Lige under overfladen på vores ellers så rolige velfærdssamfund ligger en revolution og simrer. En impact-revolution. Og fonde er perfekt positioneret til at føre an.
De komplekse, såkaldt wicked problems, vores verden står overfor, kræver samarbejde på tværs af civilsamfundet, det offentlige og det private erhvervsliv. Og de kræver, at alle aktører stiller skarpt på den forskel, de gør, for de ressourcer, de har.
Erkendelsen af, at fælles løsninger ikke dyrkes i siloer, er brudt igennem overfladen. Det samme er forståelsen af, at vi alle har et ansvar for vores negative påvirkning af verden omkring os. Og bevidstheden om, at vi har mulighed for at påvirke vores planet positivt.
Verden er i bevægelse. Impact-revolutionen er begyndt. Den er global. Og den vil vende vores verden på hovedet. Skulle nogen være i tvivl, kan jeg anbefale at læse Sir Ronald Cohens bog ”Impact – Reshaping Capitalism to Drive Real Change”.
Enhver revolution har brug for anførere. Og I er impact-revolutionens naturlige fortropper
Carsten Terp Beck-Nilsson – Stifter og ansv. redaktør, Impact Insider
Men enhver revolution har brug for anførere. Og I er impact-revolutionens naturlige fortropper: I er formålsdrevne. I er uafhængige. Og I har rigelig adgang til kapital og kompetencer. I har med andre ord en mulighed, ingen andre aktører i samfundet har, for at drive den udvikling, der skal skabe morgendagens bæredygtige samfund.
Tag en snak med jeres stifters ånd
En samfundsomvæltning som den, der er på vej, kommer ikke uden ofre. Og impact-revolutionen kræver, at vi alle sammen smider plejer på offeralteret.
Skulle I vælge at tage handsken op, vil det med andre ord, kræve noget af jer. I må kigge indad og spørge jer selv, om I er parat til at foretage de ændringer, der er påkrævet, i den måde, I arbejder på.
Er de virkemidler, I anvender, de rigtige i forhold til at skabe den impact, I ønsker? Og er der værktøjer, I ikke har i brug i dag, som I kunne tage i brug og skabe større resultater på systemisk niveau?
Jeg opfordrer jer til at gøre op med business as usual
Jeg opfordrer jer til at gøre op med business as usual. Gå i refugium med jeres stifters ånd og spørg: Kan det formål, som du skrev ind i evighedens lov, opfyldes bedre på andre måder, end vi har gjort de seneste hundrede år?
Herunder har jeg tre input til samtalen.
1. Skal vi slippe vores investeringsformue fri?
'Her har vi vores investeringsafdeling. De skal skabe så stort afkast som muligt, så vi har noget at dele ud af. Og her har så vi vores filantropiske afdeling’. Nej, vel?
Den tid, hvor to helt forskellige logikker fik lov at leve side om side i samme organisation, adskilt af en mental Berlinmur, er forbi.
Konstruktionen, der er den fremherskende i fondsverdenen herhjemme og globalt, er blevet beskrevet som en hedgefond med et lille gaveprogram på siden. Og i tiden, der kommer, vil den blive mere og mere uholdbar og snart ende som en anakronisme.
Prøv at overveje logikken: Hvorfor skal investeringer og uddelinger ikke alignes, så de fremmer samme formål?
Og hvis det ikke er argument nok, så tænk bare på den fest, pressen kan få (og allerede har), når der ikke er overensstemmelse mellem fondes formål og investeringer. Der er intet, pressen elsker højere end dobbeltmoral.
I USA har store toneangivende fonde taget fat på de formålsdrevne investeringer. Mest markant Ford Foundation, som har erkendt, at fonden med den ene hånd har bekæmpet ulighed og med den anden understøttet de systemer, der hører ulighed i live.
”Som en global fond, der er dedikeret til at bekæmpe uretfærdighed, er det ikke gået hen over hovedet på mine kolleger og mig, at det system, som producerer ulighed, også har skabt vores formue. Men hvis vi investerer den fornuftigt, kan formuen også finansiere vores kamp mod ulighed,” skrev Ford Foundations visionære CEO Darren Walker i dette blogindlæg.
