De finansfilantropiske fonde og foreninger i Danmark, som er stiftet på formuerne fra sparekasser, kundeejede forsikringsselskaber og kreditforeninger, satte ny uddelingsrekord i 2021.
Ifølge en ny opgørelse, som Fundats har foretaget, uddelte de 46 fonde og foreninger i alt knap 3,1 milliarder kroner i 2021 (se tabel under artiklen).
Det er en stigning på 0,7 milliarder kroner sammenlignet med Fundats seneste opgørelse over de samlede årlige uddelinger med fonde og foreninger fra den kooperative finansielle sektor som afsendere.
Sidste gang, Fundats dykkede ned i denne særlige gruppe inden for filantropien, var det på baggrund af 2018-regnskaberne. Her uddelte 39 finansfilantropiske fonde og foreninger således tilsammen 2,4 milliarder kroner til blandt andet projekter i de mindre lokalsamfund, som mange af fondene har rødder i.
I årene før lå finansfilantropernes samlede donationer stabilt på godt to milliarder kroner.
Den nye oversigt over de 46 finansfilantropiske fonde og foreninger indeholder en klar overvægt af sparekassefonde. Pengetankene i 31 af fondene og foreningerne er således grundlagt med gammel sparekassekapital i forbindelse med sparekassernes omdannelser til aktieselskaber.
Realdania er topscorer
Listens topscorer rent økonomisk findes inden for gruppen af fonde og foreninger med ophav i realkreditforeninger.
Realdania, der udspringer af opsplitningen i 1993 af Kreditforeningen Danmark i et holding- og et aktieselskab, og som i 2000 under navnet Realdania blev en rendyrket filantropisk forening, uddelte i 2021 over en milliard kroner. Pengene gik til store og små projekter i hele landet ud fra missionen om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.
Nummer to på listen over de mest uddelende finansfilantropiske fonde og foreninger i 2021 er Trygfonden fra gruppen med ophav i gensidige forsikrings- og pensionsselskaber. Trygfonden uddelte 619 millioner kroner sidste år.
Tryghedsgruppen, der udspringer af det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg g/s, er hovedaktionær i Tryg A/S. Siden 2015 har Tryghedsgruppen udbetalt bonus til medlemmerne, som er kunderne i forsikringsselskabet.
Listens nummer tre er Nordea-fonden, som blev stiftet i 1989, da repræsentantskabet i Sparekassen SDS besluttede at lade sig omdanne til et aktieselskab og lægge den opbyggede herreløse kapital i en fond. I det forgangne år uddelte Nordea-fonden knap 339 millioner kroner primært til aktiviteter, der styrker fællesskaber i lokalområder.
I den modsatte ende af listen finder man en lang række sparekassefonde med yderst begrænset uddelingsaktivitet. Der var således hele 10 sparekassefonde samt en enkelt fond med rødder i de gensidige forsikrings- og pensionsselskaber, som alle sidste år uddelte under en million kroner til filantropiske formål.
Stor betydning for fællesskab i landsbyer
I interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd glæder formand Steffen Damsgaard sig over de stigende uddelingssummer fra fondene og foreningerne, som i høj grad lander hos foreninger Danmark rundt blandt andet i små byer og lokalsamfund.
”Fondenes støtte spiller en meget betydelig rolle i landdistrikterne. Mange aktiviteter og faciliteter i landdistrikterne er dybt afhængige af støtten fra både de mindre fonde, som er bundet op den lokale tilknytning via for eksempel et lokalt pengeinstitut, og de landsdækkende fonde, der er meget lokale i deres tilgang til uddelinger, blandt andre Nordea-fonden,” siger Steffen Damsgaard.
Han understreger, at de aktiviteter og initiativer, der føres ud i livet især i de mindre landsbyer, oftest udføres af ildsjæle fra lokale foreninger.
”Og her ser man tit, at det er fonde, som enten finansierer projekter fuldt ud eller giver et pænt bidrag. Fondene er med til sikre, at ildsjælene lokalt kommer i mål med deres aktiviteter eller faciliteter, og i de tilfælde, hvor fondene ikke bidrager med hele finansieringen, kan fondsstøtten være løftestang til, at man finder de resterende penge andetsteds,” siger Steffen Damsgaard.
- Hvor ville for eksempel de lokale idrætsklubber, kulturelle foreninger og forsamlingshuse stå, hvis de ikke havde mulighed for at søge om midler hos denne type af fonde med særligt blik for det lokale?
”Lokale møde- og forsamlingssteder både inden- og udendørs er meget vigtige for landsbyer, og uden fondsmidlerne ville der være forsamlingshuse, der ikke blev renoveret eller udbygget, og der ville være fysiske mødesteder, som ikke ville være der længere. I forhold til aktiviteter i idrætsklubber og foreninger, som skaber sammenhold, er med til at sætte lokalområdet på landkortet og gør områderne attraktive at bosætte sig i, ville mange ildsjæles aktiviteter også blive bremset uden fondsmidlerne. Så fondenes støtte er med til at opretholde gejsten og aktivitetsniveauet for dem, der kaster kræfter ind i initiativerne, og har stor betydning for sammenholdet og fællesskabet i landsbyerne,” mener Steffen Damsgaard.
