Der er behov for tættere politisk opsyn med fondenes milliarder til folkeskolen, siger undervisningsordførere fra både Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Dansk Folkeparti.
Meldingen fra partierne falder, efter centrale interessenter på folkeskoleområdet har efterlyst, at Christiansborg involverer sig mere i de milliarder, som private fonde poster i folkeskolen.
Flere undervisningsordførere vil derfor nu stille spørgsmål til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for at få skabt mere demokratisk opsyn med de store bevillinger fra private fonde, som ifølge både Danmarks Lærerforening og professionshøjskolen UC Syd risikerer at skævvride undervisningen i folkeskolen.
SF’s undervisningsordfører Jacob Mark mener, at situationen kalder på politisk handling, selvom han samtidig erkender, at området ikke har stået højt på den politiske dagsorden indtil videre.
Han stiller nu et politisk forslag i folkeskoleforligskredsen, som i dag består af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
I første omgang mener jeg, at samarbejdet skal foregå mellem kommunerne, Undervisningsministeriets Styrelse for Uddannelse og Kvalitet, læreruddannelserne og fondene.
Jacob Mark – undervisningsordfører, SF
"Her vil jeg anbefale ministeren og de andre partier i forligskredsen at etablere et samarbejde med fondene. I første omgang mener jeg, at samarbejdet skal foregå mellem kommunerne, Undervisningsministeriets Styrelse for Uddannelse og Kvalitet, læreruddannelserne og fondene. Og når man på et tidspunkt har fået etableret samarbejdet, så kunne man godt forsøge i forligskredsen at udstikke en politisk retning for det. Men i første omgang er det vigtigste at få det her samarbejde op at stå,” siger Jacob Mark.
Alternativet: ‘Oplagt’ at afklare fondenes indflydelse
Ifølge Alternativets undervisningsordfører Torsten Gejl (A) er det både vigtigt og ‘oplagt’ at få afklaret omfanget af fondenes indflydelse på folkeskolen.
Han vil derfor bede undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil om en status på den kortlægning af de private fondes aktiviteter på folkeskoleområdet, som daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) satte i gang i 2018.
Jeg vil gerne vide, i hvilket omfang ministeren ser fondenes indflydelse i folkeskolen som et problem, og hvorfor ministeriets undersøgelse ikke er gjort færdig.
Torsten Gejl – undervisningsordfører, Alternativet
“For det gør da indtryk, når interessenter omkring folkeskolen rejser de her bekymringer. Og det er dødrelevant at få genoptaget fokus på sagen. Derfor vil jeg drøfte det her med mine kollegaer og stille spørgsmål til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Jeg vil gerne vide, i hvilket omfang ministeren ser fondenes indflydelse i folkeskolen som et problem, og hvorfor ministeriets undersøgelse ikke er gjort færdig,” siger Torsten Gejl.
Dansk Folkeparti: Brug for politiske beslutninger
Undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti er enig med både Danmarks Lærerforening og UC Syd i, at Christiansborg bør involvere sig i samspillet mellem de private fonde og folkeskolen.
Han vil derfor også kontakte undervisningsministeren for at sætte skub i den kortlægning, som Venstre-regeringen satte i gang før det seneste folketingsvalg.
"Jeg vil spørge ministeren, hvad der egentlig skete med det arbejde. For det er fra ministeriet, at initiativet skal komme,” siger han.
Han peger samtidig på, at fondenes indflydelse på folkeskoleområdet rejser dilemmaer, som allerede er velkendte fra forskningspolitik, hvor Forskningsministeriet har formaliseret sin dialog med de private forskningsfinansierende fonde i Forum For Forskningsfinansiering.
Man kan jo så skele over til forskningsverdenen og Forum for Forskningsfinansiering for at se, hvordan de gør der.
Jens Henrik Thulesen Dahl – undervisningsordfører, Dansk Folkeparti
“Man kan jo så skele over til forskningsverdenen og Forum for Forskningsfinansiering for at se, hvordan de gør der. Man skal ikke nødvendigvis gøre det på samme måde på folkeskoleområdet, men man skal i hvert fald have gang i den her dialog. Og ministeriets kortlægning er første skridt,” siger han og fortsætter:
“Man er nødt til at kunne samles forholdsvis uformelt omkring et bord og tage den her åbne diskussion af, hvordan får vi det her til at hænge fornuftigt sammen. Måske kræver det, at vi politisk beslutter nogle ting. Men meget kunne understøttes af, at vi har en dialog og bliver enige om nogle måder at gøre tingene på,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Venstre: Politisk indblanding unødvendig
Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby erklærer sig til gengæld uenig med Danmarks Lærerforening i, at fondenes bevillinger til folkeskolen er dilemmafyldte, selvom hendes regeringskollega Merete Riisager som undervisningsminister i 2018 af samme årsag satte sit embedsværk til at kortlægge omfanget og karakteren af fondenes støtte.
Men Ellen Trane Nørby mener heller ikke, at politikerne på Christiansborg – i modsætning til fondene – har nok fokus på at styrke den naturvidenskabelige undervisning i folkeskolen.
Christiansborg er nødt til at involvere sig mere i, at man får styrket de naturvidenskabelige fag.
Ellen Trane Nørby – undervisningsordfører, Venstre
"Christiansborg er nødt til at involvere sig mere i, at man får styrket de naturvidenskabelige fag. Dét er der et behov for. Vi gjorde det, da vi sad i regering, og vi sagde også, at der var behov for yderligere tiltag. Den nuværende regering sover fuldstændig i timen på det her område,” siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:
“Der er for få på Christiansborg, der involverer sig i det og ser behovet for, at man netop også får talt om, hvordan man politisk kan styrke naturvidenskabsområdet i folkeskolen, hvordan kan man drage nytte af, at fondene også har engageret sig, og hvordan man kan sikre sig, at der også er en national strategi på området, så det netop ikke bliver op til hver enkelt kommune eller hver enkelt lærer,” siger Ellen Trane Nørby.
VLAK-regering satte kortlægning i gang
Danske fonde vurderede i 2018, at de forventede at bevilge op til 3 mia. kr. til projekter i den danske folkeskole over en fem-årig periode.
Fondenes store ambitioner og økonomiske muskler fik dengang den daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at sætte sit embedsværk til at kortlægge fondenes aktiviteter på folkeskoleområdet:
”Helt grundlæggende er det positivt, at fondene er interesserede i at lægge ressourcer i uddannelsesområdet. Det kan give nogle muligheder, vi ellers ikke ville have haft. Men jeg mener samtidig, det er en ny og også udfordrende situation for sektoren. Det kan være svært for den enkelte skole at vurdere, om de projekter, fondene tilbyder, er tilstrækkeligt fagligt og pædagogisk underbygget,” sagde Merete Riisager i samme forbindelse.
Hun gjorde det klart, at netop skævvridning af undervisningen var en risiko, som hun ønskede at få belyst.
”Vi skal derfor se på, om fondenes engagement på uddannelsesområdet hænger tilstrækkeligt sammen med det, vi ønsker at opnå med skolen og undervisningen, samt den forskning og viden, der er på området. Vi er fra ministeriets side derfor ved at afklare, hvordan vi understøtter et samarbejde med fondene, så alle er bevidste om deres roller, og så indsatserne skaber reel værdi og gode rammer for skolerne og eleverne,” sagde Merete Riisager.
Børne- og Undervisningsministeriet har på grund af ferie ikke haft mulighed for at oplyse, hvor langt arbejdet er kommet, eller om arbejdet er genoptaget, efter det blev sat i bero omkring sidste års folketingsvalg.