Kritik af regeringens filantropiske sprogbrug

“Ju­stits­mi­ni­ste­ren do­ne­rer 300.000 kro­ner for at hjæl­pe un­ge væk fra kriminalitet.”

Så­dan lød den op­sigtsvæk­ken­de over­skrift i en pres­se­med­del­el­se ud­sendt af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et et par uger før jul sid­ste år.

“Jeg er glad for at kun­ne hjæl­pe Fre­de­riks­borg Brand og Red­ning vi­de­re med de­res ar­bej­de,” for­tal­te mi­ni­ste­ren i nyhe­den. Og tænk­te man ik­ke nær­me­re ef­ter, så var en op­lagt tolk­ning, at Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen var kom­met i ga­ve­hu­mør og hav­de fun­det pen­ge­pun­gen frem.

Men bag over­skrif­ten gem­mer sig en an­den hi­sto­rie. Si­den 1996 har Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et nem­lig ar­bej­det med ‘den sær­li­ge kri­mi­nal­præ­ven­ti­ve pul­je’. Den be­står af to mil­li­o­ner kro­ner år­ligt, der via em­beds­ap­pa­ra­tet ud­mønt­es til lo­ka­le ind­sat­ser for at for­hin­dre kri­mi­na­li­tet. I 23 år er skat­te­kro­ner alt­så ble­vet til­delt for­skel­li­ge pro­jek­ter for at få un­ge væk fra de lo­ka­le ga­de­hjør­ner. Og det er fra den­ne fi­nans­lo­vs­pul­je, at Sø­ren Pa­pe Po­ul­sens ‘do­na­tion’ stammer.

Og sam­me pul­je dan­ner bag­grund for end­nu en filan­tro­pisk over­skrift fra sam­me mi­ni­ste­ri­um fra fe­bru­ar 2018: “Ju­stits­mi­ni­ste­ren do­ne­rer 100.000 kr. til Brand og Red­ning MidtVest.”

I nyhe­den kun­ne man læ­se, at “Ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen har be­slut­tet at støt­te et pro­jekt med un­ge brandkadetter.”

Men ord­val­get mø­der kri­tik fra fle­re eks­per­ter. En af dem er re­to­rikpro­fes­sor, Chri­sti­an Ko­ck, som me­ner, at et ord som ‘do­na­tion’ ik­ke bør bru­ges til at be­skri­ve for­de­lin­gen af puljemidler:

“Sprog­bru­gen frem­stil­ler mi­ni­stre med vi­de­re som vel­dæ­di­ge vel­gø­re­re. Det vil si­ge nog­le, der gi­ver de­res pen­ge til go­de for­mål – men det er jo bor­ger­nes pen­ge. Med si­ne eg­ne pen­ge kan man gø­re, hvad man vil, og sprog­bru­gen stil­ler mi­ni­ste­ren i et lys som en, der kan rå­de frit over skat­te­pen­ge. På lat­in be­ty­der or­det 'do­na­re' jo ‘at gi­ve som ga­ve’,” si­ger han.

Forvaltningsekspert: Ministeren pynter sig med lånte fjer

Car­sten Mi­cha­el Hen­ri­ch­sen er pro­fes­sor eme­ri­tus ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, hvor han bl.a. har for­sket i for­valt­nings­ret. Han fin­der og­så or­det ‘do­na­tion’ i Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets pres­se­med­del­el­ser problematisk:

“Of­fent­li­ge myn­dig­he­der gi­ver ik­ke do­na­tio­ner i be­tyd­nin­gen ‘ga­ver’. De yder støt­te til et gi­vet for­mål, og den­ne støt­te kan ha­ve form af en be­vil­ling som i det om­tal­te ek­sem­pel fra Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et,” skri­ver Car­sten Mi­cha­el Hen­ri­ch­sen i en mail.

“At frem­stil­le be­vil­lin­gen som en do­na­tion er vel egent­lig at py­n­te sig med lån­te fjer og gi­ve ind­tryk af, at støt­ten er gi­vet ud fra mi­ni­ste­rens egen per­son­li­ge vel­vil­je, mens re­a­li­te­ten er, at of­fent­li­ge be­vil­lin­ger al­tid skal ha­ve lov­hjem­mel og kon­kret væ­re sag­ligt be­grun­de­de,” fort­sæt­ter han.

