Et nyt og banebrydende skattekodeks fra pensionssektoren kan være på vej til at samle en række store kræfter i den danske fondsverden. For nylig gjorde fire af Danmarks største pensionskasser fælles front mod virksomheder og kapitalforvaltere, der udnytter skattesystemet til aggressiv skatteplanlægning, og nu kan noget lignende være på vej fra nogle af landets største erhvervsdrivende fonde.
Pensionskasserne ATP, PFA, Industriens Pension og Pensiondanmark udsendte for godt en måned siden det nye skattekodeks, der trækker en streg i sandet for, hvad de vil acceptere på skatteområdet, når de investerer danskernes pensionskroner. Kodekset modtager stor ros i fondsverden.
"Den moralske barre er blevet flyttet væsentligt bare de seneste fem år for, hvad man vil acceptere i dag omkring aggressiv skatteplanlægning," siger investeringsdirektør Peter Johansen fra Realdania.
“Det er et helt andet baggrundstæppe, vi måler os op mod nu. Pensionsbranchens udspil kan ende som standard, fordi de er først, og jeg tror, mange i fondsverdenen vil kigge efter det, når vi skal udvikle os selv i den retning. Det her er dog kun et dansk tiltag i en international verden. Hvis man kunne etablere et skattekodeks i et investornetværk, som har international rækkevidde, ville det være værd at stræbe efter. Jeg tror, vi vil stå stærkere, hvis også fondsverdenen kunne gå sammen om lignende tiltag, og så er det klart, at trykket på den enkelte virksomheder bliver større," siger Peter Johansen.
Som professionelle investorer har vi indflydelse på samfundet, og vi skal tage det ansvar, der følger med, alvorligt.
Bertil From – Investeringsdirektør, Lundbeckfonden
Det handler om at beskytte fondenes formuer på flere måder. Dels det etiske aspekt i at blive slået i hartkorn med virksomheder og kapitalforvaltere, der udnytter skattesystemet til det yderste. Det kan i sig selv give ridser i lakken. Men det kan også udsætte fondenes formuer for store tab, når den slags virksomheder kan blive afsløret i deres adfærd, og derefter bliver udsat for voldsomme aktiefald, der udhuler fondenes formuer, som det er sket i Danske Bank.
"Det er grundlæggende et rigtig fint kodeks, pensionsselskaberne er blevet enige om,” siger Investeringsdirektør Bertil From fra Lundbeckfonden.
“Som professionelle investorer har vi indflydelse på samfundet, og vi skal tage det ansvar, der følger med, alvorligt. Vi mødes også i stigende grad af en forventning fra det omkringliggende samfund om at være transparente og ansvarlige, og et kodeks kan i den sammenhæng være et godt kompas. Det er også derfor, Lundbeckfonden har haft en skattepolitik i en del år efterhånden,” siger han.
En række af landets største erhvervsdrivende fonde og filantropiske aktører erkender nu, at grænserne for, hvad samfundet vil acceptere omkring skatteunddragelse, har rykket sig gevaldigt efter flere nylige skandaler på skatteområdet i Danmark.
Selskabsskat er kommet på dagsordenen
Debatten om ansvarlige investeringer er på ingen måde ny i hverken pensionsbranchen eller fondsverdenen. Det er allerede mange år siden, at sexindustrien, børnearbejde og våben blev udelukket i mange af pengetankenes univers eller i hvert fald skarpt kritiseret. Siden fulgte såkaldt beskidte brancher og miljøsyndere, hvor olie og kul nu også er blevet bandlyst mange steder.
I al stilhed er skattesyndere dog gledet under radaren i hvert fald indtil for nylig, hvor det pludselig er et varmt emne hos alle de institutionelle investorer. Måske hjulpet på vej af en række store skandaler, der har fået voldsom omtale i både danske og internationale medier. Herhjemme kan nævnes skandalen om udbytteskatter, og internationalt er flere af verdens største selskaber de senere år blevet afsløret i stort set ikke at betale selskabsskat i flere af de lande, de opererer i. At opføre sig ordentligt på skatteområdet er nu rykket højere op på dagsordenen. Det bekræfter CFO Peter Haahr i Novo Holdings.
