Tallet 1 kan ved første øjekast forekomme letfatteligt, men det gav alligevel anledning til sværdslag og gradbøjninger ved Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 2020 på DTU.
Tallet var omdrejningspunktet, da Novo Nordisk Fondens administrerende direktør Birgitte Nauntofte kritiserede skiftende regeringers politik for forskningsfinansiering i usædvanligt kradse vendinger.
Ifølge Birgitte Nauntofte er det både uambitiøst og skadeligt for Danmark, at det offentlige forskningsbudget i praksis er låst fast på 1 pct. af bruttonationalproduktet, fordi niveauet er for lavt og budgettet i kroner og ører kan variere og skabe økonomisk usikkerhed for forskningsinstitutionerne.
Derfor foreslog Birgitte Nauntofte på topmødet at reformere den offentlige forskningsfinansiering, så budgettet i stedet for at følge konjunkturerne lægger sig på et forudsigeligt niveau. Og helst et niveau, der målt i kroner ligger noget højere end i dag.
I forskningsordførere er utrolig enige på tværs af partifarver
Birgitte Nauntofte – administrerende direktør, Novo Nordisk Fonden
“Forskningsbudgettet bør være en langsigtet offentlig bevilling, som ikke varierer fra år til år med bruttonationalproduktet. Og vi skal holde fast i, at vi må meget gerne komme højere op,” sagde Birgitte Nauntofte.
Hun advarede desuden imod, at det offentlige forskningsbudgettet på 1 pct. af BNP i stigende grad finansieres af andre kilder end statslige finanslovsbevillinger – f.eks. gennem kommuners og regioners investering i forskning eller gennem EU-bevillinger.
Sammen med de senere års øgede bevillinger fra private fonde som f.eks. Novo Nordisk Fonden betyder det, at statens bevillinger udgør en faldende andel af Danmarks samlede forskningsbudget, og dét vil Birgitte Nauntofte gerne ændre.
“Vi skal passe på, at statens bidrag til forskningen ikke sakker bagud. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget ved det, hvis vi skal vende skuden i Danmark,” sagde Birgitte Nauntofte.
Derfor kom hun med en direkte opfordring til de tre forskningsordførere fra Venstre, Dansk Folkeparti og SF, der deltog i debatten til at øge finanslovsbevillingerne, der i Birgitte Nauntoftes præsentation var tegnet som en vandret, stagnerende blå kurve.
“I forskningsordførere er utrolig enige på tværs af partifarver. Derfor vil jeg sige til jer: Tænk på at knække den blå kurve[få den til at stige, red.] Se at komme i gang nu. Vi har i den grad brug for det,” sagde hun.
Én procent
Fondsdirektørens opfordring blev taget til efterretning af forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, selvom modargumenterne hurtigt stillede sig i kø.
“Jeg er enig i, at vi mangler den overordnede langsigtede strategi. Og hvis den skal give mening, så skal den bakkes op af en økonomi, der også er stabil. Men bare dét at diskutere flerårige uddelinger er vældig udfordrende, fordi vi har et finansministerium, der ikke kan lide det,” sagde Jens Henrik Thulesen Dahl.
Han mindede videre om, at et offentligt forskningsbudget på én pct. af BNP også er en slags stabilitet, der måske er bedre end ingenting, når der skal forhandles budgetter.
Dén pointe fik opbakning fra forskningsordfører Ulla Tørnæs (V):
Lur mig hvad politikere ikke kan finde på en sen nattetime i Finansministeriet.
Ulla Tørnæs – forskningsordfører, Venstre
“Jeg er sådan set enig. Det er en farlig vej at gå, hvis vi viger bort fra dét, vi har. Lur mig hvad politikere ikke kan finde på en sen nattetime i Finansministeriet. Jeg har selv prøvet det, så det vil jeg til enhver tid fraråde,” sagde hun.
Til gengæld erklærede Ulla Tørnæs sig enig med Birgitte Nauntofte i, at budgettet til forskning på sigt bør øges.
“Det ville være en fin vision at arbejde frem imod 1,5 pct. i 2030,” sagde hun efterfulgt af et spontant bifald fra salen, der var fuld af deltagere fra forskningsverdenen.
Ifølge Ulla Tørnæs er det mest oplagte første skridt mod bedre offentlig forskningsfinansiering dog at gøre det tydeligere, hvad én procent faktisk betyder – herunder at afskaffe den nuværende praksis, hvor én million mere til forskning fra EU betyder én million mindre til forskning fra staten.
Samme melding lød fra SF’s forskningsordfører Astrid Carøe.
“Forskning er jo meget langsigtet, så da jeg blev forskningsordfører sidste år, undrede jeg mig også over, at området er et af de allermest kortsigtede i politik. Vi forhandler om forskningsreserven hvert eneste år og kan ikke lave flerårige bevillinger på grund af Finansministeriet. Men jeg kan heller ikke sidde og sige, at budgettet ikke skal være konjunkturbestemt. Det er en god bund. Og så er jeg enig i, at den ene procent skal være en hel procent. Det er så uigennemskueligt,” sagde hun.
Uambitiøst
Men ifølge Birgitte Nauntofte kan det skade dansk forskning, hvis ikke forskningsbevillingerne gøres mindre afhængige af konjunkturer.
“Det ville være godt for dansk forskning, hvis I lagde jer fast på et bestemt beløb i f.eks. fem år. Ellers risikerer vi at stå i stampe, ligesom vi har gjort de sidste ti år. Det er ikke godt for Danmark, for vores erhvervsliv har brug for forskning, og vores offentlige sektor har brug for forskning. Og det er eviggyldigt vigtigt for enhver dansker, at vi har forskning i landet,” sagde Birgitte Nauntofte.
Derfor bør de offentlige investeringer i forskning også øges, sagde hun.
“Vi skal sørge for at lægge et stabilt fundament under den forskningsaktivitet, der er vigtig i vores land. Og det er ikke stabilt bare at stå stille. Vi har stået stille alt for lang tid. Jeg kan mærke, at I allesammen vil gøre noget for, at vi skal højere op. Det mærker vi jo tydeligt, når vi sidder her. Og jeg vil håbe, at det vil lykkes for jer at få argumenteret for, at vi skal op på et større absolut beløb. Jeg er enig i, at den ene procent er en god kommunikativ ting at have med, men I må ikke nøjes med det. Det er simpelthen ikke ambitiøst nok. Der er brug for handling,” sagde Birgitte Nauntofte.