Statslige ikke-fonde låner goodwill

Det er dog ik­ke kun i Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et, at re­ge­rings­med­lem­mer og de­res em­beds­mænd fin­der in­spira­tion i den filan­tro­pi­ske sek­tors ord­for­råd, når de udø­ver de­res myn­dig­heds­kom­pe­ten­ce el­ler gen­nem­fø­rer po­li­ti­ske ini­ti­a­ti­ver. Tag for ek­sem­pel or­det ‘fond’, som i sti­gen­de grad an­ven­des i re­ge­rings­ap­pa­ra­tet. Fle­re mi­ni­ste­ri­er har i de se­ne­ste år­ti­er etab­le­ret så­kald­te fon­de, som re­elt ik­ke er fon­de ef­ter hver­ken fonds­lo­ven el­ler erhvervsfondsloven.

Én af dis­se ik­ke-fon­de er den 100 år gam­le ‘eks­port­kre­di­t­ord­ning’. I slut­nin­gen af 1990’erne skif­te­de ord­nin­gen så­le­des navn til Eks­port Kre­dit Fon­den, selv­om den in­tet har med en fond at gø­re, men blot er en stats­lig for­valt­nings­en­hed un­der Erhvervsministeriet.

Hel­ler ik­ke Dan­marks Frie Forsk­nings­fond er re­elt en fond. I 2014 blev ‘fon­den’ nem­lig om­døbt, da det ad­mi­ni­stra­ti­ve or­gan Dan­marks Frie Forsk­nings­råd skif­te­de navn til det me­re filan­tro­pisk klin­gen­de Dan­marks Frie Forskningsfond.

Ej hel­ler Tog­fon­den DK er en egent­lig fond. Det er der­i­mod nav­net på en po­li­tisk fler­tals­af­ta­le fra 2013, hvor­med en op­da­te­ring af jer­n­ba­ne­in­fra­struk­tu­ren kan finansieres.

Rets­hi­sto­ri­ker og pro­fes­sor Dit­lev Tamm fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet er kri­tisk over for ten­den­sen, som i hans øj­ne hand­ler om at lå­ne goodwill fra de al­men­nyt­ti­ge fon­de. Han me­ner, at den stats­li­ge brug af fonds­be­gre­bet er misvisende:

"Fond­s­kon­struk­tio­nen er jo enormt po­pu­lær i Dan­mark, og ved at an­ven­de den­ne be­teg­nel­se sker der et lån af en goodwill, der er knyt­tet til fon­de og fonds­ud­de­lin­ger. Men man bør over­ve­je, om be­teg­nel­sen egent­lig er dæk­ken­de i sta­ten. Ide­en i en fond er jo, at der er ta­le om pri­va­te mid­ler, som no­gen har ta­get ud og gi­vet af­kald på for at støt­te et be­stemt for­mål. Og det er jo ik­ke det, der sker. Det er jo of­fent­li­ge mid­ler," si­ger Dit­lev Tamm.

Flere statslige temaindkaldelser, priser og uddelinger

Mens mi­ni­stre ‘do­ne­rer’, og of­fent­li­ge mid­ler og or­ga­ner be­næv­nes ‘fon­de’, så vin­der den filan­tro­pi­ske kom­mu­ni­ka­tion og sprog­brug og­så frem i an­dre regeringssammenhænge.

For få uger si­den of­fent­lig­gjor­de Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et så­le­des sin se­ne­ste ‘te­maind­kal­del­se’ til den så­kald­te Land­di­strikt­s­pul­je. Der­med gør mi­ni­ste­ri­et brug af en an­søg­nings­form, som er sær­de­les ud­bredt i den stra­te­gi­ske filantropi.

Der­u­d­over ‘ud­de­ler’ et fler­tal af mi­ni­ste­ri­er­ne i sti­gen­de om­fang for­skel­li­ge pri­ser med til­hø­ren­de kon­tan­te over­førs­ler i lig­hed med den filan­tro­pi­ske sektor:

Årets Dag­til­bud (20.000 kr.) over­ræk­kes af Bør­ne- og So­ci­al­mi­ni­ste­ri­et. Ar­bejds­mil­jøpri­sen (25.000 kr.) kom­mer fra Ar­bejds­mil­jø­rå­det un­der Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et. Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et står for fi­re pri­ser: Spring­frøpri­sen (25.000 kr.), Un­der­vis­nings­mil­jøpri­sen (2 x 50.000 kr.), Un­der­vis­nings­mid­del­pri­sen (præ­miesum 95.000 kr.) og Skri­ver­pri­sen (25.000 kr.). Den Kri­mi­nal­præ­ven­ti­ve Pris på 50.000 kr. ud­de­les af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et og kom­mer fra sam­me pul­je, som Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen før jul ‘do­ne­re­de’ fra.