Det er oplagt, at vi tager en drøftelse af pensionsselskabernes initiativ.
Peter Haahr – CFO, Novo Holdings
"Det er noget, vi har arbejdet meget med især de seneste år, og vi har en løbende dialog og udveksling af erfaringer og synspunkter med andre fonde både i Danmark og udlandet. Det er vores indtryk, at mange af de større fonde har nogenlunde samme udgangspunkt for investeringsprincipper, når det gælder investeringer, og det er oplagt, at vi tager en drøftelse af pensionsselskabernes initiativ," siger han.
"Vi forventer, når vi investerer, at vores kapitalforvaltere overholder best practice ifølge internationale guidelines, og at de investerer forsvarligt og transparent. Herunder at de overholder OEDC's principper om aggressiv skatteplanlægning. Det skal de forpligte sig til, hvis de skal arbejde for os. Forinden vi foretager en investering checker vores skatterådgivere holdbarheden af vores investeringer på skatteområdet, så det skal ikke bare være en god investering, det skal også være holdbart på skatteområdet," forklarer Investeringsdirektør Per Skovsted fra Villum Fonden og Velux Fonden.
Den mest komplicerede ansvarlighed
Indtil videre er det også de internationale konventioner, som den danske fondsverden har lænet sig opad omkring ansvarlig adfærd og skattebetalinger fra virksomhederne, de investerer i. For på skatteområdet har det vist sig ikke så lidt sværere at trække stregen i sandet end i forhold til andre former for etisk adfærd. Også fordi skatteområdet er mere nyt for de store investorer.
For det har vist sig noget sværere at afklare præcis, hvornår en virksomhed reelt deltager i aggressiv skatteplanlægning. Eksempelvis har Starbucks tidligere været i en sand mediestorm i Storbritannien for den slags aggressiv skatteplanlægning, hvor det viste sig, at virksomheden stort set ikke havde betalt skat i årevis. En række multinationale selskaber har været anklaget for lignende metoder herhjemme, der blandt andet førte til, at Enhedslisten opførte en liste over ‘multinassere’, der betalte nulskat i Danmark over en længere årrække.
For store investorer som både pensionskasser og fonde er det lidt af en gråzone, hvornår den slags grænser overskrides. Men for fondene handler det også meget om debatten, og om samfundets skærpede krav til ordentlighed på skatteområdet.
"Vi har ikke været ude for, at virksomheder, vi investerer i, har brudt vores grænser for, hvad der er uansvarligt på skatteområdet. Når vi har udarbejdet en politik på skatteområdet, skyldes det mere det øgede krav om transparens og fokus, der er kommet på skatteområdet fra vores omverden. Og at sikre overensstemmelse mellem vores holdninger og den praksis, der følges af dem der investerer på vores vegne. På den måde er det vi nu arbejder med mere profylaktisk," siger Per Skovsted.
Også Realdania mærker, at foreningens nærmeste interessenter er blevet opmærksomme på skattespørgsmålet.
Vi har et stigende antal medlemmer, der rent faktisk stiller de her spørgsmål jævnligt. Vi er ofte i dialog med repræsentantskabet om samfundsansvar. Det holder os på tæerne
Peter Johansen – Investeringsdirektør, Realdania
"Helt overordnet bliver skat og samarbejdspartnere fanget af vores politik for samfundsansvar. Det bygger på de velkendte internationale konventioner, og vi har ikke en selvstændig politik på skatteområdet. Der har været meget fokus på skattely og skatteunddragende adfærd. Det kan være svært at opdage, hvis en konkret virksomhed kommer på kant med reglerne, det er jo ikke noget, man bare kan slå op. Det kræver typisk en stor indsigt og intern viden i den enkelte virksomheds forhold. Vi har altid haft det bedst med at arbejde med data, når vi investerer, og det er bare svært på det her område. Men vi er jo en filantropisk forening, og vi har et stigende antal medlemmer, der rent faktisk stiller de her spørgsmål jævnligt. Vi er ofte i dialog med repræsentantskabet om samfundsansvar. Det holder os på tæerne,” siger Peter Johansen.
