Bestyrelsen havde lagt mange kræfter i at modernisere Borgerretsfonden og gøre den til et omdrejningspunkt for styrkelse af borgernes retssikkerhed i Danmark. Men som flere medier beskrev i sidste måned, var det en henvendelse fra en journalist i kredsen omkring fondens stifter, Tineke Færch, som den 6. februar satte en kæp i hjulet for et af fondens signatur-projekter – støtten til Radio24syvs retssag mod staten.
I skrivende stund arbejder bestyrelsen på at få Civilstyrelsen til at genoptage sagen, da fonden mener at afgørelsen er alt for vidtgående. Særligt i lyset af, at afgørelsen efter bestyrelsens mening lukker ned for støtte til fondens to andre verserende sager mod staten. Også selvom Civilstyrelsen ikke har forholdt sig til andre sager end Radio24syv. Et af bestyrelsens argumenter går nu ud på at flytte sagen fra at være et spørgsmål om fondsret til et spørgsmål om forvaltningsret.
”Vi har drøftet med styrelsen, at vi mener, at der er blevet overset en række forvaltningsretlige aspekter forbundet til, at styrelsen har lukket ned for tre store sager mod staten, og at afgørelsen de facto vil gøre det meget vanskeligt at støtte søgsmål mod staten fremover,” siger bestyrelsesformand i Borgerretsfonden Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet.
Imens fondsbestyrelsen og Civilstyrelsen arbejder på at blive enige om hvilken spilleplade, der skal spilles på, har Fundats set nærmere på Borgerretsfonden for at finde ud af baggrunden for, at den i offentligheden ellers ret ukendte fond pludselig tog store overskrifter i landets dagblade.
Moderne filantropisk strategiproces går for vidt
I flere år har Borgerretsfonden skabt problemer for sig selv. Helt fra begyndelsen i 2012 påkaldte fondens bestyrelse sig Civilstyrelsens opmærksomhed af flere årsager.
Ved stiftelsen var der problemer med definitionen af den bundne kapital. Regnskaberne levede senere ikke op til fondslovens krav og var ikke revideret af en revisor. I flere år forsømte fonden sin pligt til at foretage uddelinger på grund af problemer med at eksekvere på uddelingspolitikken. Og i betragtning af det lave aktivitetsniveau var personaleomkostningerne for høje, vurderede fondsmyndigheden.
Desuden er det ikke første gang, at Civilstyrelsen fik eksterne henvendelser om beskyldninger for urent trav i fonden. I 2017 henvendte en afvist ansøger sig til styrelsen med en mistanke om, at fondens sekretariatsleder plejede interesser for sin egen advokatvirksomhed i stedet for at fremme fondens interesse. Sekretariatslederen blev efterfølgende afskediget af bestyrelsen.
Alt sammen sager, som betød, at Civilstyrelsen jævnligt var i kontakt med fonden for at bede om forklaringer og redegørelser. Og for at rykke for manglende svar.
Det viser en aktindsigt som på trods af fondens unge alder allerede fylder næsten 900 sider.
I august 2019 satte den nuværende formand Hanne Marie Motzfeldt sig i spidsen for bestyrelsen og påbegyndte et større oprydningsarbejde. Hun igangsatte også en strategiproces, som blandt andet skulle få gang i uddelingerne og ”yde økonomisk og juridisk bistand til personer eller grupper af personer, der i konkrete tilfælde har været udsat for magtmisbrug fra offentlige eller private organisationer,” som det fremgår af formålet i fundatsens formålsparagraf.
En af grundene til fondens problemer med at få afløb på uddelingerne er ifølge strategipapiret, at mange af de personer, der henvender sig til fonden, slet ikke har udsigt til at kunne vinde en retssag. Desuden er det fondens erfaring, at mange mennesker bliver udmattede i løbet af de ofte lange og opslidende retssager.
”Det er derfor en del af fondens overordnede strategi, at fondens bestyrelse skal forpligte sig til at arbejde for at finde andre organisationer, der etablerer gruppesøgsmål eller hvor det på anden vis er muligt at sikre prøvelse på en måde, hvor de menneskelige belastninger fordeles og lettes for
de pågældende – og hvor prøvelsen kan forventes at blive bragt uden for det danske domstolssystem og videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller EU-Domstolen,” skriver bestyrelsen i den nye strategi.
Borgerretsfondens
tre strategiske indsatsområder
- Borgeres Access to Justice i forhold til det offentlige og halvoffentlige.
- Styrkelse af de danske samfundsinstitutioner ved at arbejde imod interessesammenblandinger, inhabilitet og korruption i det offentlige og halvoffentlige.