Og­så Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et ud­de­ler en ræk­ke pri­ser, her­un­der Idræts­pri­sen (100.000 kr.), og li­sten kun­ne fort­sæt­tes. Ek­sem­pel­vis med den ny­til­kom­ne De­menspri­sen (10.000 kr.), som si­den 2017 ud­de­les af Sund­heds- og Æl­dre­mi­ni­ste­ri­et som en del af den po­li­ti­ske af­ta­le om ‘Den Na­tio­na­le De­mens­hand­lings­plan 2025’.

Med an­dre ord er det i de se­ne­re år på fle­re om­rå­der ble­vet van­ske­ligt at skel­ne mel­lem filan­tro­pi­ens og sta­tens sprogbrug.

Men ten­den­sen med­vir­ker til at slø­re, hvad der egent­lig fo­re­går i statsad­mi­ni­stra­tio­nen, me­ner pro­fes­sor Dit­lev Tamm:

"Når der f.eks. ud­de­les kon­tan­te 'pri­ser' af en re­ge­ring, sker der grund­læg­gen­de en over­før­sel af of­fent­li­ge mid­ler un­der en be­teg­nel­se, som man nor­malt for­bin­der med no­get an­det – god­gø­ren­hed el­ler filan­tro­pi. I vir­ke­lig­he­den er der blot ta­le om støt­te­o­rd­nin­ger. Og som jeg vur­de­rer det, er re­ge­rin­gens brug af pri­ser, ud­de­lin­ger og fond­s­kon­struk­tio­ner ud­tryk for en ten­dens til at kal­de tin­ge­ne no­get an­det, end de egent­lig er. Og der­med at for­sø­ge at få pen­ge­over­førs­ler til at se smuk­ke­re ud, end de egent­lig er," si­ger han.

Dit­lev Tamm me­ner, at re­ge­rings­ap­pa­ra­tet bør genover­ve­je sin brug af de kom­mu­ni­ka­tions­mæs­si­ge vir­ke­mid­ler, der stam­mer fra filantropien:

"Der ska­bes en uklar­hed om, hvor mid­ler­ne egent­lig kom­mer fra. Og det er for­ment­lig og­så det, der er me­nin­gen – at der skal ska­bes en så­dan uklar­hed. Og der­for skal man må­ske over­ve­je, om det er en god idé at bru­ge f.eks. fonds­be­gre­bet uden for dets op­rin­de­li­ge sam­men­hæng, som jo har at gø­re med pri­va­te mid­ler do­ne­ret med be­stemt for­mål for øje.”

Ekspert: Filantropiens sprog skal sætte afsenderen i et positivt lys

Lek­tor An­ders La Cour fra CBS for­sker bl.a. i filan­tro­pisk sprog­brug. Iføl­ge An­ders La Cour er der en ge­ne­rel ten­dens blandt po­li­ti­ke­re, der går ud på at få knyt­tet sig selv til go­de ger­nin­ger gen­nem stra­te­gisk kommunikation:

”Po­li­ti­ke­re vil of­te ger­ne frem­stå som den per­son­li­ge gi­ver, der af moral­ske og al­tru­i­sti­ske grun­de gi­ver pen­ge ud til for­mål, som al­le kan bli­ve eni­ge om er go­de. På den må­de får de knyt­tet de­res po­li­tik sam­men med et of­fent­ligt go­de, og der­med får de skabt po­li­tisk le­gi­ti­mi­tet,” si­ger han.

Iføl­ge ham kan bl.a. Ju­stits­mi­ni­ste­rens ud­ta­lel­se om ‘do­na­tio­ner’ ses som et ek­sem­pel på net­op den­ne tendens:

”Der er sam­ti­digt po­li­ti­ke­re, der er sær­ligt go­de til at sæt­te sig selv ind i lig­nin­gen og der­med få fo­kus på net­op de­res per­son, som om det alt­så var dem per­son­ligt, der gav pen­ge­ne,” me­ner An­ders La Cour.

