Efter syv år er der nu faldet dom i en spektakulær sag om misbrug af midler i fonden bag et af dansk designs store ikoner – Vola-armaturet.
”Det er en grim sag om grådighed og misbrug af fondens midler. Fondssagen handler – endnu engang – om en familie, der ikke har forstået, at når man lægger ejerskab over i en fond – ja, så er pengene uigenkaldeligt fondens og ikke familiens. Derudover handler den, fuldstændig ligesom afgørelsen i sagen Bergia Fonden – om rent misbrug. Man havde ladet fonden, der kunne investere i fast ejendom, købe en ejendom i Schweiz. Den blev imidlertid alene brugt til ferielogi for familiens bestyrelsesmedlemmer i fonden – hvilket i sagens natur ikke gav et afkast,” siger ekspert i fondsledelsers erstatningsansvar Søren Bergenser.
Verner Overgaards Familiefond har til formål at uddele legater til støtte for stifterens familie. Det var Verner Overgaards ønske, at fonden skulle besidde en stor del af aktierne i de succesfulde Vola-selskaber, som havde indgået licensaftale med Arne Jacobsen Design om produktion og salg af de populære og eksklusive Vola-armaturer.
Ved Verner Overgaards død i 1997 havde fonden bestemmende indflydelse i Vola-koncernens selskaber. Verner Overgaards to sønner, Carsten og Poul Overgaard, sad i bestyrelsen i både fonden og i Volas produktions- og salgsselskaber, hvor de også stod i spidsen for den daglige drift. Deres søster derimod havde ikke plads i fondsbestyrelsen.
Skrev under som både køber og sælger
I år 2000 besluttede de to sønner at sælge fondens aktier til deres egne holdingselskaber. Prisen blev fastsat af deres rådgivere til 34,5 mio. kr., og som bestyrelsesmedlemmer i fonden skrev de under på købsaftalen både som sælger og køber og uden at spørge fondsmyndigheden om tilladelse til den ekstraordinære disposition.
Ti år skulle der gå før fondsmyndigheden blev opmærksom på sagen. Det skete da Overgaard-brødrenes søster skrev til Civilstyrelsen og oplyste, at hun først da havde hørt om fondens salg af aktierne, og hun mente, at det måtte rejse et habilitetsproblem.
”Det er det, som ofte sker i disse sager. Det er ikke fondsmyndighederne der opdager problemerne. I dette tilfælde er det søsteren, der opdager det og bevirker at fondstilsynet tager sagen op. Dermed viser dommen igen problemet med, at hvis der ikke er en fondsmyndighed, som løbende overvåger, hvad der sker i fondene, er der en risiko for, at der vil være et stort mørketal af sager, hvor fondenes midler misbruges,” siger Søren Bergenser.
Efterfølgende smed fondsmyndigheden bestyrelsen ud af fonden og indsatte en ny, som fik til opgave at føre retssag mod den tidligere bestyrelse for at hente aktierne og ejerskabet over koncernen tilbage til fonden. Retssagen blev anlagt i 2012.
I dommen fra 8. februar i år slår retten fast, at efterfølgende fusioner og koncernkonstruktioner har gjort, at det på baggrund af sagsøgernes påstande ikke var muligt at tilbageføre aktierne i Volas produktions- og salgsselskaber. I stedet fastsatte retten en erstatning baseret på forskellen mellem salgsprisen og den skønsmæssige markedspris.
”Vi er tilbage ved det helt grundlæggende princip, at man skal respektere stifterviljen. Og hvis man vil købe aktier ud af fonden, så skal det kunne rummes inden for fondens vedtægter. Derudover skal man sikre at salget sker på markedsvilkår. Og det er ikke sket i denne sag, bestyrelsen har bare handlet med sig selv uden at forsøge at finde en pris, der repræsenterer markedsvilkår. Det var jo aldrig meningen, at aktiesalget skulle ske i konkurrence med andre,” siger Søren Bergenser.
Dermed skal boet efter Carsten Overgaard (han døde i 2013), Poul Overgaard og det sidste bestyrelsesmedlem, Karsten Thuen, betale 150 mio. kr. tilbage til fonden for aktiesalget.
”Bestyrelsesansvaret og ansvaret i denne sag er solidarisk, og det betyder at de sagsøgte hæfter i forhold til fonden med det fulde beløb. Således er der mulighed for at erstatningskravet kan rettes mod den af de sagsøgte der har pengene, og så må de sagsøgte fordele smerten mellem sig,” siger Søren Bergenser.
Investeringsejendom til friends and family
Vestre Landsret tager i dommen også stilling til bestyrelsens brug af fondens sommerhus i Schweiz.
I flere år var sommerhuset alene udlejet til fondens bestyrelsesmedlemmer og andre år ”har den samlede andel af ejendommens udlejning til de pågældende bestyrelsesmedlemmer og Vola a/s udgjort mellem 75,6 pct. og 87,5 pct.,” fremgår det af dommen.
Retten tager stilling til brugen af sommerhuset med henvisning til en tidligere dom i forbindelse med misbrug af fondsmidler i Bergia Fonden, forklarer Søren Bergenser, der har skrevet en bog om ledelsens erstatningsansvar på erhvervsfondsområdet.
”Det er en klassisk Bergia-problemstilling. Fonden må ifølge vedtægterne gerne investere i fast ejendom. Men lige som i tilfældet med Bergia Fonden er der jo slet ikke lavet en business case på sommerhuset i Schweiz, hvor man har regnet på en eventuel upside på et senere salg eller på indtjeningen fra udlejning. Dommen efterlader det indtryk, at boligen er anskaffet for at tilgodese bestyrelsesmedlemmer og har derfor i realiteten været en udlodning til nærtstående parter deres friends and familiy, som man siger. Det bærer i den grad præg af misbrug af fondens midler,” siger Søren Bergenser.
Landsretten fastsætter, at Poul Verner Overgaard, Karsten Thuen og boet efter Carsten Overgaard solidarisk skal betale 500.000 kr. til fonden, som erstatning for de tab fonden har lidt, som følge af at ejendommen ikke har været udlejet til markedsprisen.
Efter rettens afgørelse står offentligheden dog tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål, som alt for ofte gøre sig gældende i fondssager, mener Søren Bergenser.
”Man må igen stille spørgsmålet: Hvor er fondens revisorer i alt dette her. Revisor har pligt til at indberette ulovligheder og revisor reviderer regnskaberne. Men dommen tager ikke stilling til revisors rolle,” siger Søren Bergenser, der tidligere har påpeget, at ordningen med revisorerne, der skulle være tilsynets forlængede arm, ikke fungerer.