede gode resultater, som børnene får med sig hjem fra Julemærkehjemmene.
”At børnene opnår en vægtreduktion, er velkendt, og vi ved også fra vores egne undersøgelser, hvad opholdet gør ved deres selvværd og oplevelsen af at få troen på sig selv. Men nogle af de andre sundhedsmæssige resultater har vi ikke før kendt til. Vi har haft en formodning om, at effekterne var der, men det er første gang, vi for eksempel har fået dokumenteret, at børnenes blodtryk falder i løbet af opholdet på Julemærkehjemmene. Så nogle af de biologiske markører fra projektet er virkelig dejlige for os at få bekræftet,” siger Søren Ravn Jensen.
Vil undersøge effekt efter tre år
SDU´s forskningsprojekt gennemføres i samarbejde med Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Dansk Boldspil-Union og Julemærkefonden, og det har været støttet af Trygfonden og Helsefonden.
Sideløbende med, at de første resultater nu er offentliggjort, er pengekassen tæt på tom. Men Peter Krustrups store håb er, at det kan lade sig gøre at fortsætte projektet og blive klogere på de længerevarende effekter af et ophold på et af Julemærkehjemmene.
Derfor har forskerne indsendt en ansøgning om to og en halv million kroner til en række fonde, men har for nylig fået afslag fra Novo Nordisk Fonden og Trygfonden. Resulterer en af de øvrige ansøgninger i en opadvendt tommelfinger, skal pengene ifølge Peter Krustrup blandt andet bruges til systematisk at lave målinger tre år efter, at børnene har forladt Julemærkehjemmet.
Spørgsmålet er, hvad der sker, når den klare erindring om opholdet på Julemærkehjemmet ebber ud.
Peter Krustrup – professor, SDU
”Det er vigtigt for os at forfølge, om de stigninger i fitness, sundhedsviden og trivsel, som vi kan se umiddelbart efter opholdet, bliver fastholdt i det helt lange perspektiv. Spørgsmålet er, hvad der sker, når den klare erindring om opholdet på Julemærkehjemmet ebber ud, og det vil vi kunne se ved en treårsmåling – både i forhold til de fysiske, men også de psykosociale effekter,” siger Peter Krustrup.
SDU-professoren understreger, at ikke kun Julemærkefonden vil få glæde af et fortsat forskningsprojekt om den langsigtede effekt af ophold på Julemærkehjemmene.
”Også i et samfundsperspektiv er det utrolig vigtigt at vide noget om langtidseffekter for børn som er sårbare, inaktive eller overvægtige, for at se i hvilket omfang indsatsen kan forebygge voksenfedme og mistrivsel. Det vil være superærgerligt, hvis vi mister den mulighed,” siger Peter Krustrup.
Julemærkefonden kan ikke selv finansiere forskning
Søren Ravn Jensen håber også meget, at det lykkes SDU at finde penge til at fortsætte projektet.
”Vi har ikke i dag nogle målinger og resultater af de langsigtede effekter, så det vil være helt vildt fantastisk med en fortsættelse af projektet. Det vil være helt nyt for os at få svar på, hvordan det går for de børn, som er nået at blive unge mennesker, tre år efter, at de har været på Julemærkehjem. Og uanset, hvad forskningen vil vise, er det brugbart for os: Er resultaterne lige så positive som dem, vi ser kortsigtet, kan vi glæde os over, at vi gør tingene på en rigtig måde. Og er det knap så positivt, vil det være et kvalificeret indspil til os i forhold til, hvordan vi kan arbejde på en anden måde eller justere vores indsatser,” siger Søren Ravn Jensen.
Julemærkefondens direktør afviser, at fonden selv vil kunne finansiere en fortsættelse af forskningsprojektet.
”Julemærkefondens hovedopgave og primære fokus er at samle ind til driften af Julemærkehjemmene, så vi kan ikke finansiere forskningsprojektet – hverken helt eller delvis. Men vi stiller os meget gerne til rådighed for forskerne, hvis der er fonde, der synes, det kunne være interessant at støtte et fortsat forskningsprojekt,” siger Søren Ravn Jensen.