Kurven over det samlede, årlige indsamlingsresultat i fonden SOS Børnebyerne viser en pæn og jævn stigning år for år. Fra 220,1 millioner kroner i 2015 nåede indsamlingsresultatet i 2019 helt op på 254,9 millioner kroner, fremgår det af SOS Børnebyernes netop offentliggjorte årsrapport for 2019.
Det forgangne år får dermed plads i historiebøgerne som det hidtil første, hvor SOS Børnebyerne, hvis formål er at give så mange forældreløse og udsatte børn som muligt en tryg barndom, havde indtægter på over en kvart milliard kroner.
Den positive økonomiske udvikling glæder SOS Børnebyernes direktør Mads Klæstrup Kristensen, der i høj grad tilskriver udviklingen en ekstremt stor loyalitet blandt især de privatpersoner, som støtter fonden.
”Når jeg kigger tilbage på 2019, er jeg både glad for og stolt af det arbejde, vi har gjort hjemme i Danmark i forhold til at holde fast i dem, der loyalt støtter os. Men jeg er også glad for og stolt af, at vi bliver stadig bedre til at bruge pengene med effektivitet og kvalitet ude i verden og dermed når ud til flere børn, og vi kan se frem til i 2020 at nå flere børn, end vi nogensinde har gjort før. Det, synes jeg, er lige så vigtigt som, at vi er gode til at samle ind,” siger Mads Klæstrup Kristensen til Fundats.
Meget lav frafaldsprocent
Årsrapporten viser, at 93 procent af SOS Børnebyernes indtægter i 2019 kom fra private donorer, virksomheder og fonde – med de private støttekroner som dem, der vejede tungest i vægtskålen. Af fondens indtægter kom 51,9 procent således fra faddere, fastgivere og givere af gaver til børn.
Loyaliteten blandt de private støtter og faddere er helt utrolig.
Mads Klæstrup Kristensen – direktør, SOS Børnebyerne
”Vores vækst er bygget på loyalitet. Loyaliteten blandt de private støtter og faddere er helt utrolig, og den kommer blandt andet til udtryk ved en meget lav frafaldsprocent. Dem, der allerede har besluttet sig for at give penge til os, bliver ved med at give. Indtægterne fra private er dermed motoren i de ressourcer, vi kan føre ud til børnene,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
– Hvor vigtig er støtten fra privatpersoner for jeres virke?
”Den er helt afgørende. Og det er vigtigt at huske, at de 245 kroner om måneden, som det koster at være fadder for et barn, for mange mennesker ikke er et nemt beløb at skulle aflevere måned efter måned. Det er et stort og bevidst valg, som vi er supertaknemmelige for. Uden den grundbase på over 40.000 mennesker rundt omkring i Danmark, som støtter os, var der ikke noget SOS – længere er den ikke,” fastslår Mads Klæstrup Kristensen.
En sjettedel af indtægt fra arv
De private danskeres loyalitet kommer også til udtryk ved, at arv år for år bliver en stadig større indtægtspost for SOS Børnebyerne. I 2019 modtog fonden 44,1 millioner kroner i arv, svarende til en sjettedel af de samlede indtægter.
”Vi har flyttet os fra at tilhøre kategorien af organisationer, som ikke får mange indtægter via arv, til at tilhøre kategorien, der får meget. At den post vokser stabilt hos os, skyldes et langt, sejt træk tilbage fra før, jeg kom med om bord. Når folk, der har kendt os længe, siger, at ‘den støtte, jeg har givet, mens jeg var i live, vil jeg fortsætte med, når jeg ikke er her mere’, er det jo et udtryk for en kæmpestor tillid til os. Det er set med mine øjne noget af det fineste, vi oplever,” understreger direktøren.
Tillid og dedikation oplever SOS Børnebyerne også fra den stadig større mængde af frivillige, som flere dage om ugen møder op og ulønnet løser arbejdsopgaver i sekretariatet på Vesterbro i København. Netop den store indsats fra de frivillige er ifølge Mads Klæstrup Kristensen en af de primære årsager til, at det år efter år lykkes SOS Børnebyerne at leve op til målsætningen om maksimalt at bruge 10 procent af de indsamlede midler på administration.
