Et samarbejde mellem fondene og Christiansborg i skikkelse af et forum for folkeskolefinansiering skal medvirke til at gøre naturvidenskab til en hjørnesten i danske børns almendannelse.
Det foreslår Venstres uddannelses- og forskningsordfører Bertel Haarder efter en paneldebat på DTU i sidste uge i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.
Her meldte Bertel Haarder klart ud, at der i hans øjne bør være et tættere samarbejde mellem Christiansborg og fondene på folkeskoleområdet.
Udmeldingen fra den forhenværende undervisningsminister faldt, netop som Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø havde efterlyst en bred, national indsats for at løfte børns forståelse for naturvidenskab.
Det skulle finansieres af en målrettet bevilling til efteruddannelse af pædagoger, folkeskolelærere og gymnasielærere, mente gymnasiernes formand.
“Så det er simpelthen noget, man skal gå til et ministerium med,” opsummerede ordstyrer, videnskabsjournalist Lone Frank, som derpå sendte bolden videre til Bertel Haarder.
Han var enig, men opfordrede resolut til få fondene inviteret til “bunkebryllup.”
“De pågældende ministre burde indkalde netop fondene og foreslå et bunkebryllup, hvor hver især bidrager til det, vi taler om her,” sagde Bertel Haarder.
Forum for folkeskolefinansiering
Over for Fundats uddyber Bertel Haarder, at der i hans øjne bør etableres et forum, hvor fondene med interesse for folkeskolen, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som har ansvar for læreruddannelserne, kan sidde om samme bord.
“Her bør ministrene dels takke fondene, for det er der virkelig brug for. Dels bør ministrene spørge: Skulle vi gøre noget sammen? Har fondene et ønske til ministerierne? Kan ministerierne gøre noget for at forstærke fondenes indsats? Kunne man i fællesskab slå pjalterne sammen om noget, der kunne styrke lærernes efteruddannelse? Dét synes jeg ville være rigtig godt,” siger Bertel Haarder.
Jeg er overhovedet ikke nervøs for, om fondene derved får for meget indflydelse – det er overhovedet ikke noget problem.
Bertel HaarderUddannelses- og forskningsordfører, Venstre
Han forestiller sig et dialogforum skåret over samme læst som Forum for Forskningsfinansiering – bare med fokus på folkeskole frem for på forskning.
“Det var netop dét, jeg mente med udtrykket ‘bunkebryllup’: At de store aktører samles om det samme bord ligesom i Forum for Forskningsfinansiering. Og jeg er overhovedet ikke nervøs for, om fondene derved får for meget indflydelse – det er overhovedet ikke noget problem. Fondene har gjort utrolig meget godt i min lange tid som undervisningsminister, og vi kan slet ikke undvære dem. Og vi skal heller ikke have mere hånd i hanke med deres midler. Noget af det gode ved fondene er, at de giver pluralisme,” siger Bertel Haarder.
Forsøger at få ministre i tale
Ved paneldebatten blev forslaget fra Bertel Haarder om et tættere samarbejde mellem fondene og Christiansborg bestemt ikke afvist af Agi Csonka, programchef i Villum Fonden, der også tog del i diskussionen.
Men Agi Csonka understregede samtidig, at fondene allerede har iværksat initiativer på området. Hun gjorde det også klart, at samarbejdet mellem politikere og fonde ikke altid er ligetil.
Vi har adskillige gange forsøgt at få ministrene i tale og sige: hvordan kan vi bidrage til dét, som naturfagsstrategien har lagt ud som spor, og det er ikke så let.
Agi Csonka – programchef, Villum Fonden
“Jeg vil sige, at der er jo altså også er meget i gang allerede. Vi har en naturfagsstrategi [den nationale naturfagsstrategi 2018-2024, red.], fondene arbejder sammen – vi arbejder tæt sammen med Novo Nordisk Fonden og andre fonde, der arbejder med det her område. Og min tilgang er, at det jo ikke er os, men politikerne og demokratiet, der skal definere, hvordan timefordeling og så videre skal være,” sagde hun og fortsatte:
“Men vi vil gerne bidrage til, at kvaliteten øges på det her område. Og jeg vil faktisk sige, at vi har adskillige gange forsøgt at få ministrene i tale og sige: hvordan kan vi bidrage til dét, som naturfagsstrategien har lagt ud som spor, og det er ikke så let. Men vi stiller altid gerne op. Så der ér dialog,” sagde Agi Csonka.
