Overfyldte både med afrikanske migranter på Middelhavet. Italien har erklæret undtagelsestilstand, og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) har advaret om en ny migrantkrise på niveau med 2015-2016.
Det er en samfundsudfordring med åbenlyse muligheder for danske fonde, der vil bringe det filantropiske arbejde op på et højere niveau.
Potentialet for at skabe mærkbar effekt for donationskronerne er til stede indenfor alle de bagvedliggende problemstillinger, der får migranterne til at forlade deres hjemlande i håbet om at kunne skabe et bedre liv. Det gælder især dårlige levevilkår, klimaudfordringer, fødevaremangel, manglende job- og uddannelsesmuligheder samt opbygning af demokratiske civilsamfund.
Det mener både Tænketanken Europa, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), CISU - Civilsamfund i Udvikling og en række mindre NGO’er.
”Det store migrationspres er der grundlæggende, fordi grundene til, at folk flytter sig, stadigvæk er til stede: Krig, konflikt, politisk ustabilitet, fattigdom, fødevaremangel, tørke, stigende priser på fødevarer og energi. Skal migrationen mindskes, handler det om det lange seje træk for at forbedre livsforholdene. Her er der brug for penge og projekter, og her kan de danske fonde være med til at gøre en forskel,” siger chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Brasso Sørensen.
Flygtningestrøm bekymrer
På flere parametre vækker migrationstallene bekymring rundt i de europæiske lande. Ifølge UNHCR – FN’s Flygtningeorganisation har 33.525 migranter allerede i år haft kurs mod Europa i båd. For hele 2022 var tallet 105.000.
Alene i marts i år ankom 13.000 migranter. Året før var tallet 1.358 for marts måned.
Fondene må for alt i verden ikke lave deres egne projekter
Ninna Nyberg Sørensen – Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Ifølge International Organization for Migration er 600 personer i år enten døde eller forsvundet i forsøget på at krydse Middelhavet. Siden 2014 er samme ulykkelige skæbne overgået i alt 26.358 personer.
Også antallet af mennesker, der overlever den farefulde rejse og lykkes med at søge om asyl, er kraftigt stigende. Ifølge Ditte Brasso Sørensen var der i sidste år 966.000 asylansøgere i EU, Norge og Schweiz – en stigning på 50 procent i forhold til året før. I 2015-2016 var der samlet 2.471.800 asylansøgere i de samme lande.
”Antallet af asylansøgere er endnu ikke på niveau med det, vi så i 2015-2016, men den store stigning fra 2021 til 2022, og det at man igen ser EU-lande som Italien, Østrig, Cypern og Tyskland under meget stort pres, vækker bekymring,” siger Ditte Brasso Sørensen.
Ud over de 966.000 asylansøgere blev mere end 4,7 millioner ukrainere sidste år registret for midlertidig beskyttelse i de samme lande.
”Med krigen i Ukraine befinder vi os i den største flygtningekrise i Europa siden 2. Verdenskrig, og i alle EU’s nærområder er der et meget højt konfliktniveau; krigen i Ukraine, uro på Vestbalkan, borgerkrig i Syrien, hungersnød i Yemen, et Libyen, der ikke fungerer, et meget repressivt styre i Afghanistan. Samtidig ser vi en ny tendens, at folk flytter sig fra lande, som vi vil betegne som sikre: Marokko, Egypten, Tunesien,” fortæller Ditte Brasso Sørensen.
Den seneste opgørelse fra UNHCR viser, at ud af de foreløbig 33.525 migranter, der er ankommet med båd over Middelhavet, kommer flest fra Elfenbenskysten, Guinea, Bangladesh og Tunesien.
Forbedring af levevilkår
CISU – Civilsamfund i Udvikling – er en paraplyorganisation for NGO’er, der arbejder i udviklingslande. De 285 danske medlemsorganisationer arbejder via partnerskaber med lokale aktører baseret i de pågældende udviklingslande.
Sekretariatsleder i CISU, Jeef Bech, er ikke i tvivl om, at de danske fonde vil kunne gøre en afgørende forskel i forhold til den aktuelle migrantkrise.
Forbedring af levevilkår, der hvor folk lever, er nøgleordet til at mindske migration
Jeef Bech – Sekretariatsleder, CISU
”Forbedring af levevilkår, der hvor folk lever, er nøgleordet til at mindske migration, og her kan fonde virkelig gøre en forskel. Det samme omkring klimatilpasning – blandt andet klimaresistent landbrug, så der skabes en reel mulighed for at kunne blive boende. Også i forhold til hele det demokratiske rum, med opbyggelse af civilsamfund med rettigheder og mulighed for at stille krav til myndighederne, vil fondene kunne hjælpe,” siger Jeef Bech.
