De seneste ti års økonomiske reformer har også en bagside. Flere seniorer ender nu deres lange arbejdsliv på kontanthjælp, hvilket man stort set ikke tidligere har oplevet. Samtidig er antallet af mennesker, der frygter, at de ikke får en værdig afslutning på mange års indsats på arbejdsmarkedet, steget markant. Det viser den nyeste og netop offentliggjorte Tryghedsundersøgelse fra Trygfonden.
Men den øgede bekymring for arbejdslivets afslutning er ikke ny, og derfor har de 70 repræsentanter i Tryghedsgruppens repræsentantskab bedt Trygfonden om at sætte ind over for problemet. Derfor præsenterer fonden inden længe et nyt projekt om en bedre fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet.
”Vi ser igen og igen data, der underbygger problemet – blandt andet i vores Tryghedsmålinger. Der findes en gruppe af ældre borgere, der simpelthen er utrygge ved om de får en værdig afgang fra arbejdsmarkedet. Derfor var der nogle i repræsentantskabet, der sagde, at nu havde vi konstateret det i så mange år, nu må vi også gøre noget ved det!,” siger forskningschef i Trygfonden, Anders Hede.
”Der er ofte tale om mennesker med kortere uddannelse og dårligt helbred. Det er mennesker, der ikke har det så godt,” siger han.
”Man er endnu ikke begyndt at diskutere konsekvenserne af et af de mest radikale policy-greb, man har indført i noget velfærdssamfund – nemlig at man gradvist hæver pensionsalderen i takt med levealderen.”
Ifølge Tryghedsmålingen er det nu hver fjerde, der frygter, at deres helbred ikke er stærkt nok til fortsat at kunne arbejde. Den andel har været stigende i hver eneste Tryghedsmåling siden 2009.
Blandt de 40-65-årige er 29 pct. utrygge ved om de har penge nok, når de skal gå på pension. Og det er også i den aldersgruppe, man ser den markante stigning i mennesker, som er utrygge ved om de kan afslutte arbejdslivet med værdighed. På fire år er den andel steget med 6 procentpoint til i dag 25 procent.
Uforberedt på radikalt policy-greb
Trygfondens forskningschef forklarer, at årsagen til bekymringen er helt reel, og at det kun er begyndelsen på konsekvenserne af nogle de samfundsøkonomiske reformer, som er vedtaget over de seneste ti år.
”Man er endnu ikke begyndt at diskutere konsekvenserne af et af de mest radikale policy-greb, man har indført i noget velfærdssamfund – nemlig at man gradvist hæver pensionsalderen i takt med levealderen. Derved har man afmonteret ældrebomben for alle praktiske formål. Men man har ikke forberedt, hvordan det skal gennemføres,” siger Anders Hede.
Det betyder, at Danmark risikerer at opleve et gensyn med det seniorproletariat, som var en almindelig del af samfundsstrukturen før man begyndte at opbygge velfærdsstaten. Det vil sige grupper af mennesker som ender deres liv i fattigdom i stedet for at blive mere velstillede med alderen.
Det er mennesker, som er karakteriseret ved et slidt helbred – eksempelvis som følge af rygning – og lavere uddannelse.
”De grupper vil komme yderligere i klemme, når vi i løbet af de kommende årtier sætter pensionsalderen i vejret. Der kan siges meget samfundsøkonomisk godt om en forøget pensionsalder, men i en situation hvor vi ikke gør helt nok for folkesundheden, vil der være nogle, som ikke er fysisk fitte nok til at håndtere en stærkt forøget pensionsalder,” siger Anders Hede.
Flere reformer på området har allerede haft effekt – blandt andet begrænsningen af efterlønsordningen, som har gjort det ufordelagtigt for nogle grupper at bruge ordningen. Derudover har to førtidspensionsreformer reduceret antallet af førtidspensionister. Men de mest drastiske forandringer kommer når tilbagetrækningsreformen fra 2011 for alvor begynder at virke fra 2019.
”I dag er det jo først og fremmest meget højtuddannede, såsom læger og lignende, der bliver hængende på arbejdsmarkedet til de er 70. Men hvis pensionsalderen skal hæves så meget, som der er lagt op til, så er det altså en kæmpe gruppe af mennesker, der skal bringes op i den elite,” siger Anders Hede og peger på, at vi allerede nu ser problemerne dukke op blandt seniorer.
”Nogle af dem er allerede kommet i klemme i forhold til efterløn og opstramninger af dagpenge. Nu begynder der at være folk i 60-årsalderen, der er på kontanthjælp, hvilket stort set har været ukendt førhen. Det er altså nogle alvorlige problemstillinger, som opstår for en gruppe af mennesker i takt med den samfundsudvikling.”
Aldersdiskrimination
Udover de helbredsbetingede problemer med at kunne holde til flere år i arbejde, er der også en anden problemstilling, som Trygfondens nye projekt skal forholde sig til, forklarer Anders Hede.
”Der er nogle elementer af aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, der gør, at hvis man som ældre medarbejder efter mange år på samme arbejdsplads ryger ud af job – eksempelvis hvis virksomheden lukker – så har man meget svært ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet.”
På den anden side kan der også være reelle årsager til, at seniorer udgør en mere besværlig og krævende arbejdskraft på arbejdspladserne. Derfor vil en del af det nye projekt fokusere på at skabe mere viden om området.
Trygfondens sekretariat er allerede langt inde i projektforhandlingerne med flere samarbejdspartnere, men forventer at kunne præsentere et færdigt program for indsatsen i løbet af december måned. Af samme grund kan Anders Hede ikke på nuværende tidspunkt fortælle konkret, hvordan projektet skal kunne løse et så omfattende problem for den kommende samfundsudvikling.
Men den grundlæggende problemløsning bliver baseret på to principper, nemlig informationsvirksomhed og holdningsbearbejdning – både hvad angår de sundhedsmæssige aspekter, og hvad angår kulturen ude på arbejdspladserne.
”Vi kan konstatere, at befolkningen og arbejdspladserne er ret opmærksomme på de debatter, der er på dette felt. Det betyder eksempelvis, at hvis det er en samfundsdebat, der går på, at der er behov for at flere bliver på arbejdsmarkedet, så er der rent faktisk nogle, der som følge heraf vælger at blive på arbejdsmarkedet,” siger Anders Hede og uddyber:
”Der er altså noget der tyder på, at en del mennesker reagerer på baggrund af, hvad der bliver opfattet som en norm for god opførsel. Eksempelvis var det tidligere opfattelsen, at man som ældre på arbejdsmarkedet burde gå af i god tid for at give plads til andre.”
Da der er tale om holdningsbearbejdning af både arbejdstagere, virksomheder og politikere, så vil der blive tale om et projekt med en ganske lang tidshorisont:
”Vi vil nok satse på at tilvejebringe et vidensgrundlag, så man samfundsmæssigt kan diskutere dette problem og udvikle både lokale og landsdækkende løsninger. Man skal huske på, at det er et problem, vi vil have i de næste generationer,” siger Anders Hede.
Trygfondens kommende initiativ om fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet ligger inden for fokusområdet Trivsel, under punktet en plads i fællesskabet.