Uden fondsmidler ville der givetvis være lokalsamfund, hvor der i dag er engagement, aktivitet og gejst, som ville gå i stå og komme i en tristesse-situation med det resultat, at folk ville rykke væk fra områderne
Steffen Damsgaard – Formand, Landdistrikternes Fællesråd
- Er fondsmidler ligefrem en forudsætning for landdistrikternes overlevelse?
”Det ville i hvert fald se noget anderledes ud med aktiviteter og faciliteter i landsbyerne, hvis der var tre milliarder kroner mindre at gøre godt med. Så ville vi få et helt andet danmarkskort. Uden fondsmidler ville der givetvis være lokalsamfund, hvor der i dag er engagement, aktivitet og gejst, som ville gå i stå og komme i en tristesse-situation med det resultat, at folk ville rykke væk fra områderne. De ville gå fra udvikling til afvikling eller fra stilstand til tilbagegang,” siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Forsamlingshuse skal ikke ligne faldefærdige tomter
I Landsforeningen Danske Forsamlingshuse nikker formand Kjeld Brok Pedersen genkendende til den afhængighed, der er af de midler, som sparekassefondene og de øvrige fonde og foreninger med særligt blik for projekter i lokalsamfundene hvert år donerer.
”Rigtig mange kultur- og forsamlingshuse får midler fra fonde, så det har stor betydning og er noget, både de enkelte forsamlingshuse og vi som forening sætter meget stor pris på. Fondsstøtten gør, at mange huse rundt omkring i landet kan få vedligeholdt og renoveret bygninger, så de ser ordentlige ud og ikke ligner faldefærdige tomter. Oftest er driftsøkonomien i forsamlingshuse sådan, at hvis man er heldig, går den i nul, og økonomien i forsamlingshusene er i år blevet endnu mere presset af de stigende varmeudgifter. Derfor kan fondenes midler bruges til vedligeholdelse, der ellers ikke ville være råd til,” siger Kjeld Brok Pedersen.
Fondsstøtten gør, at mange huse rundt omkring i landet kan få vedligeholdt og renoveret bygninger, så de ser ordentlige ud og ikke ligner faldefærdige tomter
Kjeld Brok Pedersen – Formand, Landsforeningen Danske Forsamlingshuse
Danske Forsamlingshuses formand mener, at det for de frivillige i forsamlingshusbestyrelserne har stor betydning, at de véd, der er mulighed for at søge om penge i fondene. Det er, som Kjeld Brok Pedersen udtrykker det, ”blandt grundene til, at folk orker at blive ved”.
”Hvis der ikke var mulighed for at søge om støtte i fonde, ville det betyde rigtig meget for forsamlingshusenes eksistens. Da jeg trådte ind i landsforeningen i 2017, var der omkring 1.250 forsamlingshuse. Nu er der 1.150. Og den negative udvikling fortsætter, hvis ikke husene bliver vedligeholdt,” siger Kjeld Brok Pedersen.
Fonde hjælper små dagligvarebutikker på vej
Ifølge professor Egon Bjørnshave Noe, der er leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, er fondsmidlerne medvirkende til, at rigtig mange forsamlingshuse, foreninger og sportsklubber kan fungere, vedligeholde bygninger og inventar samt sætte nye initiativer i søen.
”Midlerne fra disse fonde har en meget væsentlig betydning for lokalområderne. Udfordringen i disse år er blandt andet, at de almindelige markedsmekanismer, såsom bank- og realkreditlån, ikke understøtter ret meget i landdistrikterne. Har du for eksempel et forsamlingshus, er markedsværdien af bygningen oftest så ringe, at man ikke kan optage et bank- eller realkreditlån til renovering af bygningen, og den samme udfordring har mange foreninger og sportsklubber. Derfor kan de lokalt forankrede fonde og de øvrige fonde, der støtter projekter i lokalområderne, have en afgørende betydning for eksempel i forhold til faciliteter og vedligeholdelsen af bygninger,” pointerer Egon Bjørnshave Noe.
Professoren mener, at fondsmidlerne tillige har en stor, positiv betydning i landdistrikterne i relation til social ulighed.
”Lønniveauet er generelt ikke lige så højt i landdistrikterne som i vækstområderne, så fondsmidler i denne skala kan virkeliggøre mange projekter, der ellers ofte næppe ville blive gennemført af økonomiske årsager i de små byer,” siger Egon Bjørnshave Noe.
Har du for eksempel et forsamlingshus, er markedsværdien af bygningen oftest så ringe, at man ikke kan optage et bank- eller realkreditlån til renovering af bygningen, og den samme udfordring har mange foreninger og sportsklubber
Egon Bjørnshave Noe – Professor, leder af Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet
Aktuelt har han blandt andet bidt mærke i, at mange fonde har spædet til i forhold til etableringen af borgerdrevne dagligvarebutikker i landdistrikterne.
”Også her gør det sig gældende, at man ikke ad de normale kanaler – bank- og realkreditlån – kan optage lån til opbygning af en dagligvarebutik i en lille landsby. Derfor har alternativ finansiering fra blandt andet fonde ofte meget stor betydning,” siger Egon Bjørnshave Noe.
Udover de filantropiske fonde og foreninger med ophav i den finansielle sektor, findes der en lang række andre fonde, som også helt eller delvist støtter kultur og samfundsudvikling i det lokale Danmark.
