Årlig uddannelseskonference om naturvidenskab for lærere. Fodboldtøj til socialt udsatte. LED-lys i Gudmehallerne. Optimering af Brainreader – et teknologisk værktøj, der kan registrere anormaliteter i hjernen på et tidligt stadie.
Fire vidt forskellige projekter. Dog med det tilfælles, at de alle har fået penge fra fonde med fortsat forbindelse til eksisterende elselskaber eller rødder i nedlagte elselskaber. For med liberaliseringen af elmarkedet, efterfølgende opkøb og fusioner og ikke mindst – både køb og salg af elselskabernes Elsam-aktier til henholdsvis Dong og Vattenfall og efterfølgende fusion mellem Elsam og Dong i 2004 – blev elselskaberne indehavere af store formuer.
Penge, der siden er brugt til at nedgrave fiber til bredbånd i jorden rundt i det ganske land, til investeringer i grøn energi, nogle steder til lavere elpriser, men også til forskellige støtteforanstaltninger i elselskabernes gamle dækningsområder.
Nogle elselskaber har vækstpuljer, andre sponsorater og værdipuljer, men rigtig mange elselskaber har placeret en del af formuen i fonde. Lokale fonde, der støtter op om alt fra kultur, sport til uddannelse, forskning, energi- og erhvervsudvikling – i afgrænsede områder, der hvor elselskaberne dækker i dag – eller dækkede engang.
“Ingen ved, hvor store formuer elselskaberne har, og heller ikke hvor meget elselskaberne eller kommunerne tjente på deres salg af aktier. Men vi taler om beløb på mindst 50 milliarder kroner,” siger Maj Dang Trong, selvstændig konsulent inden for energi- og miljøområdet og den ene af forfatterne til bogen ”Kampen om Energien” fra 2009.
”For Dong og den danske stat betalte alene omkring 40 milliarder kroner for overtagelsen af Elsam, Københavns Energi og Frederiksberg Elnet. Dertil kommer værdien af Dongs ejede aktier i Elsam på 22 procent – erhvervet før fusionsaftalen med Elsam, og det beløb, elselskaberne indkasserede ved salget af Elsam-aktier til svenske Vattenfall,” fortsætter hun.
Alt efter ejerstruktur i de lokale elselskaber tilfaldt pengene så elselskaberne eller de respektive kommuner.
Ligesom ingen kender det eksakte beløb på elselskabernes formuer, findes der heller ingen opgørelse over de mange fonde med rødder i elselskaber, men ude i landet gør de stor gavn. Fondene findes i mange forskellige konstruktioner og størrelser.
Insero Horsens inspireret af Realdania
En af de store er fonden Insero Horsens. En fond, der investerer i både virksomheder, udviklingsprojekter, udviklingsmiljøer, forskning og uddannelse inden for energi og kommunikationsteknologi samt i lokale sports- og kulturprojekter. Med formålet om at skabe vækst og udvikling i området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde.
Insero Horsens går tilbage til det tidligere forsyningsselskab Energi Horsens, og den blev stiftet i 2008, da Energi Horsens fusionerede med NRGi i Aarhus. Fondens startkapital var på 498 millioner kroner – det beløb som Energi Horsens havde i merværdi i forhold til det daværende NRGi.
”En merværdi skabt via Energi Horsens’ ejerskab af Elsam, hvor Energi Horsens brugte sin forkøbsret til at købe aktier i Elsam, når andre elselskaber solgte ud, og som siden blev konverteret til aktier i Dong, da Elsam og Dong fusionerede,” fortæller Ulrik Kragh, bestyrelsesformand for Insero Horsens, som selv sad med ved forhandlingsbordet under fusionen.
Fonden er egentlig en erhvervsdrivende forening, og foreningsstrukturen er skabt med inspiration fra Realdania.
”Vores bevæggrund for at lave en forening var at fastholde det demokratiske element, som elselskaberne også har haft gennem tiderne i deres andelsselskaber med repræsentantskaber og bestyrelser. Først kunne alle med en elmåler i det gamle Energi Horsens-område melde sig gratis ind i Insero. Siden har vi ændret det til alle myndige i det samme område,” fortæller Ulrik Kragh.
