At der overhovedet er noget, der hedder Egmont Fonden, skyldes en ung mands stålvilje til at opfylde sine ambitioner trods en fattig opvækst. Og med 100 år på bagen er fattigdomsbekæmpelse stadig alfa og omega for Egmont Fonden – dog med en noget anden tilgang til fattigdom nu end ved grundlæggelsen.
I anledning af 100-års jubilæet fortæller Egmont Fonden på sin hjemmeside historien om iværksætteren Egmont Harald Petersen, der voksede op under fattige kår som søn af en enlig mor. Da sønnen var 17, pantsatte moderen alt, hvad hun ejede, for at sønnen kunne købe en trykkemaskine – og det blev starten på P.
Petersens Bogtrykkeri, senere kendt under navnene Gutenberghus og Egmont.
Efter Egmont Harald Petersens død indfriede hustruen Elisabeth og børnene i 1920 hans sidste vilje og stiftede fonden med det formål dels at drive kommerciel virksomhed, dels at forbedre livet for fattige og udsatte børn og deres familier.
Selvom direktør i den erhvervsdrivende fonds støtte- og bevillingsadministration Henriette Christiansen foretrækker at lade andre om at bedømme, hvorvidt fonden har grund til at være tilfreds med de opnåede resultater inden for fattigdomsbekæmpelse de forløbne 100 år, sætter hun gerne ord på den forskel, som fonden forsøger at gøre.
I dag giver vi nødhjælp gennem partnerskaber med en række stærke civilsamfundsorganisationer, som er tæt på de udsatte børn og udsatte familier.
Henriette Christiansen – direktør i støtte- og bevillingsadministrationen, Egmont Fonden
”Jeg synes, vi har været med til at tage samfundsmæssigt medansvar på vores vis ved at arbejde på to måder filantropisk: På den ene side har vi støttet det enkelte udsatte barn her og nu gennem nødhjælp, som vi er forpligtet til gennem vores fundats og derfor har gjort gennem alle 100 år. I dag giver vi nødhjælp gennem partnerskaber med en række stærke civilsamfundsorganisationer, som er tæt på de udsatte børn og udsatte familier, og derfor på vores vegne kan række ud mod dem med størst behov. Og på den anden side arbejder vi mere indirekte med at påvirke rammebetingelser om udsatte børn, unge og familier, hvor vi fokuserer på problemstillinger, som er vigtige for, at barnet senere bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det kan for eksempel være fokus på anbragte børns læring og livsduelighed, hvor vi systematisk har arbejdet på at generere viden på området, skabe netværk og fremme børnenes stemme i beslutningsprocessen,” siger Henriette Christiansen.
Har uddelt tre milliarder kroner
Omsat til nutidskroner har Egmont Fonden uddelt tre milliarder kroner siden 1920 – inden for de senere år blandt andet udmøntet i millionbeløb til Lær for Livet, der er et læringsprogram for anbragte børn, Røde Kors´ arbejde med børn og unge, Børnehjælpsdagen, ADHD-Foreningen, Red Barnet Ungdom og Nationalt Videncenter for Læsning.
De seneste år er to tredjedele af fondens støtte gået til civilsamfundsorganisationer.
Det er vores DNA at tage børnenes perspektiv.
Henriette Christiansen – direktør i støtte- og bevillingsadministrationen, Egmont Fonden
”Vi er meget bevidste om, at det er en kompleks problematik at arbejde for og med de mest udsatte børn og unge i samfundet. Så vores opgave er at finde ud af, hvordan vi kan gøre den største forskel for og med vores målgruppe. De problemstillinger, som børnene og de unge har, forandrer sig hele tiden, og vores opgave er at finde ud af, hvordan vi kan skabe mest værdi for målgruppen. Det gør vi blandt andet ved at arbejde tæt sammen med en række forskellige aktører. Vi gør ikke noget alene, men baserer os på samarbejde og viden – og viden for os betyder i høj grad viden, der så vidt muligt kommer direkte fra børnene og de unge selv. Det er vores DNA at tage børnenes perspektiv,” siger Henriette Christiansen.