Det er altså svært at få den tilstrækkelige indsigt i virksomhedernes skatteforhold, men det er også svært at holde styr på skatteforholdene i rigtigt mange virksomheder på samme tid. Og sidst kan det gå ud over afkastet, hvis man skal se bort fra nogle af verdens største virksomheder, hvis de havner i grimme skattesager i enkelte lande. Det kan være en af årsagerne til, at skattepolitik og investeringer først de senere år er blevet integreret i fondenes og pensionskasserne regler for ansvarlige investeringer.
Kapitalforvalterne skal holdes i nakken
Det seneste udspil fra pensionssektoren er banebrydende i den forstand, at det er første gang, at store danske investorer ret præcist formulerer, hvor grænserne går omkring aggressiv skatteplanlægning og på den måde forpligter sig ud over internationale konventioner.
Skattekodekset er først og fremmest et klart signal til de kapitalforvaltere, der i praksis investerer for pensionskasserne, og det siges indirekte, at kan de ikke leve op til disse grænser, er det ud ad døren hos pensionskasserne. Det er samme problem, som de store erhvervsdrivende fonde står over for. De har nemlig også outsourcet størstedelen af deres formueforvaltning til eksterne kapitalforvaltere, som er dem, der vælger konkrete investeringer.
”Vi stiller allerede krav til de aktive kapitalforvaltere, vi bruger. Vi ønsker ikke at investere i selskaber og lande, der bevidst bryder gældende lovgivning. Eller i strid med konventioner som Danmark har tiltrådt inklusive Global Compact. Sker det skal kapitalforvalteren forsøge at påvirke de virksomheder, der er tale om, og kan de ikke det, skal vi ud af investeringen. Vil de ikke høre på os, kan vi ikke investere gennem dem,” siger direktør Jørgen Lang fra Aarhus Universitets Forskningsfond.
Det kan i sig selv være lidt af en opgave, når man som Jørgen Lang har investeringer for 5 mia. kr. at holde øje med. Størstedelen af de penge ligger hos eksterne kapitalforvaltere.
Jeg tror mere på, at vejen går gennem kapitalforvalterne, og at de er de rigtige til at udøve det her pres mod virksomheder, da de forvalter penge for mange. Men vi lytter til, hvad pensionsbranchen siger, og hvad andre fonde gør.
Jørgen Lang – direktør, Aarhus Universitets Forskningsfond
”Vi får også screenet vores investeringer via kapitalforvaltere løbende. I de her screeninger er der altid noget, der popper op, men vi kan ikke alene gøre meget, da vi er små ejere. Så det er ofte kapitalforvalteren, der har kræfterne til det. Jeg tror mere på, at vejen går gennem kapitalforvalterne, og at de er de rigtige til at udøve det her pres mod virksomheder, da de forvalter penge for mange. Men vi lytter til, hvad pensionsbranchen siger, og hvad andre fonde gør,” fortæller Jørgen Lang fra Aarhus Universitets Forskningsfond.
I de seneste år er flere af de store fonde begyndt at lade alle disse virksomheder screene løbende af eksterne eksperter, da opgaven umuligt kan løftes af fondene selv i så mange virksomheder, hvor man er mindretalsaktionær og dermed ikke har direkte indflydelse.
”En stor del af vores daglige virke handler om at kommunikere åbent og ærligt om, hvad vi foretager os – at være transparente. Transparens betyder for os at fortælle offentligheden, hvilke principper vi driver vores fond efter – f.eks. når det gælder skat og investeringer. Vi har desuden en række procedurer og politikker – herunder en skattepolitik – som skal sikre, at vi ikke handler uetisk. For at sikre, at vi overholder alle regler, får vi to gange om året porteføljen gennemgået af eksterne specialister. Det er både gjort for at forhindre uetiske investeringer og for at understøtte investeringer med positiv impact,” lyder det fra Bertil From fra Lundbeckfonden.