- Respekt for borgernes rettigheder i den digitale forvaltning samt i det digitale univers mere bredt. Herunder sikring af, at offentlige digitale løsninger er gennemsigtige, ikkediskriminerende og ikke skaber digitale monopoler, der svækker de demokratiske institutioner og dermed borgernes retssikkerhed.
“Ovenstående er baseret på bestyrelsens vurdering af de aktuelle største samfundsmæssige udfordringer for borgernes retssikkerhed og en velfungerende, uvildig og retfærdig offentlig sektor – og dermed hvilke indsatser, der bedst og mest målrettet kan realisere vedtægternes formål.”
Kilde: Borgerretsfondens strategi for 2020-2024.
Borgerretsfondens
virkemidlerTre virkemidler:
- Støtte til konkrete retssager – hjælp til enkeltpersoner og gruppesøgsmål.
- Skabe offentlig og politisk interesse gennem konferencer, symposier, debatter og prisuddeling.
- Calls om uddeling til generering af viden/forskning.
Til gavn for et aktieselskab
Det er bestyrelsens vurdering, at vedtægten ikke indeholder nogen særlige begrænsninger i forhold til, hvordan formålet kan indfries, fremgår det af strategipapiret.
Bestyrelsen ræsonnerer, at hvis den skal opnå større effekt, så må fonden indgå i samarbejde med andre organisationer på retssikkerhedsområdet. Fremover vil bestyrelsen derfor arbejde mere proaktivt ud fra tre prioriterede indsatsområder (se boks) indenfor FN’s verdensmål nr. 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Med den nye strategi går fonden dermed fra at være en klassisk ansøgningsdrevet fond og i retning af mere moderne strategisk filantropi.
”Fondens bestyrelse forpligter sig derfor til at agere aktivt for at etablere så mange samarbejdsrelationer som muligt med andre organisationer og personer, der arbejder for at fremme de samme formål som Borgerretsfonden,” fremgår det af strategipapiret.
Radio24syv-sagen var en af de retssager, som fonden allerede havde valgt at finansiere. Og sammen med to andre retssager var det bestyrelsens forventning at få skabt opmærksomhed om fonden, som i sig selv ville føre til flere henvendelser og samtidig give et godt afsæt for at tage kontakt til relevante organisationer med henblik på gruppesøgsmålssager – f.eks. Tænketanken Justitia og Forbrugerrådet Tænk.
Men ifølge Civilstyrelsens afgørelse var bestyrelsen allerede kommet ud på et sidespor, da den tog beslutningen om give støtte til Radio24syv-sagen.
Styrelsen lægger vægt på, at fonden støtter en retssag anlagt af People Group Five A/S, som står bag Radio24syv, og stiller på den baggrund spørgsmålet, om det overhovedet er i overensstemmelse med fondens formål.
I vedtægtens formålsparagraf står, at fonden skal støtte ”personer eller grupper af personer,” men da det ikke er helt klart, hvad der menes med formuleringen, vurderer Civilstyrelsen også passager i vedtægtens forord, som præciserer hvilken slags personer, der er tale om.
Hvis afgørelsen står ved magt, så er den nye strategi fuldstændig kuldsejlet.
Hanne Marie Motzfeldt – bestyrelsesformand, Borgerretsfonden
”I præamblen omtales den samme kreds som henholdsvis ‘enkeltpersoner eller mindre grupper af personer’ og ‘personer eller grupper af personer’. Det fremgår endvidere af præamblen, at fonden skal: ‘bidrage til at beskytte og forbedre almindelige menneskers retssikkerhed’,” skriver styrelsen (læs hele præamblen i boksen i slutningen af artiklen).
Og da aktieselskabet People Group Five, ikke er et sådant almindeligt menneske, kommer styrelsen frem til, at retssagen ikke falder ind under fondens formål.
Det betragter bestyrelsens formand som en klar tilkendegivelse af, at fonden under ingen omstændigheder må støtte juridiske personer. Hun mener, at afgørelsen har præcedensvirkning og derfor torpederer hele strategiarbejdet.
”Hvis afgørelsen står ved magt, så er den nye strategi fuldstændig kuldsejlet, og det enorme arbejde min bestyrelse har lagt i at rejse fonden op administrativt, regnskabsmæssigt, strategisk og governancemæssigt, er spildt,” siger bestyrelsesformand i Borgerretsfonden Hanne Marie Motzfeldt.
“Ikke bare et spørgsmål om fondsret”
Fondsbestyrelsen mener, at Civilstyrelsen i det hele taget har truffet en alt for vidtgående afgørelse og har nu bedt om at få sagen genoptaget. Argumentet er, at Borgerretsfondens formål er helt unikt i forhold til styrelsens myndighedsudøvelse. Bestyrelsesformand Hanne Marie Motzfeldt mener, at Civilstyrelsen som statslig myndighed har pligt til at være ekstra påpasselig med at indskrænke Borgerretsfondens muligheder for at støtte sager mod staten.