Allerede i 2017 øremærkede Ford Foundation 1 milliard dollar af sin formue til MRI, mission related investments.
Darren Walker er ikke blind for, at der er vanskeligheder forbundet med at slippe investeringerne fri. Herhjemme lægger lovkrav for eksempel hindringer i vejen. Men de kan, og de skal overkommes. Med Darren Walkers ord:
”Hvis donationer definerede de seneste 50 års filantropi, må de kommende 50 år handle om at dreje de resterende 95 procent af vores værdier i retning af retfærdighed.”
2. Skal vi være mere kedelige?
Vi skal tage risiko. Vi skal være nyskabende. Hvis ikke fonde skal være risikovillige, hvem skal så?
Lyder det bekendt?
Innovation er en hype, der flyder ud over verden i kølvandet på den tech revolution, der udgik fra Silicon Valley. Og i fondsverdenen har efterspørgslen efter innovation fundet et fast tilholdssted.
hvis man er optaget af impact, er innovation snarere en grussti end en hovedvej
Der er ingen tvivl om, at der er brug for nye metoder og innovative tankesæt, hvis vi skal knuse de problemer, vores samfund står overfor. Men innovation er et stof, man skal indtage med varsomhed. Og hvis man er optaget af impact, er innovation snarere en grussti end en hovedvej.
Hvis I virkelig vil gøre en forskel, er der mere impact i at identificere gamle, kedelige, velafprøvede indsatser, der virker – og skrue op for dem.
Christian Seelos og Johanna Mair har skrevet bogen ‘Innovation and Scaling for Impact,’ som bygger på 15 års forskning. Deres råd er: Find de organisationer, der i årevis har arbejdet med det samme problem eller den samme målgruppe, og som er blevet vanvittigt gode til deres arbejde. Og byg dem op, så de kan levere mere til flere.
Som de siger: Uanset hvor god en ide er, er den ikke meget værd, hvis der ikke er en velfungerende organisation til at føre den ud i livet.
3. Skal vi bygge økosystemer?
Samfundsiværksættere i Danmark gisper efter luft. De er ensomme. De er overbebyrdede. De bliver set ned på som uprofessionelle ildsjæle, der ikke evner at drive forretning, eller lykkeriddere, der vil scoren kassen på at levere sociale ydelser af tvivlsom karakter. Og de har intet sted at få hjælp.
Det dystre billede tegner samfundsiværksætterne selv i en kortlægning, som Akademiet for Social Innovation har foretaget. Og konklusionen er åbenlys: Der er behov for, at nogen bygger det fundament og de støttefunktioner, iværksætterne har brug for, når de kaster sig ud i at løse samfundsproblemer.
Hovedproblemet er ikke de tidlige penge. Det er de efterfølgende. Og så er det hjælp til at udvikle løsninger og forretningsmodeller, samfundsiværksætterne sukker efter. Og mødesteder hvor de kan lade sig inspirere af ligesindede. Og fora for samarbejder på tværs af sektorer. Kort sagt alt det, der skal for til at bygge en organisation og opskalere løsninger.
Her kan fonde træde ind.
Jamen, det skaber da ingen målbar impact, tænker I måske. Og det er en rimelig indvending. Måling af økosystemisk impact er ikke for børn. Men når jeg ser ud i verden, ser jeg et overbevisende antal eksempler på, at inkubatorer, acceleratorer og andre afarter af klog kapital har gjort en mærkbar forskel.
I står med en formidabel mulighed
Fint nok, vil nogle af jer måske sige, men alt det her gør vi jo i forvejen.
Og det er rigtigt. Jeg har set det hele. I glimt. Men det er ikke betegnende for den måde, den danske fondssektor som helhed opererer på.
Men det kan det blive, hvis I ønsker det. Jeg siger ikke, at det bliver nemt. Og jeg siger heller ikke, at I ikke vil møde kritik. Men jeg siger, at I står med en formidabel mulighed i hænderne: muligheden for at føre an i den helt nødvendige transformation, vores verden er på vej ind i.
Er I klar?