Når han kigger på udviklingen blandt de danske fonde de senere år, ser han hos mange opbyggelse af store sekretariater og et langt skarpere strategisk fokus.
”Fondenes strategiske prioriteter omfatter bare ikke så ofte internationale problemstillinger som migration. Men globaliseringen har ændret sig, og i dag ser vi store samfundsudfordringer som klimaforandringer og migration ramme os alle, og der ligger meget uopdyrket filantropisk land for fondene i at være med til at løfte væsentlige globale problemstillinger blandt andet omkring migration,” mener Jeef Bech.
Stort potentiale
CISU forvalter en række puljer fra Udenrigsministeriet på omkring 250 millioner kroner om året til udviklings- og humanitære indsatser, der skaber varige og bæredygtige forandringer i udviklingslandene. En meget stor del handler netop om indsatser til forbedring af levevilkår, der kan være med til at forebygge migration.
”Sidste år måtte vi afvise omkring 50 støtteværdige ansøgninger på grund af for få midler, så her er et stort potentiale for fondene. Samtidig får vi i høj grad vores penge fra Udenrigsministeriet, dermed er midlerne også underlagt politiske prioriteringer og detaljeret kontrol, der lever op til Rigsrevisionens krav. Her har fonde mulighed for en større agilitet og spændstighed – for at tænke anderledes,” mener Jeef Bech.
Serie: Nyt Filantropisk LandDer er trængsel i mange af de populære felter på fondenes filantropiske spilleplade.
Med over 4.000 uddelende fonde og 26 milliarder kroner i årlige uddelinger kan det være svært at finde sig en ledig i plads i det filantropiske landskab.
I serien Nyt Filantropisk Land sætter vi lys på en række huller i det filantropiske marked, hvor der stadig er albuerum for fonde, der kan og vil bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer.
I denne uge fokuserer vi på uddelingspotentialet på handicapområdet.
Læs her om flere temaer i serien:
Ældre:
Ældreområdet er rigt på uopdyrket filantropisk land
Klima:
Borgerinddragelse, land, by, natur, museer og transport: alle fonde kan få et filantropisk klimaperspektiv
Handicap:
Pia Gjellerup: Der er ikke ret meget hype om handicap
Erfaringen hos CISU er dog, at fondene kun i begrænset omfang samarbejder med de mange mindre og mellemstore danske civilsamfundsorganisationer om at løse globale problemstillinger. På trods af en stærk lokal forankring – både i Danmark og de samarbejdslande – som er nødvendig for at løse globale problemstillinger som migrationskrisen.
”Fondene støtter i høj grad de store organisationer. De små og mellemstore organisationer her hos os indgyder ikke fondene samme kendskab og kendiseffekt, men måske vi skal tænke CISU som garant for organisationerne. På den måde at vi kan give fonde informationer om organisationernes erfaringer fra gennemførelse af CISU-finansierede projekter,” siger Jeef Bech.
Når organisationer søger hos CISU, sker det altid sammen med en lokal partner.
”Alle projekterne støttet herfra er lokalt udsprunget og forankret, og vores medlemmer og deres partnere er der både før og efter akutte kriser. Så fondene vil virkelig kunne flytte noget ved stille midler til rådighed for de her partnerskaber mellem danske organisationer og lokale partnere,” mener Jeef Bech.
Lokalkendskab er afgørende
Et af medlemmerne i CISU er organisationen ’FANT - For A New Tomorrow’. Medstifter af FANT, Cecilie Hauerberg, er helt enig i, at fondene kan gøre en stor forskel i forhold til migrationspresset ved at støtte op om projekter, der forbedrer levevilkårene i de lande, som folk flygter fra.
”Roden til migration er en uretfærdig og ulige verden, så fonde kan hjælpe ved at støtte projekter, der skaber en mere lige og retfærdig verden og som giver mennesker mulighed for et meningsfuldt liv. I Afrika har vi en kæmpestor generation af unge, som ingen fremtid ser i deres eget land på grund af mangel på uddannelse, mangel på jobs og mangel på sundhed. Her kan fondene hjælpe,” siger Cecilie Hauerberg.
I Afrika har vi en kæmpestor generation af unge, som ingen fremtid ser i deres eget land
Cecilie Hauerberg – Medstifter, FANT - For A New Tomorrow
I øjeblikket gennemfører FANT et projekt i Gambia under navnet ’Backway is not the solution’. Det sker i samarbejde med YAIM – Youth Against Irregulated Migration, der er en organisation, startet af en række unge mennesker fra Gambia, der mødte hinanden i fængslet i Libyen efter mislykkede forsøg på at migrere.