Den anden – og noget nemmere del – er der, hvor fondene er storaktionærer som i de erhvervsdrivende virksomheder, de er født af. Her er det hjerteblod at bidrage til samfundet – ikke mindst når det ofte er samfundet, som uddelingerne skal støtte.
I Novo Nordisk Fonden er der både Novo Nordisk, Novozymes og Novo Holdings. Det samme gælder Lundbeckfonden, der ejer H. Lundbeck, ALK-Abelló og Falck.
Om man skal gå sammen om det på den måde, eller lave egne politikker er da noget jeg vil drøfte med de andre fonde, når jeg mødes med dem i den kommende tid. Det er et vigtigt emne, det er helt sikkert
Per Skovsted – direktør, formueforvaltning, Villum Fonden og Velux Fonden
”Vi uddeler over 500 mio. kr. om året, ejer tre store danske selskaber og investerer likvide midler på godt 14 mia. kr. Det giver os indflydelse på udviklingen i Danmark, og med den indflydelse følger et stort ansvar – også når det kommer til skat. Vi lægger derfor stor vægt på at være en ansvarlig skatteyder. Det er et grundprincip for os, at man skal betale sin skat. Det vil bl.a. sige, at vi betaler vores skat dér, hvor vores aktiviteter er, og at vi går ind i aktiviteter af kommercielle grunde – aldrig for at opnå skattefordele,” siger Bertil From fra Lundbeckfonden.
I Aarhus Universitets Forskningsfond er opgaven en smule nemmere, da man kun har bestemmende indflydelse i danske virksomheder, hvor det er nemmere at trænge igennem med sine budskaber.
Pensionsbranchens skattekodeks”Skatteindtægter udgør en væsentlig del af et velfungerende samfund og er en grundlæggende finansieringskilde til opnåelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene fokuserer på at forbedre velfærd, retfærdighed, uddannelse, nødhjælp, sundhed og miljøbeskyttelse i særligt udviklingslande”.
Sådan starter det nye skattekodeks, der blev offentliggjort den 19. august 2019 af ATP, PFA, Industriens Pension og Pensiondanmark. De fire pensionskasser forvalter pension for næsten 2.000 milliarder kroner på vegne af danskerne.
En af de nye tiltag er, at pensionskasserne giver klare eksempler på, hvad der er acceptabel adfærd, og hvad der ikke kan accepteres. F.eks. trækker de en streg i sandet over for brug af finansielle instrumenter til aggressiv skatteplanlægning og til at flytte overskud rundt mellem forskellige lande for at reducere selskabsskatterne.
Et andet tiltag er, at de også beskriver, hvordan virksomheder kan skatteoptimere inden for grænserne. Her accepteres brugen af skattemæssige underskud og brugen af holdingselskaber. For som de fire pensionskasser bemærker, har de også en forpligtelse til at skabe det størst mulige afkast til kunderne.
Skattekodekset kan bl.a. findes på ATP’s hjemmeside.
”Vi sidder jo med i bestyrelserne i de virksomheder, hvor vi har væsentlig indflydelse, så der har vi indblikket og muligheden for at yde indflydelse direkte. Aggressiv skattetænkning er ikke ordentlighed. Det vil vi ikke være med til. Men vi har heldigvis ikke oplevet nogle problemer med det tidligere,” siger Jørgen Lang.
På den måde kan opgaven være større eller mindre, men de erhvervsdrivende fonde har mange af de samme udfordringer og mål, når det kommer til ansvarlige investeringer omkring det at bidrage til samfundet i skatteregi. Det får også Per Skovsted til at overveje, om han skal tage initiativ til en snak på tværs af branchen om at forene kræfterne, som det er sket i pensionssektoren.
”Det er jo meget betydningsfuldt, hvad pensionsbranchen har gjort, og det er også meget interessant læsning, så det vil vi lade os inspirere af. Om man skal gå sammen om det på den måde, eller lave egne politikker er da noget jeg vil drøfte med de andre fonde, når jeg mødes med dem i den kommende tid. Det er et vigtigt emne, det er helt sikkert,” siger Per Skovsted fra Villum og Velux Fondene.