Haarder: beløn dygtige skoler
I det hele taget var fondene og deres rolle i at fremme kvalitetsundervisning et vigtigt tema i debatten. Udover at foreslå et tættere samarbejde mellem fondene og Christiansborg, kom Bertel Haarder også med en direkte opfordring til sin forhenværende socialdemokratiske kollega på posten som undervisningsminister, Christine Antorini, der i dag er direktør for Life, som er Novo Nordisk Fondens flagskibssatsning på folkeskoleområdet.
Life og Christine Antorini bør nemlig belønne de skoler og lærere, der dygtigst formår at forankre den gode naturfagsundervisning, lød det fra Bertel Haarder.
Var dét ikke en opgave for Christine Antorini og Life?
Bertel HaarderUddannelses- og forskningsordfører, Venstre
“For, som en lærer sagde, da jeg snakkede med ham, da Lundbeckfonden finansierede science-undervisning i Kalundborg i adskillige år: Da pengene slap op, så forsvandt det hele, og alt blev som før. Og var dét ikke en opgave for Christine Antorini og Life? At sætte ind lige præcis dér og få det til at holde ved, ved på en eller anden måde også at belønne de skoler og lærere og kommuner, som gør det godt, og som holder fast,” sagde Bertel Haarder til panelet.
Over for Fundats uddyber Bertel Haarder, at netop belønning og incitamentstrukturer i hans øjne er afgørende, hvis naturfagsundervisningen skal løftes.
"Vi skal belønne dem, der gør det godt, og som har løst den opgave. Som regel skal vi jo ikke opfinde noget nyt, når det gælder initiativer i skolen. Men vi skal finde frem til steder, hvor man allerede har opfundet det nye, og hvor det har været en succes. Og det var måske også noget, Life kunne bidrage til: Altså, hvordan finder vi frem til dem, der gør det godt og får dem til at sprede det gode eksempel? Dét mener jeg, at Life kunne interessere sig for – også fordi Life har så usædvanligt mange penge, som de har. Det ville være en meget vigtig opgave, og jeg tror, at Christine Antorini ville synes, at det var spændende. Gad vide om hun ikke tænker på nogenlunde samme måde" siger Bertel Haarder.
Det kan også være, at fonden kan støtte nogle lærere, som har brug for at komme på efteruddannelse, så de kan blive endnu bedre.
Bertel HaarderUddannelses- og forskningsordfører, Venstre
– Men hvordan skulle sådan en belønning se ud?
"En skole, der gør det godt, kunne for eksempel få et bidrag til bedre faglokaler. Dét er jo en varig ting, som vil blive ved at stå der. Det kan også være, at fonden kan støtte nogle lærere, som har brug for at komme på efteruddannelse, så de kan blive endnu bedre. For undervisningen bliver aldrig bedre, end dét, der foregår mellem lærere og elever i klasselokalet. Derfor er investeringer i bedre lærere og klasselokaler jo varige investeringer," siger Bertel Haarder.
– Hvad siger du til dem, som indvender: Vi kan ikke have en privat fond, der kun løfter på nogle få udvalgte skoler, hvor man i forvejen har ressourcer til at lave god naturfagsundervisning – vi er nødt til at sætte bredere ind?
"Det er ikke min erfaring, at det er de velbjærgede skoler og kommuner, der gør mest. Det er det faktiske ikke. Kalundborg [med initiativet ‘science-sild’, red.] er bestemt ikke en velbjærget kommune, så det tror jeg simpelthen ikke er noget problem. Og det kan jeg jo heldigvis ikke blande mig i – det bestemmer fondene helt selv. Jeg er ude på at få nogle gode rollemodeller. Nogle gode incitamenter. Så det betaler sig at gøre det godt inden for naturvidenskaben," siger Bertel Haarder.