Projektet har et overordnet mål om at fremme selvhjulpenhed blandt unge for at undgå migration og samtidig advare andre om at migrere.
FANT arbejder altid med unge marginaliserede grupper via fokus på sport, og i Gambia bruger de fodbold til at få især unge mænd i tale.
Cecilie Hauerberg oplever store problemer med at tiltrække fondspenge, men hun mener, at FANT-projektet i Gambia er et godt eksempel på et konkret, som vil være oplagt for danske fonde at bidrage til.
”Vi mindre organisationer kommer rigtig langt for pengene. Fordi vi har meget lidt administration, og fordi vi altid har lokale partnerorganisationer, som har kendskab til kontekst, kender kultur, love, alt. Vil man skabe langsigtet forandring, er lokalkendskab helt afgørende . Så her kan fondene komme langt med deres støtte,” siger hun.
GAME i udviklingslande
Thomas Hvas, ansvarlig for Afrika-programmet hos organisationen GAME bakker op. Fondene kan opnå vigtige resultater ved at støtte de mindre organisationer.
”Et aktivt civilsamfund er vigtigt for at styrke resiliensen af de lokale demokratier , det kan for eksempel være at forbedre unges vilkår og deltagelse i demokratiske processer og derved troen på, at de har en fremtid i deres eget land i stedet for at immigrere,” siger han.
Et aktivt civilsamfund er vigtigt for at styrke resiliensen af de lokale demokratier
Thomas Hvas – ansvarlig for Afrika-programmet hos organisationen GAME
”Vi mindre og mellemstore danske organisationer kan være med til at styrke civilsamfundet via vores partnerskaber med lokale NGO’er og CSO’er i landene, hvor vi arbejder. Via vores tilknytning til de lokale partnere går vi et spadestik dybere, vi skaber en direkte vidensoverførsel, og fondene kan være med til at opskalere de mange innovative ideer,” siger Thomas Hvas.
GAME er kendt herhjemme for deres sociale arbejde med udgangspunkt i gadeidræt og streetkultur. I Afrika og Mellemøsten arbejder de med unge i forhold til sport, positive fællesskaber, kvinders rettigheder, empowerment og jobskabelse.
Men selvom GAME oplever stor opbakning fra fondene til deres danske projekter, er det vanskeligt at få midler til deres projekter i udlandet.
”Det er meget svært at få de danske fonde til at støtte vores projekter i Afrika og Mellemøsten. Fondene virker lidt mere konservative og mindre risikovillige i forhold til donationer i udlandet. Novo Nordisk Fonden har været en af de få fonde, der har være villig til at støtte, ellers løber vi ofte panden mod en mur,” fortæller Thomas Hvas.
Lang tidshorisont
Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) mener ikke, at Europa står på randen af en ny migrantkrise.
”Jeg er meget loren ved at kalde det en ny migrantionskrise, for der er tale om en gammel krise, som ikke er løst . Det er mange af de samme, gamle uafsluttede konflikter, klimaudfordringer og dårlige levevilkår, der producerer migrationspresset, og Europa har endnu ikke koordineret forskellige indsatser tilstrækkeligt,” siger hun.
Skal migrationsstrømmen mindskes forestår et kæmpe arbejde blandt andet omkring konflikthåndtering, demokratisering, jobskabelse, uddannelse og klimatilpasning, mener hun.
Fremtidens migranter er børn og unge
Ninna Nyberg Sørensen – Seniorforsker, DIIS
”Fremtidens migranter er børn og unge , og fondene vil få størst effekt ved at hjælpe med at give netop den målgruppe bedre muligheder lokalt. De skal integreres i egen samfundsudvikling, og de skal have opbygget en opfattelse af, at det nytter noget at blive.”
”I forhold til jobskabelse skal der være tale om reelle jobs, man kan leve af. For ellers bliver det ikke et reelt alternativt til at migrere,” siger Ninna Nyberg Sørensen.
Hun understreger, at hvis fondene vil gøre en forskel i forhold til migration, er det altafgørende med en lang tidshorisont.
”Projekter med korte tidshorisonter bliver ofte lappeløsninger, så en længere tidsramme – måske på 20 år er vigtig. Samtidig er det enormt vigtigt med koordinering af indsatser, og at man spørger de lokale befolkninger om, hvad de har brug for. Fondene må for alt i verden ikke lave deres egne projekter ,” pointerer Ninna Nyberg Sørensen.
Det siger tallene
Hvad der præcist gives af fondsbevillinger til projekter, der er med til at mindske migration fra udviklingslande, er vanskeligt at opgøre.