Som menigt medlem kræver det dog en del at få direkte indflydelse for eksempel på uddelingskriterierne. For først skal man vælges til repræsentantskabet, som så vælger en bestyrelse, som udpeger en direktør. Selvom Insero Horsens ikke længere har nogen tilknytning til elselskaber, forsøger fonden alligevel at være så loyal over for dens rødder som muligt.
”Ved at have den lokale forankring, både i forhold til vores valgdistrikter, og hvor vi geografisk investerer penge, men også i forhold til de områder, vi støtter og investerer i. Såvel energiteknologi som kommunikationsteknologi var områder, Energi Horsens arbejdede med før fusionen,” forklarer Ulrik Kragh.
Selvom beløbene måske ikke er så store, betyder det rigtig meget for foreningerne og de mange ildsjæle her på Langeland, at de kan få en håndsrækning fra os.
Kim Henning Hansen – direktør i Fonden Langelands Elforsyning
I Insero Horsens’ 10-årige historie er der investeret i alt over 270-300 millioner kroner. 109 millioner kroner i uddannelse, sport og kultur, 145 millioner kroner i erhvervsaktiviteter – både som venturekapital til nyopstartede firmaer og vækstkapital til eksisterende virksomheder, og 130 millioner kroner i investeret og tiltrukket kapital til forsknings- og udviklingsaktiviteter. De to sidste poster ofte sammen med andre investorer.
”Vi investerer i rigtig mange forskellige ting, men noget af det, jeg er særlig stolt over, er nogle af de markante udviklingsmiljøer, som Insero har været med til at skabe: Vitus Bering Innovation Park i Horsens og Green Tech Center i Vejle,” siger Ulrik Kragh.
Levende laboratorier
Insero Horsens arbejder også en del med levende laboratorier, og her fremhæver Ulrik Kragh det EU-støttede projekt i landsbyen Stenderup. Her blev 18 husstande udstyret med elbiler, jordvarme, solceller, særlige varmepumper og alt muligt andet i to et halvt år.
”Alt blev logget, og via de levende laboratorier fandt man ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og netop det at skabe ny viden og nye forretningsområder er noget af det, Insero gerne vil.”
Ligesom i mange andre repræsentantskaber bag elselskaberne blev der efter de store formueforøgelser også i det daværende Energi Horsens diskuteret om, pengene skulle retur til hver andelshaver.
”Dengang regnede vi os frem til, at hver andelshaver ville have fået omkring 10.000-11.000 kroner. Med fonden arbejder pengene anderledes aktivt og til gavn for det lokalområde, de er skabt i,” mener Ulrik Kragh.
Ud over de mange investeringer er egenkapitalen i Insero Horsens også vokset med årene. Ultimo 2017 lød den på 568 millioner kroner.
Fond skal booste omdømme
En anden elfond er Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond – SEAF. Oprettet i 2015 af Fonden Sydfyns Elforsyning efter salget af deres 60 kV-net til Energi Fyn for 60 millioner kroner.
”20 millioner af de 60 millioner fik vi lov til af Erhvervsstyrelsen at placere i en fond til uddelingsformål for at booste vores omdømme. En fond konstrueret som en selvejende institution,” fortæller Anders Banke, direktør for begge fonde og tillige et af fem bestyrelsesmedlemmer i SEAF.
Så selvom Fonden Sydfyns Elforsyning fik knap en halv milliard kroner for salg af deres Elsam-aktier til Vattenfall, er det ikke de penge, der er placeret i fonden. Nogle af de penge er i stedet brugt til at nedgrave fiber, til investering i vindmøller og lavere elpriser i 00’erne.
SEAF uddeler penge til almennyttige projekter, der bidrager til innovativ udvikling på Sydfyn – særligt inden for energi- og miljøområdet, men fonden støtter også idrætsmæssige, kulturelle og andre almennyttige formål, der positionerer Sydfyns Elforsyning som et aktiv på Sydfyn. Fonden støtter ikke private virksomheder. Pengene uddeles udelukkende til foreninger og personer – herunder til opstart af virksomheder i Svendborg Kommune.
