Folketingets Ombudsmand vil ikke starte en undersøgelse af om BRFfonden er omfattet af en særlig bestemmelse i offentlighedsloven, der giver adgang til indsigt i fondens dokumenter.
Det oplyser Folketingets Ombudsmand i et svar til Fundats.
Det sker efter Fundats via en klagesag har anmodet Ombudsmanden om at tage stilling til om BRFfonden, i kraft af det særlige lovgrundlag for stiftelsen, er en af de fonde, som er omfattet af reglerne om aktindsigt.
”Efter at jeg har gennemgået dit [Fundats’, red.] klageskema med bilag, har jeg besluttet ikke at indlede en ombudsmandsundersøgelse, idet jeg mener, at der ikke er udsigt til, at jeg vil kunne hjælpe dig til at opnå et bedre resultat i sagen,” skriver Folketingets Ombudsmand.
Ifølge offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 gælder reglerne om aktindsigt også for private fonde, hvis de er oprettet ved lov eller i henhold til lov.
Af den grund er for eksempel Helsefonden og Den Danske Maritime Fond underlagt reglerne om aktindsigt.
BRFfonden er stiftet i 1959, på baggrund af et politisk ønske om generelt at forbedre mulighederne for finansiering af fast ejendom.
Til det formål vedtog Folketinget i 1958 Lov om Boligbyggeri, som gav regeringen mulighed for at godkende oprettelsen af en række nye finansieringsinstitutter, der med staten i ryggen kunne yde boligfinansiering på favorable vilkår til private låntagere.
På den baggrund blev blandt andet tre finansieringsinstitutter oprettet som fonde: Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond og Byggeriets Reallånefond (BRFfonden).
Bag selve stiftelsen af BRFfonden stod Danmarks Nationalbank, Danske Bankers Fællesrepræsentation og Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber.
Og som det fremgik af både Lov om Boligbyggeri og BRFfondens fundats, havde boligministeren til opgave at godkende vedtægterne. Derudover var det boligministerens opgave at føre tilsyn med fonden.
Tilsidesætter ikke fondens vurdering
Ifølge BRFfondens advokat kan man ikke ud fra Lov om Boligbyggeri udlede, at fonden er oprettet ved lov eller i henhold til lov.
”Som det ses, var der alene tale om en godkendelse af navn og vedtægter. Denne godkendelse kan efter vores opfattelse ikke føre til, at BRFfonden anses for "oprettet ved lov eller i henhold til lov",” skriver advokatfirmaet Plesner i svar til Fundats.
Og da boligstøtteloven fra 1958 heller ikke eksplicit nævner etableringen af netop Byggeriets Reallånefond, falder fonden ikke ind under bestemmelsen i offentlighedslovens § 3.
”Efter vores opfattelse må det kræves, at der kan påvises en lov, hvorved fonden oprettes, alternativt at loven direkte foreskriver fondens oprettelse. En sådan lov forefindes ikke i relation til BRFfonden,” skriver advokaten.
Det er Folketingets Ombudsmand, der selv beslutter, om han vil undersøge en sag nærmere for derefter at give en endelig udtalelse om et spørgsmål, som en borger eller et medie har rejst ved en klagesag.
Efter at have set på sagen og læst Lov om Boligbyggeri fra 1958, vurderer Ombudsmanden ikke, at der er grundlag for at undersøge sagen yderligere:
”Ud fra lovens ordlyd sammenholdt med formålet med bestemmelsen er der efter min opfattelse ikke udsigt til, at jeg vil kunne tilsidesætte BRFfondens vurdering, hvorefter fonden ikke er omfattet af offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.,” skriver Folketingets Ombudsmand.