I den årlige fondsstatistik fra Danmarks Statistik vil bevillingerne ligge under kategorien ’Internationale humanitære formål’, der dækker over alt fra nødhjælp til vaccineindsatser samt projekter inden for blandt andet uddannelse, jobskabelse, vandforsyning, produktion og infrastruktur.
Endnu er det dog ikke muligt at nedbryde kategorien på underkategorier, men fra 2022 vil fondsstatistikken over Internationale humanitære formål være opdelt i en række hovedområder som Humanitær bistand, Infrastruktur og Sociale forhold, og sidstnævnte får yderligere en række underkategorier.
Ifølge den seneste fondsstatistik bevilgede fondene i 2021 i alt 2,1 milliarder kroner til Internationale humanitære formål - i 2020 lå tallet på 1,5 milliarder kroner. Ved fondsstatistikkens start i 2016 bevilgede fondene 786 millioner kroner til samme formål.
Fondenes samlede bevillinger lå i 2021 på 25,9 milliarder kroner.
Novo Nordisk Fonden: også Danmarks interesse
Selvom migrantkrisen giver masser af ledigt albuerum for filantropiske fonde, så arbejder en række fonde allerede med nogle af de bagvedliggende årsager til migration.
Poul Due Jensens Fond arbejder strategisk med vandforsyning til verdens fattigste blandt andet i flygtningelejre og i landdistrikter i det globale syd. I 2022 donerede fonden 112 millioner kroner til vandprojekter.
Lego Fonden har flere gange uddelt kæmpebevillinger til leg og læring til flygtningebørn. I 2019 bevilgede fonden 100 millioner dollars til et projekt i Uganda og Etiopien. Året før gik samme beløb til børn ramt af konflikten i Myanmar og krigen i Syrien.
Novo Nordisk Fonden har tidligere offentligt italesat, at fonde kan være med til at løfte migrationsproblemer i Europa. I både 2018 og 2019 gav fondens bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen flere interview om netop dette.
”Vi har i disse år et kæmpestort migrationsproblem, som efterlader flygtninge i elendige forhold i flygtningelejre, både i og uden for Europa. Her kan vi spille en rolle,” lød det blandt andet i et interview i Berlingske Tidende i december 2018.
I et interview året efter i samme avis udtalte Lars Rebien Sørensen i forbindelse med en donation på 120 millioner kroner og et indgået partnerskab med Dansk Flygtningehjælp med et formål om at skabe bedre fremtidsudsigter for tusindvis af syriske flygtninge strandet i Jordan:
”Selvom de mange penge skal gøre gavn langt væk fra landets grænser, vil fondens store milliondonationer helt overordnet set også tjene Danmarks interesser. Hvis vi kan hjælpe med at gøre levevilkårene bedre dernede, hvor de syriske flygtninge opholder sig og måske kan komme hjem fra igen, er sandsynligheden for, at de ønsker at rejse herop mindre.”
Ny strategi med sundhedsfokus
Fundats har spurgt hos Danmarks suverænt største og verdens tredjestørste filantropiske fond om migrationsproblemer fortsat er et fokus, og om Novo Nordisk Fonden mener, at migrationsproblemet er en samfundsudfordring, hvor danske fonde kan spille en rolle.
I et skriftligt svar fra Flemming Konradsen, Senior Vice President, Social & Humanitarian hos fonden lyder det:
”Novo Nordisk Fonden har de seneste år støttet en række projekter med det formål at hjælpe flygtninge i særligt Jordan, Libanon og Syrien til en bedre tilværelse. De projekter er stadig under implementering. Vi har ikke arbejdet målrettet med at begrænse bevægelse af flygtninge og migranter, men med nogle af de underliggende problemer, der kan forsage ringe livsvilkår og migration.”
Som følge af vores nye strategi fra sidste år har vi drejet vores humanitære fokus mere mod at forbedre menneskers sundhed og mindske ulighed i sundhed
Flemming Konradsen – Senior Vice President, Social & Humanitarian, Novo Nordisk Fonden
”I de projekter har fokus særligt været på at øge selvstændiggørelse og jobmuligheder for flygtningene i deres lokalområder. Som følge af vores nye strategi fra sidste år har vi drejet vores humanitære fokus mere mod at forbedre menneskers sundhed og mindske ulighed i sundhed.”
”I vores nye humanitære projekter arbejder vi derfor mere med at yde støtte til flygtninge og internt fordrevne og deres værtssamfund i blandt andet Østafrika med fokus på fødevaresikkerhed og støtte til myndigheder og NGO’ers håndtering af kardiometaboliske sygdomme blandt disse befolkningsgrupper. Vi fastholder samtidig vores indsatser i humanitære kriser, hvor migranter og flygtninge er en del af målgruppen,” svarer Flemming Konradsen.