Derfor er sagen ikke bare et spørgsmål om fondsret, men om forvaltningsret – men det er unikt for Borgerretsfonden.
Hanne Marie Motzfeldt – bestyrelsesformand, Borgerretsfonden
”Vi har drøftet med styrelsen, at vi mener, at der er blevet overset en række forvaltningsretlige aspekter forbundet til, at styrelsen har lukket ned for tre store sager mod staten, og at afgørelsen de facto vil gøre det meget vanskeligt at støtte søgsmål mod staten fremover. Borgerretsfondens formål er unikt, nemlig at støtte søgsmål og udredninger relateret til offentlige myndigheders magtmisbrug og modvirke magtkoncentration og magtmisbrug i det offentlige og halvoffentlige. Det helt særlige aspekt skærper kravene til holdepunkterne for Civilstyrelsens fortolkning af vores vedtægt. Derfor er sagen ikke bare et spørgsmål om fondsret, men om forvaltningsret – men det er unikt for Borgerretsfonden. Den situation kan næppe opstå for andre fonde,” siger bestyrelsesformand Hanne Marie Motzfeldt.
– Hvad betyder skærpede krav til indgreb overfor fondens fortolkning?
”Det betyder, at Civilstyrelsen skal gøre sig klart, hvilket startpunkt den har, når den vil ind og fortolke fondens vedtægt og formål mod bestyrelsens klare forståelse, og styrelsen samtidig ved at bruge en stram og striks fortolkning de facto standser støtte til søgsmål mod staten, herunder mod styrelsen selv. Her skal der virkelig gode argumenter på bordet, og de skal være meget bedre end vores. Populært sagt betyder det, at når Justitias vægt skal gøres op, så må der næsten ikke være nogen lodder i den ene skål – den skal være tom og alle lodderne skal ligge i den anden. Styrelsens fortolkning skal være klart rigtig – og som det fremgår af det, vi har sendt ind, så mener vi ikke, at det er tilfældet.”
Præamblen præciserer formålet
Civilstyrelsens afgørelse har dog ikke nødvendigvis præcedens-virkning eller konsekvenser for andre fondes mulighed for at støtte juridiske personer, påpeger professor i fondsret på Københavns Universitet Rasmus Feldthusen, der har nærlæst sagen. Civilstyrelsen har alene forholdt sig til Radio24syv-sagen og fremstår umiddelbart som en helt konkret afgørelse begrundet i netop Borgerretsfondens vedtægt, siger han.
Hele essensen med en vedtægt er, at man skal læse hele vedtægten, og at formålet, eller fortolkningen af dette, ikke altid kan udledes alene af selve formålsparagraffen.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
”Der er så vidt jeg kan se tale om en konkret afgørelse på baggrund af en samlet vurdering af vedtægten, herunder præamblen. Dér mener Civilstyrelsen så, at der ikke er hjemmel til, at fonden kan støtte juridiske personer. Den opfattelse kunne man godt få, hvis man læste formålet isoleret set. Men hele essensen med en vedtægt er, at man skal læse hele vedtægten, og at formålet, eller fortolkningen af dette, ikke altid kan udledes alene af selve formålsparagraffen. Havde f.eks. præamblen været formuleret anderledes, så kunne Civilstyrelsen sagtens have haft en anden opfattelse,” siger Rasmus Feldthusen.
Rasmus Feldthusen ønsker ikke at forholde sig til, om Civilstyrelsens afgørelse er korrekt eller ej, men oplyser, at en øvelse bestående i en vurdering af uddelingernes ultimative effekt i forhold til formålet ifølge ham er relevant.
”Mit lille forbehold i denne sag, er, at man vel godt kan opnå formålet om at støtte almindelige menneskers retssikkerhed ved indirekte at støtte en juridisk person. Hvis man eksempelvis støtter et konkret projekt i tænketanken Justitia, der omhandler almindelige menneskers retssikkerhed, så kan det jo godt komme almindelige menneskers retssikkerhed til gode, og måske endda med en større impact,” siger Rasmus Feldthusen.
”Men fondens bestyrelse har i så fald ansvaret for at kunne påvise, at uddelingen i sidste ende kommer fysiske personer til gode, selvom bevillingen går via en forening eller et selskab. Som eksempel kan nævnes, at hvis en fond har til formål at virke for, at syge mennesker bliver raske, så må en sådan fond indirekte kunne støtte Rigshospitalet, f.eks. ved indkøb af en scanner, som jo i sidste ende vil komme syge mennesker til gode,” siger Rasmus Feldthusen.