I 2019 lå administrationsprocenten på 6,1 procent, og den har nu fem år i træk ligget ret stabilt i det leje.
Nogle frivillige kommer ind på kontoret to-tre dage om ugen, andre endnu flere, og hjælper os med alt lige fra testamenter til salg af frimærker eller faddermapper.
Mads Klæstrup Kristensen – direktør, SOS Børnebyerne
”Ud over at være utroligt omkostningsbevidste, og ud over at drage fordel af at være en del af et internationalt system, er det en kæmpemæssig fordel for os, at vi får så meget hjælp fra frivillige. Nogle frivillige kommer ind på kontoret to-tre dage om ugen, andre endnu flere, og hjælper os med alt lige fra testamenter til salg af frimærker eller faddermapper. Vi får generelt meget hjælp, som ikke koster os noget – eksempelvis også fra advokatfirmaet Kromann Reumert, der hjælper os, når vi har brug for juridiske vurderinger,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
Coronavirus bliver et ”kæmpebump på vejen”
I diametral modsætning til glæden over fondens positive økonomi, lave administrationsomkostninger, loyale støtter og nye rekorder i forhold til andelen af børn, som får hjælp, er SOS Børnebyernes direktør stærkt bekymret over coronakrisen.
I forhold til SOS Børnebyernes økonomi sidder en gruppe af regnskabs-, økonomi- og administrationskyndige dagligt og laver beregninger ud fra diverse scenarier. Men læren efter en marts måned, hvor tingene har udviklet sig ekstremt voldsomt og hurtigt, er, at det er umuligt at regne sig frem til den negative effekt af smittens hærgen i ind- og udland. Mads Klæstrup Kristensen vil derfor hverken i procent eller millioner gisne om, hvad coronakrisen kommer til at koste SOS Børnebyerne.
”Det, vi især har lært de seneste tre uger, er, at vi ingenting véd! Dét, vi troede, vi vidste for to eller tre uger siden, har ændret sig nu, og de procentsatser, vi satte ind ugen før, kan vi lave om i den næste. Derfor er vi meget opmærksomme på ikke at melde noget ud om, hvorvidt det bliver en nedgang på 11, 14 eller en helt anden procent. Men der er ingen tvivl om, at det bliver et kæmpebump på vejen,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
Ikke bekymret for fondens overlevelse
Han er dog ikke bekymret for SOS Børnebyernes fremtidige eksistens.
”Vi er heldige, at vi kommer fra et godt sted og heldigvis har haft en god start på året. Så vi er ikke dér, hvor vi kan blive nødt til at lukke og slukke. Men det er klart, at vi vil få en nedgang i forhold til virksomhedssamarbejder, arbejdet i vores frivilliggrupper, landsindsamlinger m.v. Og hvis mange mennesker mister deres job, trækker nogen måske deres støtte til os. Indtil videre er frafaldet dog utroligt begrænset. Folk har været ekstremt loyale trods de usikre tider,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
Hvis de og samfundene, de lever i, bliver ramt af corona, er der ikke noget, der hedder hjælpepakker.
Mads Klæstrup Kristensen – direktør, SOS Børnebyerne
Det, der i disse dage især bekymrer SOS Børnebyernes direktør, er de børn især i Afrika, som det kan blive vanskeligt at hjælpe.
”Det kan godt holde mig vågen om natten, når jeg spekulerer på de børn og deres familier, vi hjælper, og som i forvejen er de allermest svage og udsatte. Hvis de og samfundene, de lever i, bliver ramt af corona, er der ikke noget, der hedder hjælpepakker. Og jeg kan godt frygte, at vi skal til at ændre vores indsatser og måde at arbejde på. Hvordan skal vi for eksempel hjælpe de allerfattigste familier, hvis vi ikke kan tage ud og besøge dem?” spørger Mads Klæstrup Kristensen.
