Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen var ikke i tvivl ved udgivelsen af den hidtil mest omfattende rapport om tobaks dræbervirkning: Når man måler på for tidlige dødsfald, så kommer intet blot i nærheden af rygning som årsag. Det stod i en 400 sider lang rapport ’Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer’, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2016: Hvert år slår rygning 13.600 danskere ihjel, når andre risikofaktorer som kost, alkohol og inaktivitet fraregnes.
Derfor peger pilen også på fonde, der trods velgørende formål til forskning, kultur, byggerier m.m. placerer dele af deres mange millioner i selskaber som – groft sagt – medvirker til at øge antallet af for tidlige dødsfald, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse har de seneste år fulgt deres egne etiske retningslinjer mere og mere til dørs, oplyser Kræftens Bekæmpelses direktør siden 2010 og frem til juni i år, Leif Vestergaard Pedersen, i et interview med Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.
”Vi er ikke begejstrede for penge fra tobaksfonde. Hos os kan forskere, som får penge fra tobaksindustrien og deres fonde, ikke også få penge fra Kræftens Bekæmpelse. Forskerne får ligefrem en karenstid på 10 år, hvis de får penge fra tobaksindustrien eller deres fonde. Vi indførte det for seks-syv år side i vores etiske retningslinjer, men vi har måske ikke førhen været gode nok til at gøre det lysende klart for tobaksindustrien og deres fonde, at sådan er det,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
Han fastslår, at selv om kræftforskere måske har fået penge fra tobaksfonde de senere år – så har de ikke samtidig fået fra Kræftens Bekæmpelse også.
”Vi vil ikke have den sammenblanding. Årsagen er også en indstilling fra internationale kræftorganisationer, at sådan skal det være. Vi har tillige fået at vide fra British Medical Journal, at hvis man som forsker oplyser, at man får penge fra tobaksindustrien eller deres fonde, så kan man ikke publicere videnskabelige artikler i tidsskriftet.”
Andre bør også sige nej
I Hjerteforeningen har man det på samme måde. Der skal ikke blandes tobakspenge i den sundhedsforskning, de støtter, men Kræftens Bekæmpelse går nu videre i deres opfordring til at hegne tobaksfondenes penge ind. Adskillige kultur, kunst- og byggeprojekter og andre forskningsprojekter støttes fortsat af fondene i mange kommuner, hos sundhedsvæsenet, og i Staten. Det mener Leif Vestergaard Pedersen nu der bør sættes en stopper for, så modtagerne fremover siger nej til gaverne.
”Vi opfordrer til det nu, fordi de uddelte penge samtidig er en anerkendelse af, at tobaksindustrien også gør noget godt for samfundet. Det gør den ikke. Den kan ikke købe aflad ved at give penge til et smukt hus, forskning i kræft eller andre ting. Jeg ved godt, at vi ikke kan regulere det. Nobelprisen går også til noble formål, men pengene stammer oprindeligt fra dynamit. Det vigtige er, at intet taler mod, at også tobaksfondene kan gøre sig selv ’rene’ eller mere acceptable. Nemlig den dag, hvor de ikke længere har indtægter fra tobak,” mener Leif Vestergaard Pedersen.
Augustinus Fonden reducerede for et par år siden sin ejerandel i Scandinavian Tobacco Group og ejer i dag 25 procent af aktierne. Godt 10 procent af fondens samlede aktiver er placeret i Scandinavian Tobacco Group.
”Det er ikke nok. Man skal ned på en langt lavere andel. Et acceptabelt niveau er måske aktier i Dansk Supermarked, som sælger cigaretter i deres butikker. Så har vi grænsen for, hvor fintmasket, som vi mener man kan gå frem. Men når tobakssalg eller ejerskab af tobaksvirksomheder er en betydende del af fonden, så kommer provenuet fra at skade andre mennesker. Selv om de brugte hele deres indtægt på gode formål, så kan det ikke opveje skaden, som tobak gør på folk,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
Dilemma i kommunerne lever
Adskillige millioner fra tobaksfondene går til kultur- og bygningsprojekter af høj kulturel værdi i kommunerne. Skal kommunerne bare sige nej tak? Og kan vælgerne forstå det?