Og selv om han vurderer, at Civilstyrelsen formentligt har været igennem den type overvejelser forud for sin afgørelse, så mener han godt, at embedsmændene kunne have gjort mere ud af at beskrive det aspekt i afgørelsen for derigennem at gøre det tydeligt for fondens bestyrelse, at det er dette aspekt som skal kunne påvises.
”Måske har Civilstyrelsen været lidt for kategorisk i deres formulering, for man kan jo godt hjælpe fysiske personer via juridiske personer,” siger han.
Fondsbestyrelserne skal altid sørge for, at disse strategier og udmøntningen af disse kan rummes inden for formålet.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
”Her anfører Civilstyrelsen blot på baggrund af formålets ordlyd i vedtægten sammenholdt med ordlyden af præamblen, at fonden ikke har hjemmel til at støtte juridiske personer. Havde Civilstyrelsen taget dette aspekt med ville man måske kunne undgå den blindgyde som diskussionen om sondringen mellem fysiske og juridiske personer er i denne sammenhæng,” siger Rasmus Feldthusen.
Bestyrelsen i fonden argumenterede i sin afgørelse for, at en stor gruppe af borgere gennem underskriftsindsamling, foreningsdannelser og demonstrationer har givet udtryk for, at der i sagen om DAB-udbuddet, som Radio24syv tabte, er begået overgreb og sket magtmisbrug fra myndighedernes side, og at deres ret til informationsfrihed er blevet krænket.
Men styrelsen afgør, at det er uden betydning for muligheden for at støtte retssagen, at en stor gruppe borgere har vist interesse for sagen, da støtten sker til People Group Five A/S.
Selvom afgørelsen er et benspænd for Borgerretsfondens strategiarbejde, så mener Rasmus Feldthusen ikke, at sagen generelt bør få andre fonde til afholde sig fra lignende omstillinger til moderne strategisk filantropi.
”Men fondsbestyrelserne skal altid sørge for, at disse strategier og udmøntningen af disse kan rummes inden for formålet,” siger han.
Borgerretsfonden har en formue på ca. 18 mio. kr. og har tilladelse til at uddele af kapitalen.
Præambel og formålsparagraf definerer formålet
Præambel
”Der er gennem efterhånden mange år sket en betydelig koncentration af økonomisk og social magt i store offentlige, halv-offentlige og private organisationer, der gennem mange kanaler øver en både direkte og indirekte indflydelse på den enkelte borgers tilværelse og på det politiske liv i almindelighed. Sådanne organisationer optræder ikke helt sjældent på en måde, som af og til kan føre til magtmisbrug overfor enkeltpersoner eller mindre grupper af personer, hvis retssikkerhed mangler tilstrækkelig beskyttelse, fordi de pågældende mangler eller ikke får adgang til de økonomiske ressourcer, der er forudsætningen for at kunne tage til genmæle og forsvare sig mod magtmisbrug, eller i det hele taget har behov for støtte, fordi de mangler de fornødne sociale eller personlige muligheder for et forsvar.
Ved at yde bistand til personer eller grupper af personer, der udsættes for magtmisbrug, samt ved at forsøge at initiere og yde støtte til videnskabelige undersøgelser af de pågældende organisationers virkemåde, skal Fonden bidrage til at beskytte og forbedre almindelige menneskers retssikkerhed samt til at forøge vor viden om og indsigt i organisationernes strukturer for derved at forøge samfundets kontrolmuligheder og dermed vore menneskelige og sociale handlemuligheder i videste forstand.”
§ 2. Fondens formål
Fonden er en almennyttig, selvejende institution, hvis formål er at yde økonomisk og juridisk bistand til personer eller grupper af personer, der i konkrete tilfælde har været udsat for magtmisbrug fra offentlige eller private organisationer, og som ønsker at forsvare sig mod sådanne overgreb. Fonden kan derudover initiere og yde støtte til forskningsprojekter, der har til formål at afdække og/eller analysere tendenser til magtkoncentration og -misbrug i det moderne samfund samt anvise veje til at modvirke sådanne tendenser. Fonden kan ligeledes give støtte til publikation af sådanne forskningsresultater samt til andre undersøgelser og/eller projekter, der tjener samme formål. Støtte gives efter ansøgning, som skal indeholde en dokumenteret redegørelse for såvel det angivelige magtmisbrug som støttebehovet bilagt et budget, men fonden kan også ex officio initiere bistand i konkrete sager, som fonden bliver bekendt med. Fondsbestyrelsen kan beslutte, at ansøgning kun kan indgives efter individuel opfordring.