Fattigdomsdefinition ikke en kritik af folkeskolen
Dér, hvor Egmont Fonden i disse år især gerne vil gøre en stor forskel for sin målgruppe, er udfordringen med, at der fortsat er børn, som forlader grundskolen uden at kunne regne eller læse godt nok og uden at have de nødvendige personlige og sociale kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Problemet karakteriseres af Egmont Fonden som ‘den moderne fattigdom’, og fondens stærkt profilerede mål er, at alle unge skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030. Vejen dertil er blandt andet en fastlagt strategi for ‘den gode skolestart’ og en ordblindestrategi.
Henriette Christiansen pointerer, at fattigdom i dag er noget andet og mere end den ”klassiske, økonomiske forståelse af fattigdom.”
”Vores tolkning – og vi er med på, at det er vores tolkning – er, at hvis man mangler de faglige, sociale og personlige kompetencer, der skal til for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, så kan man tale om en form for moderne fattigdom,” siger Henriette Christiansen.
I Fundats har professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Peter N. Allerup, tidligere kritiseret fondens brug af tallet 15 procent fra PISA-undersøgelsen som angivelse af, hvor stor en del af en skoleårgang, der ikke kan læse eller regne godt nok til at tage en ungdomsuddannelse. En kritik, formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i samme artikel erklærede sig enig i, samtidig med at han beklagede fondens brug af fattigdomsbegrebet i relation til skolevæsenet.
”Hvorfor skal vi bruge den slags retorik? Det er der jo ingen, der har gavn af,” sagde Anders Bondo Christensen blandt andet.
Henriette Christiansen understreger, at der i fondens definition af ‘den moderne fattigdom’ ikke ligger en kritik af skolen og det arbejde, som skolelærerne udfører.
”Det er ikke ment som en kritik af folkeskolen. Det er ment som en konstatering af, at vi har et samfundsproblem med en stor gruppe elever, som går ud af skolen uden de kompetencer, der skal til for at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Det er et problem, som vi kun kan løse over lang tid via samarbejde på tværs mellem mange forskellige aktører, hvor folkeskolen selvfølgelig er en meget vigtig samarbejdspartner,” siger Henriette Christiansen.
Tager hul på strategiarbejde
Bestræbelserne på at geare alle børn til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse kommer til at fylde meget i de kommende år for fonden, og umiddelbart forventer Henriette Christiansen ikke, at man skal forvente at se væsentlige forandringer fra 100-års jubilaren på kort sigt.
Vi kan se, når vi kigger tilbage på de seneste 10 år, at det har en styrke, når vi koncentrerer vores indsats ved at arbejde sammen med andre og investerer i viden på et begrænset område.
Henriette Christiansen – direktør i støtte- og bevillingsadministrationen, Egmont Fonden
”Det er svært at spå om fremtiden – især i en tid, hvor verden bliver vendt på hovedet – men vi forventer ikke store ændringer. Vi er ved at tage hul på vores strategiarbejde, og jeg forventer, at vi fortsat vil arbejde for verdensmål nummer fire (at sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring, red.). Måske vil vi komme til at fokusere vores indsats endnu mere, og vi har ikke umiddelbart kig på andre af verdensmålene – det er også déri, fokuseringen ligger. Vi kan se, når vi kigger tilbage på de seneste 10 år, at det har en styrke, når vi koncentrerer vores indsats ved at arbejde sammen med andre og investerer i viden på et begrænset område. Dermed kan vi skabe en dybere effekt på det felt, vi arbejder med,” siger Henriette Christiansen.
Om fonden i fremtiden også vil rette sit fokus mod fattigdomsbekæmpelse uden for landets grænser – ud over i det begrænsede omfang, det allerede sker i Norge – er ifølge direktøren endnu uvist.
”Vi har i lidt over 10 år arbejdet med Norge. Vi er jo en erhvervsdrivende fond, og vores aktiviteter i Norge har sin rod i, at vi også har en masse kommercielle aktiviteter deroppe. Derfor er det også naturligt for os at tage socialt ansvar i Norge. Om det senere også kommer til at ske i andre lande, vides ikke,” siger Henriette Christiansen.