Dilemmaet blev aktuelt, da Københavns Kommunes økonomiudvalg i november 2016 forbød investeringer i tobaksproducenter: Kommunens kapitalforvaltere skulle ekskludere aktier i bl.a. Augustinus Fondens selskab, Scandinavian Tobacco Group. Det viser en negativliste over tobaksselskaber, som økonomiudvalget godkendte i 2016 efter forslag fra SF og daværende sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen. Men så kom dilemmaet: Beslutningen kom kort efter, at kommunens kultur- og fritidsudvalg tog imod en ny uddeling fra Augustinus Fonden, som bl.a. var med til at betale restaureringen af Københavns Museum, som ejes af Københavns Kommune, samt Thorvaldsens Museum, som også hører under kommunen. Skulle modtagelse af gaver også være slut?
Det mente Ninna Thomsen. I 2016 sagde hun til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde:
”Fonde som Augustinus Fonden har støttet mange gode formål i København, men jeg er også af den holdning, at vi som kommune skal være principfaste. Jeg har ikke nogle færdige bud på, hvilke retningslinjer vi skal have i forhold til støtte fra fonde, der har direkte bånd til f.eks. tobaksvirksomheder. Men står det til mig, så skal Københavns Kommune fremadrettet sige nej til midler, der direkte kommer fra de industrier, vi ikke vil investere i,” sagde Ninna Thomsen.
Sagen er ikke død her i 2018. Hendes efterfølger efter valget i 2017, sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), holder fast i modstanden.
”Det er vigtigt for mig, at vi flytter Københavns Kommune i en sundere retning. Det gør vi ikke ved at tage imod penge fra fonde, der har rødder i tobaksindustrien og dermed er med til at legitimere den. I Københavns Kommune har vi en investeringspolitik, hvor vi ikke investerer i virksomheder, der producerer våben eller tobak. Det bør også gælde, når det handler om at modtage penge fra de selv samme industrier,” konkluderer Sisse Marie Welling nu til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.
”Det er et dilemma, når fonde med rødder i tobaksindustrien giver bidrag, der kommer København til gode – som vi eksempelvis har set det med tilskud til Københavns Museum. Vi må ikke gå på kompromis med københavnernes sundhed og legitimere tobaksindustrien. I stedet vil jeg hellere være med til at se på, hvordan vi i København kan fordele vores penge, så vi fremover ikke har behov for fondsmidler fra tobaksindustrien for eksempelvis at restaurere vores museer,” påpeger Sisse Marie Welling.
Ingen tiltag klar – endnu
Hverken Ninna Thomsen eller Sisse Marie Welling kom langt med deres bud på en ny politik – endnu. Sisse Marie Welling har som ny borgmester endnu ikke tiltag klar – og kan derfor ikke endnu vurdere, om det er realistisk at komme igennem med dem i Borgerrepræsentationen. Men København er ikke ene om overvejelserne om, om man kan afvise at investere i tobak, men samtidig sige ”ja tak” til tobakspenge.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har spurgt sundhedsrådmænd og borgmestre i de fire største byer, om dilemmaet ved tobaksfonde. Kun Aalborg har ikke svaret.
Jette Skive fra Dansk Folkeparti og Aarhus´ rådmand for sundhedsområdet melder dog klart pas til at nægte gaver fra tobaksfonde – så længe der hverken er forbud eller flertal for det.
”Jeg kan ikke svare på, hvilken vej Aarhus Kommune vil gå, men så længe tobaksindustrien ikke er lovformelig forbudt, ser jeg ingen problem i hverken at søge eller modtage penge fra de fonde. Derfor har jeg ingen planer om at arbejde i den modsatte retning, med mindre er flertal i byrådet pålægger mig det,” fastslår Jette Skive.
Odense Kommune har fået tilskud til almennyttige aktiviteter og projekter fra Augustinus Fonden – og fra Det Obelske Familie Fond bl.a. 500.000 kr. til Carl Nielsen Internationale Konkurrencer under Odense Symfoniorkester. Augustinus Fonden giver 20 mio. kr. til et nyt eventyrhus i forbindelse med H.C. Andersens Hus.
Men også Odense har siden 2013 haft en etisk investeringsprofil, så Odense ikke investerer i selskaber, der f.eks. producerer tobak. Etikken er konsekvens af en sundhedspolitik, Sund Sammen, som fastslår, at bl.a. rygning er en sundhedsudfordring.