Retoriker: Pas på troværdighedskløft

Re­to­rikpro­fes­sor Chri­sti­an Ko­ck fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet me­ner ik­ke, at det filan­tro­pi­ske sprog hø­rer na­tur­ligt hjem­me i mi­ni­ste­ri­er­nes kom­mu­ni­ka­tion. Han har bl.a. for­sket i sprog­lig ma­ni­pu­la­tion og er op­havs­mand til be­gre­bet ‘om­vendt lom­me­ty­ve­ri’, der hand­ler om for­søg på at li­ste skjul­te hold­nin­ger og syns­punk­ter ned i lom­mer­ne på folk.

“Hjem­mesi­der og kom­mu­ni­ka­tion fra mi­ni­ste­ri­er, sty­rel­ser og de øver­ste ad­mi­ni­stra­ti­ve or­ga­ner er i en helt util­ste­delig grad ble­vet re­k­la­me­søj­ler for den sid­den­de mi­ni­sters po­li­tik. I ste­det for at in­for­me­re på en så vidt mu­ligt ukon­tro­ver­si­el må­de om, hvad der sker, bli­ver ved­ta­get, og hvil­ke reg­ler der gæl­der, så er de prop­pet med bl.a. om­vendt lom­me­ty­ve­ri og i det he­le ta­get sprog­brug, der kan tje­ne til at stil­le den sid­den­de mi­ni­ster og den­nes po­li­tik i det øn­ske­de lys, selv­om det er kon­tro­ver­si­elt, dis­kuta­belt el­ler li­ge­frem for­kert, hvad der si­ges," si­ger Chri­sti­an Kock.

Iføl­ge Chri­sti­an Ko­ck bør mi­ni­stre og mi­ni­ste­ri­er væ­re op­mærk­som­me på ef­fek­ten af de­res sprog­brug. Den kan nem­lig ha­ve to sider:

“Det er et tve­æg­get sværd. For den­ne form for sprog­brug kan og­så ha­ve en uøn­sket ef­fekt set fra af­sen­de­rens syns­punkt, nem­lig at bor­ger­ne må­ske sy­nes, at mi­ni­stre skal­ter og val­ter util­ste­deligt med pen­ge, som ik­ke er de­res eg­ne. Det var det, der nok ske­te for SF’s mi­ni­ster An­net­te Vil­helm­sen i sin tid, da hun sag­de til Lis­beth Zor­nig, at ‘der er en mil­li­on til dig’. Selv­om hun ik­ke brug­te or­det 'ga­ve' el­ler 'do­na­tion', så brug­te hun en ge­stus og en ta­le­må­de, der sig­na­le­re­de, at hun frit kun­ne gi­ve dis­se pen­ge, hvil­ket igen for­ud­sæt­ter, at det er hen­des eg­ne. Og det blev hun jo vir­ke­lig kri­ti­se­ret for. På den må­de er kom­mu­ni­ka­tio­nen et tve­æg­get sværd."

Og iføl­ge Chri­sti­an Ko­ck kan det tve­æg­ge­de sværd væ­re med­vir­ken­de til at ska­be øget politikerlede:

“Det kan øge den vok­sen­de tro­vær­dig­heds­kløft mel­lem bor­ge­re og po­li­ti­ke­re og ram­me po­li­ti­ker­ne selv ved, at de frem­står som nog­le, der skal­ter og val­ter med an­dres pen­ge,” slut­ter Chri­sti­an Kock.

Justitsministeriet indrømmer: Ordvalget må overvejes nærmere

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et op­ly­ser, at man ger­ne vil­le ha­ve fo­re­lagt kri­tik­ken af den filan­tro­pi­ske sprog­brug for mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen, men at han er bort­rejst uden mu­lig­hed for at sva­re. I ste­det med­del­er mi­ni­ste­ri­et via e-mail følgende:

”De om­tal­te pres­se­med­del­el­ser be­skri­ver ud­de­lin­gen af pul­je­mid­ler til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Det kan dis­ku­te­res om or­det ‘do­na­tion’ er præ­cist i den­ne sam­men­hæng. Men da det frem­går klart af beg­ge pres­se­med­del­el­ser, at der er ta­le om ud­de­ling af mid­ler fra Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets sær­li­ge kri­mi­nal­præ­ven­ti­ve pul­je, vur­de­res det ik­ke, at pres­se­med­del­el­ser­ne er mis­le­den­de. Fremad­ret­tet vil mi­ni­ste­ri­et dog over­ve­je bru­gen af ord­val­get nærmere.”