Første uddeling var i 2016, hvor der blev uddelt 3,8 millioner kroner i portioner fra 5.000 kroner til 750.000 kroner til blandt andet energioptimering af ny koncertsal på Ollerup Efterskole Sang & Musik, nye lokaler til FDF Svendborg og afholdelse af VM for Star-både i Troense. I 2017 blev der uddelt 2,4 millioner kroner, og de efterfølgende år vil der blive uddelt omkring 2 millioner kroner.
Hvem der skal have penge, besluttes af bestyrelsesmedlemmerne i SEAF, hvoraf tre skal udpeges af Fonden Sydfyns Elforsyning og to af Svendborg Kommune.
Når fondens penge er opbrugt, er der ikke taget stilling til, om Fonden Sydfyns Elforsyning skal ændre sine vedtægter, så de også fremadrettet vil kunne dele penge ud.
”Hvad der skal ske, når pengene i SEAF er brugt, har vi ikke diskuteret. Men jeg tror bestemt, at pengene gør en forskel lokalt. Fordi vi bakker op om lokale ildsjæle og gør nogle ting mulige,” mener Anders Banke.
Almennyttige penge på Langeland
En anden fondskonstruktion ses for eksempel på Langeland. Her er det Fonden Langelands Elforsyning – moderfonden til både øens elnet-selskab, elhandels-selskab, gadebelysning mv., der også deler penge ud til almennyttige formål. I 2017 ændrede Fonden Langelands Elforsyning nemlig deres fundats, så den fik mulighed for at uddele fondsmidler til aktiviteter og initiativer, der dyrker og styrker Langeland. I alt blev 3,6 millioner kroner sat af til udlodning over 5 år til ’almennyttige initiativer i det langelandske område’.
”Ønsket om at uddele til almennyttige formål kom sig af en masse snak om at etablere en svømmehal her på Langeland, og det ville vi meget gerne støtte. Men det kunne vi ikke på grund af vores fundats. Derfor tog vi fat i vores advokat og fik tilføjet et punkt om at uddele til almennyttige formål,” fortæller Kim Henning Hansen, direktør i Fonden Langelands Elforsyning.
Allerede i 2017 blev første portion uddelt: 600.000 kroner til i alt 22 modtagere inden for både sport, kultur, kunst og spejdere. Beløbene lød på mellem 3.000 og 55.000 kroner.
”Det er meningen, at uddelingerne skal fortsætte. For der står i fundatsen, at vi kan uddele op til 30 procent af vores overskud pr. år,” siger Kim Henning Hansen.
Når Fonden Langelands Elforsyning vælger at dele penge ud til almennyttige formål på Langeland, handler det også om at betale tilbage til de langelandske elforbrugere.
”Vi solgte vores Elsam-aktier til Vattenfall for 130 millioner kroner og har siden brugt formuen blandt andet på nye kabler, fjernaflæste målere og lave elpriser. Fondsuddelingerne er så endnu en måde, hvorpå pengene kommer langelænderne til gavn,” mener Kim Henning Hansen.
Moralsk forpligtigelse
Elselskabernes mange fonde er nok heller ingen dårlig beslutning, mener Maj Dang Trong.
”Et eller andet sted hersker der stadig en opfattelse af, at mange af de penge, som blev tjent på salg af for eksempel Elsam-aktier fortsat tilhører elforbrugerne, og at elselskaberne derfor har en moralsk forpligtigelse til at anvende deres formue til almennyttige formål. Så fonde med almennyttige formål ude lokalt falder godt i tråd med den gængse opfattelse,” siger hun.
Eksempler på el-fonde
Fonden Insero Horsens: En erhvervsdrivende forening, der investerer i virksomheder, forskning, udvikling, uddannelse og sport- og kulturprojekter. Stiftet i 2008, da Energi Horsens fusionerede med NRGi i Aarhus. Startkapital 498 millioner kroner. Har siden 2008 investeret i alt over 270-300 millioner kroner.
Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond: Begge stiftet i 2005. Den almene fond med en startkapital på 20 millioner kroner. Udviklingsfonden med en startkapital på 10 millioner kroner. De to fonde uddeler tilsammen op til 2,5 millioner kroner årligt.
Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond – SEAF: Stiftet i 2015, da Fonden Sydfyns Elforsyning indskød 20 millioner kroner i SEAF. Startkapital 20 millioner kroner. Uddelte i 2016 knap 4 millioner kroner, og de efterfølgende år omkring 2 millioner kroner.
Fonden Langelands Elforsyning: ændrede i 2017 i fundatsen, så den fik mulighed for at uddele penge til ”almennyttige initiativer i det langelandske område”. I alt blev 3,6 millioner kroner sat af. Første år blev der uddelt 600.000 kroner.
ELRO Fonden: er en uddelende forening. Stiftet i april 2013, da ELRO fusionerede med EnergiMidt. Startkapital 202 millioner kroner. Uddeler årligt 16 millioner kroner.
Taars-Fonden: En ikke-erhvervsdrivende fond. Stiftet i juni 2014, da Taars Elnet og Taars Elforsyning blev solgt til Nord Energi. Startkapital 7,4 millioner kroner, der uddeles over en 10-årig periode. De omkring 6 millioner kroner er uddelt i fondens tre første år.
Nibe Elforsynings Fond: er en uddelende forening. Stiftet i december 2017, da Nibe Elforsyning blev solgt til Eniig. Startkapital 4,3 millioner kroner. Uddeler årligt minimum 430.000 kroner.
Elselskabernes formuer – lidt historie
Elselskabernes formuer har været genstand for ballade og politiske slagsmål i årevis. For med EU’s krav om liberalisering af elmarkedet – hvem skulle så egentlig have gavn af de penge og opbyggede værdier, som elselskaberne opbyggede i monopoltiden.
Balladen startede i forbindelse med Gentofte kommunes ønske om at sælge kommunens aktier i NESA til det svenske elselskab Vattenfall. Gentoftes borgmester, Hans Toft (K) forventede, at et salg ville give et provenu på mellem 1,7 og 3,3 milliarder kroner.
I første omgang fik daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) sat en midlertidig stopper for salget af dansk elforsyning til udlandet ved indførelse af den såkaldte NESA-lov i 1999, som betød, at et overskud ved et eventuelt salg blev konfiskeret ved at modregne det i de respektive kommuners bloktilskud.
Politisk opstod en voldsom strid mellem branchen og Svend Auken om, hvorvidt branhen kunne råde over den kapital, som kunne anses som bunden kapital – kapitalværdier finansieret af elforbrugerne uden risiko for selskaberne i monopoltiden.
Med regeringsskiftet i november 2001 bebudede finansminister Thor Pedersen (V), at han ønskede en ophævelse af NESA-loven, da han fandt den problematisk i forhold til selskabernes private ejendomsret og råderetten over elselskabernes kapital. Striden fortsatte, men i 2004 vandt elselskaberne striden. I marts 2004 indgik et bredt flertal i Folketinget et historisk energiforlig, der kom til at vende op og ned på en kultur og ejerstruktur i elsektoren, der havde eksisteret i over 100 år.
Forliget, – kendt som Elfor-aftalen, frigav et tocifret milliardbeløb til elselskaberne – kapital, der hidtil var anset som bunden kapital. Der var altså ikke længere et krav om, at den bundne kapital skulle tilbageføres til forbrugerne gennem nedsættelse af nettarifferne. Med Elfor-aftalen blev elselskabernes transmissionsnet (400 kV-nettet) overdraget til staten – og det statslige Energinet.dk blev oprettet.
Siden 2004 er der sket et utal af fusioner blandt elselskaberne og både købt og solgt ud af aktiebeholdningerne. I 2004 solgte Gentofte sine aktier i NESA til Elsam. Mange af de jysk-fynske elselskaber solgte deres aktier i Elsam – til henholdsvis Dong og Vattenfall. Andre elselskaber købte op, men fik til gengæld mange penge ud, da Elsam og Dong fusionerede.
Kilde: Maj Dang Trong – den ene af forfatterne til bogen ”Kampen om Energien” fra Børsens Forlag 2009.