Men så kommer dilemmaet igen. I en udtalelse fra Odenses presseafdeling på borgmesterkontoret hedder det, at ”Odense har en mere pragmatisk tilgang i forhold til at modtage midler fra almennyttige fonde. Dels har Odense Kommune ikke et fuldt overblik over den indtjeningsmæssige sammensætning af fondenes midler. Dels kan den eller de bagvedliggende virksomheder have ændret adfærd eller forretningsområde (A.P. Møller Mærsk har f.eks. afhændet olie- og gasaktiviteterne). Dels kan aktiviteterne rent tidsmæssigt ligge så langt tilbage, at det i dag opfattes som en kuriositet – f.eks. at Nobels Fredspris var finansieret med indtægter fra bl.a. sprængstoffer. Odense Kommune kan på den baggrund – i de fleste tilfælde – ikke foretage en særskilt vurdering af fondsmidler, som kommunen modtager til almennyttige formål. Odense kan oplyse, at det indtil videre ikke har givet anledning til politiske beslutninger af principiel karakter på området. Der er heller ikke planlagt konkrete tiltag.”
CBS mærker ny tendens efter stigmatisering af rygere
Midt i kommunernes dilemma er der en ny tendens i kølvandet på stigmatisering af rygerne. Det kan derfor ikke udelukkes, at der lukkes for gaver fra tobaksfonde fremover, lyder meldinger fra CBS, som mærker det allerede. Lektor, ph.d. i Corporate Social Responsibility på CBS, Steen Vallentin, hæfter sig netop ved stigmatisering af rygere – kombineret med bl.a. negativlister i kommuner over investeringer i tobaksselskaber.
”Den ny udvikling mærker vi også på CBS. Vi har forskere, som har problemer med at indgå i et konsortium med Verdenssundhedsorganisationen WHO. CBS har nemlig samtidig et sponsorat fra Skandinavisk Tobak. WHO´s retningslinjer siger, at de med fem års tilbagevirkende kraft ikke kan være del af et projektkonsortium, hvori der indgår tobakspenge. Der er altså en effekt på vej, også internationalt, omkring samarbejdspartnere med tobakspenge. Bevægelsen går klart i retning af, at tobakspenge bliver marginaliserede og stigmatiserede. Det vil derfor ikke længere være rasende kontroversielt, når og hvis man siger nej til midler fra tobaksselskaber eller deres fonde. Der kan komme interessante sager ud af det fremover,” spår Steen Vallentin.
”Det er et symptom på, at stigmatiseringen af tobak er nået så langt. Det er legitimt at have en meget negativ holdning til rygning,” fastslår Steen Vallentin.
Pensionsselskaber og Trygfonden afslår røg
En forlængelse af den tendens er, at Trygfonden, flere pensionsselskaber samt FN (Global Compact) også har ekskluderet tobaksaktier. Lige før nytår skulle det eksempelvis være slut for pensionsselskaberne PenSam og Lærernes Pension at investere i tobaksaktier. PenSam har nu solgt tobaksaktier for en halv milliard kroner, mens Lærernes Pension afhænder deres tobaksaktier de kommende måneder.
Alm. Brands pensionskunder sagde i november 2017 også farvel til tobak i porteføljen (samt porno, alkohol, våben og fossile brændstoffer), mens PKA Pension for længst har opgivet tobaksaktier. Andre er tøvende som ATP og Nordea. Skismaet står her om tobaksindustrien overholder love og konventioner. Derimod vil PFA revurdere investeringer i tobak, så der foreløbig nu tilbydes en aktiefond uden tobak på listen.
Tryghedsgruppen/Trygfonden har derimod længe fulgt FN’s etiske retningslinjer og undgået at investere i tobaksselskaber. Adm. direktør Søren Kristiansen fra Tryghedsgruppen fortæller til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde, at årsagen til den beslutning fra 2008 er ligetil:
”Tobak er ubetinget den største trussel mod danskernes sundhed i dag. Da vi har sundhed og tryghed som overordnede mål, så siger det sig selv, at vi ikke ønsker at investere i tobaksindustrien,” fastslår Søren Kristiansen.
Men giver det goodwill, respekt fra kunder og investorer – eller negative reaktioner?
”Det har vi ikke tal på. For os er det et holdningsspørgsmål,” fastslår Søren Kristiansen.
De seneste år har Trygfonden brugt 550 millioner kroner om året på projekter inden for sundhed, sikkerhed og trivsel.
